Holdet 2022 HI/z - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Munkensdam Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Christen Isager Christensen
Hold 2022 HI/z (1z HI, 2z HI, 3z HI)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Folkedrab.
Titel 2 DHO - Danmark i 1800-tallet.
Titel 3 Vikingetiden.
Titel 4 STUDIETUR til Edinburgh
Titel 5 Romerriget
Titel 6 Middelalderen
Titel 7 Det splittede USA.
Titel 8 Hekseforfølgelserne i Danmark.
Titel 9 Kina
Titel 10 Kronologi og repetition.
Titel 11 Forløb#6

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Folkedrab.

Formål:

I dette forløb snakker vi om, hvad et folkedrab egentlig er, hvem der bærer ansvaret ved folkedrab, og hvordan man igennem tiden har søgt at definere folkedrab. Forløbet har indledningsvis et særligt fokus på Holocaust, hvor eleverne stifter bekendtskab med forskellige kildetyper såsom private fotos (døden i lejren), en holocaustkronologi, Wannsee-protokollen og uddrag fra Gerstein-rapporten. Vi slutter det særlige fokus på Holocaust af med at snakke om mindekultur. I arbejdet med at definere folkedrab stifter eleverne bekendtskab med Gregory Stantons 8 stadier af folkedrab og FNs definition af folkedrab. Med udgangspunkt i Stantons 8 stadier skal eleverne undersøge et valgfrit folkedrab, som præsenteres for resten af klassen i studiegrupper.

Materiale fra folkedrab-kompendiet:

Døden i Lejren (fotografi).
Holocaustkronologi (kronologi fra faktalink.dk).
Wannsee-protokollen (kilde fra holocaust-uddannelse.dk).
Torben Jørgensen: Guds spion - Kurt Gerstein (artikel fra folkedrab.dk).
Kurt Gerstein: Øjenvidneberetninger om massegasninger (kilde fra GERSTEIN-RAPPORTEN).
FNs konvention om forebyggelse af og straf for folkedrab - 1948 (kilde fra menneskeret.dk).
Gregory H. Stanton: Folkemordets 8 stadier (fra folkedrab.dk).
Stine Thuge: Om mindekultur (fra folkedrab.dk).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 DHO - Danmark i 1800-tallet.

Formål:

Formålet med forløbet er at danne overblik over centrale begivenheder i 1800-tallets Danmark. Foruden denne tematiske bestanddel skal eleverne også klargøres til DHO opgavens forskellige elementer, og der er indlagt skriftlige øvelser med henblik på at træne de taksonomiske niveauer. Med hensyn til tematikkerne arbejder eleverne i første omgang kort med handlingsforløbet frem imod grundlovens vedtagelse i 1849 med fokus på hvilke forskellige faktorer, der spillede en rolle i overgangen fra enevælde til folkestyre. Herefter arbejder vi med tre centrale temaer, som også danner baggrund for de fire mulige opgaveformuleringer til DHO opgaven. Eleverne arbejder først med levevilkårene på landet, og vi danner et overblik over den demografiske transition i 1800-tallet. Herefter kigger de på industrialiseringen og urbaniseringen med særligt fokus på den nye arbejderklasse i byerne og arbejderkampen. Afslutningsvis har eleverne fokus på kvindernes kamp for valgret med henblik på at afdække de forskellige argumenter i debatten.

Materiale:

Sine Ivic m.fl.: Historien om Danmark - Grundloven, folket og magten (tv-udsendelse fra dr1).
Peter Frederiksen m.fl.: Grundbog til Danmarkshistorien side 153-158, 161-163 (fremstillingsstof).
Peter Bejder: Det danske demokrati efter 1849 (artikel fra danmarkshistorien)
Rollespil Grundloven 1915 (fremstillingsstof fra historie-lab.dk)
Anne Engelst Nørgaard: 1915, demokrati og valgret - historien om "de syv F'er" (film fra danmarkshistorien.dk)
Lotte Flugt Kold: Slaget på Fælleden den 5 maj 1872 (artikel fra danmarkshistorien)
Louis Pio: Maalet er Fuldt 1872 (kilde fra danmarkshistorien)
Bodil Olesen: Kvindelig valgret 1849-1915 (artikel fra danmarkshistorien)
Johanne Meyer: Kvinders politiske valgret og valgbarhed (kilde fra danmarkshistorien)
Carl Ploug: Om kommunal valgret til kvinder (kilde fra danmarkshistorien)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Vikingetiden.

Formål:

Formålet med forløbet er at give eleverne et overblik over samfundets udvikling i vikingetiden. Der fokuseres blandt andet på at lave en gennemgang af overgangen til kristendommen og vikingetogterne. Eleverne har arbejdet med et alsidigt kildemateriale, hvor seancen med Poppo og arabernes syn på vikingerne eksempelvis er blevet gennemgået. Afslutningsvis har fokus været på at undersøge forskellige former for historiebrug af vikingetiden såsom eksistentiel historiebrug, kommerciel historiebrug, historie misbrug og politisk historiebrug.

Materiale:

Thomas Roger Henrichsen m.fl.: Historien om Danmark - Vikingetiden (tv udsendelse fra dr1)
Peter Frederiksen m.fl.: Grundbog til Danmarkshistorien side 27-37 og 44-47 (fremstillingsstof + kilder).
Mads Blom m.fl.: Vinkler på Vikingetiden side 95-111 (fremstillingsstof).
Widukind: Widukind om Haralds overgang til kristendommen (kilde fra Grundbog til Danmarkshistorien).
Adam af Bremen: Adam af Bremen om Haralds overgang til kristendommen (kilde fra Grundbog til Danmarkshistorien).
At-Tartusschi: En arabisk købmand i Hedeby (kilde fra Grundbog til Danmarkshistorien).
Ibn Fadlan: Vikingerne ved Volga (kilde fra Grundbog til Danmarkshistorien).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Romerriget

Formål:

Forløbet har til formål at give eleverne et indblik i Romerriget fra grundlæggelsen af republikken i 509 f.v.t. til det vestromerske riges undergang i 476 e.v.t. Undervejs i forløbet skal eleverne danne sig et overblik over kulturen, de økonomiske forhold, det politiske liv og de militære ekspansioner. Eleverne stifter her bekendtskab med centrale begivenheder og perioder i Romerrigets historie såsom Republikkens grundlæggelse, De Puniske Krige, Kejsertiden og Pax Romana. Eleverne undersøger i den forbindelse klient-patron forholdet, som er centralt i forståelsen af samfundets konstruktion. Her kigger eleverne også på udviklingen af den romerske soldat, som oprindeligt kæmpede for familien og republikken, hvorefter de med tiden kæmpede for rigdom og jord. Vi kigger derudover på udvalgte kejsere såsom Marius, Sulla, Julius Cæsar, Augustus, Caligula, Claudius og Nero og læser kildetekster, der illustrerer, hvorledes de forskellige kejsere søgte at iscenesætte sig selv, samt hvordan de blev skildret af datidens historikere. I afslutningen af forløbet ser eleverne afsnit 1 fra tv-serien Rome, hvor de bliver introduceret for forskellige former for historiebrug såsom eksistentiel historiebrug, politisk historiebrug, kommerciel historiebrug og historiemisbrug. I forløbet anvendes bogen "På Sporet af Romerriget" primært, som både bidrager med fremstillingsstof og kildetekster.

Materiale:

Kristian Jepsen Steg: På Sporet af Romerriget side 6-113 (fremstillingsstof + kilder).
Polyb: Årsagerne til den anden puniske krig (kilde i På Sporet af Romerriget).
Livius: Årsagerne til den anden puniske krig (kilde i På Sporet af Romerriget).
C. Julius Cæsar: Gallerkrigen (kilde i På Sporet af Romerriget).
C. Julius Cæsar: Borgerkrigen (kilde i På Sporet af Romerriget).
Sveton: Vurdering af Cæsar, Divus Julius 76-77 (kilde i På Sporet af Romerriget).
Augustus: Mine bedrifter, Res Gestæ (kilde i På Sporet af Romerriget).
Tacitus: Vurdering af Augustus' styre (kilde i På Sporet af Romerriget).
Sveton: Caligulas sindssygdom, Caligula 22 (kilde i På Sporet af Romerriget).
Sveton: Om Kejser Claudius' grusomhed, Claudius 21 + 34 (kilde i På Sporet af Romerriget).
Tacitus: Agricola, kapitel 21 (kilde i På Sporet af Romerriget).
Aristides: Tale til Rom (kilde i På Sporet af Romerriget).
Seneca: Seneca om Slaveri (kilde fra På Sporet af Romerriget).
Michael Apted: Rome afsnit 1 (tv-serie)
Ridley Scott: Gladiator (film)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Middelalderen

Formål:

Forløbet tager udgangspunkt i bogen "På sporet af middelalderen". Med udgangspunkt i bogens fremstillingsstof, kilder og opgaver stifter eleverne bekendtskab med perioderne den tidlige middelalder, højmiddelalderen og den sene middelalder med et helt særligt fokus på korstogene. Vi starter med at kigge på de tre samfundsgrupper: dem der arbejder, dem der beder, og dem der kæmper. Eleverne danner sig et overblik over feudalsystemet og den kristne kirkes voksende indflydelse i Europa politisk og kulturelt. Ridderkulturen er også et centralt fokusområde, hvor vi danner et overblik over de forskellige ridderidealer. Forløbet har dog dette særlige fokus på korstogene, hvor vi dykker ned i årsagerne, selve forløbet og konsekvenser af de mange korstog. Her læser eleverne eksempelvis Pave Urban d. 2s tale fra 1095. Vi kigger også på, hvordan vi den dag i dag ser på korstogene og bruger dem i eksempelvis populærkulturen. Her arbejder eleverne med filmen Kingdom of Heaven, hvor de bliver introduceret for forskellige former for historiebrug såsom eksistentiel historiebrug, politisk historiebrug, kommerciel historiebrug og ikke brug.

Materiale:

Dr.dk: Historien om Danmark - Tidlig Middelalder (dokumentar)
Thomas Heebøll-Holm: På Sporet af Middelalderen side 6-121 og 137-143 (fremstillingsstof og kilder)
Benedikt af Nursia: Benedikts regel (kilde i På Sporet af Middelalderen)
Pave Urban: Urban d. 2 kalder til korstog, 1095 (kilde fra Korstogene - Ide og Virkelighed)
Forskellige plakater af riddere i populærkulturen (kilde i På Sporet af Middelalderen)
Ridley Scott: Kingdom of Heaven (film)
Lægekollegiet i Paris: Den Franske Konge om at undersøge Pesten (kilde i På Sporet af Middelalderen)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Det splittede USA.

Formål:

Forløbet har til formål at undersøge, på hvilke måder USA var i konflikt med sig selv under den kolde krig i perioden fra 1945-1989. Vi tager udgangspunkt i et kapitel kaldet "det splittede USA" fra bogen Vores Verdens Historie 3 af Peter Frederiksen, der både indeholder fremstillingsstof og kilder. I vores arbejde med emnet kigger vi på forskellige begivenheder og udviklinger som i den nævnte periode splittede amerikanerne. Vi fokuserer eksempelvis på forstadskulturen, kommunistforskrækkelsen, racediskrimination, ungdomsbevægelsen, vietnamkrigen, oliekrisen osv. Afslutningsvis diskuterer vi, i hvilket omfang splittelserne under den kolde krig i USA kan være med til at forklare den nutidige splittelse i USA.

Materiale:

Peter Frederiksen: Vores Verdens Historie 3 side 176-201 (fremstillingsstof + kilder)
Borgerretskomite: Kilde 38, Borgerretsbetænkning (kilde i Vores Verdens Historie 3)
Højesteret: Kilde 39, Skoledommen 1954 (kilde i Vores Verdens Historie 3).
Montgomerys Kommunalbestyrelse: Kilde 40, Som en klippe mod social ulighed (kilde i Vores Verdens Historie 3)
Joseph McCarthy: Kilde 41, McCarthys tale i Wheeling (kilde i Vores Verdens Historie 3)
George Miller: Kilde 42, Homoseksuelle i det amerikanske udenrigsministerium (kilde i Vores Verdens Historie 3).
Lyndon B. Johnson: Kilde 44, The Great Society (kilde i Vores Verdens Historie 3)
Ronald Reagan: Reagans tale om Det Onde Imperium den 8. marts 1988 (kilde i Vores Verdens Historie 3).
Peter Frederiksen: Vietnam - fra drage til tiger side 191-192 (fremstillingsstof).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Hekseforfølgelserne i Danmark.

Formål:

Forløbet tager udgangspunkt i bogen "På sporet af Danmarks Hekse". Med udgangspunkt i bogens fremstillingsstof, udvalgte kilder og opgaver undersøger eleverne hekseprocesserne i Danmark (1500-1700) med fokus på at afdække årsager, motiver og konsekvenser. Eleverne kigger eksempelvis på, hvorfor hekseforfølgelserne begyndte, hvordan de danske hekseprocesser foregik, og hvorfor de stoppede. Vi fokuserer også på, hvordan henholdsvis myndighederne og befolkningen i Danmark så på hekse, trolddom og magi. Her introduceres eleverne for begreber såsom det akkusatoriske og inkvisitoriske princip. Vi gennemgår, hvordan en troldmandsag foregik med fokus på anklageren, den anklagede, vidner osv. Derudover diskuterer vi, hvorfor at det primært var kvinder, der blev dømt. Vi tager også en snak om, hvorfor vi i nutiden stadig fascineres af hekse og hekseprocesserne, hvor vi hører Olga Ravns podcast om "Onde Anna".

Materiale:

Lars Christiansen: På Sporet af Danmarks Hekse side 6-82 og 110-121 (fremstillingsstof + kilder).
Lex.dk: Magi og religion (kilde i På Sporet af Danmarks Hekse).
Folkemindeforskere: Folkeminde fra Lolland (kilde i På Sporet af Danmarks Hekse).
Heinrich Kramer: Heksehammeren (kilde i På Sporet af Danmarks Hekse).
Francesco Maria Guazzo: Compendium Maleficarum (kilde i På Sporet af Danmarks Hekse).
Louise Nyholm Kallestrup: Opgøret med hekseprocesserne i Danmark (kilde i På Sporet af Danmarks Hekse).
Sagen mod Bodil Harchisdatter (kilde i På Sporet af Danmarks Hekse).
Olga Ravn: Onde Anna - podcast om Køge Huskors (dr.dk)
Dokumentaren Liv i Renæssancen (dr.dk)
Robert Eggers: The Witch (film)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Kina

Formål:

Formålet med forløbet er at kigge på Kinas nyere historie, og forløbet tager udgangspunkt i bogen ”Kina, fra kejserdømme til kapitalisme”. Forløbet har et primært fokus på kommunismens fremkomst og udvikling i Kina efter 1949, men eleverne starter lige med kort at undersøge kejserdømmets afslutning i Kina med Qingdynastiets undergang i 1912. I forhold til kommunismens udvikling introduceres de derefter også kort til begivenheder såsom den lange march, borgerkrigen og KKPs sejr ved oprettelsen af Den Kinesiske Folkerepublik i 1949. Forløbet har herefter et primært fokus på Maos to store politiske kampagner Det Store Spring Fremad og Kulturrevolutionen, hvor eleverne undersøger, hvorledes Mao søgte at realisere sine politiske tanker og endvidere undersøge kampagnernes konsekvenser for Kinas samfund.

Materiale:

Mette Holm: Kina, fra kejserdømme til kapitalisme side 47-51 og 73-88 (fremstillingsstof + kilder).
Ukendt forfatter: Kilde 13 - Indsnørede fødder (kilde fra his2rie.dk).
Mao Zedong: Kilde 26 - Kinas fremtid (kilde fra his2rie.dk).
Folkets Dagblad: Kilde 27 - Spurvejagt (kilde fra his2rie.dk).
Xianfeng Wang: Kilde 28 - Det store spring fremad (kilde fra his2rie.dk)
Jung Chang: Kilde 35 - Oplevelser under kulturrevolutionen (kilde fra his2rie.dk).
Propagandaplakater af Mao - The Mao Cult (kilde fra chineseposters.net)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Kronologi og repetition.

Formål:

Formålet med dette afsluttende forløb er at repetere alle eksamensforløbene med udgangspunkt i elevfremlæggelser. Eleverne vælger sig ind på et specifikt forløb, som de skal undervise resten af klassen i. I præsentationerne af de forskellige forløb skal eleverne illustrere mulige problemstillinger, redegøre for centrale begivenheder, give eksempler på kildekritik og afslutningsvis perspektivere forløbet til nutiden. Forløbene præsenteres kronologisk, og vi har í gennemgangen fokus på brud og kontinuitet.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Forløb#6

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer