Holdet 3f DA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Munkensdam Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Menika Isager Christensen
Hold 2023 DA/f (1f DA, 2f DA, 3f DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Undergange i litteratur, sprog og medier
Titel 2 K for køn - i Det moderne gennembrud (DHO)
Titel 3 Dokumentar og kampagnefilm
Titel 4 Oplysning og debat
Titel 5 Journalistik - mord, medier og medansvar
Titel 6 Romantikken - natur & nation
Titel 7 Kærlighed, køn og seksualitet
Titel 8 Kærlighed, køn og seksualitet - romanværk
Titel 9 Autofiktion
Titel 10 Realisme & modernisme
Titel 11 Afvigere i sprog og medier
Titel 12 Krimi
Titel 13 Repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Undergange i litteratur, sprog og medier

I forløbet undersøger vi undergangsfortællinger gennem et bredt udvalg af genrer og medier (novelle, saga, folkevise, tale, podcast, billeder, graphic novel, computerspil og digt). Forløbet indledes med en introduktion til undergangsfortællingen, hvor eleverne trækker på deres allerede eksisterende viden om genren og præsenteres for centrale begreber i forbindelse med forløbet. Herefter falder forløbet i tre dele: 1) Middelalder og undergang, 2) Krig og undergang og 3) Den store pandemi. I forbindelse med sidstnævnte tema deltager klassen i en forfatteraften på skolen med Caspar Eric.
Integreret i forløbet er desuden en stilladseret introduktion til den skriftlige genre den analyserende artikel, hvor vi bl.a. arbejder med opbygningen af et analyseafsnit, PEE-chain, indledning, afslutning, genaflevering m.m.

Nøglebegreber: Apokalypse, før-under-efter, den postapokalyptiske verden, utopi, dystopi, undergangsfortællingernes verdener, dommedagsprofetier, cirkulær komposition, lineær komposition

Forløbet dækker følgende krav fra bekendtgørelsen:
– tekster fra tiden før 1700
– tekster fra 1900-tallet
– tekster fra 2000-tallet, herunder fra de seneste fem år
– mindst én folkevise
– verdenslitteratur i oversættelse
– værklæsning
– sproglig analyse af litterære tekster, argumenterende tekster og taler
– visuelle udtryksformer

Her arbejdes metodisk med:
– litteraturanalyse og -fortolkning
– anvendelse af relevante litterære metoder
– litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
– tekster gennem kreative arbejdsprocesser
– sproglig analyse, fortolkning og vurdering
– retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation
– medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler
– analyse og vurdering af mediers funktion i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge
– produktivt arbejde med medieudtryk i sociale sammenhænge, herunder kendskab til remediering

Primærlitteratur:
Ray Bradbury: ”Fodgængeren” (1951)
Ravnkels saga (VÆRK)
Ebbe Skammelsøn
Udvalgte krigsfotografier af Jan Grarup
George W. Bush: Tale til nationen, 7. oktober 2001
Third Ear: Enden er nær – din guide til verdens undergang. Afsnit 4:4, Politiken 13.11.17
Robert Kirkman & Tony Moore: The Walking Dead 2 (uddrag) (2012)
The Walking Dead: The Game (2012)
Caspar Eric: Jeg vil ikke tilbage: Digte fra dage med COVID-19 (uddrag) (2020)

Supplerende materiale:
Undergange. Apokalypser i litteratur og medier (teori)
P3 Essensen: Terrorangrebet der rystede verden (video)
Håndbog til dansk (teori)
Litteraturhistorien på langs og på tværs (teori)
Forfatteraften med Caspar Eric på Munkensdam Gymnasium (6. marts 2024)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 K for køn - i Det moderne gennembrud (DHO)

Forløbet gennemføres i samspil med historie (DHO-opgaven). Fokus er på køn i slutningen af 1800-tallet, og hvordan Det moderne gennembruds litteratur "sætter problemer under debat" i den forbindelse. Undervejs i forløbet arbejdes der med skriftlighed.

Forløbet indledes med en overordnet introduktion til perioden, hvor vi dykker ned i udvalgte malerier og uddrag af Brandes ”Indledningen til Emigrantlitteraturen” (1872). Dernæst fordyber vi os i emnet køn gennem tre temaer: 1) Kvinden efter manden, 2) kvinden som underlegen & 3) kvinden som pebermø. Elever opnår kendskab til den naturalistiske verdensopfattelse, impressionisme samt realisme i både sprog og indhold. Desuden slutter vi af med at perspektivere til kvindens stilling i samfundet i nyere tid, hvor kvinden har andre udfoldelsesmuligheder end i slutningen af 1800-tallet.

Nøgleord: "sætte problemer under debat", klasse, køn & kirke, realisme, naturalisme, impressionisme, stille eksistens, det naturalistiske drama, arv & miljø, ligestilling, seksualitet, sammenbrud og social indignation.

Forløbet dækker følgende krav fra bekendtgørelsen:
– tekster fra 1800-tallet, herunder naturalisme
– læsning af en afgrænset periode før 2000
– tekster fra 2000-tallet, herunder fra de seneste fem år
– mindst én tekst af: Herman Bang, Henrik Pontoppidan

Her arbejdes metodisk med:
– litteraturanalyse og -fortolkning
– litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
– tekster gennem kreative arbejdsprocesser

Primærtekster:
Georg Brandes: ”Indledningen til Emigrantlitteraturen” (1872) – uddrag
1) Kvinden efter manden:
Henrik Pontoppidan: ”Ane-Mette” (1887)
2) Kvinden som underlegen:
Adda Ravnkilde: ”En Pyrrhussejr” (1880) – uddrag
Henrik Ibsen: ”Et Dukkehjem” (1879) – uddrag af akt 1
3) Kvinden som pebermø:
Herman Bang: ”Frøkenen” (1883)
Nyeste tid:
Tessa: Så'n der (2020) - rap og musikvideo
Nikoline de Richelieu: Når kvindelige forfattere ikke får plads i danskundervisningen, hvordan skal de så blive en ligeværdig del af samfundet? (læserbrev, Information, 20. april 2021)

Eleverne skriver DHO om én af nedenstående tekster:
Opgave 1: Amalie Skram:  “Karens Jul” (1885)
Opgave 2: Elisabeth Grundtvig: “Nutidens sædelige Lighedskrav” (1887) - uddrag
Opgave 3: Herman Bang: “Den sidste balkjole” (1887)

Supplerende materiale:
"Litteraturhistorien - på langs og på tværs" (teori)
"Litteraturens veje" (teori)
H.A. Brendekilde: "Udslidt" (1889) (maleri)
Erik Henningsen: "Sat ud" (1892) (maleri)
Claude Monet: Impression, soleil levant (1874) (maleri)
Det naturalistiske drama: http://laerer.aasg.dk/asgaf/Dansk/Emner/Drama/NaturalistiskTeater.htm
Debat om litteraturkanon i dag (Faktalink - uddrag)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Dokumentar og kampagnefilm

Fokus i forløbet er på dokumentarfilmens forskellige typer og genretræk, filmiske virkemidler samt forholdet mellem fakta og fiktion. Dokumentaren "Testamentet" analyseres som et samlet værk - en primært mediemæssig analyse, der suppleres af en sproglig analyse af udvalgte samtaler mellem hovedkarakteren Henrik og familie. På baggrund af analysen diskuteres det, hvorvidt værket kan opfattes som socialpornografi.
I forbindelse med arbejdet med dokumentarfilm laver eleverne i grupper desuden en mundtlig eksamenstræningsøvelse over uddrag af to dokumentarer om Herlufsholm.

Afslutningsvis i forløbet vender vi blikket mod kampagnefilmen. Fokus er på genre, kommunikationssituation, komposition, univers, sproglige og filmiske virkemidler.

Nøgleord:
- Dokumentar: dybdeborende dokumentar, observerende dokumentar, deltagende dokumentar, poetisk dokumentar, faktakoder, fiktionskoder, facework, sproghandlinger, samtale- og høflighedsprincipper, dramaturgi, klipning, lyd, lys, perspektiv

- Kampagnefilm: den kommercielle kampagne (reklame), den ikke-kommercielle kampagne, kampagnefilmens diamant, case, AIDA-modellen, lineære fortællinger: storytelling, ikke-lineære fortællinger: collage, fremdrift: set up / pay off, caseperson, konflikt, location, sprog

Primærmateriale:
- Christian Sønderby Jepsen: "Testamentet" (2011) (VÆRK - dokumentar)
- Herlufsholms hemmeligheder (dokumentarudsendelse på 45 min., TV2, 2022) i uddrag (spilletid 6:04 min.)
- Herlufsholm for livet afsnit 1 (dokumentarserie i 8 afsnit á 25 min., TV2, 2017) i uddrag (spilletid 4:59 min.)
- Kræftens bekæmpelse og TrygFonden: Man kan da aldrig få for meget pølse!?! (2019) (kampagnefilm)
- Interflora: ”Det Store Mor-Eksperiment” (2017) (reklame)
- Elretur: ”Fucker med grundvandet!” (2015) (kampagnefilm)

Supplerende materiale:
- Håndbog til dansk (teori)
- Fortællingens spejl (teori - filmiske virkemidler i dokumentaren)
- Udvalgte klip fra "Den hemmelige krig" og "Armadillo"
- Ekkofilm: "Drama dumpede ind af brevsprækken": http://www.ekkofilm.dk/artikler/drama-dumpede-ind-af-brevspraekken/
- Ekkofilm: Socialpornografi og mediealfonser" (uddrag): http://www.ekkofilm.dk/artikler/socialpornografi-og-mediealfonser/
- Textur (teori - kampagnefilm)
- Kræftens bekæmpelse og TrygFonden: Alkohol gør noget ved os (2018) (kampagnefilm): https://www.youtube.com/watch?v=aUIXMhf8hhM
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Oplysning og debat

I første del af forløbet arbejder vi med oplysningstidens samfund og tanker, som de afspejles i Holbergs værker. Dramaet "Jeppe paa Bierget" læses som samlet værk og analyseres i et litteraturhistorisk perspektiv, der suppleres med alternative læsninger, f.eks. Jeppe som krigsveteran. Dernæst er fokus på Holbergs epistler, idet den retoriske analyse repeteres. Eleverne arbejder kreativt med at skrive deres egne epistler, hvilket fungerer som springbræt til forløbets anden del, der består af en introduktion til den debatterende artikel. Her sættes oplysningens tanker i et nutidigt perspektiv med fokus på at træne skrivehandlingerne diskussion og debat.

Nøgleord: oplysning, fornuft, oplyst enevælde, borgerlig offentlighed, rationalisme, klassicisme, deisme, Aristoteles' fem-akts-model, karakterkomedie, morale samt tidens, stedets og handlingens enhed.

Forløbet dækker følgende fra bekendtgørelsen:
– tekster fra 1700-tallet, herunder oplysningstid
– mindst én tekst fra: Ludvig Holberg
– værklæsning
– sproglig analyse af argumenterende tekster

Her arbejdes metodisk med:
– litteraturanalyse og -fortolkning
– litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
– retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation

Primærlitteratur:
- Ludvig Holberg: Jeppe paa Bierget (1722) - VÆRK
- Ludvig Holberg: "Epistel 395" (1749)

Supplerende materiale:
- Litteraturhistorien på langs og på tværs (teori)
- Håndbog til dansk (teori)
- Kronik: Jeppe var krigsveteran (Hans Hauge for Jyllands-Posten, 15. marts 2012)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Journalistik - mord, medier og medansvar

I forløbet er der fokus på journalistisk fremstilling af virkeligheden, og herunder har vi særligt fokus på tekster omhandlende ulykker, tragedier, mord, femicide og lignende.

Indledningsvis præsenteres eleverne for et bredt udvalg af aviser, idet de undersøger forskelle i vægtning af stofområder, samfundsområder og nyhedskriterier. Vi arbejder dernæst med nyhedsjournalistik, herunder såvel ydre som indre komposition og det journalistiske sprog. I denne forbindelse får eleverne kendskab til de presseetiske regler, ligesom vi debatterer presseetiske dilemmaer i forbindelse med historier om mord, ulykker og tragedier. Eleverne præsenteres også kort for fænomenet konstruktive nyheder. Vi vender dernæst blikket mod meningsjournalistikken, inden genren fortællende journalistik behandles afslutningsvist, således eleverne genkender sproglige og indholdsmæssige kendetegn. I forbindelse hermed arbejder eleverne produktivt med udarbejdelsen af deres eget fortællende journalistik om et (fiktivt) mord, der er sket i skolens bogkælder. Vi arbejder også med en podcastdokumentar, der er i familie med den fortællende journalistik.

Nøgleord i forløbet:
Nyhedsjournalistik, meningsjournalistik, fortællende journalistik, nyhedskriterier, presseetik, Jon Franklins story-model, den tredje fortællemåde, nyhedstrekanten, avistyper, stofområder, samfundsområder, layout, kilder, vinkling, true crime, presseetik, konstruktive nyheder, podcastdokumentar

Forløbet dækker følgende fra bekendtgørelsen:
- nyhedsformidling
- visuelle udtryksformer
- argumenterende tekster

Her arbejdes metodisk med:
- medieanalyse og -fortolkning
- analyse og vurdering af mediers funktion i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge
- produktivt arbejde med medieudtryk i sociale sammenhænge
- sproglig analyse, fortolkning og vurdering
- retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation
- produktivt og refleksivt arbejde med elevernes udtryksfærdighed i dansk og andre fag

Primærtekster:
- ”Drabsmand igen idømt forvaring i Mia-sagen” (Berlingske, 31. maj 2024)
- ”Mia-morderen dømt” (Ekstra Bladet, 31. maj 2024)
- Udvalgte Ekstrabladet-forsider fra foråret 2024 omhandlende Kirkerup-sagen
- Kathrine Wiedemann: ”Samtlige medier: Styr jer” (klumme, Information, 5. september 2017)
- Line Vaaben: ”Politimuseets direktør: True crime…” (Interview, Information, 24. august 2019)
- "Overgrebskultur" (leder, Information, 6. april 2016)
- "Seksuel ydmygelse er ikke underholdning" (leder, Politiken, 2. april 2016)
- "Dumme svin" (leder, Berlingske Tidende, 2. april 2016)
- "Hjælp de unge til at få et privatliv" (leder, Kristeligt Dagblad, 2. april 2016)
- Poul Høi: ”Og hele månen blev som blod” (Berlingske Tidende, 12. september 2001)
- "Kvinden med den tunge kuffert - afsnit 1" (podcast, Third Ear, 2016: https://podcasts.apple.com/dk/podcast/kvinden-med-den-tunge-kuffert-1-7-en-ny-klosterg%C3%A6st/id1435052917?i=1000419018941)
- Lasse Momme: ”Traumet i Kirkerup” (Jyllands-Posten, 16. april 2024)

Supplerende materiale:
- Udvalgte aviser
- Håndbog til dansk (teori)
- Love og regler for pressen (uddrag af Store nyheder)
- Dom i Korsør-sagen: Hvorfor vil vi vide alt? (podcast): https://politiken.dk/podcast/dulyttertilpolitiken/art9964441/Dom-i-Kors%C3%B8r-sagen-Hvorfor-vil-vi-vide-alt
- Skriv konstruktive nyheder og forandr verden: https://www.youtube.com/watch?v=1vvGwJzENkA
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Romantikken - natur & nation

Forløbet fokuserer på romantikken som periode og falder i to dele med hver deres tematiske fokus, som også perspektiveres til nutiden.

Første del af forløbet "natur" fokuserer på, hvordan naturen blev opfattet og brugt litterært i romantikken, herunder den universalromantiske grundtanke at alt-er-ét samt nyplatonismens dualistiske verdensopfattelse. Vi diskuterer også forskellige natursyn og perspektiverer til nutidens klimalitteratur, der reagerer på klimakrisen og den menneskelige påvirkning af natur og klima.

Anden del af forløbet "nation" har fokus på den nationalromantiske strømning i Danmark og Norden i første halvdel af 1800-tallet. Dette perspektiveres afslutningsvis kort til nutidige sange om landet Danmark.

Læringsmål:
Eleverne skal kunne...
- redegøre overordnet for forskellige strømninger i romantikken
- anvende et fagligt begrebsapparat i analyse og fortolkning af tekster fra perioden.
- dokumentere kendskab til flere af periodens centrale litterære værker med perspektiv til litteraturen i Norden
- forholde periodens litteratur til samtidens historiske, kulturelle og samfundsmæssige udvikling.
- perspektivere teksterne til nutidige fremstillinger af natur og nation

Nøgleord: Romantik, universalromantik, organismetanke/monisme, panteisme, natursyn, idealisme, nyplatonisme, natur og kultur, den antropocæne epoke, klimakrise, økokritik, Timothy Morton: "the mesh", nationalromantik.

Forløbet dækker følgende fra læreplanen:
– tekster fra 1800-tallet, herunder romantik
– læsning af en afgrænset periode før 2000
– mindst én tekst af: Adam Oehlenschläger, N.F.S. Grundtvig, H.C. Andersen
– norske og svenske tekster på originalsprog
– dokumentartekster
– visuelle udtryksformer

Her arbejdes metodisk med:
– litteraturanalyse og -fortolkning
– litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
– tekster gennem kreative arbejdsprocesser
– sproglig analyse, fortolkning og vurdering
– medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler

Primærlitteratur:
- Adam Oehlenschläger: "Morgen-Vandring" (1805)
- H.C. Andersen: "Klokken" (1845)
- Schack Staffeldt: "Indvielsen" (1804)
- Theis Ørntoft: ”Jeg drømte at vi ikke længere fastholdt hinanden” (2014)
- Theis Ørntoft: Solar (2018) – uddrag
- Adam Oehlenschläger: "Fædrelandssang" (1819)
- Richard Dybeck: "Du gamla, Du fria" (1844)
- Bjørnstjerne Bjørnson: "Ja, vi elsker dette landet" (1859)
- N.F.S. Grundtvig: "Danmarks Trøst" (1820)
- Nikoline: "Danskhed" (2018)
- Suspekt: ”Danmark” (2014)

Sekundærlitteratur:
- Litteraturhistorien på langs og på tværs (teori)
- Håndbog til dansk (teori)
- Klip fra Pocahontas
- Klip fra Avatar
- Diverse malerier af Caspar David Friedrich
- Forside til Theis Ørntoft: Digte 2014
- Theis Ørntoft: Prolog til Solar (2018)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Kærlighed, køn og seksualitet

Forløbets fokus er på kærlighed, seksualitet og køn gennem arbejdet med en bred vifte af litterære tekster. Indledningsvist diskuterer vi kærlighedsteori: ægteskabet som en fornuftig aftale, den romantiske kærlighed, kærlighedstrekanten og parforholdstyper. Herefter falder forløbet i tre dele:
- Romantisk kærlighed
- Forbudt kærlighed
- Køn og seksualitet (ifm. seksualundervisning i dansk)

Forløbet dækker følgende krav fra bekendtgørelsen:
– tekster fra 1800-tallet, herunder romantisme
– tekster fra 1900-tallet, herunder realisme
– tekster fra 2000-tallet, herunder fra de seneste fem år
– mindst én tekst af: Steen St. Blicher, Karen Blixen
– værklæsning
– verdenslitteratur i oversættelse
– sproglig analyse af litterære tekster
– visuelle udtryksformer

Her arbejdes metodisk med:
– litteraturanalyse og -fortolkning
– anvendelse af relevante litterære metoder
– litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
– tekster gennem kreative arbejdsprocesser
– sproglig analyse, fortolkning og vurdering

Primærlitteratur:
Tove Ditlevsen: ”De evige tre” (1941)
Thomasine Gyllembourg: ”Den lille Karen” (1830)
Lone Hørslev: ”Jeg skrår over vejen og spekulerer på” & ”Giftige blomster og bær” (2009)
St. St. Blicher: ”Sildig Opvaagnen” (1828) - VÆRK
Emil Aarestrup: “Paa Sneen” (1838)
Sally Rooney: Normale mennesker (2018) – uddrag
Jens Rosendal: "Du kom med alt det, der var dig" (1981)
Niviaq Korneliussen: Homo Sapienne (2014) (uddrag)
Elias Sadaq: "STILLADSER" & "CITY VEST" (2024)
Karen Blixen: "Ringen" (1958)
Naja Marie Aidt: ”Sår” (2006)

Supplerende materiale:
Litteraturhistorien på langs og på tværs (teori)
Litteraturens veje (teori)
Håndbog til dansk (teori)
Fuck normen. Et tema i ny litteratur (teori)
Videnskab.dk: "Kærligheden er et trekantsdrama": https://videnskab.dUkrop-sundhed/kaerligheden-er-et-trekantdrama
Videnskab.dk: "Kærligheden er blevet romantisk": https://videnskab.dUkultur-samfund/kaerligheden-er-blevet-romantisk
SKAM sæson 3, afsnit 5 - uddrag (11:09-22:44) (Isak, der springer ud)
Butler: Gender performance https://www.youtube.com/watch?v=fndkPPJBi1U
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Kærlighed, køn og seksualitet - romanværk

I forlængelse af forløbet om "Kærlighed, køn og seksualitet" arbejder vi med værklæsning af Tove Ditlevsens erindringsroman "Gift" (1971). Fokus er primært på litteraturanalyse og fortolkning, hvilket undervejs suppleres med sproglig analyse. Vi arbejder med fordybelseslæsning, nærlæsning af citater og skriftlighed. Afslutningsvis forholder vi os til den fornyede interesse for Tove Ditlevsens forfatterskab, mulige grunde hertil og peger vi frem imod forløbet "autofiktion", som vi skal arbejde med efter sommerferien.

Nøgleord: Fortæller, personkarakteristik, forholdet mellem personerne, forholdet til forfatterskabet/det at skrive

Forløbet dækker følgende fra læreplanen:
– værklæsning (roman)
– tekster fra 1900-tallet, herunder realisme og modernisme

Her arbejdes metodisk med:
– litteraturanalyse og -fortolkning
– litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
– sproglig analyse, fortolkning og vurdering
– produktivt og refleksivt arbejde med elevernes udtryksfærdighed i dansk og andre fag

Primærlitteratur:
- Tove Ditlevsen: Gift (1971) (VÆRK - roman)
- Tove Ditlevsen: ”Ufødt” (fra Blinkende lygter) (1947)

Sekundærlitteratur:
- Tove Ditlevsen - forfatterweb (uddrag)
- Deadline (19.02.2021) (uddrag om Ditlevsens internationale anerkendelse)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Autofiktion

Fokus er på inddragelsen af selvbiografiske elementer i nyeste tids litteratur. Vi starter med overordnet at skabe en forståelse for genren og centrale begreber knyttet til genren som hovedstolen, dobbeltkontrakt, paratekst m.m. Eleverne skriver også deres egen lille "autofiktion" baseret på et barndomsbillede/-erindring. Derefter dykker vi ned analyse af både prosa og lyrik, der blander fiktive og selvbiografiske elementer. Vi forholder os desuden til forfatternes selvfremstilling i medierne, herunder på de sociale medier.

Nøglebegreber: Autofiktion, navneidentitet, fakta & fiktion, nykritisk metode, biografisk metode, paratekst, hovedstolen, dobbeltkontrakten, bøddel/offer/medløber

Forløbet dækker følgende fra bekendtgørelsen:
– værklæsning
– tekster fra 2000-tallet, herunder fra de seneste fem år
– sproglig analyse af litterære tekster
– visuelle udtryksformer
– tekster fra sociale medier

Her arbejdes metodisk med:
– litteraturanalyse og -fortolkning
– anvendelse af relevante litterære metoder
– litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
– tekster gennem kreative arbejdsprocesser
– sproglig analyse, fortolkning og vurdering

Primærlitteratur:
- Christina Hesselholt: Hovedstolen (1998) - uddrag
- Jens Blendstrup: Gud taler ud (2006) - uddrag
- Leonora Christina Skov: Den, der lever stille (2018) - uddrag
- Yahya Hassan: ”BARNDOM” (2013)
- Jørgen Leth: Det uperfekte menneske. Scener fra mit liv (2005) - uddrag
- Jørgen Leth: ”Der er langt til det øjeblik” (2019)
- Thomas Korsgaard: Mente I det (2023) (VÆRK)

Supplerende materiale:
- Litteraturhistorien på langs og på tværs (teori)
- Håndbog til dansk (iBog)
- Leonora Christina Skovs Instagram-profil (@leonorachristinaskov) og #denderleverstillefotoalbum
- Cecilie Frøkjær i samtale med Leonora Christina Skov (Mofibos Youtube-kanal): https://www.youtube.com/watch?v=35TE7pRYkjA
- Yahya Hassan læser digtet ”BARNDOM”: https://www.youtube.com/watch?v=hc8blsCs3-c&spfreload=10
- Thomas Korsgaards eneste interview om "Mente I det": https://bog.dk/thomas-korsgaard-interview-om-mente-i-det/
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Realisme & modernisme

Fokus er på, hvordan virkeligheden sprogligt iscenesættes i 1900-tallets litteratur. De to stilretninger realisme og modernisme sættes op imod hinanden som modsætninger, hvilket nuanceres undervejs i forløbet, idet eleverne gøres bekendte med forskellige typer realisme og modernisme. I forløbet indgår der værklæsning af Rudolf Broby-Johansens digtsamling BLOD (1922).

Læringsmål:
Eleverne skal kunne…
- redegøre overordnet for realisme og modernisme som litterære strømninger.
- analysere og fortolke digte og noveller med særlig blik for det sproglige.
- dokumentere kendskab til flere af periodens centrale forfattere og placere dem i forhold til hinanden.
- perspektivere periodens litteratur til samtidens historiske, kulturelle og samfundsmæssige udvikling.

Nøgleord: folkelig realisme, tidlig modernisme, ekspressionisme, socialrealisme, efterkrigsmodernisme, Heretica, 60'er-modernisme, konfrontation, eksistentialisme og 80'er-modernisme

Forløbet dækker følgende krav fra bekendtgørelsen:
– tekster fra 1900-tallet, herunder realisme og modernisme
– mindst én tekst af: Johannes V. Jensen, Martin Andersen Nexø, Tom Kristensen, Martin A. Hansen, Peter Seeberg og Klaus Rifbjerg
– verdenslitteratur i oversættelse
– værklæsning (digtsamling)
– sproglig analyse af litterære tekster, argumenterende tekster og taler
– visuelle udtryksformer

Her arbejdes metodisk med:
– litteraturanalyse og -fortolkning
– litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
– tekster gennem kreative arbejdsprocesser
– sproglig analyse, fortolkning og vurdering
– retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation

Primærlitteratur:
Jeppe Aakjær: "Naar Rugen skal ind" (1906)
Martin Andersen Nexø: Pelle Erobreren (uddrag af tredje del) (1906-1910)
Johannes V. Jensen: "Paa Memphis Station" (1906)
Tom Kristensen: "Fribytter" (1920)
Rudolf Broby-Johansen: BLOD (1922) - VÆRK (digtsamling)
Rudolf Broby-Johansen: Forsvarstale for BLOD (holdt i Københavns byret 22.01.23)
Martin A. Hansen: "Agerhønen" (1947)
Klaus Rifbjerg: "Livet i badeværelset" (1960)
Peter Seeberg: "Hullet" (1962)
Michael Strunge: "Natmaskinen" (1981)

Supplerende materiale:
"Litteraturhistorien - på langs og på tværs" (teori)
"Håndbog til dansk" (teori)
Ernst Ludwig Kirchner: Potsdamer Platz (1914) (maleri)
NIKOLINE: "Sut min klit" (2018) (rap & musikvideo)
Poesiplakat: ”BORDELPIGE DRÆBER UFØDT”
Albert Camus: "Sisyfos-myten" (1942)

Hertil kommer, at klassen i forbindelse med FF5 (fællesfagligt forløb med Historie) læser følgende tekster, der bruges til at træne udarbejdelse af problemformulering:
- Harald Herdal: "Før jul" (uddrag, 1933)
- Harald Herdal: "Det frugtbare had" (1937)
- "Litteraturens veje" (teori)
- "Brug litteraturhistorien" (teori)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Afvigere i sprog og medier

I det tematiske forløb arbejder vi i et sprogligt og mediemæssigt perspektiv med tekster af forskellige personer, der i deres adfærd eller holdninger kan karakteriseres som "afvigere" (f.eks. USAs første afroamerikanske præsident, Rasmus Paludan, vegetarer/veganere, "tastaturkrigere" etc.).

Vi arbejder med retorisk analyse, hvor vi repeterer og bygger videre på det, som eleverne lærte om taler i ”Mundtlighed” i grundforløbet i 1.g. For at give en overordnet struktur analyserer og vurderer vi med udgangspunkt i det retoriske pentagram med særligt fokus på sproget. Desuden introduceres eleverne for diskursanalyse, hvor vi både analyserer meningsjournalistik og tale. Afslutningsvist repeterer og bygger vi videre på kommunikationsanalyse af samtaler, hvor vi arbejder med tekster fra podcast og sociale medier.

Centralt er det, at der integreret i forløbet er et særligt fokus på skriftlighed som optakt til studieretningsprojektet i 3.g, herunder bl.a. argumentation, begrebsbrug, henvisninger og sproglig korrekthed. Eleverne producerer i den forbindelse deres egen "grammaTik-Tok"-video, hvor de forklarer reglerne for en bestemt fejltype.

Nøgleord:
Retorisk analyse, talegenrer, appelformer, Toulmins argumentationsmodel, topik, argumenttyper, argumentationskneb, sproglige figurer, sproglige billeder, diskursanalyse, meningsjournalistik, kommunikationsanalyse, sproghandlinger, samarbejdsprincippet, høflighedsprincippet, facework, turtagning, sociale medier

Forløbet dækker følgende fra bekendtgørelsen:
– argumenterende tekster og taler
– visuelle udtryksformer
– tekster fra sociale medier

Der arbejdes metodisk med:
– sproglig analyse, fortolkning og vurdering
– retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation
– produktivt og refleksivt arbejde med elevernes udtryksfærdighed i dansk og andre fag, herunder forløb med særligt fokus på skriftlighed i 1. og 3.g.
– kommunikationsanalyse
– medieanalyse og -fortolkning
– analyse og vurdering af mediers funktion i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge
– produktivt arbejde med medieudtryk i sociale sammenhænge

Primærlitteratur:
- Barack Obama: Indsættelsestale den 20. januar 2009 (oversættelse)
- Rasmus Paludan: ”Floder af blod” den 1. oktober 2016
- Rasmus Willig: ”Spiser du lige så meget kød…” (kronik, Information.dk den 14. august 2018)
- 24syv dokumentar: "Hele Danmarks Ghita", 2019, podcast (transskription 00.00-8.02)
- Udvalgte opslag fra tråd på Facebook Kolding, 27. juli 2024
- Udvalgte opslag fra tråd på Facebook Kolding, 7. november 2024
- Udvalgte opslag fra tråd på Anders Winnerskjolds Facebook-side, 20. oktober 2025
- Glenn Bechs nytårstale, 3. januar 2023 (Tv-transmitteret på DR2-programmet Deadline)

Supplerende materiale:
- Håndbog til dansk (teori)
- Lærer- og elevproducerede begrebslister
- Sprog i sociale medier (teori)
- Skrivemammutten
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Krimi

Fokus i forløbet er på kriminalromanen som genre. Vi starter med en generel introduktion til genren, inden vi dykker ned i forskellige krimityper. Fokus er på litteraturanalyse og fortolkning, herunder særligt nærlæsning af citater og begrebsbrug. Afslutningsvis stiller vi desuden skarpt på krimien i et mediemæssigt perspektiv.

Nøgleord: Kriminalromanens ti bud, detektivhistorien, den hårdkogte krimi, den psykologiske krimi, politiromanen, reading for the plot, plot, suspense, gentagelsen, fabula & sjuzet, eros & thantos, remediering, adaption

Forløbet dækker følgende fra bekendtgørelsen:
– tekster fra 1900-tallet
– tekster fra 2000-tallet, herunder fra de seneste fem år

Der arbejdes metodisk med:
– litteraturanalyse og -fortolkning
– anvendelse af relevante litterære metoder
– litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
– medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler

Primærlitteratur:
- Dan Turèll: ”White Christmas” (1989) (fra "Mord på markedet")
- Pia Juul: ”En flinker fyr” (2005) (fra novellesamlingen "Dengang med hunden")
- Anders Bodelsen: ”Et løb før døden” (1987) (fra "Den blå time")
- Søren Sveistrup: Kastanjemanden (2018) - uddrag
- Kastanjemanden, sæson 1, episode 1 (Netflix-serie) (2021)

Supplerende materiale:
- Krimiens genretræk (lærernoter)
- Kriminalroman (fra ”Litteraturhåndbogen”)
- Stefan Brockhoff: Kriminalromanens ti bud (1937)
- Reading for the plot (lærernoter & vivisplace.dk)
- ”En kop kaffe og en seriemorder, tak” (fra Politiken.dk)
- ”Derfor elsker vi krimier” (fra Berlingske.dk)
- ”Litteraturens snushaner (eller hvordan en genre kom til ære og værdighed)” (fra Politiken.dk)
- Håndbog til dansk
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Repetition

I forløbet repeterer vi tre års undervisning med dansk A. Desuden forbereder vi os på skriftlig og mundtlig eksamen.
______

Følgende sider er brugt i undervisningen - og må anvendes som hjælpemidler til den skriftlige terminsprøve og eksamen:
https://sproget.dk
https://hbdansk.systime.dk/

Hertil kommer de hjemmesider, der er generelt tilladt ved alle prøver:
https://www.ordbogen.com/
https://ordnet.dk
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer