Holdet 3f HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Munkensdam Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Pia Schmidt Lorenzen
Hold 2023 HI/f (1f HI, 2f HI, 3f HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Folkedrab
Titel 2 DHO kvinde liv i 1800tallet
Titel 3 Tidlig globalisering og kulturmøder
Titel 4 korstog, Jihad og hellig krig
Titel 5 Nationalisme og besættelsen
Titel 6 De Uønskede
Titel 7 Ideologiernes kamp - Cubakrisen
Titel 8 Nordkorea
Titel 9 Vikingerne og Danmarks tilblivelse
Titel 10 Romerriget: Pompeji og Kronologiforløbet

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Folkedrab

Forløbet tager udgangspunkt i det folkedrab eleverne kender i forvejen - holocaust - og vi bruger det til at arbejde kildekritisk med forskellige materialetyper og se på forskellen i den lille historie (den personlige) og den store historie. Vi ser på hvordan folkedrab defineres ifølge FN og hvilke problemstillinger dette rejser. Dette og Stantons beskrivelse af de 8 stadier for folkedrab bruger eleverne i gruppevise undersøgelser af folkedrabene i hhv. Bosnien, Rwanda, Armenien og Cambodja, Kina. Vi arbejder med FN's menneskerettigheder. Afslutningsvist ser vi på, hvordan man kommer videre efter sådan en tragedie og hvordan mindekultur fungerer med eks. fra Berlin " Mindested for Europas myrdede jøder". Pensum taget fra Folkedrab.dk

Kilder:
Fotografi "Døden i Lejren"
Wannseeprotokollen
Kurt Gerstein "offer - modstandsmand eller gerningsmand?
Uddrag af Gersteinrapporten.
Fn konvention om forebyggelse af og straf for folkedrab -1948 artikel II og III.
Stanton: Folkemordets 8 stadier.
Verdenserklæringen om Menneskerettigheder 1948.
Mindesmærket for de myrdede jøder i Berlin

Faglige mål:
-̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie.
-̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
-opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden.

Kernestof:
-Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
-Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
-Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
-Holocaust og andre folkedrab

Problemstillinger:
Hvad er en kz-lejr?
Hvorfor gjorde nogle tyskere modstand mod nazismen?
Hvorfor bygge et mindesmærke over Holocaust?

Omfang:  ca. 63 sider.
Indhold
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 DHO kvinde liv i 1800tallet

DHO med dansk.
Fokus er på kvinders livsvilkår i 1800tallet.
Analysere kilder skriftligt i historie med vægt på kildekritiske begreber for hvilken slags kilde, det drejer sig om? Afsender, modtager, tendens, indhold og hvad kilden siger noget om?

Pensum: De danske kvinders historie, Dorthe Chakravarty og Hanne Mortensen (2014-21) s.16-47.

Kilder (fra De danske kvinders historie):
Grundlov af 1849 §35
Tabel over ansatte og indtjening ved I.H.Rubens Dampvæveri 1873
Ida Jessen ufaglært kvindelig arbejder 1932
Fotografi af gravid arbejdende kvinde ca. 1920
Maren Vest ufaglært landarbejder 1932
Fotografi af kvindelig Jens-vejmand 1910
Georg Brandes om kvindesagen  i brev 1887
Mathilde Fibiger i "Clara Rapael" 1850
Valgplakat fra Dansk Kvindesamfund ved folketingsvalget 1909
Fra Vælgermøde 1890, da en kvinde vil taleCarl Plough om kvindelig stemmeret 1888
Kvinders repræsentation i Folketing og kommuner 1918-2019

Kilder til selve DHO'en:
Supplik fra Mette Margrethe Rasmusdatter til Kong Christian d.7 (1790).
Uddrag af Mikkel Christensens erindringer fra 1890'erne.
Maleri af  Mendel Levin Nathansans ældste døtre Bella og Hanna malet af C.W Eckersberg 1820.

Faglige mål:
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne.
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag.
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.

Problemstillinger:
Hvorfor flytter familier væk fra landet og ind til byerne i 1800tallet?
Hvilke livsvilkår har enlige kvinder i byen?
Hvorfor føder nogle kvinder i dølgsmål?

Estimeret omfang ca. 50 sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Tidlig globalisering og kulturmøder

Forløbet tager sit udgangspunkt i jagten på krydderier i 1400tallet, der førte til opdagelsen af søvejen til Amerika med Columbus' rejse. Europæernes opdagelser førte til en tidlig global handelsudveksling´på bekostning af de indfødte indianere.  Rollespil om indianere er rigtige mennesker, Valladolid processen.

Pensum: "Tidlig Globalisering" af Peter Frederiksen (2020) s. 16-49, s.52-54, s.56-61.

Kilder:
1. Marco Polos beretning s.19
2. Guinea-krøniken s.22
3. Illustration øverst s.23
4. Handlen i Kalikut s.24
5. Illustration øverst s.25
6. Manuels I’s brev til Ferdinand og Isabella s.28
7. kort øverst og nederst s.29
8. Mandevilles rejsebeskrivelser s.31
9. Columbus om mødet med ”de vilde” s.34
10. Columbus om mødet med det fremmede s.36
11. Spanske krav til den indianske befolkning s.38
12. litografi øverst s. 40 og maleriet nederst s.40
13. Sahagun om mødet med spanierne s.43
14. Bernal Diaz del Castillo om aztekernes religion s. 44
15. Aztekisk digt s.46
16. Cortes om erobringen s.46
17. Bartolome de las Casas om indianernes karakter s.49
18. Juan Gines de Sepulveda om indianernes karakter s.49
19. Tabel over antallet af døde indianere øverst s.60

Faglige mål:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid

Kernestof:
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ globalisering

Problemstillinger:
Hvorfor er krydderier så eftertragtede?
Hvordan opfatter Columbus de indfødte?
Hvorfor hedder forløbet "Tidlig globalisering" i stedet for "Opdagelserne"?

Omfang 64 sider.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 korstog, Jihad og hellig krig

Europæisk Middelalder med fokus på de første fire korstoge til det hellige land, kulturmøder og -sammenstød mellem kristne og muslimer dengang i Middelalderen og i dag med terrorangrebet på WTC d.9.september 2001.

Introduktion til den europæiske middelalder med feudal samfundsstruktur. Korstoge og kulturmøder, Jihad og hellig krig mellem kristne og muslimer med fokus på Pave Urbans tale i Clermont 1095, der bliver startskuddet til en serie af korstog fra Europa mod Jerusalem. Perspektivering til Al-Quaedas terrorangreb på WTC, Pentagon og flyet, der nedstyrtede i Pensylvania. I grupper analyserer vi også de mindesteder, der er opstået efterfølgende de tre steder. Vi kigger på angrebet på Krudttønden 2015, som en eks. på et terrorangreb i Danmark.

Pensum:

Korstog og Jihad: Henrik S.Nielsen (2005) Forholdene i Spanien al-Andalus, Korstogene s.4-20 (kompendie)

Kilder:
1. "Erobringen af Spanien" af Ibn-el-hakem 870 / 871 s.7-8
2. Billede af vers fra Johannes’ Åbenbaring s.10
3. Pave Urbans tale i Clermont gengivet af Fulcher af Chartres s.14-15
4. ”Folkekorstoget (1096) i Byzans” af Anna Kommena s.15
5. Gesta Francorum: Korsriddernes beretning om Jerusalems erobring 1099 s.16-17
6. Erobringen af Jerusalem set fra muslimsk side Amin Maalouf 1983 s.18-19
7. Usama ibn Munquidhs 1170 ”Et muslimsk syn på kristnes medicinske formåen” og ”Et muslimsk syn på vesterlændige” s.19-20
8. Verden før 1914 af Carl-Johan Bryld (systime online): Europa og Islam i Middelalderen: Korstogbegrebet i eftertiden kilde 10 Amin Maalouf om korstogene s.23, 1983. Kilde 12. Den franske historiker Regine Pernoud, 1960 om korstogene s.24. Kilde 13 Samuel P. Huntington 1994 s.25. Kilde 14 Den engelske historiker R.W. Southern, 1953, om korstogene s.25.
9. Brev fra flykapreren Mohamed Attas bagage FBI fundet brev i flykaprers bagage – Politiken 28.09 2001
28.09.2001http://politiken.dk/udland/art4945676/FBI-har-fundet-brev-i-flykaprers-bagage
10. 9.11 videooptagelser og lydklip omhandlende: gerningssteder, ofre, mindekultur, gerningsmænd, Al-Qaeda.
11. Filmen” Arn -Tempelridderen” (2007) af Jan Guillou
12. Flemming Rose ”Jyllands-Postens begrundelse for at bringe Muhammedtegningerne 30.09.05” https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/jyllands-postens-begrundelse-for-at-bringe-muhammed-tegningerne-2005
13. ”Omars vej til Krudttønden” 2. episode 2,29:22-59, (2020)
14."Trumps bud på ny forsvarsminister: Vi bør lade os inspirere af de kristne korsfarere."  Politiken 7. december 2024, The New York Times


Faglige mål:
-Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie.
-Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling.
-Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til deres egen tid
-reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende.
-skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper.

Kernestof:
-Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag.
-Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie.
-Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer.   

Problemstillinger:
Hvad har Jihad og hellig krig tilfælles?
Hvorfor opfordrer Pave Urban d.2 til korstog?
Hvad er terror?


Omfang 72 sider.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 5 Nationalisme og besættelsen

Nationalisme, hvad vil det sige at være dansk ud fra H.C.Andersens sang "I Danmark er jeg født" fra 1850 " og Natasjas "I Danmark er jeg født fra 2007"?
Vi forsøger at besvare spørgsmålene til Indfødtsretsprøven 2023, det går ikke så godt! Hvad skal man kunne for at bestå og få dansk statsborgerskab? Udviklingen af demokratiet i 1800tallet. Den demokratiske krise og udenrigspolitik i forhold til Tyskland i 1930'erne. 2. Verdenskrig. Danmarks besættelse 1940-45 med vægt på modstandsgrupperne. Oplæg om forskellige modstandsgrupper, HIPO og Frikorps Danmark. Ekskursion til Gestapocellen ved Staldgården og deltagelse i 5. maj 2025 mindehøjtidelighed ved Klokkestablen på Skamlingsbanken i anledningen af 80-året for Befrielsen 1945. Der er faneoptog, samt taler(Mindetale ved Chefen for Hjemmeværnet, Generalmajor Gunner Arpe Nielsen og Mindeandagt v/feltpræst for Hjemmeværnsdistrikt Sydøstjylland, Line Theresia Ville France), fællessange “En lærke letted” og 402: Den signede dag, “Det haver så nyligen regnet”, “Altid frejdig” og nedlæggelse af kranse og buketter og oplæsning af de faldne modstandsfolks navne og LAST POST, blæses af trompetist fra Slesvigske Musikkorps.

Pensum:
"Danmarkshistorien mellem erindring og glemsel" af Kristian Iversen, Ulla N. Pedersen (2. udg. 2020) s.146-
www.mindelunden.dk podcast om Mindelunden efter besættelsen- 16 min
Uddrag Matador- Vi vil fred her til lands

Kilder:
H.C.Andersens sang "I Danmark er jeg født"
Natasjas sang "I Danmark er jeg født fra 2007"
Indfødtsretsprøven 2023 online
OPROP! fra Danmarkshistorien.dk
Eik Scavenius' erklæring ved tiltrædelsen som udenrigsminister 8.juli 1940
Buhls anti-sabotagetale 2.september 1942
Christmas Møllers sabotagetale 6.september 1942
Fotografi af tyskerpige
Flammen og Citronen (2008)
Uddrag af Anders Fogh Rasmussens tale 29.august 2003 i anledning af 60året for samarbejdspolitikkens sammenbrud.
Uddrag af historikeren Hans Kirchoffs reaktion på ovenstående tale.
En lærke letted (1945)
Mindelunden som erindringssted.
Jørgen Kieler interview, Berlingske Tidende 22. august 2004
Bo Lidegaard, Kampen om Danmark 1933-1945 (2005)

Faglige mål
-Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie.

Kernestof:
-Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag.
-Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer.


Problemstillinger:
Hvad er danskhed?
Hvilke fordele havde samarbejdspolitikken for Danmark?
Hvorfor blev man modstandsmand?


Omfang 65 sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 De Uønskede

De uønskede er et forløb udviklet af Rigsarkivet om synet på de åndssvage i Danmark i 1930'erne.
I grupper læser og analyserer vi udvalgte personers skannede sagsakter igennem - håndskrevne og maskinskrevne -  for at kunne besvare spørgmålene om
Hvorfor blev personerne blev anbragt på De Kellerske Anstalter, og hvorfor personerne blev steriliserede eller kastrede?

Pensum:
Rigsarkivet: Farlig seksualitet - en introduktion til seksualnormer 1900-1950 s.1-3.
samt Poul Duedam: Anbragt, steriliseret og udskrevet - en introduktion til åndssvageanstalternes historie s.1-6.
Poul Nyrup ”Søn af en udstødt” dr dokumentar del 2 31.12.2022
Fotografi af kvinder ved Brejning 1929 s. 4 i kompendiet
Lov om adgang til sterilisation 1929
Lov om adgang til sterilisation 1934
Caspar Eric ”Undskyld vi er her” s.5-6, s.9-11, 16-17.


Kilder fra Rigsarkivet: https://kilderne.dk/laeringstilbud/gymnasiepakker/de-uoenskede/
1. Anna Margretha Carolina Olsen
2. Karoline Kristine Jensen
3. Carla Hansine Petersen-Hans
4. Petra Jensine Mariane Jensen
5. Jens Andersen Nielsen
6. Aage Knud Lindemann Sørensen
7. Karla Severine Nielsen
8. Marie Harritsø Birkebæk Nielsen

Faglige mål:
-anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie.  
-forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
-demokrati, menneskerettigheder og ligestilling
-historiebrug og -formidling
-historiefaglige teorier og metoder.

Kernestof:
-Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
-Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv.

Problemstillinger:
Hvornår er man åndssvag?
Hvorfor bliver de åndssvage betragtet som farlige?
Hvorfor var sterilisation nødvendigt?

Omfang 47 sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Ideologiernes kamp - Cubakrisen


Den Kolde Krig med Cubakrisen som eks. Begreber som inddæmning, Trumandoktrin, Marshallhjælp, MAD, McCarthyismen, missile gap, dominoteorien, roll-back politik.
Perspektivering til Krigen i Ukraine. Tre forskellige historikeres  tolkninger af årsagerne til Den Kolde Krigs start og afslutning. Vi  analyserer Putins tale i forbindelse med Ruslands angreb på Ukraine 24.02 2022 og vurderer, om en ny Kold Krig er gået i gang igen.

Pensum:
Mørk, Anne og Kulavig, Erik; ”Den lange kolde krig” (2020) s.16-41, s.74, s.111-12, s.113.
Bertelsen, Inger og Jacobsen, Karl, ”Kilder til belysning af Cubakrisen 1962” (1971) s.14-15, s.28-34, s..49-56, s.68-72, s.75, s.76-77, s.77-80.

Kilder fra "Den lange kolde krig"
“Is this Tomorrow” s.3.
”Forside fra Legion Magazine” s.8.
”Leder New York Times 4.11.57” s.26-27.
"JFK Indsættelsestale 20.01.61” s.28.
”Kort” s.29.

Kilder fra "Kilder til belysning af Cubakrisen":
”Ted Sorensens mødereferat” s.32-38.

Andre kilder:
”Putins krigserklæringen mod Ukraine 25.02. 2022” s.62-66.
” Russisk satiretegning” 2022 s.67
Bert the Turtle video” https://www.history.com/news/duck-cover-drills-cold-war-arms-race
Dramadokumentar Thirteen days (2000)
"We Will All Go Together When We Go" Song by Tom Lehrer (1959)
Faglige mål:
-Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie.
-Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling .
-Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper.
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid.

Kernestof:
-Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag.
- Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer.
-Politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede.   

Problemstillinger:
Hvad er "Den Kolde Krig"?
Hvilken slags krise er Cubakrisen?
Hvordan kan krigen i Ukraine sammenlignes med Cubakrisen?

Omfang 50 sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Nordkorea

Elevvalgt emne om Nordkorea. Fokus er på Kim Il-song og hans arvtager Kim Jong-uns regime i dag. Hvilken form for stat og styre har Nordkorea? Hvordan fastholdes befolkningen i den tro, at Nordkorea er et lykkeligt land? Juche-ideologien og den personlighedskult, der omgærer Kim familien. Hvordan befolkningen opdeles i grupper efter loyalitet, og hvad der sker med dem, der modarbejder regimet.

Pensum: Jan Vermeer "Nordkorea - bag masken. At leve og overleve i en totalitær stat" (2024) s. 15-17, s.24, s.41, s. 53, s.35-38, s.43-47, s.49-53, s.60-68, s.85-94, s.98, s.156-159, s.166-169, s.112-223, s.173-180, s.184-189, s.197-198, s.201. Ordliste s.258-260.

Kilder
Maleri af Kim Il-song og Kim Jong-il s.
Kim Jong-ils mors sidste ønske s.36-38
Fotografi af formodet fængsel i Nordkorea s. 158
Satellitfoto af en fangelejr i Nordkorea s.168
Udsagn fra en fange i en arbejdslejr med tegninger s.173-177
Til salg: Mor uden barn beretning fra en kvinde, der forsøger at flygte fra Nordkorea s.184-187
Foto af den demilitariserede zone mellem Nord- og Sydkorea s. 198
Tabel over antallet af nordkoreanske flygtninge, der er nået frem til Sydkorea s.201.

Faglige mål:
-Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling .
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid.

Kernestof:
- Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer.
-Politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede.   

Problemstillinger:
Hvilket slags stat er Nordkorea?
Hvilken rolle spiller Kim familien for Nordkorea?
Hvordan kontrollerer regimet i Nordkorea befolkningen?

Omfang 50 sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Vikingerne og Danmarks tilblivelse

I dette forløb arbejder vi med vikingernes verden. Vi arbejder med nogle af de levn, som denne periode har efterladt os.

Vi arbejder derefter med, hvordan synet på vikingerne har forandret sig over tid, og hvordan ideen om vikingerne er blevet brugt forskelligt i skabelsen af den nationale identitet i Danmark i 1800tallet.

Pensum:
Danmarks-Historien - Mellem erindring og glemsel af Kristian Iversen og Ulla N.Pedersen (2015) s.28-35, 44-55.
"Historien om Danmark" om Vikingetiden af DR (2017).
"Wikings" tvserie: Overfaldet på Lindisfarne (2013) youtube klip
Podcast Hjernekassen på P1 16.01 2024 "Arkæologi og Formidling" minuttal fra 1-20.44 Pauline Asingh er arkæolog og fortæller om, hvordan det er at deltage i udgravninger (= karrierelæring), og hvordan Moesgård Museum udstiller fund fra Vikingetiden. Hvad er så interessant ved fortidslevn? Hvor kedeligt kan det præsenteres?

Kilder
1. Lonely Planet om Danmark s.4
2. Den Angelsaksiske Krønike år 793 e.Kr. overfaldet på Lindisfarne s.5
3. Ibn Fadlan år 921 om de beskidte vikinger ved Atul s.8
4. Fotografi af Vikingeskibet Ægir s.8
5. Fotografi af Ringborgen Trelleborg s.10
6. Uddrag af ”Danmarkshistorien fortalt for ungdommen” 1884 s.14
7. Uddrag af ”Vidste du dét? Opslagsord til Danmarks historie” 2011 s.15
8. Plakat af det danske nazipartis landsstævne i 1938 s.16
9. Viking på Stryhns leverpostej s.16
10. Anders S. Dobat om ringborgenes betydning 2013 s. 18
11. Nils Hybel om ringborgenes betydning 2013 s.18
12. Fotografi af vikingestævne s.20
13. Louise Schelde Jensen om reenactment s.20
14. Jellingestenen s.23
15. Fotografi af det danske pas s. 23
16. Vikingetidens landsbynavne og kort over stednavne i det nordlige England fra "Vikinger indsigt og udsyn" af Bjørn Matsen og Ole B.Petersen (2008)
17. Kilder I har læst i forbindelse med jeres oplæg må bruges.
18. Podcasten Arkæologi og formidling af Peter Lund Madsen (16.01.24)

Faglige mål:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid.
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie.

Kernestof:
-Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag.
-Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie.
- Stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks.
- Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer.  
-Historiefaglige teorier og metoder.
-Historiebrug og -formidling

Oplæg om blot & ofringer, køkkenmødding,DNA –undersøgelser af massedrab,.
"Historien om Danmark: Vikingetiden" – DR (2017)

Problemstillinger:
Hvad er en viking?
Hvornår blev Danmark samlet til et kongerige?
Hvad blev vikingetiden brugt til i 1800tallet?

Omfang: 55 sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Romerriget: Pompeji og Kronologiforløbet

Forløb om Romerriget med fokus på byen Pompeii.  De karaktistiske træk for Det Romerske Imperium, Pax Romana, Republikken som styreform og kejserstyret, gladiatorkampe som underholdning for folket, slavesamfund. Hvorfor bliver der sagt om byen Ølst, at den kan ende som en jysk Pompeji? Hvad siger dette om vores forhold til den antikke verden?
Herefter Kronologiforløb, hvor tre års temaer bliver repeteret.

Pensum:
Kim Beck Danielsen m.fl. "Fra antikken til reformationen - Fokus 1" s.37-50.
Mary Beard "Pompeji Livet i en romersk by" - Prolog s.9-31
Arendse og Johnny Thiedecke "Ansigt til ansigt med romerne - Daglig liv i Pompeji og Herculaneum"  s. 114- -116 om Gladiatorer,  s.119-120 Seneca og Peter Ørsted om gladiatorkampe, s.149-150 Plinius d. yngres 1. brev
Alison E. Cooley og M.G.L. Cooley "Pompeii A sourcebook"s.13, 80, 169-170,174-175, 222.


Kilder:
1. Afstøbning af dødende mand, der holder hænderne til hovedet s.12 i Mary Beard ”Et afbrudt liv”
2. Hester Lynch Piozzi udtalelse efter at have set gipsafstøbningerne i Pompeji i 1786 s.14 i Mary Beard ”Et afbrudt liv”
3. Maleri af Kejser Josephs 2.’s besøg i Pompeji 1769 s.16 Mary Beard ”Et afbrudt liv”
4. Paneler af jordskælvet i år 62, hvor templet for Juppiter, Juno og Minerva på forum vakler s.24 Mary Beard ”Et afbrudt liv”
5. Uddrag af digteren Juvenals 6. satire fra 100-tallet om gladiatoren og den gifte kvinde Eppia s.114 Arendse og Johnny Thiedecke ”Ansigt til ansigt med romerne”
6. Graffiti indskrifter om Thrakeren Celadus og Netkæmperen Cresces  fra gladiatorkaserne (casa dei gladiatori’s vægge) i Pompeji s.114 Arendse og Johnny Thiedecke ”Ansigt til ansigt med romerne”
7. Levn fra gladiatorkaserne (casa dei gladiatori) i Pompeji s.115 Arendse og Johnny Thiedecke ”Ansigt til ansigt med romerne”
8. Vægmaleri med gladiatorkamp fra muren på Pompejis amfiteater s.116 Arendse og Johnny Thiedecke ”Ansigt til ansigt med romerne”
9. Senecas mening om gladiatorshows s.119 Arendse og Johnny Thiedecke ”Ansigt til ansigt med romerne”
10. Peter Ørsted om gladiatorerne s.119-120 Arendse og Johnny Thiedecke ”Ansigt til ansigt med romerne”
11. Figur 6.1. steder i Pompeji med graffiti, der støtter politikeren Helvius Sabinus
12. Stabian Bath (Grundplan) i Pompeji s.80  Cooley “Pompeii A sourcebook”
13. House of the Faun (Grundplan) i Pompeji s.13 Cooley “Pompeii A sourcebook”
14. Trades mentioned in written sources (forskellige håndværk) i Pompeji s.174-175 Cooley “Pompeii A sourcebook”
15. Tablets of Poppeae Note (to vokstavler med en kontrakt) fundet i Pompeji s.169-170 Cooley “Pompeii A sourcebook”
16. Plinius’ den yngres 1. brev s. 149-150 Arendse og Johnny Thiedecke ”Ansigt til ansigt med romerne”
17. Pompeji - 2014 film by Paul W. S. Anderson

Faglige mål:
-Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie.
-Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling.

Kernestof:
-Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag.
-Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv.
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer

Problemstillinger:
Hvilken er en slave?
Hvordan ses, at  Pompeji er en romersk by?
Hvad er fascinerende ved oldtidsbyen Pompeji?


Estimeret omfang: 45 s.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer