Holdet 3b SA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Munkensdam Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Morten Andersen, Oliver Skov
Hold 2023 SA/b (1b SA, 2b SA, 3b SA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Ungdomsliv, mistrivsel og lykke
Titel 2 Fællesskab, medborgerskab og sammenhængskraft
Titel 3 Politik og EU-valg
Titel 4 Populisme, medier, magt og demokrati
Titel 5 USA Trump eller Harris?
Titel 6 Ulighed og fattigdom i USA
Titel 7 Ulighed, fattigdom og velfærd i Danmark
Titel 8 SRO forløb: Sammenhængskraft og lykke i USA
Titel 9 Økonomi og velfærd
Titel 10 Klimakrise og bæredygtighed
Titel 11 Trumps told - IØ, EU og konkurrenceevnen
Titel 12 IP og den nye verdensorden
Titel 13 Byrådet og kommunalvalget
Titel 14 Danmarks udenrigspolitik
Titel 15 International samarbejde, udvikling og ulighed

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Ungdomsliv, mistrivsel og lykke

Formål: Sociologiforløb med fokus på individet/de unges forhold i det senmoderne samfund. Er de unge frie og lykkelige eller presset og mistrives?

I forløbet arbejdes der med sociologibegreber og empirisk materiale om unge i dag. Eleverne skal lære, hvorledes man med kvalitative og kvantitative metoder, kan undersøge de unges forhold og vurdere, om strukturerne og samfundet præger ungdomslivet i en positiv eller negativ retning - om hvilke muligheder individet og aktøren har for at skabe sit eget liv.

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare
og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser

Kernestof:̶
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.

Kernebegreber: (Redskaber der kan hjælpe os med at forstå og undersøge samfund og individ)
- Aktør-struktur
- Socialisering
- Primær, sekundær og dobbeltsocialisering
- Normer
- Sociale roller
- Social kontrol
- Det senmoderne samfund
- Giddens: Aftraditionalisering, Udlejring af sociale relationer, øget refleksivitet
- Ziehe: Frisættelse og formbarhed - potensering, subjektivisering, emblematisering
- The Paradox of Choice
- Sorte svaner
- Lykke
- SoMe
- Goffmann: Frontstage-Backstage
- Meyrowitz: Deep backstage, middleregion, forward frontstage
- Stress
- Hartmut Rosa: Accelerationssamfundet
- Kvalitativ, Kvantitativ og komparativ metode
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Hypoteser 17-12-2023
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Fællesskab, medborgerskab og sammenhængskraft

Formål: Sociologiforløb med fokus på fællesskab og sammenhængskraft i det senmoderne samfund. Er sammenhængskraften i det danske samfund truet?

I forløbet arbejdes der med sociologibegreber og empirisk materiale om forskellige fællesskaber og medborgerskabsformer, for at vurdere om den store sammenhængskraft i det danske samfund er under pres.

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
-forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig
metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser

Kernestof:
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene

Kernebegreber:
- Fællesskab
- Nation og nationalisme
- Nation som et forestillet fællesskab
- Dansk identitet
- Sammenhængskraft og tillid
- Konkret og social tillid
- Bonding og bridging social kapital
- Neostammer
- Virtuelle fællesskaber og netværkssamfundet
- Medborgerskab (rettigheder, pligter, deltagelse og identitet)
- Demokratisk deltagelse
- Identitetsformer (ren, bindestregs, kreolsk)
- Integration (assimilation, segregation, pluralistisk integration)
- Parallelsamfund
- Axel Honneths anerkendelsesteori
- Modborgerskab

Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Politik og EU-valg

Formål: Politikforløb med fokus på partierne og vælgerne med henblik på at kunne analysere partiadfærd og vælgeradfærd

I forløbet arbejdes der med ideologier, fordelings- og værdipolitik, parti- og vælgeradfærdsteorier med særlig fokus på EU-parlamentsvalget den 9. juni 2024

Faglige mål:
-undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
-forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig
metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
-analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret
måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi

Kernestof:
-politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
-kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling
af forskellige typer data
-komparativ metode og casestudier
-statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed.

Kernebegreber:
- Politik - Eastons model
- Ideologier
- Partierne (Historie, ideologi og mærkesager)
- Fordelings- og værdipolitik
- Partiadfærd
○ Downs model
○ Strøms teori (trekant)
○ Molins model
- Vælgeradfærd
○ Columbiaskolen - socioøkonomiske faktorer
○ Michigan-modellen - langtids- og korttidsfaktorer
○ Rationel Choice og Issue-voting
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Hypoteser og liniær regression 05-04-2024
Statistisk usikkerhed 05-05-2024
Partisynopsis 27-05-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Populisme, medier, magt og demokrati

Politikforløb med fokus på demokrati og magtformer - på hvordan demokratiet fungerer og hvilke udfordringer demokratiet står overfor.

I forløbet arbejdes der med populisme og identitetspolitik, mediernes rolle i politik, herunder de sociale mediers betydning, magtformer, demokratiformer og demokratiopfattelser samt det danske politiske system i sammenligning med andre politiske systemer.

Faglige mål:
-anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
-undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
-demonstrere viden om fagets identitet og metoder
-formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
-forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og -anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser

Kernestof:
-politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
-samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
-magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene


Kernebegreber:

- Politiske skillelinier
- Populisme - højre- og venstreorienteret
- Identitetspolitik - højre og venstreorienteret
- Mediernes rolle
○ Den fjerde statsmagt
○ Gatekeeper
○ Nyhedskriterier
○ Sociale medier
- Magtformer
○ Magt som ressource
○ Magt som relation
○ Magt som struktur
○ Elitisme
○ Pluralisme
○ Koorporatisme
- Demokrati - direkte og indirekte
- Deltagelsesdemokrati og konkurrencedemokrati
- Deliberativt demokrati og meritokrati
- Det politiske system i danmark
○ Parlamentarisme
○ Den parlamentariske styringskæde
○ Magtens 3-deling
○ Parlamentarisk kontrol
○ Lovgivningsprocessen
- Andre politiske systemer
○ Storbritannien
○ Tyskland
○ USA

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 USA Trump eller Harris?

Formål: Forløb med fokus på præsidentvalget i USA - det politiske system og vælgeradfærd. Hvorfor vandt Trump? Hvilken rolle spiller medierne, populisme og svingstaterne) Er det politiske system i USA i krise?

Faglige mål:
-anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser   
--behandle problemstillinger i samspil med andre fag
demonstrere viden om fagets identitet og metoder
-formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
-forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser

Kernestof:
-politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
-samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
-politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
-magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund

Kernebegreber:
-Føderatioin
-Præsidentielt system
-Flertalsvalg i enkeltmandskredse
-Det liberale demokrati
     - Checks and Balances
     - Retssamfund
     - Universelle menneskerettigheder
-Konkurrence- og deltagelsesdemokrati
-Elitært og pluralistisk demokrati
-Partierne: republikanerne og demokraterne
-Svingstater
-Polarisering
-Vælgertyper i USA
-Medierne i USA
-Vælgeradfærd
     - Columbiaskolen (socioøkonomiske faktorer)
     - Michigan-modellen
     - Issue-voting
Partiadfærd
     - Downs model
     - Populisme
Demokrati i krise?

Fællesarrangement om valget i USA ved prof. Jørn Brøndal.

Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Ulighed og fattigdom i USA


Formål: Kort overgangsforløb om ulighed og fattigdom i USA med henblik på en perspektivering til valget i USA og til ulighed og fattigdom i Danmark.

Faglige mål:
-forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
-undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå

Kernestof:
-social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
-samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.

Kernebegreber:
-Den amerikanske drøm
-Ulighed
    - Indkomstulighed
    - Gini-koefficient
    - Formuefordeling
-Årsager til stigende ulighed
    - Skattepolitik
    - Lønudvikling
    - Stigende leveomkostninger
-Sociale klasser i USA
-Absolut og relativ fattigdom
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Ulighed, fattigdom og velfærd i Danmark

Formål: Forløbet vil…
• give et indblik i lighed, ulighed og fattigdom i Danmark.
• fokusere på forskellige former for ulighed.
• introducere til begreber som social arv, mønsterbrydere, habitus og kapital
• Introducere til begreberne velfærd, velfærdsmodellerne samt undersøge den danske velfærdsmodel.


Faglige mål:
-forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
-undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå

Kernestof:
-social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
-samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.

Kernebegreber:
-Ulighed
     - Formel lighed (rettigheder)
     - Chancelighed (samme muligheder)
     - Resultatlighed (at opnå samme resultater i f.eks løn
     - Indkomstulighed (Ginikoefficienten)
     - Social ulighed (sociale klasser)
-Funktionalisme vs Konfliktteori
-Absolut vs Relativ fattigdom
-Social mobilitet og social arv
-Bourdieus teori
     - Økonomisk, kulturel og social kapital
     - Habitus
     - Felt (social arena)
     - Doxa
     - Symbolsk vold
Mønsterbrydere
Ulighed mellem kønnene
Det biologiske, sociale og konstruerede køn
Velfærdsstatsmodellerne
     - Den universelle
     - Den residuale (liberale)
     - Den korporative (konservative)
Sammenhængskraft
     
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 SRO forløb: Sammenhængskraft og lykke i USA

Formål: SRO-forløb med fokus på graden af sammenhængskraft og lykke i USA

Faglige mål:
-behandle problemstillinger i samspil med andre fag
-demonstrere viden om fagets identitet og metoder
-analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:
-samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
-kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data

Kernebegreber:
-Lykke (hedonisme og eudamonia)
-Maslows behovspyramide
-Easterlins paradox
-The Grant Study og World Happiness Report
-Sammenhængskraft og tillid
-Robert Putnam's teori
   - Konkret og social tillid
   - Bonding og bridging social kapital
-Kvantitativ og kvalitativ metode
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Økonomi og velfærd

Formål: I forløbet Økonomi og velfærd arbejder eleverne med økonomien som fagområde og med de økonomiske fagbegreber og sammenhænge. Der er særlig fokus på forholdet mellem mikro- og makroøkonomi, på hvordan man måler og vurderer økonomien, og på hvordan økonomien kan stimuleres ved forskellige økonomiske politikker. Endelig arbejder eleverne også med velfærdsstatens udfordringer.

Faglige mål:
-undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
-formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at -undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
-forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
-påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler

Kernestof:
-velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf
-globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold
- makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.

Kernebegreber:
- Velfærdstatsmodellerne
- Velfærdsstatens udfordringer
- Økonomi - Mikro og makro
- Maslows behovspyramide
- Privatøkonomi og budget
- Markedet og markedsmekanismen (udbud og efterspørgsel)
- Det økonomiske kredsløb
- De økonomiske mål
○ Økonomisk vækst
○ Lav arbejdsløshed
○ Lav inflation
○ Betalingsbalance overskud
○ Ligevægt på statens budget
○ Lighed
○ Bæredygtighed
- Konjunkturer
- Finanspolitik
        ○ Statsbudget og EU's konvergenskrav
- Pengepolitik
- Strukturpolitik
○ Arbejdsmarkedspolitik (stramning eller opkvalificering)
○ Uddannelsespolitik
○ Infrastrukturpolitik
- Arbejdsmarkedet og arbejdsløshed
- Økonomiske teorier
○ Keynesianisme
○ Monetarisme

Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Diskussion Vanopschlag 14-03-2025
Økonomi opgave 09-04-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Klimakrise og bæredygtighed

Formål: I forløbet arbejder eleverne med årsager til og konsekvenser af klimakrisen i et økonomisk perspektiv - samt mulige løsninger og politikker til at forhindre klimakrisens negative konsekvenser.

Faglige mål:
-undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
-forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed

Kernestof:
-makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.

Kernebegreber:
-Økonomi og klima
-Eksternaliteter
-Miljøpolitik (afgifter)
-Grøn energi og afkobling
-Klimapolitik
-COP-møderne
-Vækstkritik
-Dougnutmodellen
-Sommerfuglemodellen - Cirkeløkonomi
-Bæredygtighed
  - Økonomisk bæredygtighed
  - Social bæredygtighed
  - Miljømæssig bæredygtighed
FNs verdensmål

FIlm: Before the Flood (Leonardi di Caprio)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Øvelsesopgave 19-05-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Trumps told - IØ, EU og konkurrenceevnen

Formål: Forløb med fokus på international økonomi (IØ) og handel - med udgangspunkt i den amerikanske præsident Trumps toldpolitik og dets betydning for verdenshandelen. Eleverne arbejder i forløbet også med EU's økonomiske politik og betydning, økonomisk integration i EU, økonomisk globalisering, handelsteori og protektionisme.

Faglige mål:
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere

Kernestof:
- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold
- makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.

Kernebegreber:
- De økonomiske mål
- EU's formål - handel og fred
- Det økonomiske samarbejde i EU
- Toldunion
- Landbrugspolitik
- Det indre marked
- Den økonomiske og monetære union
- EU's samhandel med USA
- Globaliseringen (økonomisk, kulturelt, politisk, militært, miljømæssigt)
- Opfattelser af globaliseringen
  - Globalister, Pessimister, Verdenssystemteori, Skeptikere
- Konkurrenceevne (priskonkurrenceevne - strukturel konkurrenceevne)
- Porters Diamant
- Handelsteorier
  -  Klassisk liberalisme - arbejdsdeling og specialisering
  - Stefan Linder - efterspørgselsbestemt
  - Krugman - stordriftsfordele
- Protektionisme og neomerkantilisme
  -
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Årsprøve - genaflevering 14-09-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 IP og den nye verdensorden

Formål: International Politikforløb med fokus på verdensordenens forandringer. Eleverne arbejder med verdensorden set som forskellige polariteter - og med de tre IP-teoriers syn på den aktuelle verdensorden. Endelig arbejder vi med stormagternes udenrigspolitiske mål og midler.
Forløbet leder desuden frem mod en ekskursion til København med besøg på Forsvarsakademiet, Cepos, EU-huset og Folketinget.

Faglige mål:
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og  - anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser

Kernestof:
- aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data
- komparativ metode og casestudier

Kernebegreber:
- Verdensordenen
- Uni-, Bi- og Multipolaritet
- IP-teorier
  - Realisme og neorealisme
  - Liberalisme/Idealisme
  - Konstruktivisme
- USA-Kina rivalisering
- Udenrigspolitiske mål og midler
- USA, Kina, Rusland og Indien's udenrigspolitiske mål og midler


Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Danmarks konkurrenceevne 12-10-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Byrådet og kommunalvalget

Formål: Politikforløb med fokus på kommunalvalget - med særlig henbilk på kommunal vælgeradfærd og mediernes rolle i kommunalvalget som politik som sådan.

Faglige mål:
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler

Kernestof:
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data
- komparativ metode og casestudier
- statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed.

Kernebegreber:
- Kommunalvalg og byråd
- Vælgeradfærd
  - Rationel Choice
  - Issue voting
  - Borgmestereffekt
  - Naboeffekt
  - Gruppemodel/opinionsleder
  - Minervamodellen
  - Landspolitisk valgvind
- Landsdækkende og lokal presse
- Nyhedskriterier
- Sociale medier og kommunalvalg
   - Forstærkeles- og mobiliseringshypotesen
- Meningsmålinger og konfidensintervaller
- MIni-feltarbejde - valgundersøgelse
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
International politik 16-11-2025
Kommunalvalg-projekt opgave 18-11-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Danmarks udenrigspolitik

Formål: IP-forløb om dansk udenrigspolitiks mål og midler i en verdensorden under forandring. Forløbet er centreret omkring en ekskusrion til København med besøg på Forsvarsakademiet, Folketinget, Cepos og EU-huset.

Faglige mål:
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser

Kernestof:
- aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
- mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik
- komparativ metode og casestudier

Kernebegreber:
- Danmarks udenrigspolitiske mål
  - Sikkerhedspolitisk mål
  - Udenrigsøkonomisk mål
  - Prestigepolitisk mål
  - Princippolitisk/værdipolitisk mål
- Rammer for udenrigspolitisk
- Danmarks udenrigspolitiske midler
- Danmarks sikkerhedspolitik 1864-2025
- Udenrigspolitisk aktivisme - Danmark i krig 1990-2025
- Danmark og EU - mhp udenrigspolitiske mål
- Danmark, Grønland og Arktis
- Udenrigspolitiske udfordringer
- IP-teorierne - hvad kan Danmark gøre?

- Viden fra besøgene i Folketinget v. Christian Rabjerg Madsen, Forsvarsakademiet, Cepos og EU-huset.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Demokrati blandt stormagterne 03-12-2025
Synopsis: Danmark i verden 18-12-2025
3b SA skr. prøve 15-01-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 International samarbejde, udvikling og ulighed

Formål: Forløbet skal give indblik i internationale samarbejdsformer og samarbejdets tilstand. Desuden vil forløbet give indblik i den globale udvikling og ulighed og de konsekvenser udviklingen og ulighed har for det internationale system og samfund. Forløbet slutter med et mini-projekt om dansk u-landsbistands betydning.

Faglige mål:
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog

Kernestof:
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.
- makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.
- globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin.
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data

Kernebegreber:
- Internationalt samarbejde
- IGO'ere, NGO'ere, MNS
- EU - overstatsligt samarbejde
  - Formel og reel suverænitet
  - Integration i bredde og dybde
  - Integrationsteorier - føderalisme, funktionalisme og neo-funktionalisme
- FN - mellemstatsligt samarbejde
  - Genralforsamligen og Sikkerhedsrådet
  - Interventioner og fredsbevarende operationer (R2P)
  - FN underorganisationer (UNHCR, Unicef osv)
- NATO - militær alliance
- Uformelle IGO'ere - OECD, G7, G20, BRIKS
- Det globale syd
- Global ulighed og fattigdom
- Udviklingsteorier - liberale og marxistiske
- Udviklingsbistand
- FN's verdensmål

Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Beregninger 06-02-2026
IP opgave 02-03-2026
IP opgave II 03-03-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer