Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2023/24 - 2025/26
|
|
Institution
|
Munkensdam Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Samfundsfag A
|
|
Lærer(e)
|
Morten Andersen, Oliver Skov
|
|
Hold
|
2023 SA/b (1b SA, 2b SA, 3b SA)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Ungdomsliv, mistrivsel og lykke
Formål: Sociologiforløb med fokus på individet/de unges forhold i det senmoderne samfund. Er de unge frie og lykkelige eller presset og mistrives?
I forløbet arbejdes der med sociologibegreber og empirisk materiale om unge i dag. Eleverne skal lære, hvorledes man med kvalitative og kvantitative metoder, kan undersøge de unges forhold og vurdere, om strukturerne og samfundet præger ungdomslivet i en positiv eller negativ retning - om hvilke muligheder individet og aktøren har for at skabe sit eget liv.
Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare
og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
Kernestof:̶
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
Kernebegreber: (Redskaber der kan hjælpe os med at forstå og undersøge samfund og individ)
- Aktør-struktur
- Socialisering
- Primær, sekundær og dobbeltsocialisering
- Normer
- Sociale roller
- Social kontrol
- Det senmoderne samfund
- Giddens: Aftraditionalisering, Udlejring af sociale relationer, øget refleksivitet
- Ziehe: Frisættelse og formbarhed - potensering, subjektivisering, emblematisering
- The Paradox of Choice
- Sorte svaner
- Lykke
- SoMe
- Goffmann: Frontstage-Backstage
- Meyrowitz: Deep backstage, middleregion, forward frontstage
- Stress
- Hartmut Rosa: Accelerationssamfundet
- Kvalitativ, Kvantitativ og komparativ metode
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Hypoteser
|
17-12-2023
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
20 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Fællesskab, medborgerskab og sammenhængskraft
Formål: Sociologiforløb med fokus på fællesskab og sammenhængskraft i det senmoderne samfund. Er sammenhængskraften i det danske samfund truet?
I forløbet arbejdes der med sociologibegreber og empirisk materiale om forskellige fællesskaber og medborgerskabsformer, for at vurdere om den store sammenhængskraft i det danske samfund er under pres.
Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
-forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig
metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
Kernestof:
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
Kernebegreber:
- Fællesskab
- Nation og nationalisme
- Nation som et forestillet fællesskab
- Dansk identitet
- Sammenhængskraft og tillid
- Konkret og social tillid
- Bonding og bridging social kapital
- Neostammer
- Virtuelle fællesskaber og netværkssamfundet
- Medborgerskab (rettigheder, pligter, deltagelse og identitet)
- Demokratisk deltagelse
- Identitetsformer (ren, bindestregs, kreolsk)
- Integration (assimilation, segregation, pluralistisk integration)
- Parallelsamfund
- Axel Honneths anerkendelsesteori
- Modborgerskab
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Politik og EU-valg
Formål: Politikforløb med fokus på partierne og vælgerne med henblik på at kunne analysere partiadfærd og vælgeradfærd
I forløbet arbejdes der med ideologier, fordelings- og værdipolitik, parti- og vælgeradfærdsteorier med særlig fokus på EU-parlamentsvalget den 9. juni 2024
Faglige mål:
-undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
-forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig
metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
-analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret
måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
Kernestof:
-politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
-kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling
af forskellige typer data
-komparativ metode og casestudier
-statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed.
Kernebegreber:
- Politik - Eastons model
- Ideologier
- Partierne (Historie, ideologi og mærkesager)
- Fordelings- og værdipolitik
- Partiadfærd
○ Downs model
○ Strøms teori (trekant)
○ Molins model
- Vælgeradfærd
○ Columbiaskolen - socioøkonomiske faktorer
○ Michigan-modellen - langtids- og korttidsfaktorer
○ Rationel Choice og Issue-voting
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Hypoteser og liniær regression
|
05-04-2024
|
|
Statistisk usikkerhed
|
05-05-2024
|
|
Partisynopsis
|
27-05-2024
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
14 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Populisme, medier, magt og demokrati
Politikforløb med fokus på demokrati og magtformer - på hvordan demokratiet fungerer og hvilke udfordringer demokratiet står overfor.
I forløbet arbejdes der med populisme og identitetspolitik, mediernes rolle i politik, herunder de sociale mediers betydning, magtformer, demokratiformer og demokratiopfattelser samt det danske politiske system i sammenligning med andre politiske systemer.
Faglige mål:
-anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
-undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
-demonstrere viden om fagets identitet og metoder
-formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
-forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og -anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
Kernestof:
-politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
-samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
-magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
Kernebegreber:
- Politiske skillelinier
- Populisme - højre- og venstreorienteret
- Identitetspolitik - højre og venstreorienteret
- Mediernes rolle
○ Den fjerde statsmagt
○ Gatekeeper
○ Nyhedskriterier
○ Sociale medier
- Magtformer
○ Magt som ressource
○ Magt som relation
○ Magt som struktur
○ Elitisme
○ Pluralisme
○ Koorporatisme
- Demokrati - direkte og indirekte
- Deltagelsesdemokrati og konkurrencedemokrati
- Deliberativt demokrati og meritokrati
- Det politiske system i danmark
○ Parlamentarisme
○ Den parlamentariske styringskæde
○ Magtens 3-deling
○ Parlamentarisk kontrol
○ Lovgivningsprocessen
- Andre politiske systemer
○ Storbritannien
○ Tyskland
○ USA
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
JESPER HJARSBÆK RASMUSSEN: POLITIKKENS KERNESTOF, COLUMBUS; sider: 34-39, 54-65, 100-108, 112-115, 132-141, 162-168, 176-183
-
MARIE BERG CARLSEN: SÅDAN SKRIVER DU I SAMFUNDSFAG A-NIVEAU, COLUMBUS; sider: 48-54, 84-86, 91-94
-
Vælgernes tilfredshed med demokratiet fordelt på løn.xlsx
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
16 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
USA Trump eller Harris?
Formål: Forløb med fokus på præsidentvalget i USA - det politiske system og vælgeradfærd. Hvorfor vandt Trump? Hvilken rolle spiller medierne, populisme og svingstaterne) Er det politiske system i USA i krise?
Faglige mål:
-anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
--behandle problemstillinger i samspil med andre fag
demonstrere viden om fagets identitet og metoder
-formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
-forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
Kernestof:
-politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
-samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
-politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
-magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund
Kernebegreber:
-Føderatioin
-Præsidentielt system
-Flertalsvalg i enkeltmandskredse
-Det liberale demokrati
- Checks and Balances
- Retssamfund
- Universelle menneskerettigheder
-Konkurrence- og deltagelsesdemokrati
-Elitært og pluralistisk demokrati
-Partierne: republikanerne og demokraterne
-Svingstater
-Polarisering
-Vælgertyper i USA
-Medierne i USA
-Vælgeradfærd
- Columbiaskolen (socioøkonomiske faktorer)
- Michigan-modellen
- Issue-voting
Partiadfærd
- Downs model
- Populisme
Demokrati i krise?
Fællesarrangement om valget i USA ved prof. Jørn Brøndal.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
14 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Ulighed og fattigdom i USA
Formål: Kort overgangsforløb om ulighed og fattigdom i USA med henblik på en perspektivering til valget i USA og til ulighed og fattigdom i Danmark.
Faglige mål:
-forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
-undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
Kernestof:
-social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
-samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
Kernebegreber:
-Den amerikanske drøm
-Ulighed
- Indkomstulighed
- Gini-koefficient
- Formuefordeling
-Årsager til stigende ulighed
- Skattepolitik
- Lønudvikling
- Stigende leveomkostninger
-Sociale klasser i USA
-Absolut og relativ fattigdom
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
4 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Ulighed, fattigdom og velfærd i Danmark
Formål: Forløbet vil…
• give et indblik i lighed, ulighed og fattigdom i Danmark.
• fokusere på forskellige former for ulighed.
• introducere til begreber som social arv, mønsterbrydere, habitus og kapital
• Introducere til begreberne velfærd, velfærdsmodellerne samt undersøge den danske velfærdsmodel.
Faglige mål:
-forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
-undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
Kernestof:
-social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
-samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
Kernebegreber:
-Ulighed
- Formel lighed (rettigheder)
- Chancelighed (samme muligheder)
- Resultatlighed (at opnå samme resultater i f.eks løn
- Indkomstulighed (Ginikoefficienten)
- Social ulighed (sociale klasser)
-Funktionalisme vs Konfliktteori
-Absolut vs Relativ fattigdom
-Social mobilitet og social arv
-Bourdieus teori
- Økonomisk, kulturel og social kapital
- Habitus
- Felt (social arena)
- Doxa
- Symbolsk vold
Mønsterbrydere
Ulighed mellem kønnene
Det biologiske, sociale og konstruerede køn
Velfærdsstatsmodellerne
- Den universelle
- Den residuale (liberale)
- Den korporative (konservative)
Sammenhængskraft
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
SRO forløb: Sammenhængskraft og lykke i USA
Formål: SRO-forløb med fokus på graden af sammenhængskraft og lykke i USA
Faglige mål:
-behandle problemstillinger i samspil med andre fag
-demonstrere viden om fagets identitet og metoder
-analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
Kernestof:
-samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
-kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data
Kernebegreber:
-Lykke (hedonisme og eudamonia)
-Maslows behovspyramide
-Easterlins paradox
-The Grant Study og World Happiness Report
-Sammenhængskraft og tillid
-Robert Putnam's teori
- Konkret og social tillid
- Bonding og bridging social kapital
-Kvantitativ og kvalitativ metode
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
Økonomi og velfærd
Formål: I forløbet Økonomi og velfærd arbejder eleverne med økonomien som fagområde og med de økonomiske fagbegreber og sammenhænge. Der er særlig fokus på forholdet mellem mikro- og makroøkonomi, på hvordan man måler og vurderer økonomien, og på hvordan økonomien kan stimuleres ved forskellige økonomiske politikker. Endelig arbejder eleverne også med velfærdsstatens udfordringer.
Faglige mål:
-undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
-formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at -undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
-forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
-påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
Kernestof:
-velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf
-globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold
- makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.
Kernebegreber:
- Velfærdstatsmodellerne
- Velfærdsstatens udfordringer
- Økonomi - Mikro og makro
- Maslows behovspyramide
- Privatøkonomi og budget
- Markedet og markedsmekanismen (udbud og efterspørgsel)
- Det økonomiske kredsløb
- De økonomiske mål
○ Økonomisk vækst
○ Lav arbejdsløshed
○ Lav inflation
○ Betalingsbalance overskud
○ Ligevægt på statens budget
○ Lighed
○ Bæredygtighed
- Konjunkturer
- Finanspolitik
○ Statsbudget og EU's konvergenskrav
- Pengepolitik
- Strukturpolitik
○ Arbejdsmarkedspolitik (stramning eller opkvalificering)
○ Uddannelsespolitik
○ Infrastrukturpolitik
- Arbejdsmarkedet og arbejdsløshed
- Økonomiske teorier
○ Keynesianisme
○ Monetarisme
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Diskussion Vanopschlag
|
14-03-2025
|
|
Økonomi opgave
|
09-04-2025
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
10
|
Klimakrise og bæredygtighed
Formål: I forløbet arbejder eleverne med årsager til og konsekvenser af klimakrisen i et økonomisk perspektiv - samt mulige løsninger og politikker til at forhindre klimakrisens negative konsekvenser.
Faglige mål:
-undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
-forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
Kernestof:
-makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.
Kernebegreber:
-Økonomi og klima
-Eksternaliteter
-Miljøpolitik (afgifter)
-Grøn energi og afkobling
-Klimapolitik
-COP-møderne
-Vækstkritik
-Dougnutmodellen
-Sommerfuglemodellen - Cirkeløkonomi
-Bæredygtighed
- Økonomisk bæredygtighed
- Social bæredygtighed
- Miljømæssig bæredygtighed
FNs verdensmål
FIlm: Before the Flood (Leonardi di Caprio)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Øvelsesopgave
|
19-05-2025
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
11
|
Trumps told - IØ, EU og konkurrenceevnen
Formål: Forløb med fokus på international økonomi (IØ) og handel - med udgangspunkt i den amerikanske præsident Trumps toldpolitik og dets betydning for verdenshandelen. Eleverne arbejder i forløbet også med EU's økonomiske politik og betydning, økonomisk integration i EU, økonomisk globalisering, handelsteori og protektionisme.
Faglige mål:
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
Kernestof:
- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold
- makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.
Kernebegreber:
- De økonomiske mål
- EU's formål - handel og fred
- Det økonomiske samarbejde i EU
- Toldunion
- Landbrugspolitik
- Det indre marked
- Den økonomiske og monetære union
- EU's samhandel med USA
- Globaliseringen (økonomisk, kulturelt, politisk, militært, miljømæssigt)
- Opfattelser af globaliseringen
- Globalister, Pessimister, Verdenssystemteori, Skeptikere
- Konkurrenceevne (priskonkurrenceevne - strukturel konkurrenceevne)
- Porters Diamant
- Handelsteorier
- Klassisk liberalisme - arbejdsdeling og specialisering
- Stefan Linder - efterspørgselsbestemt
- Krugman - stordriftsfordele
- Protektionisme og neomerkantilisme
-
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Årsprøve - genaflevering
|
14-09-2025
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
12
|
IP og den nye verdensorden
Formål: International Politikforløb med fokus på verdensordenens forandringer. Eleverne arbejder med verdensorden set som forskellige polariteter - og med de tre IP-teoriers syn på den aktuelle verdensorden. Endelig arbejder vi med stormagternes udenrigspolitiske mål og midler.
Forløbet leder desuden frem mod en ekskursion til København med besøg på Forsvarsakademiet, Cepos, EU-huset og Folketinget.
Faglige mål:
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og - anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
Kernestof:
- aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data
- komparativ metode og casestudier
Kernebegreber:
- Verdensordenen
- Uni-, Bi- og Multipolaritet
- IP-teorier
- Realisme og neorealisme
- Liberalisme/Idealisme
- Konstruktivisme
- USA-Kina rivalisering
- Udenrigspolitiske mål og midler
- USA, Kina, Rusland og Indien's udenrigspolitiske mål og midler
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Danmarks konkurrenceevne
|
12-10-2025
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
13
|
Byrådet og kommunalvalget
Formål: Politikforløb med fokus på kommunalvalget - med særlig henbilk på kommunal vælgeradfærd og mediernes rolle i kommunalvalget som politik som sådan.
Faglige mål:
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
Kernestof:
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data
- komparativ metode og casestudier
- statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed.
Kernebegreber:
- Kommunalvalg og byråd
- Vælgeradfærd
- Rationel Choice
- Issue voting
- Borgmestereffekt
- Naboeffekt
- Gruppemodel/opinionsleder
- Minervamodellen
- Landspolitisk valgvind
- Landsdækkende og lokal presse
- Nyhedskriterier
- Sociale medier og kommunalvalg
- Forstærkeles- og mobiliseringshypotesen
- Meningsmålinger og konfidensintervaller
- MIni-feltarbejde - valgundersøgelse
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
International politik
|
16-11-2025
|
|
Kommunalvalg-projekt opgave
|
18-11-2025
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
14
|
Danmarks udenrigspolitik
Formål: IP-forløb om dansk udenrigspolitiks mål og midler i en verdensorden under forandring. Forløbet er centreret omkring en ekskusrion til København med besøg på Forsvarsakademiet, Folketinget, Cepos og EU-huset.
Faglige mål:
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
Kernestof:
- aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
- mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik
- komparativ metode og casestudier
Kernebegreber:
- Danmarks udenrigspolitiske mål
- Sikkerhedspolitisk mål
- Udenrigsøkonomisk mål
- Prestigepolitisk mål
- Princippolitisk/værdipolitisk mål
- Rammer for udenrigspolitisk
- Danmarks udenrigspolitiske midler
- Danmarks sikkerhedspolitik 1864-2025
- Udenrigspolitisk aktivisme - Danmark i krig 1990-2025
- Danmark og EU - mhp udenrigspolitiske mål
- Danmark, Grønland og Arktis
- Udenrigspolitiske udfordringer
- IP-teorierne - hvad kan Danmark gøre?
- Viden fra besøgene i Folketinget v. Christian Rabjerg Madsen, Forsvarsakademiet, Cepos og EU-huset.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Demokrati blandt stormagterne
|
03-12-2025
|
|
Synopsis: Danmark i verden
|
18-12-2025
|
|
3b SA skr. prøve
|
15-01-2026
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
15
|
International samarbejde, udvikling og ulighed
Formål: Forløbet skal give indblik i internationale samarbejdsformer og samarbejdets tilstand. Desuden vil forløbet give indblik i den globale udvikling og ulighed og de konsekvenser udviklingen og ulighed har for det internationale system og samfund. Forløbet slutter med et mini-projekt om dansk u-landsbistands betydning.
Faglige mål:
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog
Kernestof:
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.
- makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.
- globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin.
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data
Kernebegreber:
- Internationalt samarbejde
- IGO'ere, NGO'ere, MNS
- EU - overstatsligt samarbejde
- Formel og reel suverænitet
- Integration i bredde og dybde
- Integrationsteorier - føderalisme, funktionalisme og neo-funktionalisme
- FN - mellemstatsligt samarbejde
- Genralforsamligen og Sikkerhedsrådet
- Interventioner og fredsbevarende operationer (R2P)
- FN underorganisationer (UNHCR, Unicef osv)
- NATO - militær alliance
- Uformelle IGO'ere - OECD, G7, G20, BRIKS
- Det globale syd
- Global ulighed og fattigdom
- Udviklingsteorier - liberale og marxistiske
- Udviklingsbistand
- FN's verdensmål
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Beregninger
|
06-02-2026
|
|
IP opgave
|
02-03-2026
|
|
IP opgave II
|
03-03-2026
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/207/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d58691392422",
"T": "/lectio/207/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d58691392422",
"H": "/lectio/207/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d58691392422"
}