Munkensdam Gymnasium
lan
Hovedmenu
history
Versionsinformation
Munkensdam Gymnasium
Hovedmenu
Log ind
keyboard_arrow_down
login
Brugernavn
login
MitID
Kontakt
Hjælp
Hjælp
Holdet 2023 SA/b - Undervisningsbeskrivelse
menu
document_scanner
Vis udskriftsvenlig udgave
print
Print med tilpasset bredde til A3
print
Print med tilpasset bredde til A4
Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
2023/24 - 2025/26
Institution
Munkensdam Gymnasium
Fag og niveau
Samfundsfag A
Lærer(e)
Morten Andersen, Oliver Skov
Hold
2023 SA/b (
1b SA
,
2b SA
,
3b SA
)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1
Ungdomsliv, mistrivsel og lykke
Titel 2
Fællesskab, medborgerskab og sammenhængskraft
Titel 3
Politik og EU-valg
Titel 4
Populisme, medier, magt og demokrati
Titel 5
USA Trump eller Harris?
Titel 6
Ulighed og fattigdom i USA
Titel 7
Ulighed, fattigdom og velfærd i Danmark
Titel 8
SRO forløb: Sammenhængskraft og lykke i USA
Titel 9
Økonomi og velfærd
Titel 10
Klimakrise og bæredygtighed
Titel 11
Trumps told - IØ, EU og konkurrenceevnen
Titel 12
IP og den nye verdensorden
Titel 13
Byrådet og kommunalvalget
Titel 14
Danmarks udenrigspolitik
Titel 15
International samarbejde, udvikling og ulighed
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1
Ungdomsliv, mistrivsel og lykke
Formål: Sociologiforløb med fokus på individet/de unges forhold i det senmoderne samfund. Er de unge frie og lykkelige eller presset og mistrives?
I forløbet arbejdes der med sociologibegreber og empirisk materiale om unge i dag. Eleverne skal lære, hvorledes man med kvalitative og kvantitative metoder, kan undersøge de unges forhold og vurdere, om strukturerne og samfundet præger ungdomslivet i en positiv eller negativ retning - om hvilke muligheder individet og aktøren har for at skabe sit eget liv.
Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare
og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
Kernestof:̶
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
Kernebegreber: (Redskaber der kan hjælpe os med at forstå og undersøge samfund og individ)
- Aktør-struktur
- Socialisering
- Primær, sekundær og dobbeltsocialisering
- Normer
- Sociale roller
- Social kontrol
- Det senmoderne samfund
- Giddens: Aftraditionalisering, Udlejring af sociale relationer, øget refleksivitet
- Ziehe: Frisættelse og formbarhed - potensering, subjektivisering, emblematisering
- The Paradox of Choice
- Sorte svaner
- Lykke
- SoMe
- Goffmann: Frontstage-Backstage
- Meyrowitz: Deep backstage, middleregion, forward frontstage
- Stress
- Hartmut Rosa: Accelerationssamfundet
- Kvalitativ, Kvantitativ og komparativ metode
Indhold
Kernestof:
T. MATTHIESEN, OLIVER B. SKOV OG V. BJØRNSKOV: FRI ELLER FORTABT?, COLUMBUS; sider: 10-15, 18-53, 64-71, 79-91
Genstart | Skærm, skræk og advarsel | DR LYD
Supplerende stof:
Ny aftale: Nikotinposer bliver dyrere - og så er det farvel til shots for 16-årige
Opstil hypoteser - sådan gør du.pdf
description
Selvportræt i gruppearbejde.docx
description
Vidensmønstre Basal videnskabsteori i stx.pdf
description
Danskernes sundhed
7 trin til at slippe af med FOMO
Skriftligt arbejde:
Titel
Afleveringsdato
Hypoteser
17-12-2023
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 20
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2
Fællesskab, medborgerskab og sammenhængskraft
Formål: Sociologiforløb med fokus på fællesskab og sammenhængskraft i det senmoderne samfund. Er sammenhængskraften i det danske samfund truet?
I forløbet arbejdes der med sociologibegreber og empirisk materiale om forskellige fællesskaber og medborgerskabsformer, for at vurdere om den store sammenhængskraft i det danske samfund er under pres.
Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
-forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig
metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
Kernestof:
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
Kernebegreber:
- Fællesskab
- Nation og nationalisme
- Nation som et forestillet fællesskab
- Dansk identitet
- Sammenhængskraft og tillid
- Konkret og social tillid
- Bonding og bridging social kapital
- Neostammer
- Virtuelle fællesskaber og netværkssamfundet
- Medborgerskab (rettigheder, pligter, deltagelse og identitet)
- Demokratisk deltagelse
- Identitetsformer (ren, bindestregs, kreolsk)
- Integration (assimilation, segregation, pluralistisk integration)
- Parallelsamfund
- Axel Honneths anerkendelsesteori
- Modborgerskab
Indhold
Kernestof:
T. MATTHIESEN, OLIVER B. SKOV OG V. BJØRNSKOV: FRI ELLER FORTABT?, COLUMBUS; sider: 98-116, 118-148
Demokratianalysen 2022 final.pdf
DR Dokumentar: Omars vej til krudttøndenDRTV - Angrebet - Omars vej til Krudttønden
Supplerende stof:
Lineær regression Datasæt 2015.xlsx
description
Lineær regression.pptx
description
Udledning m. lineær regression_Uddannelse og Social Mobilitet.xlsx
description
Liniær regression forklaring.pdf
description
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 12
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3
Politik og EU-valg
Formål: Politikforløb med fokus på partierne og vælgerne med henblik på at kunne analysere partiadfærd og vælgeradfærd
I forløbet arbejdes der med ideologier, fordelings- og værdipolitik, parti- og vælgeradfærdsteorier med særlig fokus på EU-parlamentsvalget den 9. juni 2024
Faglige mål:
-undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
-forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig
metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
-analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret
måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
Kernestof:
-politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
-kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling
af forskellige typer data
-komparativ metode og casestudier
-statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed.
Kernebegreber:
- Politik - Eastons model
- Ideologier
- Partierne (Historie, ideologi og mærkesager)
- Fordelings- og værdipolitik
- Partiadfærd
○ Downs model
○ Strøms teori (trekant)
○ Molins model
- Vælgeradfærd
○ Columbiaskolen - socioøkonomiske faktorer
○ Michigan-modellen - langtids- og korttidsfaktorer
○ Rationel Choice og Issue-voting
Indhold
Kernestof:
JESPER HJARSBÆK RASMUSSEN: POLITIKKENS KERNESTOF, COLUMBUS; sider: 10-15, 20-31, 44-49, 68-78, 82-94
Eks statistisk usikkerhed Sådan skriver du.pdf
description
Partiportrætter: 5 ting du skal vide om partierne | DR
Supplerende stof:
Responsark liniær regression.docx
description
Social mobilitet og lykke.xlsx
description
Overblik: Her er partiernes spidskandidater til Europa-Parlamentet
Få overblikket: Hvad skete der med reformen, der skulle ændre folkeskolen, men endte som en fiasko?
Statisktisk usikkerhed.xlsx
description
Ny aftale om folkeskolen: 9. klasses elever skal fremover til færre eksaminer
Skriftligt arbejde:
Titel
Afleveringsdato
Hypoteser og liniær regression
05-04-2024
Statistisk usikkerhed
05-05-2024
Partisynopsis
27-05-2024
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 14
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4
Populisme, medier, magt og demokrati
Politikforløb med fokus på demokrati og magtformer - på hvordan demokratiet fungerer og hvilke udfordringer demokratiet står overfor.
I forløbet arbejdes der med populisme og identitetspolitik, mediernes rolle i politik, herunder de sociale mediers betydning, magtformer, demokratiformer og demokratiopfattelser samt det danske politiske system i sammenligning med andre politiske systemer.
Faglige mål:
-anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
-undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
-demonstrere viden om fagets identitet og metoder
-formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
-forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og -anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
Kernestof:
-politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
-samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
-magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
Kernebegreber:
- Politiske skillelinier
- Populisme - højre- og venstreorienteret
- Identitetspolitik - højre og venstreorienteret
- Mediernes rolle
○ Den fjerde statsmagt
○ Gatekeeper
○ Nyhedskriterier
○ Sociale medier
- Magtformer
○ Magt som ressource
○ Magt som relation
○ Magt som struktur
○ Elitisme
○ Pluralisme
○ Koorporatisme
- Demokrati - direkte og indirekte
- Deltagelsesdemokrati og konkurrencedemokrati
- Deliberativt demokrati og meritokrati
- Det politiske system i danmark
○ Parlamentarisme
○ Den parlamentariske styringskæde
○ Magtens 3-deling
○ Parlamentarisk kontrol
○ Lovgivningsprocessen
- Andre politiske systemer
○ Storbritannien
○ Tyskland
○ USA
Indhold
Kernestof:
JESPER HJARSBÆK RASMUSSEN: POLITIKKENS KERNESTOF, COLUMBUS; sider: 34-39, 54-65, 100-108, 112-115, 132-141, 162-168, 176-183
MARIE BERG CARLSEN: SÅDAN SKRIVER DU I SAMFUNDSFAG A-NIVEAU, COLUMBUS; sider: 48-54, 84-86, 91-94
Vælgernes tilfredshed med demokratiet fordelt på løn.xlsx
description
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 16
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5
USA Trump eller Harris?
Formål: Forløb med fokus på præsidentvalget i USA - det politiske system og vælgeradfærd. Hvorfor vandt Trump? Hvilken rolle spiller medierne, populisme og svingstaterne) Er det politiske system i USA i krise?
Faglige mål:
-anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
--behandle problemstillinger i samspil med andre fag
demonstrere viden om fagets identitet og metoder
-formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
-forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
Kernestof:
-politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
-samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
-politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
-magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund
Kernebegreber:
-Føderatioin
-Præsidentielt system
-Flertalsvalg i enkeltmandskredse
-Det liberale demokrati
- Checks and Balances
- Retssamfund
- Universelle menneskerettigheder
-Konkurrence- og deltagelsesdemokrati
-Elitært og pluralistisk demokrati
-Partierne: republikanerne og demokraterne
-Svingstater
-Polarisering
-Vælgertyper i USA
-Medierne i USA
-Vælgeradfærd
- Columbiaskolen (socioøkonomiske faktorer)
- Michigan-modellen
- Issue-voting
Partiadfærd
- Downs model
- Populisme
Demokrati i krise?
Fællesarrangement om valget i USA ved prof. Jørn Brøndal.
Indhold
Kernestof:
P. Brøndum & Annegrethe Rasmussen: USA'S UDFORDRINGER - 3. udg., Columbus; sider: 53-62, 86-92, 102-129, 132-134
ANALYSE Guess who’s back? Derfor vandt Donald Trump | Valg i USA | DR
Supplerende stof:
How Voters Say Harris, Trump Policies Would Affect Women and Men, Racial Groups, Wealthy and Poor | Pew Research Center
What Trump supporters believe and expect | Pew Research Center
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 14
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6
Ulighed og fattigdom i USA
Formål: Kort overgangsforløb om ulighed og fattigdom i USA med henblik på en perspektivering til valget i USA og til ulighed og fattigdom i Danmark.
Faglige mål:
-forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
-undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
Kernestof:
-social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
-samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
Kernebegreber:
-Den amerikanske drøm
-Ulighed
- Indkomstulighed
- Gini-koefficient
- Formuefordeling
-Årsager til stigende ulighed
- Skattepolitik
- Lønudvikling
- Stigende leveomkostninger
-Sociale klasser i USA
-Absolut og relativ fattigdom
Indhold
Kernestof:
P. Brøndum & Annegrethe Rasmussen: USA'S UDFORDRINGER - 3. udg., Columbus; sider: 136-159
Poverty in the USA: Being Poor in the World's Richest Country | ENDEVR Documentary - YouTube
Supplerende stof:
Bog:"Poverty by America" - hvorfor har USA så mange fattige?
Fentanylkrise i USA - Se krisen i Portlands gader her | DR
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 4
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7
Ulighed, fattigdom og velfærd i Danmark
Formål: Forløbet vil…
• give et indblik i lighed, ulighed og fattigdom i Danmark.
• fokusere på forskellige former for ulighed.
• introducere til begreber som social arv, mønsterbrydere, habitus og kapital
• Introducere til begreberne velfærd, velfærdsmodellerne samt undersøge den danske velfærdsmodel.
Faglige mål:
-forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
-undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
Kernestof:
-social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
-samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
Kernebegreber:
-Ulighed
- Formel lighed (rettigheder)
- Chancelighed (samme muligheder)
- Resultatlighed (at opnå samme resultater i f.eks løn
- Indkomstulighed (Ginikoefficienten)
- Social ulighed (sociale klasser)
-Funktionalisme vs Konfliktteori
-Absolut vs Relativ fattigdom
-Social mobilitet og social arv
-Bourdieus teori
- Økonomisk, kulturel og social kapital
- Habitus
- Felt (social arena)
- Doxa
- Symbolsk vold
Mønsterbrydere
Ulighed mellem kønnene
Det biologiske, sociale og konstruerede køn
Velfærdsstatsmodellerne
- Den universelle
- Den residuale (liberale)
- Den korporative (konservative)
Sammenhængskraft
Indhold
Kernestof:
MORTEN HANSEN THORNDAL: SOCIOLOGIENS KERNESTOF, COLUMBUS; sider: 118-123, 144-156, 158-174, 182-190
Hvem er klasserne?
JACOB GRAVES SØRENSEN: ØKONOMIENS KERNESTOF, COLUMBUS; sider: 141-148
Supplerende stof:
MARIE BERG CARLSEN: SÅDAN SKRIVER DU I SAMFUNDSFAG A-NIVEAU, COLUMBUS; sider: 68-71
19-19 årige fordelt på forældres uddannelse.xlsx
description
Mandefald: Sæson 1 – Når mænd er alene | Se online her | DRTV
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 11
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8
SRO forløb: Sammenhængskraft og lykke i USA
Formål: SRO-forløb med fokus på graden af sammenhængskraft og lykke i USA
Faglige mål:
-behandle problemstillinger i samspil med andre fag
-demonstrere viden om fagets identitet og metoder
-analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
Kernestof:
-samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
-kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data
Kernebegreber:
-Lykke (hedonisme og eudamonia)
-Maslows behovspyramide
-Easterlins paradox
-The Grant Study og World Happiness Report
-Sammenhængskraft og tillid
-Robert Putnam's teori
- Konkret og social tillid
- Bonding og bridging social kapital
-Kvantitativ og kvalitativ metode
Indhold
Kernestof:
Iversen - Sammenhængskraft.pdf
description
T. MATTHIESEN, OLIVER B. SKOV OG V. BJØRNSKOV: FRI ELLER FORTABT?, COLUMBUS; sider: 42-53
Robert Waldinger: What makes a good life? Lessons from the longest study on happiness | TED Talk
JACOB GRAVES SØRENSEN: ØKONOMIENS KERNESTOF, COLUMBUS; sider: 149-153
Supplerende stof:
World Happiness Report 2024 | The World Happiness Report
MARIE BERG CARLSEN: SÅDAN SKRIVER DU I SAMFUNDSFAG A-NIVEAU, COLUMBUS; sider: 108-114
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 6
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9
Økonomi og velfærd
Formål: I forløbet Økonomi og velfærd arbejder eleverne med økonomien som fagområde og med de økonomiske fagbegreber og sammenhænge. Der er særlig fokus på forholdet mellem mikro- og makroøkonomi, på hvordan man måler og vurderer økonomien, og på hvordan økonomien kan stimuleres ved forskellige økonomiske politikker. Endelig arbejder eleverne også med velfærdsstatens udfordringer.
Faglige mål:
-undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
-formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at -undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
-forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
-påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
Kernestof:
-velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf
-globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold
- makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.
Kernebegreber:
- Velfærdstatsmodellerne
- Velfærdsstatens udfordringer
- Økonomi - Mikro og makro
- Maslows behovspyramide
- Privatøkonomi og budget
- Markedet og markedsmekanismen (udbud og efterspørgsel)
- Det økonomiske kredsløb
- De økonomiske mål
○ Økonomisk vækst
○ Lav arbejdsløshed
○ Lav inflation
○ Betalingsbalance overskud
○ Ligevægt på statens budget
○ Lighed
○ Bæredygtighed
- Konjunkturer
- Finanspolitik
○ Statsbudget og EU's konvergenskrav
- Pengepolitik
- Strukturpolitik
○ Arbejdsmarkedspolitik (stramning eller opkvalificering)
○ Uddannelsespolitik
○ Infrastrukturpolitik
- Arbejdsmarkedet og arbejdsløshed
- Økonomiske teorier
○ Keynesianisme
○ Monetarisme
Indhold
Kernestof:
JACOB GRAVES SØRENSEN: ØKONOMIENS KERNESTOF, COLUMBUS; sider: 9-11, 20-32, 36-41, 48-53, 62-68, 74-81, 107-114, 120-126, 159-164
Debat med CEPOS og AE om Finanslov og dansk økonomi
Supplerende stof:
MARIE BERG CARLSEN: SÅDAN SKRIVER DU I SAMFUNDSFAG A-NIVEAU, COLUMBUS; sider: 108-114
Nationalbanken kommer med prognose for dansk økonomi
Medicinalsektoren driver over halvdelen af væksten i dansk økonomi - Jyllands-Posten
Den Europæiske Centralbank giver renten endnu et nøk ned | Penge | DR
Jeg er arbejdsløs fordi....docx
description
Adgangskrav til gymnasiet skærpes i ny politisk aftale - Jyllands-Posten
Skriftligt arbejde:
Titel
Afleveringsdato
Diskussion Vanopschlag
14-03-2025
Økonomi opgave
09-04-2025
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 12
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10
Klimakrise og bæredygtighed
Formål: I forløbet arbejder eleverne med årsager til og konsekvenser af klimakrisen i et økonomisk perspektiv - samt mulige løsninger og politikker til at forhindre klimakrisens negative konsekvenser.
Faglige mål:
-undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
-forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
Kernestof:
-makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.
Kernebegreber:
-Økonomi og klima
-Eksternaliteter
-Miljøpolitik (afgifter)
-Grøn energi og afkobling
-Klimapolitik
-COP-møderne
-Vækstkritik
-Dougnutmodellen
-Sommerfuglemodellen - Cirkeløkonomi
-Bæredygtighed
- Økonomisk bæredygtighed
- Social bæredygtighed
- Miljømæssig bæredygtighed
FNs verdensmål
FIlm: Before the Flood (Leonardi di Caprio)
Indhold
Kernestof:
JACOB GRAVES SØRENSEN: ØKONOMIENS KERNESTOF, COLUMBUS; sider: 172-186
Supplerende stof:
Dansk energiforbrug 2023.csv
description
EU energiforbrug 2023.csv
description
Globalt Energiforbrug 2023.csv
description
Tabel_1-18033.xlsx
description
Tabel_2-19078.pdf
description
UN Climate Change Conference - United Arab Emirates | UNFCCC
Liveblog fra Klimarådets pressemøde: Dansk klimapolitik er nu på rette kurs | Klima | DR
Kate Raworth | Doughnut Economics
Fællesdel øvelse 2b.docx
description
Skriftligt arbejde:
Titel
Afleveringsdato
Øvelsesopgave
19-05-2025
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 7
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11
Trumps told - IØ, EU og konkurrenceevnen
Formål: Forløb med fokus på international økonomi (IØ) og handel - med udgangspunkt i den amerikanske præsident Trumps toldpolitik og dets betydning for verdenshandelen. Eleverne arbejder i forløbet også med EU's økonomiske politik og betydning, økonomisk integration i EU, økonomisk globalisering, handelsteori og protektionisme.
Faglige mål:
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
Kernestof:
- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold
- makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.
Kernebegreber:
- De økonomiske mål
- EU's formål - handel og fred
- Det økonomiske samarbejde i EU
- Toldunion
- Landbrugspolitik
- Det indre marked
- Den økonomiske og monetære union
- EU's samhandel med USA
- Globaliseringen (økonomisk, kulturelt, politisk, militært, miljømæssigt)
- Opfattelser af globaliseringen
- Globalister, Pessimister, Verdenssystemteori, Skeptikere
- Konkurrenceevne (priskonkurrenceevne - strukturel konkurrenceevne)
- Porters Diamant
- Handelsteorier
- Klassisk liberalisme - arbejdsdeling og specialisering
- Stefan Linder - efterspørgselsbestemt
- Krugman - stordriftsfordele
- Protektionisme og neomerkantilisme
-
Indhold
Kernestof:
OLE HEDEGAARD JENSEN: ØKONOMISK SET. SYSTIME; sider: 88-96
Verdenshandel og konkurrenceevne - Del 2
Verdenshandel og konkurrenceevne - Del 3
Verdenshandel og konkurrenceevne - del 4
JACOB GRAVES SØRENSEN: ØKONOMIENS KERNESTOF, COLUMBUS; sider: 212-218
Supplerende stof:
Korrespondent om EU's aftale med Trump: Dårlig aftale for Europa, men afværger frontal konfrontation
Skriftligt arbejde:
Titel
Afleveringsdato
Årsprøve - genaflevering
14-09-2025
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 11
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12
IP og den nye verdensorden
Formål: International Politikforløb med fokus på verdensordenens forandringer. Eleverne arbejder med verdensorden set som forskellige polariteter - og med de tre IP-teoriers syn på den aktuelle verdensorden. Endelig arbejder vi med stormagternes udenrigspolitiske mål og midler.
Forløbet leder desuden frem mod en ekskursion til København med besøg på Forsvarsakademiet, Cepos, EU-huset og Folketinget.
Faglige mål:
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og - anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
Kernestof:
- aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data
- komparativ metode og casestudier
Kernebegreber:
- Verdensordenen
- Uni-, Bi- og Multipolaritet
- IP-teorier
- Realisme og neorealisme
- Liberalisme/Idealisme
- Konstruktivisme
- USA-Kina rivalisering
- Udenrigspolitiske mål og midler
- USA, Kina, Rusland og Indien's udenrigspolitiske mål og midler
Indhold
Kernestof:
Jacob Graves Sørensen: INTERNATIONAL POLITIKS KERNESTOF, Columbus; sider: 8-21, 23-30, 37-43, 51-61, 65-73
Kina Rusland og Indien udenrigspol mål og midler.docx
description
Supplerende stof:
MARIE BERG CARLSEN: SÅDAN SKRIVER DU I SAMFUNDSFAG A-NIVEAU, COLUMBUS; sider: 91-94, 120-128
USA og Kina: strategiske prioriteter og rivalisering op mod præsidentvalget
The most important video on Ukraine | Prof. John Mearsheimer
Bilag_C1_ny1-10243.pdf
description
Bilag_C2_ny1-10245.pdf
description
Bilag_C3_ny1-10244.pdf
description
Skriftligt arbejde:
Titel
Afleveringsdato
Danmarks konkurrenceevne
12-10-2025
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 11
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13
Byrådet og kommunalvalget
Formål: Politikforløb med fokus på kommunalvalget - med særlig henbilk på kommunal vælgeradfærd og mediernes rolle i kommunalvalget som politik som sådan.
Faglige mål:
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
Kernestof:
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data
- komparativ metode og casestudier
- statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed.
Kernebegreber:
- Kommunalvalg og byråd
- Vælgeradfærd
- Rationel Choice
- Issue voting
- Borgmestereffekt
- Naboeffekt
- Gruppemodel/opinionsleder
- Minervamodellen
- Landspolitisk valgvind
- Landsdækkende og lokal presse
- Nyhedskriterier
- Sociale medier og kommunalvalg
- Forstærkeles- og mobiliseringshypotesen
- Meningsmålinger og konfidensintervaller
- MIni-feltarbejde - valgundersøgelse
Indhold
Kernestof:
Kommunalvalg 2025 DR | Bliv klar til at sætte dit kryds | KV25 | DR
Anders Brandt Sørensen m.fl: Byrådet; sider: 24-32, 58-61
Supplerende stof:
Nyheder fra Syd- og Sønderjylland
Nyt parti stormer ind i byrådet og to brager frem, ifølge ny meningsmåling: - Det er da helt vildt
Konfindensinterval kommunalvalg elev.xlsx
description
Valgresultat Kolding Kommune - Se valgt Borgmester & Kandidater | DR
Skriftligt arbejde:
Titel
Afleveringsdato
International politik
16-11-2025
Kommunalvalg-projekt opgave
18-11-2025
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 8
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 14
Danmarks udenrigspolitik
Formål: IP-forløb om dansk udenrigspolitiks mål og midler i en verdensorden under forandring. Forløbet er centreret omkring en ekskusrion til København med besøg på Forsvarsakademiet, Folketinget, Cepos og EU-huset.
Faglige mål:
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
Kernestof:
- aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
- mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik
- komparativ metode og casestudier
Kernebegreber:
- Danmarks udenrigspolitiske mål
- Sikkerhedspolitisk mål
- Udenrigsøkonomisk mål
- Prestigepolitisk mål
- Princippolitisk/værdipolitisk mål
- Rammer for udenrigspolitisk
- Danmarks udenrigspolitiske midler
- Danmarks sikkerhedspolitik 1864-2025
- Udenrigspolitisk aktivisme - Danmark i krig 1990-2025
- Danmark og EU - mhp udenrigspolitiske mål
- Danmark, Grønland og Arktis
- Udenrigspolitiske udfordringer
- IP-teorierne - hvad kan Danmark gøre?
- Viden fra besøgene i Folketinget v. Christian Rabjerg Madsen, Forsvarsakademiet, Cepos og EU-huset.
Indhold
Kernestof:
Jacob Graves Sørensen: INTERNATIONAL POLITIKS KERNESTOF, Columbus; sider: 218-237
EU på10minutter 2025 final spreads.pdf
Til trods for negativ omtale af USA fastholder FE-chef: USA er stadig Danmarks tættest allierede
Supplerende stof:
Undervisningsministeriets trivselsværktøj
UMV - undervisningsmiljø
SA beregninger øvelser .xlsx
description
Skriftligt arbejde:
Titel
Afleveringsdato
Demokrati blandt stormagterne
03-12-2025
Synopsis: Danmark i verden
18-12-2025
3b SA skr. prøve
15-01-2026
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 11
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 15
International samarbejde, udvikling og ulighed
Formål: Forløbet skal give indblik i internationale samarbejdsformer og samarbejdets tilstand. Desuden vil forløbet give indblik i den globale udvikling og ulighed og de konsekvenser udviklingen og ulighed har for det internationale system og samfund. Forløbet slutter med et mini-projekt om dansk u-landsbistands betydning.
Faglige mål:
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog
Kernestof:
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.
- makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.
- globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin.
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data
Kernebegreber:
- Internationalt samarbejde
- IGO'ere, NGO'ere, MNS
- EU - overstatsligt samarbejde
- Formel og reel suverænitet
- Integration i bredde og dybde
- Integrationsteorier - føderalisme, funktionalisme og neo-funktionalisme
- FN - mellemstatsligt samarbejde
- Genralforsamligen og Sikkerhedsrådet
- Interventioner og fredsbevarende operationer (R2P)
- FN underorganisationer (UNHCR, Unicef osv)
- NATO - militær alliance
- Uformelle IGO'ere - OECD, G7, G20, BRIKS
- Det globale syd
- Global ulighed og fattigdom
- Udviklingsteorier - liberale og marxistiske
- Udviklingsbistand
- FN's verdensmål
Indhold
Kernestof:
Jacob Graves Sørensen: INTERNATIONAL POLITIKS KERNESTOF, Columbus; sider: 119-126, 140-149, 178-185, 194-196
Er FN blevet ubrugeligt?
Derfor siger man Det Globale Syd - Globalnyt forklarer
Den kyniske tankegang bag ulandsbistanden
Supplerende stof:
Samfundsfaglig_Regnemaskine_17092025.xlsm
description
2025_beregningsopgaver.docx
description
Bedømmelsesvejledning 23. maj 2025 - Samfundsfag - Dag 1 - Venner og fjender (1).pdf
description
MARIE BERG CARLSEN: SÅDAN SKRIVER DU I SAMFUNDSFAG A-NIVEAU, COLUMBUS; sider: 135-151
FN operation liste.docx
description
Titel
Forløbsoverblik.docx
description
Skriftligt arbejde:
Titel
Afleveringsdato
Beregninger
06-02-2026
IP opgave
02-03-2026
IP opgave II
03-03-2026
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 11
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb
lan
Hovedmenu
login
MitID
login
Brugernavn
more_horiz
Mere
{ "S": "/lectio/207/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d58691392422", "T": "/lectio/207/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d58691392422", "H": "/lectio/207/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d58691392422" }