Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2023/24 - 2025/26
|
|
Institution
|
Munkensdam Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Dansk A
|
|
Lærer(e)
|
Anette Hauge Nielsen
|
|
Hold
|
2023 DA/x (1x DA, 2x DA, 3x DA)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
2
|
Syndefaldsmyten
Syndefaldsmyten er i århundreder blevet anvendt af andre forfattere, fordi man kan vælge at betragte den kristne skabelsesberetning fra 1. mosebog som en billede-symbolsk fremstilling af ethvert menneskes liv - altså som et forløb alle mennesker skal igennem (et før, under og efter). Omdrejningspunktet i forløbet er, at syndefaldsmyten kan bruges i forbindelse med analyse af litteratur, især noveller og romaner. Her bruges syndefaldsmyten som en forklaringsmodel på menneskets udvikling og overgang fra barn til voksen. I forløbet læser vi forskellige tekster der på forskellig vis omhandler den ofte smertefulde erkendelse (faldet), der følger med denne overgang.
Faglige mål:
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder
I forløbet indgår:
– tekster fra tiden før 1700
– tekster fra 1900-tallet, herunder realisme og modernisme
– fra dansk litteraturs kanon læses mindst én folkevise samt mindst én tekst af forfatteren Karen Blixen
Her arbejdes metodisk med:
– litteraturanalyse og -fortolkning (også skriftligt)
– anvendelse af relevante litterære metoder
Baggrundstekster:
- "Altings ulidelige klarhed" (fra "Mytemotiver i dansk litteratur. En antologi", systime).
- 1. mosebog, kap. 2-3
Tekster:
- Anders Bodelsen: Drivhuset (1965)
- Pär Lagerkvist: Far och jag (1924)
- Naja Marie Aidt: Den blomstrende have (1993)
- Karen Blixen: Ringen (1958)
- Folkevise: Harpens kraft
- Charlotte Weitze: Willy (1999)
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Hævn, ære og slægt (værk 1)
Fokus i dette forløb ligger på analyse og fortolkning af "Ravnkels saga" med vægt på de centrale temaer: hævn, ære og slægt.
Faglige mål:
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund.
Krav fra bekendtgørelsen:
– tekster fra tiden før 1700
- kendskab til remediering.
Metodisk arbejdes der med litteraturanalyse-og fortolkning, sagagenren samt perspektivering til litteraturhistorien.
Centrale danskfaglige begreber: scenisk og panoramisk fremstillingsform, fortalt tid, fortælletid og fortælletempo.
Som afslutning på værklæsningen laver eleverne en remediering af sagaen.
Tekst:
Ravnkels saga (værk 1)
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
3 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
FS2: Det moderne gennembrud (DHO) (værk 2)
Forløbet har fokus på, hvordan litteraturen i det moderne gennembrud (1870-1890) på forskellig vis sætter problemer under debat. Forløbet danner rammen for DHO i samspil med historie. I den sammenhæng introduceres eleverne for akademisk skrivning (jf. bekendtgørelsens krav om et skriftlighedsforløb i 1.g). Eleverne har forskellige skriveøvelser med henblik på at lære, hvordan man skriver en indledning, en konklusion, en vurdering m.v. i en større skriftlig opgave.
I sammenhæng med læsningen af "Et dukkehjem" inddrages transaktionsanalyse.
Faglige mål:
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
- anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
- undersøge problemstillinger og udvikle og vurdere løsninger, hvor fagets viden og metoder anvendes, herunder i samspil med andre fag.
Nøgleord: De tre K'er (køn, kirke, klasse), social ulighed, social indignation, klasseskel, sædelighedsfejden, realisme, kritisk realisme, naturalismens ateistiske livssyn, religionskritik, det naturalistiske drama, impressionisme, Herman Bangs stille eksistenser.
Krav fra Bekendtgørelsen:
- tekster fra 1900-tallet, herunder realisme
- Mindst én tekst af forfatterne Herman Bang, Henrik Pontoppidan - og også Martin Andersen Nexø er puttet ind, selvom han egentlig hører til "Det folkelige gennembrud".
- samspil med historie
- Et værk (drama)
- Skriftlighedsforløbet i 1.g
Her arbejdes metodisk med:
- litteraturanalyse og -fortolkning
- tekstlæsning i historisk sammenhæng
- danskfagets identitet og metode
- kommunikationsanalyse (transaktionsanalyse)
Tekster:
1. Georg Brandes: Uddrag af "Indledningen til Emigrantlitteraturen"
2. Adda Ravnkilde: En Pyrrhussejr (uddrag)
3. Herman Bang: Frøkenen
4. Amalie Skram: Karens jul
5. Henrik Pontoppidan : Knokkelmanden
6. Martin Andersen Nexø: Lønningsdag. En idyl,
7. Henrik Ibsen: Et dukkehjem (VÆRK 2)
Eleverne skrev DHO om en af følgende tekster:
Knokkelmanden (Henrik Pontoppidan)
Lønningsdag (Martin Andersen Nexø)
Karens jul (Amalie Skram)
Teori:
"Litteraturhistorien - på langs og på tværs".
Transaktionsanalyse fra "Håndbog i dansk".
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
16 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Krig og kærlighed i nyhedskredsløb
Nyheder er en uundværlig byggesten i den demokratiske offentlighed, og hvis man holder sig orienteret, kan man deltage kvalificeret i demokratiet og dermed værne om det. Men nyheder har samtidig deres eget liv og går i sving og selvsving i deres egne kredsløb.. I dette forløb lærer vi om genrer og komposition, men også om de ‛zoner’ af sandhed, som nyheder kan bevæge sig igennem. Vi følger to nyheder – nemlig nyheden om krigen i Ukraine og fodboldspilleren Christian Eriksens hjertestop – i deres kredsløb for at forstå, hvordan nyheder kan skabe flere nyheder.
Centrale begreber: Nyhedskredsløb, opinionsgenrer og informationsgenrer, nyhedskriterier, nyhedstrekanten, gatekeeping, gatewatching, fake news, zoner af sandhed, Habermas' borgerlig offentlighed, argumentationsanalyse og retorisk analyse
Faglige mål fra læreplanen
– analysere og fortolke ikke-fiktive tekster
– demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag
– navigere, udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier samt deltage reflekteret i og bidrage til digitale fællesskaber
Her arbejdes metodisk med:
– retorisk analyse
– analyse og vurdering af mediers funktion i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge
Tekster - Krigen i Ukraine:
1: Jakob Kjøgx Bohr og Mikkel Secher: ”Rusland angriber Ukraine – her er, hvad vi ved”, Nyhederne.tv2.dk, 24.02.2022.
2: Dokumentar: Dagbog fra Kyiv,Nagieb Khaja (2022), DR1
3: Nadeen Aiche: “Det er racistisk hykleri, når danske politikere åbner favnen for ukrainske flygtninge”, information.dk 03.03.2022
4: Kjeld Hybel: “Selv om jeg er læge, har jeg gjort op med mig selv, at jeg er parat til at dræbe”, politiken.dk 27.02.2022
Tekster - Christian Eriksens kollaps
1: Jeppe Laursen Brock: “»Simon er lige præcis, som han reagerede i den situation«: Verden rundt hylder de kaptajn Kjær for stort lederskab på en traumatisk aften”, politiken.dk 13.06.2021
2: Politikens leder: “UEFA bør lære af Simon Kjær, hvordan man opfører sig, når det gælder”, Politiken 14.06.2021
3: Nielsen, Kasper Colling: “Der er gået næsten en uge, siden Christian Eriksen kollapsede, og jeg er stadig rystet. Faktisk har jeg grædt hver eneste dag siden”, politiken.dk 16.06.2021
Supplerende tekster til de to emner:
-TV2 Nyhederne kl. 18:00 den 24.02.22 (uddrag herfra)
- Poul Ferdinand, Gisle Thorsen, Mads Glenn Wehlast, Jonas Ryefelt: ”Dansk mareridt: Den værste aften nogensinde”, Ekstra Bladet 12.06.2021.
- Facebookopslag (Mai Mannicke, s. 49 i bogen til forløbet)
https://nyheder.tv2.dk/samfund/2021-06-21-det-tog-77-minutter-saa-var-christian-eriksens-kollaps-koblet-til-vaccinen
Teori og tekster fra: "Krig og kærlighed i nyhedskredsløb", DLF 2023
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Analyserende artikel
Arbejde med den skriftlige genre "analyserende artikel". Holdet har arbejdet med genren i 1.g.
Fokus er derfor på repetition af skrivegenren og på skriveprocessen med peer feedback til 1. aflevering.
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
3 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Oplysningstiden (værk 3)
Fokus er på oplysningstidens samfund og tanker, som de afspejles i Holbergs komedie "Erasmus Montanus". Desuden arbejder vi med sproghandlinger, høflighedsprincipper og facework i forbindelse med "Erasmus Montanus".
I forbindelse med forløbet er skrivegenren "Den debatterende artikel" blevet introduceret, og eleverne har påbegyndt skrivningen af en artikel selv.
Faglige mål:
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive tekster
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
Bekendtgørelsens krav om:
- Tekster fra 1700-tallet, herunder oplysningstiden
- Mindst en tekst af Ludvig Holberg
- Gennemgang af dramagenren
- Arbejde med grundlæggende litteraturteoretiske begreber og metoder
- Tekstanalytisk begrebsapparat i nuanceret og metodisk bevidst analyse, fortolkning, perspektivering og vurdering
- Litteraturhistoriske fremstillinger
- Den danske litteraturs historie og samspil med kultur og samfund
- Analyse af kommunikationssituationen
Tekster:
"Erasmus Montanus" (VÆRK 3) af Ludvig Holberg
Teori:
"Litteraturhistorien - på langs og på tværs", 2.udg., s. 71-73
Om oplysningstiden fra "Litteraturens veje".
I arbejdet med "Erasmus Montanus" har der også været fokus på sproghandlinger, høflighedsprincipper og facework på baggrund af "Håndbog til dansk", Ole Schultz Larsen
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Dokumentar (medieværk - værk 4)
Mediemæssigt perspektiv
Fokus er på dokumentarfilmens forskellige typer og genretræk, filmiske virkemidler samt forholdet mellem fakta og fiktion. Dokumentaren "Testamentet" analyseres som et samlet værk. Det er en primært mediemæssig analyse, der suppleres af en kommunikationsanalyse af udvalgte samtaler mellem hovedkarakteren Henrik og hans familie.
På baggrund af analysen diskuteres det, hvorvidt værket kan opfattes som socialpornografi.
Nøgleord:
dybdeborende dokumentar, observerende dokumentar, deltagende dokumentar, poetisk dokumentar, autenticitetsmarkører, faktakoder, fiktionskoder, facework, backstage, frontstage, middle region, sproghandlinger, samtale- og høflighedsprincipper, sproghandlinger, filmiske virkemidler (billedbeskæring, dramaturgi (bølgemodellen) perspektiv, kamerabevægelser, lyd, lys, farver, klipning)
Materiale:
1. "Testamentet" (2011), dokumentar af Christian Sønderby Jepsen. MEDIEVÆRK, værk 4
2. Ekkofilm: "Drama dumpede ind af brevsprækken": http://www.ekkofilm.dk/artikler/drama-dumpede-ind-af-brevspraekken/
3. Ekkofilm: Socialpornografi og mediealfonser" (uddrag): http://www.ekkofilm.dk/artikler/socialpornografi-og-mediealfonser/
Holdet laver i par en analyse af et uddrag fra dokumentarserien" Jeg er på stoffer" (aflevering)
Teori:
- "Håndbog til dansk"
- "Fortællingens spejl"
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
Romantikken-Natur, fædreland og kærlighed (værk 5)
Forløbet har haft fokus på romantikken som litteraturhistorisk periode med udgangspunkt i dens opgør med oplysningstidens fornufts- og rationalitetstænkning. Eleverne har bl.a, arbejdet med romantikkens filosofiske grundlag, idealismen, og forestillingen om en højere, åndelig virkelighed bag den sanselige verden.
Der er arbejdet med de romantiske strømninger:
- universalromantikken (helhedstænkning, organismetanken, panteisme)
- nyplatonisme (splittelsen ml. fænomenernes og ideernes verden fastholdes)
- nationalromantik (nationalfølelse, fædreland, idyl, harmoni)
- biedermeier og poetisk realisme (det nære, borgerlige liv, harmonisøgende og idylliserende, idealkvinden)
- romantisme (dyrkelse af splittelsen, det interessante - menneskets skyggesider, dobbeltgængermotivet)
Faglige mål:
- Forsat arbejde med grundlæggende litteraturteoretiske begreber og metoder
- Tekstanalytisk begrebsapparat i nuanceret og metodisk bevidst analyse, fortolkning, perspektivering og vurdering
- Litteraturhistoriske, kulturhistoriske og bevidsthedshistoriske fremstillinger
- Den danske litteraturs historie og samspil med kultur og samfund
Bekendtgørelsens krav om:
- 1800-tallet: Romantikken
- læsning af en afgrænset periode før 2000
- Mindst en tekst af Adam Oehlenschläger, N.F.S. Grundtvig, , St. St. Blicher.
Læste tekster:
1. Adam Oehlenschläger.: "Guldhornene"
2. H.C. Andersen: "Klokken"
3. Schack von Staffeldt: "Indvielsen"
4. Adam Oehlenschläger: Fædrelandssang (Der er et yndigt land)
5. Richard Dybeck: Du gamla, Du fria
6. Bjørnstjerne Bjørnson: Ja, vi elsker dette landet
7. Grundtvig: Danmarks trøst
8. Thomasine Gyllembourg: "Den lille Karen"
9. Steen St. Blicher: Sildig Opvaagen - VÆRK 5
10. Emil Aarestrup "I en Landsbykirke"
11. Emil Aarestrup "Angst".
Teori:
"Litteraturhistorien - på langs og tværs" (Barbara Kjær-Hansen og Tinne Serup Bertelsen, systime)
"Håndbog til dansk", systime
Supplerende stof:
Malerier:-
- Caspar David Friedrich: Korset og katedralen i bjergene)
- Caspar David Friedrich: Vandreren over tågehavet
- Wilhelm Bendz: Familien Waage Petersen
- C.W. Eckersberg. En nøgen fra ryggen
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
18 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
10
|
Kærlighed, køn og seksualitet (værk 6 - roman)
Forløbets fokus er på kærlighed, køn og seksualitet gennem arbejdet med en bred vifte af litterære tekster. Indledningsvist arbejder vi kærlighedsteori og vi trækker linjer til tekster fra vores forløb om romantikken (Aarestrup, Den lille Karen og Sildig Opvaagnen).
Herefter er fokus på køn og seksualitet (ifm. seksualundervisning i dansk), hvor vi arbejder med queerlæsning.
Nøgleord og - begreber: Fornuftsægteskab, romantisk kærlighed, Roberts Sternbergs kærlighedstrekant (intimitet, passion, forpligtelse), parforholdstyper.
queerlæsning: queer, det binære kønssystem, det performative køn - performance, sex/gender, heteronormativitet, forskydning, interpellation
Forløbet dækker følgende krav fra bekendtgørelsen:
– tekster fra 2000-tallet
– værklæsning
– verdenslitteratur i oversættelse
– sproglig analyse af litterære tekster
– visuelle udtryksformer
- mindst 1 tekst af Klaus Rifbjerg
Her arbejdes metodisk med:
– litteraturanalyse og -fortolkning
– anvendelse af relevante litterære metoder
– litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
– tekster gennem kreative arbejdsprocesser
– sproglig analyse, fortolkning og vurdering
Tekster:
Tove Ditlevsen: ”De evige tre” (1941)
Lone Hørslev: ”Jeg skrår over vejen og spekulerer på” (2009)
Lone Hørslev: ”Giftige blomster og bær” (2009)
Sally Rooney: Normale mennesker (2018) – uddrag
Jens Rosendal: "Du kom med alt det, der var dig" (1981)
SKAM sæson 3, afsnit 5 - uddrag (11:00-22:40) (Isak, der springer ud)
Niviaq Korneliussen: Homo Sapienne (2014) (uddrag)
Klaus Rifbjerg: Den kroniske uskyld (roman - værk 6)
Teori og andet materiale fra:
Håndbog til dansk (teori)
Fuck normen. Et tema i ny litteratur (teori)
Videnskab.dk: "Kærligheden er et trekantsdrama": https://videnskab.dUkrop-sundhed/kaerligheden-er-et-trekantdrama
Videnskab.dk: "Kærligheden er blevet romantisk": https://videnskab.dUkultur-samfund/kaerligheden-er-blevet-romantisk
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
16 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
11
|
Reflekterende artikel
Et kort forløb, der introducerer den reflekterende artikel.
Eleverne laver forskellige øvelser til genren og skriver en reflekterende artikel.
Materiale: Eksamensgenrerne i dansk, STX, Nicolai Revke Eriksen, systime 2019.
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
3 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
12
|
Virkeligheden som fortælling
Forløbets fokus er på, hvordan virkeligheden i nogle journalistiske former fremstilles som en fortælling, dvs. kombinerer nyhedsjournalistikkens fakta-formidling med litteraturens måde at skabe fortællinger og stemninger på (fiktionskoder).
Forløbet indledes med fokus på den klassiske nyhedsartikel, for at tydeliggøre, hvordan den fortællende journalistik adskiller sig herfra. Herved repeteres begreber fra forløbet ”Krig og kærlighed i nyhedskredsløb” også. I forbindelse med arbejdet med den fortællende journalistik læser vi både nyere artikler, men går også tilbage til før genrens officielle genrebetegnelse opstod (Herman Bang). I forbindelse med DR-dokumentaren arbejder vi med troværdighed og med presseetik.
Centrale begreber og nøgleord:
Den klassiske nyhedsartikel, nyhedstrekanten, avistyper, stofområder, avisens genrer, layout, kilder, Gallups kompasmodel, nyhedskriterier, vinkling, fortællende journalistik, den sceniske fremstillingsform, journalistens rolle, synsvinkel, den talende detalje, Jon Franklins story-model, den tredje fortællemåde, faktakoder, fiktionskoder, podcastdokumentar og dens virkemidler, dokumentartyper
Forløbet dækker følgende fra bekendtgørelsen:
- nyhedsformidling
- visuelle udtryksformer
Her arbejdes metodisk med:
– medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler
– analyse og vurdering af mediers funktion i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge
Materiale:
Klassiske nyhedsartikler:
1: ”Mia- morderen dømt”, Ekstra Bladet, 31. maj 2024
2: Drabsmand igen idømt forvaring i Mia-sagen”, Berlingske Tidende, 31. maj, 2024
Fortællende journalistik:
1:Hanne Mølby Henriksen: ”Bruderov” (26. august,2005)
2: Poul Høi: ”Og hele månen blev som blod” (Berlingske Tidende 11. september, 2001)
3: Herman Bang: ”Forfærdende ulykke på Nordbanen”, (Aftenbladet 12.juli, 1897)
4: Kim Faber: ”Frivilligt: Blod mod blod” (Politiken, 24. april, 2005) - Brugt som eksamensøvelse:
Podcast: ”En ny klostergæst”, 1. afsnit af ”Kvinden med den tunge kuffert” (Third Ear, 2016)
DR-Dokumentar:: ”Forfulgt af politiet?” (DR 2023)
Teori fra:
”Håndbog til dansk”, Systime (i-bog)
Supplerende materiale:
”De vejledende regler for god presseetik – 2013” (https://www.pressenaevnet.dk/wp-content/uploads/2024/01/vpr2013.pdf)
Diverse artikler om "Forfulgt af politiet?"
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11,5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
13
|
Realisme og modernisme (værk 7- digtsamling)
Fokus er på, hvordan virkeligheden sprogligt iscenesættes i begyndelsen og midten af det 20. århundrede.
Eleverne introduceres til billedet af litteraturen, som et pendul der svinger mellem realisme og modernisme. De to ismer sættes op imod hinanden som modsætninger, hvilket nuanceres undervejs i forløbet, idet eleverne gøres bekendte med forskellige former for realisme og modernisme. I forløbet indgår der værklæsning af Rudolf Broby-Johansens digtsamling BLOD (1922).
Forløbet dækker følgende krav fra bekendtgørelsen:
– tekster fra 1900-tallet, herunder realisme og modernisme
– mindst én tekst af: Johannes V. Jensen, Tom Kristensen, Martin A. Hansen, Peter Seeberg og Klaus Rifbjerg
– værklæsning (digtsamling)
- verdenslitteratur i oversættelse
– sproglig analyse af litterære tekster, argumenterende tekster og taler
– visuelle udtryksformer
Her arbejdes metodisk med:
– litteraturanalyse og -fortolkning
– litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
– tekster gennem kreative arbejdsprocesser
– sproglig analyse, fortolkning og vurdering
– retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation
Nøgleord: folkelig realisme, socialrealisme, tidlig modernisme, ekspressionisme, futurisme, efterkrigsmodernisme, Heretica, konfrontationsmodernisme, 60'er-modernisme, , eksistentialisme og 80'er-modernisme
Tekster:
1. Jeppe Aakjær: "Naar Rugen skal ind" (1906)
2. Martin Andersen Nexø: Pelle Erobreren (uddrag af tredje bind - Pelles tale til arbejderne) (1906-1910)
3. Johannes V. Jensen: "Paa Memphis Station" (1906)
4. Emil Bønnelycke: "Automobilet" (1918)
5. Tom Kristensen: "Det blomstrende slagsmål" (1920)
6. Rudolf Broby-Johansen: fra digtsamlingen "BLOD": BORDELPIGE DRÆBER UFØDT, FØDSEL, ENESTE (grundig analyse på klassen). Resten af digtsamlingen har holdet arbejdet mere kreativt med.
7. Martin A. Hansen: "Soldaten og pigen" (1947)
8. Martin A. Hansen. "Paradisæblerne" (1953) - brugt til eksamenstræning
9. Klaus Rifbjerg: "Livet i badeværelset" (1960)
10. Peter Seeberg: "Hullet" (1962)
11. Michael Strunge: "Natmaskinen" (1981)
Teori:
"Litteraturhistorien - på langs og på tværs"
"Håndbog til dansk"
Supplerende materiale:
Malerier:
Jules Muenier: "At the Doorway", 1932.
Edvard Weie: "Mars og Venus", ca. 1923
Albert Camus: "Sisyfos-myten" (1942)
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
17 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
14
|
FF5: Problemformulering
Fagligt samspil ml. dansk og samfundsfag mhp. SRP
Emne: Kommunalvalg 2025.
Det overordnede mål for dagen er at lave en SRP-”synopsis”, hvor I forestiller jer, at I skal skrive SRP om kommunalvalget 2025. I skal blandt andet lave en problemformulering, finde materiale og opstille en struktur for opgaven, men I skal ikke skrive selve opgaven. Målet er altså ikke, at du i dag skal finde ud af, hvilke fag eller hvilket emne, du skal vælge til SRP’en, men forberede jer til den proces, der venter.
Eleverne arbejder i begge fag med relevante metoder og arbejder også med den videnskabelige basismodel.
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
15
|
Sproglig opmærksomhed
Et forløb, der har et overvejende sprogligt perspektiv. Det repeterer og bygger videre på forløbet om mundtlighed i 1g og også kommunikationsanalyse, som vi har arbejdet med i forbindelse med forløbene "Oplysningstiden" og "Dokumentar". Fokus i forløbet er på retorisk analyse, sproglig analyse, argumentationsanalyse og kommunikationsanalyse.
Desuden har eleverne har i mindre grupper lavet "Klog på sprog" videoer om nutids-r, får eller for, komma, hans/hendes/sin, ligge eller lægge, ad eller af, nogen - nogle, adverbialt -t, -ene/-ende, sammensatte ord. De har også arbejdet med og lavet en genaflevering af deres terminsprøve ud fra fokuspunkter.
Forløbet dækker følgende fra bekendtgørelsen:
– argumenterende tekster og taler
– visuelle udtryksformer
– tekster fra sociale medier
Der arbejdes metodisk med:
– sproglig analyse, fortolkning og vurdering
– retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation
– produktivt og refleksivt arbejde med elevernes udtryksfærdighed i dansk og andre fag, herunder forløb med særligt fokus på skriftlighed i 3.g.
– kommunikationsanalyse
– analyse og vurdering af mediers funktion i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge
– produktivt arbejde med medieudtryk i sociale sammenhænge
Nøgleord:
Retorisk analyse, talegenrer, appelformer, Toulmins argumentationsmodel, argumenttyper, argumentationskneb, sproglige figurer, sproglige billeder, kommunikationsanalyse, sproghandlinger, samarbejdsprincippet, høflighedsprincippet, facework, og ansigtstruende handlinger, sociale medier
Tekster:
- H.M. Kong Frederik X's nytårstale 31.12.2025
- Rasmus Paludans tale "Floder af blod" (01.10.2016)
- Udvalgte opslag fra tråd på Facebook Kolding, 27. juli 2024
- Udvalgte opslag fra tråd på Facebook Kolding, 7. november 2024
- Udvalgte opslag fra tråd på Anders Winnerskjolds Facebook-side, 20. oktober 2025
- Glenn Bechs nytårstale, 3. januar 2023 (Tv-transmitteret på DR2-programmet Deadline)
Teori:
Håndbog til dansk
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
16
|
Tendenser i nyere litteratur
I dette forløb fokuserer vi på to tendenser i nyere dansk litteratur: minimalisme og autofiktion. Fokus ved minimalisme er genretræk, herunder: neutral og upersonlig fortællestemme, "less is more", ingen psykologisk forklaring, hverdagsrealistisk, isbjergmetode, teksternes manglende pointer, scenisk fremstillingsform og de tomme pladser.
Fokus ved autofiktion er forholdet mellem fakta og fiktion i teksterne, herunder dobbeltkontrakten. Hovedstolen som kilde til barndommens erindringer og bearbejdningen af traumer problematiseres. Centrale begreber: navneidentitet, fakta, fiktion, nykritisk metode, biografisk metode, paratekst (avanttekst, peritekst, epitekst), hovedstolen, dobbeltkontrakten, bøddel, offer, medløber.
Fra læreplanen:
- tekster fra 2000-tallet, herunder fra de seneste fem år
Her arbejdes metodisk med:
– litteraturanalyse og -fortolkning
– anvendelse af relevante litterære metoder
– litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
Tekster minimalisme og kortprosa
- Naja Marie Aidt: "Som man kender hinanden" (1995)
- Peter Adolphsen: "Ved Højer Sluse" (2000) (kortprosa)
- Helle Helle: "Globryllup" (2009)
- Helle Helle: "Fasaner" (1996)
Tekster autofiktion:
- Christina Hesselholt: Hovedstolen (1998) - uddrag
- Leonora Christina Skov: Den, der lever stille (2018) - uddrag
- Yahya Hassan: BARNDOM (2013)
- Caspar Eric: MIN MOR PÅ HOSPITALET; JEG BLEV ENGANG SMIDT OP I ET PISSOIR.....; EN ØVELSE: STRENGTH; ELECTRIC FEEL ("Nye balancer" 2023)
- Elias Sadaq: STILLADSER; CITY VEST ("Djinn", 2024)
- Jens Blendstrup: Gud taler ud (2006) - uddrag
Teori:
Lærer-oplæg (ud fra "Litteraturhistorien - på langs og på tværs", systime)
"Litteraturhistorien - på langs og på tværs", systime
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/207/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d58694549175",
"T": "/lectio/207/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d58694549175",
"H": "/lectio/207/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d58694549175"
}