Holdet 3z DA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Munkensdam Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Anna-Marie Thinggaard
Hold 2023 DA/z (1z DA, 2z DA, 3z DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Bloggen, sociale medier
Titel 2 Jul
Titel 3 Syndefald
Titel 4 DHO-forløb: Det Moderne Gennembrud
Titel 5 På kanten af undergange
Titel 6 Løgnere i (skøn)litteraturen
Titel 7 Løgnere i medierne
Titel 8 FF3 - de udsatte
Titel 9 Værklæsning, Caspar Erics handicapdigte
Titel 10 Dokumentar inkl. værklæsning
Titel 11 Seksualundervisning, dansk
Titel 12 Kommunikationsanalyse
Titel 13 Mini-formidlingsprojekt
Titel 14 Ældre litteraturhistorie
Titel 15 Værklæsning "Thread Ripper"
Titel 16 Skriftlighed
Titel 17 Rap
Titel 18 Store følelser
Titel 19 Projekt m. informatik
Titel 20 Repetition/Mundtlighed

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Bloggen, sociale medier

Et kort forløb om bloggen som (socialt) medie. Vi beskæftigede os kort med bloggen som medie, inkl. videobloggen, billedbloggen og (med fokus på) den dagbogslignende skrevne blog – og hvor og hvordan de selv møder bloggen på sociale medier til hverdag. Forløbet havde til formål bl.a. at gøre eleverne kritisk bevidste om selvfremstilling på sociale medier samt vurderingen mellem åben dagbog, redigeret selvfremstilling og fiktion, og hvordan netop dette ofte flyder diskret sammen. Som opvarmning til forløbet producerede eleverne 'noget', der repræsenterer dem selv (bl.a. en 3D-papir-model, et musikstykke, et selvportræt i Minecraft og flere paint-billeder osv.) for at få dem til induktivt at overveje forholdet mellem kreativt produkt, afsender og modtager mm.

Eleverne skal (begynde at) kunne:
– dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag
– navigere, udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier samt deltage reflekteret i og bidrage til digitale fællesskaber

Mediemæssige perspektiver
Her undersøges med en medieanalytisk tilgang et genremæssigt varieret udvalg af teksttyper, herunder visuelle udtryksformer og tekster fra sociale medier.

Her arbejdes metodisk med:
– kommunikationsanalyse
– medieanalyse og -fortolkning
– analyse og vurdering af mediers funktion i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge
– produktivt arbejde med medieudtryk i sociale sammenhænge

Materialer:
”Håndbog til dansk – litteratur, sprog, medier”, fysisk bog
s. 285-292, den personlige blog, fra selvfortælling til personligt brand
s. 240-242, tilværelsen som et teater (Goffman & Meyrowitz)

Tilhørende aflevering som tog afsæt i ”Håndbog til dansk”-analysevejledning til personlige blogs, s. 323-324

Supplerede:
”En åben dagbog på nettet”, Jyllands-Posten.dk, 19.09.2013, En åben dagbog på nettet (jyllands-posten.dk)

Diverse blogs blev inddraget i undervisningen og/eller afleveringen:
[indsæt selv fancy navn] (indsaetselvfancynavn.blogspot.com)
Camilla WP's blog
Anne au Chocolat – Madkærlighed en masse
Emily Salomon
Samt diverse selvvalgte/-fundne blogs fra elevernes side.
Og mindre, diverse eksempler fra blogge.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Jul

Et kort forløb med julen som tema. Eleverne møder grundlæggende lyrik-begreber som kobles på julelyrik. Dertil møder eleverne et (jule)eventyr og prøver en strukturalistiske læsning. Forløbet afsluttes med en kreativ opgave, hvor eleverne i første del samler deres arbejde sammen i en analyse af "Grantræet" samt i anden del arbejder kreativt med julelyrik.

Eleverne skal (begynde at) kunne:
– anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund

Forløbet kommer omkring følgende kernestof:
Litterære perspektiver
Her undersøges med en litteraturanalytisk tilgang et historisk bredt og genremæssigt varieret udvalg af primært skønlitterære tekster.
Teksterne består af dansksprogede tekster suppleret med verdenslitteratur i oversættelse.
Teksterne læses i en litteratur-, kultur- eller bevidsthedshistorisk kontekst.

Her indgår:
– tekster fra 1800-tallet, herunder fra romantik
– kanonforfattere: N.F.S. Grundtvig, H.C. Andersen

Her arbejdes metodisk med:
– litteraturanalyse og -fortolkning
– anvendelse af relevante litterære metoder
– litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
– tekster gennem kreative arbejdsprocesser.


Materialer:
”Håndbog til dansk – litteratur, sprog, medier”, fysisk bog
s. 74-76, Eventyr (folke- og kunsteventyr)
s. 91-94, Strukturalistisk metode

”Lyrik”, dansksiderne.dk (ca. 3 sider om at analysere lyrik, herunder: metrik, rim, ordklasser, stilfigurer, titel/tema/forløb, de fire eksistenskategorier)

”Grantræet” (1845), H.C. Andersen
”Højt fra træets grønne top” (1848), Peter Faber
”Dejlig er den himmel blå” (1810), N. F. S. Grundtvig
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Syndefald

Formålet med forløbet er at arbejde med analyse og fortolkning af primært litterære tekster, hvor der i den forbindelse arbejdes med analyseværktøjer til epik, inkl. miljøkarakteristik, personkarakteristik og fortælleforhold.
Fælles for teksterne er muligheden for en fortolkning gennem syndefaldsmotivet, hvor denne symbolsk kan fortolkes som overgang (med et før-under-efter), der i en litterær analyse kan bruges som forklaringsmodel på menneskets udvikling og overgang fra barn til voksen, hvor faldet bliver den ofte smertefulde erkendelse, der ligger i centrum her. Forløbets tekster har alle overgangens erkendelse som motiv på forskellige måder.
Der arbejdes med mundtlighed ifm. små løbende mundtlige opgaver samt en mundtlig gruppepræsentation af uddelt tekst fra forløbet.

Eleverne skal (begynde at) kunne:
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
– anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund

Forløbet kommer omkring følgende kernestof:
Litterære perspektiver
Her undersøges med en litteraturanalytisk tilgang et historisk bredt udvalg af primært skønlitterære tekster.
Teksterne består af dansksprogede tekster suppleret med verdenslitteratur i oversættelse.
Teksterne læses i en litteratur-, kultur- eller bevidsthedshistorisk kontekst.

Her indgår:
– tekster fra tiden før 1700
– tekster fra 1900-tallet, herunder realisme og modernisme
– fra kanonlisten: folkevise samt Karen Blixen

Her arbejdes metodisk med:
– litteraturanalyse og -fortolkning
– anvendelse af relevante litterære metoder
– litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer

Materialer:
”Altings ulidelige klarhed – om syndefaldsmyten” (fra ”Mytemotiver i dansk litteratur. En antologi”, Systime)
”Håndbog til dansk” (fysisk bog), s. 54-60 om fortæller
”Håndbog til dansk” (fysisk bog), s. 79 en oversigt over noveller (som genreform)
”Litteraturhistorien” (fysisk bog), s. 34-39 om folkeviser

1. mosebog, kapitel 2-3, Bibelen
”Ringen” (1953), Karen Blixen
”Drivhuset” (1965), Anders Bodelsen
”Far och jag” (1924), Pär Lagerkvist
”Den blomstrende have” (1993), Naja Marie Aidt
”Harpens kraft” (folkevise)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 DHO-forløb: Det Moderne Gennembrud

Forløbets fokus er på, hvordan litteraturen sidst i 1800-tallet ”sætter problemer under debat” med dansk-/historieopgaven i udsigt. I forløbet læses der et bredt udvalg af tekster, der behandler klasseforskelle og sociale problemer i datidens samfund, religionskritik samt sædelighedsfejdens forskellige positioner. I forløbet opnår eleverne desuden kendskab til tre forskellige skrivestile: impressionisme, realisme og naturalisme. I forløbet arbejdes der desuden med akademisk skrivning (jf. bekendtgørelsens krav om et obligatorisk skriveforløb i 1.g).
I forlængelse af forløbet læses og arbejdes der med Henrik Ibsens ”Et dukkehjem” (1879) som VÆRK.

Nøgleord: "sætte problemer under debat", klasse, køn og kirke, realisme, naturalisme, impressionisme, stille eksistenser, ligestilling og seksualitet, drama som genre

Eleverne skal kunne:
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
– anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund

Forløbet kommer omkring følgende kernestof:
Litterære perspektiver
Her indgår:
– tekster fra 1800-tallet, herunder naturalisme (og realisme)
– læsning af en afgrænset periode før 2000
– kanon: Herman Bang, Henrik Pontoppidan

Her arbejdes metodisk med:
– litteraturanalyse og -fortolkning
– anvendelse af relevante litterære metoder
– litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
– tekster gennem kreative arbejdsprocesser.

Sproglige perspektiver
– produktivt og refleksivt arbejde med elevernes udtryksfærdighed i dansk og andre fag, herunder forløb med særligt fokus på skriftlighed i 1. og 3.g.



Eleverne har skrevet DHO om én af følgende tekster:
”Snart dages det, brødre” (1871), U. P. Overby
”Foran alteret” (1880), Herman Bang
”Grundskud” (1887), Henrik Pontoppidan

Materiale
”Litteraturhistorien – på langs og på tværs” (fysisk bog): s. 127-137 + 140-147
Det naturalistiske drama:  http://laerer.aasg.dk/asgaf/Dansk/Emner/Drama/NaturalistiskTeater.htm

”En Pyrhussejr” (1880), Adda Ravnkilde
”Forraadt” (1892), Amalie Skram
”Maalet er fuldt!” (1872) af Louis Pio
"Karens jul" (1885), Amalie Skram
”Ane-Mette” (1887) af Henrik Pontoppidan
”En vandringsmand” (1899) af Henrik Pontoppidan
”Den sidste balkjole” (1887), Herman Bang

Tilhørende en aflevering: analyse og fortolkning af Herman Bangs novelle ”Den sidste balkjole” (1887)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 På kanten af undergange

Forløbets fokus er på at introducere forskellige medieformer og udvikle en mediebevidsthed herigennem, herunder diverse mediers fordele og ulemper ift. formidling. I sammenspil med dette trænes analyse og fortolkning, på tværs af forskellige medier. Forløbet beskæftiger sig med tekster i/fra en række forskellige medier, inkl. tale, tegneserie,  videospil, romanuddrag og lyrik.
Fælles for teksterne er en formidling af undergang som overtema med tre undertemaer: krig, klima, sygdom. Her lægger teksterne op til at stille spørgsmål til hvad det vil sige at være menneske, til at undersøge fortællingerne om krig, til at forstå menneskets forhold til naturen (der måske en dag bliver vores voldsomme endeligt) og til at undersøge fortællinger om sygdom – alt sammen med undergangen som motiv og dermed et blik, hvor disse temaer er sat på kanten.
Nøglebegreber: Apokalypse, før-under-efter, den postapokalyptiske verden, utopi, dystopi, undergangsfortællingernes verdener, dommedagsprofetier, cirkulær komposition, lineær komposition.

Eleverne skal kunne:
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag
– navigere, udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier
– demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder

Forløbet kommer omkring følgende kernestof:
Litterære perspektiver
Her indgår:
– tekster fra 2000-tallet, herunder fra de seneste fem år

Her arbejdes metodisk med:
– litteraturanalyse og -fortolkning

Sproglige perspektiver
Her arbejdes metodisk med:
– sproglig analyse, fortolkning og vurdering
– retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation

Mediemæssige perspektiver
Visuelle udtryksformer mm.
Her arbejdes metodisk med:
– kommunikationsanalyse
– medieanalyse og -fortolkning
– analyse og vurdering af mediers funktion i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge
– produktivt arbejde med medieudtryk i sociale sammenhænge, herunder kendskab til remediering

”Undergange; Apokalypser i litteratur og medier” (teori)
Introduktion – undergang
Kapitel 2 – krig og terrorisme
Kapitel 3 – klimaapokalypse
Kapitel 4 – den store pandemi

Supplerende teoretisk materiale fra
”Håndbog til dansk”
”Litteraturhistorien på langs og på tværs”

Primærlitteratur
”Tale til nationen” (2001), George Bush
”Den afskyelige” (2016), Charlotte Weitze (uddrag)
”The walking dead 2” (2012), Robert Kirkman & Tony Moore
”Jeg vil ikke tilbage: Digte fra dage med COVID-19” (2020), Caspar Eric (uddrag)
“The walking dead: the game” (2012), TellTale Games (mobilapp-versionen, begyndelsen)
Diverse krigsfotografier af Jan Grarup
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Løgnere i (skøn)litteraturen

Forløbet er et tematisk forløb, der beskæftiger sig med upålidelige fortællere. Hvordan kan en fortæller være (u)pålidelig? Hvordan skal vi gå til en upålidelig fortæller? Hvad er effekten? I den forbindelse undersøges upålidelighed på tværs af litteraturhistorien med særlig interesse i 60'ernes modernisme. Hvad kan en upålidelig fortæller gøre (for teksten mm.) som en pålidelig ikke kan? Og vice versa. Autofiktion bliver ligeledes inddraget som en nyere gren af pålidelighedsdiskussionen.


Eleverne skal kunne:
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
– navigere, udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier
– demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder

Forløbet kommer omkring følgende kernestof:
Litterære perspektiver
– tekst fra 1800-tallet
– tekster fra 1900-tallet, herunder realisme og modernisme
– tekster fra 2000-tallet
– fra dansk litteraturs kanon: Steen St. Blicher, Peter Seeberg og Klaus Rifbjerg.

Her arbejdes metodisk med:
– litteraturanalyse og -fortolkning
– anvendelse af relevante litterære metoder
– litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer


Materiale
"Litteraturhistorien - på langs og på tværs"  [ibog] (2024) Systime:
"Det moderne samfund", https://litthist.systime.dk/?id=169&L=10
"1900-tallets stilretninger", https://litthist.systime.dk/?id=170&L=10

"Introduktion: selvbiografi og identitet" i Selvfortalt (2016), s. 11-24 (uddrag)

Uddrag af teori om pålidelighed og upålidelighed ift. fortæller inkl. seks forskellige typer af upålidelighed taget fra:
Phelan, J. & Martin, M.P. (1999): "Weymouths lektioner: Homogiegesis, upålidelighed og resten af dagen" i Iversen, S. & Nielsen, H.S. [2004]: Narratologi. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag, s. 137-165
Udvidet med oversigt over upålidelighedsmarkører fra:
"Olson, Greta (2003), "Reconsidering unreliability: fallible og untrustworthy narrators" i Narrative 11 nr.1, s. 93-109

"Kun for mig" (2009), Medina
"Fibs (løgn og latin)" (2006), KNA Connected
"Badeanstalten" (1964), Klaus Rifbjerg
"Patienten" (1962), Peter Seeberg
"Kunsten at græde i kor" (2002), Erling Jepsen (uddrag)
"Skytten på Aunsbjerg" (1839), St. St. Blicher

Ifm. forløbet afleveres en analyse og fortolkning (skriftlig aflevering) af "Dommeren" (1965), Svend Åge Madsen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Løgnere i medierne

Forløbet beskæftiger sig med nyhedsformidling med særligt fokus på TV-avisen og digitale nyheder. Eleverne møder løbende små eksempler på nyheder, nyhedskilder mm. for at undersøge journalistik og grænserne til fiktion/fake news. Der stilles kritiske spørgsmål til journalistisk som genre, herunder troværdighed (via fx fakta- og fiktionskoder) og de midler sådanne medier kan tage i brug (fx filmiske virkemidler). Derfor bliver det sproglige perspektiv også af interesse. Eleverne afslutter forløbet ved selv at tage journalistik-teorien mm. i brug.


Eleverne skal kunne:
– demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag
– navigere, udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier samt deltage reflekteret i og bidrage til digitale fællesskaber

Forløbet kommer omkring følgende kernestof:
Sproglige perspektiver
– sproglig analyse, fortolkning og vurdering
– retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation

Mediemæssige perspektiver
Her undersøges med en medieanalytisk tilgang et genremæssigt varieret udvalg af teksttyper, herunder nyhedsformidling.
Her arbejdes metodisk med:
– kommunikationsanalyse
– medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler
– analyse og vurdering af mediers funktion i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge


Materiale
Hovedteorien er taget fra:
"Håndbog til dansk - litteratur, sprog og medier" (2024), Systime, [ibog]:
Uddrag fra "5.1 Avisjournalistik"

Eksempler fra nyheder mm. til små fællesøvelser

Et spil om fake news: https://www.getbadnews.com/da/

"Medier" (2005) Madsen & Svendsen, uddrag om TV-nyheder som TV-genre, s. 52-55

Uddrag fra DRs hjemmeside om 'Public Service'

Den første TV-avis, 1965 15. oktober på DR, https://www.dr.dk/nyheder/indland/arkivvideo-den-allerfoerste-tv-avisen-handlede-om-drabet-paa-mona

'Dagens TV-avis' d. 1. okt., DR TV (værk)

Ifm. forløbets afslutning udarbejde eleverne artikler baseret på deres studietur (som fandt sted under forløbets afvikling).

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 FF3 - de udsatte

Forløbet er et tværfagligt forløb sammen med historie. Eleverne introduceres for tekster på tværs af genre, der handler om udsatte. Gennem disse tekster undersøger vi hvordan synes på og behandling af samfundets udsatte har udviklet sig over tid. Slutteligt udvikler eleverne tværfaglige løsningsforslag til hvordan socialt udsattes situation i nutidens Danmark kan forbedres (med lidt forskelligt fokus).
Ifm. forløbets afvikling besøgte eleverne Svendborg Forsorgsmuseum


Eleverne skal kunne:
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
– navigere, udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier
– undersøge problemstillinger og udvikle og vurdere løsninger, hvor fagets viden og metoder anvendes, herunder i samspil med andre fag.

Forløbet kommer omkring følgende kernestof:
Litterære perspektiver
Teksterne består af dansksprogede tekster.
Teksterne læses i en litteratur-, kultur- eller bevidsthedshistorisk kontekst.

Her indgår:
– tekster fra tiden før 1700
– tekster fra 1900-tallet
– tekster fra 2000-tallet, herunder fra de seneste fem år

Her arbejdes metodisk med:
– litteraturanalyse og -fortolkning
– litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer

Sproglige perspektiver
Her arbejdes metodisk med:
– sproglig analyse, fortolkning og vurdering
– retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation

Mediemæssige perspektiver
Dokumentar
Her arbejdes metodisk med:
– kommunikationsanalyse
– medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler
– analyse og vurdering af mediers funktion i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge

Materiale
"De fattige udi Odense Hospital" (1683), Thomas Kingo
Uddrag fra diverse lovtekster omhandlende 'åndssvageforsorgen' og sterilisationslovgivning.
"Kapitel 22: Raceforbedring (Racehygiekne, Eugenik)" K. K. Steincke (1920), i Fremtiden Forsørgelsesvæsen, s. 237-238
Pernille Rosenkrantz-Theils undskyldningstale til tidligere anbragte i sær- og åndssvageforsorgen
Mette Frederiksens undskyldningstale til Godhavnsdrengene
"Journal 64 - Afdeling Q" (2018), Boe (uddrag)
"Nyrup - søn af en udstødt", DR-dokumentar 2023, afsnit 2

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Værklæsning, Caspar Erics handicapdigte

Forløbet beskæftiger sig med digtsamlingen "Nye balancer". Efter en introduktion til crip-teori, læses værket i en autobiografisk vinkling og som debatskabende tekst. Interview med forfatter inddrages hertil. Værket analyseres primært via et sprogligt perspektiv.
Ifm. værklæsning afsluttes forløbet med en kreativ remedieringsopgave, hvor eleverne producerer en kortfilm med basis i lyriksamlingen. Denne kortfilm præsenteres mundtligt og vises for klassen.


Eleverne skal kunne:
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt og multimodalt
– dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag
– demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder

Forløbet kommer omkring følgende kernestof:
Litterære perspektiver
Her indgår:
– tekster fra 2000-tallet, herunder fra de seneste fem år

Her arbejdes metodisk med:
– litteraturanalyse og -fortolkning
– tekster gennem kreative arbejdsprocesser.

Sproglige perspektiver
Her undersøges med en sproganalytisk tilgang et genremæssigt varieret udvalg af teksttyper, herunder litterære tekster, argumenterende tekster og taler.
Der trækkes på elevernes viden fra almen sprogforståelse.

Her arbejdes metodisk med:
– sproglig analyse, fortolkning og vurdering
– retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation

Mediemæssige perspektiver
– produktivt arbejde med medieudtryk i sociale sammenhænge, herunder kendskab til remediering


Materiale
"Nye balancer" (2023), Caspar Eric
Forfatterinterview: https://www.youtube.com/watch?v=FXHkGJg7A1k&t=479s

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Dokumentar inkl. værklæsning

Forløbet er værklæsning af Jepsens "Testamentet" (2011) i et mediemæssigt perspektiv, med et sprogligt perspektiv som lille supplering. Værket analyseres og fortolkes som medietekst og holdes op mod en kulturel udvikling (i tråd med reality og autofiktion) hvor det private invaderes af seere. Til sidst sammenlignes værket med (selvvalgte) eksempler på reality-tv.

Nøgleord: dokumentar som genre, dokumentartyper, iscenesættelse, socialpornografi, reality, autenticitetsmarkører, fakta- og fiktionskoder, samarbejdsprincippet og facework

Eleverne skal kunne:
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
– anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
– demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag
– navigere, udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier

Forløbet kommer omkring følgende kernestof:
Sproglige perspektiver
Her arbejdes metodisk med:
– sproglig analyse, fortolkning og vurdering
– retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation

Mediemæssige perspektiver
Dokumentar og reality-tv
Her arbejdes metodisk med:
– kommunikationsanalyse
– medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler
– analyse og vurdering af mediers funktion i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge
– produktivt arbejde med medieudtryk i sociale sammenhænge, herunder kendskab til remediering

Materiale
Teori om dokumentar som genre mm. fra "Håndbog til dansk" [ibog]

"Testamentet" (2011), Jepsen
"Drama dumpede ind af brevsprækken" (2012, Østergaard, ekkofilm.dk, artikel)
"Socialpornografi og mediealfonser" (Pedersen, ekkofilm.dk, Ekko #23, artikel, uddrag)

Selvvalgte (fra elevside) reality-tv-eksempler til sammenligning
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Seksualundervisning, dansk

Forløbet beskæftiger sig med køn, seksualitet og især hvordan begge kan være til forhandling. Der inddrages queer-teori og queer-læsning som metode. Eleverne møder queer-tekster og prøver queer-læsning af selv.


Eleverne skal kunne:
– anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden

Forløbet kommer omkring følgende kernestof:
– tekster fra 1900-tallet
– tekster fra 2000-tallet

Her arbejdes metodisk med:
– litteraturanalyse og -fortolkning
– anvendelse af relevante litterære metoder
– litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer

Sproglige perspektiver
– sproglig analyse, fortolkning og vurdering

Materiale
"Du kom med alt det, der var dig" (1981), Rosendal
"Stay" (2014) i HOMO sapienne, N. Korneliussen
Diverse (kønnede) reklamer
"Fuck Normen" (2016), Juhl Lassen uddrag om queerteori s. 53-55
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Kommunikationsanalyse

Forløbet starter med en overgang fra forrige forløb via diskursanalyse, hvor kernebegreberne introduceres og tages i brug.
Herefter slår forløbet over i et kommunikationsforløb med et sprogligt perspektiv. Kommunikationsanalytiske begreber kommer i spil og udvides med fiktionalitetsbegrebet.



Eleverne skal kunne:
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
– anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag
– navigere, udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier


Forløbet kommer omkring følgende kernestof:
Sproglige perspektiver
– sproglig analyse, fortolkning og vurdering
– retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation

Materiale
Hovedteorien er fra "Håndbog til dansk", kapitlet om "Kommunikationsanalyse"

Diverse reklamer som eksempler
"Floder af blod", Rasmus Paludan (tale), https://www.youtube.com/watch?v=Xc9HH2HKW3M

Dialog, Godmorgen Danmark, https://www.youtube.com/watch?v=rU1_AaC-EiA
"Danish mother seeking" (2009), YouTube-video, reklamekampagne for VisitDenmark

"Betydningen" (1982), Askildsen

"SKAM" (2015, s1, e1, uddrag)

Læreroplæg om fiktionalitet
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Mini-formidlingsprojekt

Et kort projektforløb, hvor eleverne skal arbejde formidlingsbevidst. Eleverne skal producere og fremlægge et selvvalgt emne fra undervisning (valgfrit fag og emne). De skal kunne redegøre for valg og fravalg ift. det endelige produkt idet de fremlægger afslutningsvist. Som det sidste samles der op på 'det lærte' ift. bevidst formidling så eleverne skubbes til refleksion til brug ved næste formidlingskontekst.


Eleverne skal kunne:
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
– demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder
– undersøge problemstillinger og udvikle og vurdere løsninger, hvor fagets viden og metoder anvendes, herunder i samspil med andre fag.

Sproglige perspektiver
– produktivt og refleksivt arbejde med elevernes udtryksfærdighed i dansk

Mediemæssige perspektiver
– analyse og vurdering af mediers funktion i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge
– produktivt arbejde med medieudtryk i sociale sammenhænge
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Ældre litteraturhistorie

Forløbet er et blik gennem den danske litteraturhistorie - fra folkevisen til og med romantikken.


Eleverne skal kunne:
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
– demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder

Forløbet kommer omkring følgende kernestof:
Litterære perspektiver
Her undersøges med en litteraturanalytisk tilgang et historisk bredt og genremæssigt varieret udvalg af primært skønlitterære tekster.
Teksterne består af dansksprogede tekster suppleret med verdenslitteratur i oversættelse.
Teksterne læses i en litteratur-, kultur- eller bevidsthedshistorisk kontekst.

Her indgår:
– tekster fra tiden før 1700
– tekster fra 1700- og 1800-tallet, herunder fra oplysningstid, romantik, romantisme og naturalisme
– læsning af en afgrænset periode før 2000
– fra dansk litteraturs kanon: folkevise, Ludvig Holberg, Adam Oehlenschläger, N.F.S. Grundtvig, H.C. Andersen

Her arbejdes metodisk med:
– litteraturanalyse og -fortolkning
– anvendelse af relevante litterære metoder
– litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
– tekster gennem kreative arbejdsprocesser.

Materiale
"Ebbe Skammelsøn" (folkevise), værklæsning
"Far, Verden, far vel", Thomas Kingo
"God verden, goddag", Simon Grotrian
"Hvad er oplysning?", Immanuel Kant
"Epistel nr. 353", Ludvig Holberg (om typer af galskab)
"Niels Klims underjordiske rejse", Ludvig Holberg (uddrag af kapitel 9)
"Jeppe paa Bierget", Ludvig Holberg (uddrag)
"Den unge Werthers lidelser", J. W. Goethe
"Hyrdinden og skorstensfejeren", H. C. Andersen

I grupper har eleverne arbejdet med forskellige digte:
"Guldhornene", Oehlenschläger
"Der er et yndigt land", Oehlenschläger
"Langt højere bjerge", Grundtvig
"I Danmark er jeg født", Andersen

”Historien om Danmark: enevælde og oplysningstid”, DR-dokumentar (uddrag)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Værklæsning "Thread Ripper"

Forløbet er værkslæsning af en roman. Eleverne arbejder med værket i grupper. Afslutningsvist præsenterer alle deres samlede fortolkninger. Den nykritiske læsning benyttes, og værket sammenlignes med science fiction -genren.


Eleverne skal kunne:
– anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund

Forløbet kommer omkring følgende kernestof:
Litterære perspektiver
Her undersøges med en litteraturanalytisk tilgang et historisk bredt og genremæssigt varieret udvalg af primært skønlitterære tekster.
Teksterne består af dansksprogede tekster suppleret med verdenslitteratur i oversættelse.
Teksterne læses i en litteratur-, kultur- eller bevidsthedshistorisk kontekst.

Her indgår:
– tekster fra 2000-tallet, herunder fra de seneste fem år

Her arbejdes metodisk med:
– litteraturanalyse og -fortolkning
– anvendelse af relevante litterære metoder
– litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
– tekster gennem kreative arbejdsprocesser.

Materiale
"Thread Ripper" (2020), Amalie Smith
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 Skriftlighed

Forløbet sætter skarpt fokus på skriftlighed. Eleverne har egen opgave, de arbejder meget formidlingsbevidst med (jf. bekendtgørelsens krav om et obligatorisk skriveforløb i 3.g). Elevfeedback bruges i dén forbindelse. Desuden bruges censorpakken til at træne elevernes kritiske blik på egne opgaver, hvor eleverne 'leger censor' ift. andre opgaver og skal give velbegrundede karakterer.


Eleverne skal kunne:
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
– anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
– demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder

Forløbet kommer omkring følgende kernestof:
Sproglige perspektiver
– produktivt og refleksivt arbejde med elevernes udtryksfærdighed i dansk og andre fag, herunder særligt fokus på skriftlighed.


Materiale
Censor-pakken fra 2022 (eksempelopgaver + de endelige karakterer)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 17 Rap

Forløbet beskæftiger sig med rap som genre og repeterer i den forbindelse lyrik-begreber. Eleverne arbejder med selvvalgte tekster det meste af tiden.


Eleverne skal kunne:
– dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
– anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier

Forløbet kommer omkring følgende kernestof:
Litterære perspektiver
Her indgår:
– tekster fra 2000-tallet

Her arbejdes metodisk med:
– litteraturanalyse og -fortolkning
– anvendelse af relevante litterære metoder
– litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer

Sproglige perspektiver
– sproglig analyse, fortolkning og vurdering
– retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation

Materiale
Teori er fra "Håndbog til dansk"
"3.6 Litterære genrer" (uddrag "Rap")
Andet som supplerende, efter behov

KIDD (DNK), "Nu' det nöel"
MC Einar, "Jul, Det' Cool"

Eleverne har løbende selv valgt rap-tekster og -kunstnere til deres arbejde.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 18 Store følelser

Vi beskæftiger os i forløbet med den relativt nye tilgang til litteratur: affektteori. Her vil det undersøgende blik både falde på modtagerens affektive og følelsesmæssige reaktion på tekster, teksters beskrivelse af og/eller bearbejdning af affekt og følelser, hvilke muligheder og udfordringer en affektteoretisk tilgang til sine egne tekster skaber. Dvs., vi vil undersøge: Hvordan kan man bruge litteraturen til at skabe affektive reaktioner og følelser hos læseren? Hvordan kan man bruge litteraturen til at udtrykke, bearbejde eller kritisere følelser? Hvordan kan man skrive en følelse frem?
Eleverne skal i forløbet møde forskellige tekster, der bearbejder forskellige følelser på forskellige måder. Ligeledes vil forløbets og dets tekster bruges til at repetere fra tidligere forløb.

Eleverne skal kunne:
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
– demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag
– demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder

Ift. kernestoffet har forløbet et litterært perspektiv og dækker:
– tekster fra 1700- og 1800-tallet, herunder fra oplysningstid, romantik, romantisme og naturalisme
– tekster fra 1900-tallet, herunder realisme og modernisme
– tekster fra 2000-tallet, herunder fra de seneste fem år
– fra dansk litteraturs kanon læses: Adam Oehlenschläger, Johannes V. Jensen, Martin Andersen Nexø, Tom Kristensen, Martin A. Hansen

Her arbejdes metodisk med:
– litteraturanalyse og -fortolkning
– anvendelse af relevante litterære metoder
– (litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer)
– tekster gennem kreative arbejdsprocesser.

Materiale
Lærerproduceret teoritekst omhandlende nykritik og affektteori (indledende)

Lassen, H. J., Føl dig frem – affektteori og undersøgende litteraturlæsning, Systime 2022, kapitlerne: ”De magtfulde følelser”, ”Følelser i sociale sammenhænge” og ”Sympatistrukturer”

Benjamin Holmsteen, ”Lille Lise” (2005), kortfilm

Emil Aarestrup, flere:
Fra: Emil Aarestrup: Digte, C. A. Reitzels Forlag, Kbh., 1838:
”Angst” (1838)
”Sørgesangen” (1838)
”Det sidste” (1838)

Fra: Emil Aarestrup: Efterladte Digte, Christian Winther og F.L. Liebenberg (red.), Samfundet til den danske Literaturs Fremme, Kbh., 1863, pp. 6–7.
”Den lille ulykkelige” (1863)


B. S. Ingemann, ”Glasskabet” (1847)

Thomas Korsgaard, ”Mente i det” (2023) (værklæsning)

M.A. Nexø, ”Lønningsdag” (1900)

Tom Kristensen, ”Det blomstrende slagsmål” (1920)

J.V. Jensen, ”Fusijama” (1907)

A. Oehlenschläger, ”Morgenvandring” (1805)

S. v. Staffeldt, ”Indvielsen” (1804)

M. A. Hansen, ”Agerhønen” (1947)

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 19 Projekt m. informatik

Forløbet er et projektforløb sammen med informatik, hvor eleverne skal formidle viden fra informatik til resten af skolens elever via et valgfrit produkt. I dansk tilføjes et krav om et skriftligt produkt, hvor eleverne argumenterer for og forklarer deres valg og fravalg ifm. udarbejdningen af deres produkt.


Eleverne skal kunne:
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
– anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
– anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
– navigere, udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier samt deltage reflekteret i og bidrage til digitale fællesskaber
– demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder
– undersøge problemstillinger og udvikle og vurdere løsninger, hvor fagets viden og metoder anvendes, herunder i samspil med andre fag.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 20 Repetition/Mundtlighed

Forløbet beskæftiger sig med mundtlighed på tværs af perspektiv (litterær, sproglig, mediemæssig), på tværs af genre osv. Eleverne møder mundtlige øvelser, der i løbet af forløbet vil stige i omfang samt krav. Den mundtlige eksamensform trænes gennem eksamensøvelser og feedback fra lærer såvel som peerfeedback. Emnet for forløbet er ’repetition’, hvor tre års dansk-pensum selektivt repeteres.

Eleverne skal kunne…
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
– anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
– demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag
– demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder



*Da der er tale om repetition af tre års dansk, kan stort set alle pinde fra lærerplanen sættes ind her.
Derfor nærmere:
Træning af grundlæggende danskfaglige færdigheder, bl.a. mundtlighed, begrebsbevidsthed, formidlingsbevidsthed, analyse og fortolkning, perspektivering, kritisk udvælgelse af begreber mm. ift. pågældende analyse osv.

Materiale
TV-avisen, 2001, live-udsendelse ifm. 9-11-angrebet: https://www.dr.dk/drtv/se/tv-avisen_-terror-i-new-york_549298

3-års pensum inkl. kompendier og andre tekster – løbende inddraget

Til eksamensøvelserne:
”Hjelm har alle dage været en god idé – 1676”, Rådet for sikker trafik
"Tyvetøs" (1901), Martin A. Nexø
"Svømmestjerner - underoverfladen", DR-dokumentar
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer