Holdet 2023 HI/b - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Munkensdam Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Hans Wagner, Mogens Georg Andersen
Hold 2023 HI/b (1b HI, 2b HI, 3b HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Overbliksforløb - kristenheden og Islam
Titel 2 Fra land til by - Danmark i 1800-tallet
Titel 3 Imperialismen og Grønland
Titel 4 Vikinger - myter og fakta
Titel 5 Romerriget
Titel 6 Oplysningstiden
Titel 7 Danskhed og demokrati
Titel 8 Folkedrab
Titel 9 Rusland og Vesten
Titel 10 Kina - fra kejserdømme til kapitalisme
Titel 11 Hekse
Titel 12 Kronologi-forløb

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Overbliksforløb - kristenheden og Islam

Emner:

Faget og metoden
De muslimske erobringer fra 600-tallet og frem
De kristnes situation under muslimsk styre – kalif Omars pagt
Korstogene
Generobringen af Spanien
Kultursammenstød mellem Islam og Vesten


Problemstillinger:
Hvilke konsekvenser fik de store muslimske erobringer fra 600-tallet og frem?
Hvordan forholdt de nye muslimske herskere sig til de kristne mindretal?
Hvilke former for teknologi og videnskab bragte muslimerne med sig?
Hvad var baggrunden for korstogene?
Hvad kunne deltagerne i korstoget gøre sig håb om at opnå ved at deltage?
Hvad kom der ud af korstogsperioden, hvis man ser på perioden som et kulturmøde?
Hvad betød korstogene for muslimer og kristnes forhold til hinanden?
Hvordan opfatter Huntington samt Esmark og McGuire forholdet mellem den muslimske verden og Vesten?

OK26
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Fra land til by - Danmark i 1800-tallet

Om landbosamfund og industrialisering. DHO-forløb. Danskdelen fokuserede på det moderne gennembrud.

Emner:

Sociale grupper i landbosamfundet
Industrialisering
Byarbejderne og deres forhold
Arbejderbevægelsen
Kvindeliv og valgret

Problemstillinger:

Hvilke sociale grupper var der i landbosamfundet?
Hvad var industrialiseringen og hvordan forløb den i Danmark?
Hvordan levede arbejderne i byen?
Hvordan udviklede arbejderbevægelsen sig?
Hvordan levede kvinder i slutningen af 1800-tallet?
Hvem kæmpede for og imod valgret til kvinder – og hvorfor?

Metode:
Kildekritik


Bemærk: Der er i forløbet brugt sider fra Danmarkshistorien.dk som ikke længere eksisterer.

Forløbets faglige mål:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestoffet i forløbet er:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶  forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ politiske og sociale revolutioner

OK26
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Imperialismen og Grønland

Emner:
Danskernes kolonisering af Grønland i 1700-tallet
Den globale imperialisme i 1800-tallet
Modernisering/afkolonisering og danskernes holdning til Grønland i 1950’erne

Problemstillinger:
Hvorfor var danskerne interesserede i Grønland som kolonibesiddelse i 1700-tallet?
Hvordan kunne imperialismen i 1800-tallet lade sig gøre?
Hvordan opfattede imperialisterne sig selv?
Hvilke motiver lå der bag stormagternes imperialisme i 1800-tallet?
Opførte danskernes sig som imperialister i Grønland?
Kan Danmark sælge Grønland?

Metode og teori:
Levn og beretning
Erindringshistorie

Fok. ok.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Vikinger - myter og fakta

Emner:
Vikingetidens samfundsstruktur: samfundsgrupperne, kongen, slægten og tinget
Harald Blåtand og kongemagten
Kristendommens indførelse
Kristnes opfattelse af de hedenske nordboere og deres religion
Vikingernes togter
Dronning Thyra og nyfortolkningen af hendes rolle
Kvinder i vikingetiden

Problemstillinger:
Hvorfor fascinerer vikingerne mennesker i dag?
Var kvinder krigere?
Hvilken rolle spillede kvinder i vikingernes samfund?
Hvordan sikrede vikingekongerne deres magt?
Hvorfor blev danerne kristne?
Hvordan opfattede de europæiske kristne vikingerne?
Hvor rejste vikingerne hen og hvorfor?

Metodisk fokus:
Kildekritik, bl.a. levn og beretning
Naturvidenskabelige metoder
Arkæologiske fund som kilder
Historiebrug

Fok. ok.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Romerriget

Emner:
Den romerske republik
Klientela-systemet
Generalernes magt i republikken
Rom bliver kejserrige – Cæsar, Augustus og Kleopatra
Pax Romana
Slaver i Romerriget
Romerrigets sammenbrud

Problemstillinger:
Hvordan fungerede den romerske republik?
Hvad er ligheder og forskelle mellem den romerske republik og politik i dag?
Hvorfor fik generalerne så meget magt i den romerske republik?
Hvorfor blev Rom et kejserrige?
Hvorfor brød Romerriget sammen?
Hvordan er Romerrigets historie blevet brugt af eftertiden?

Metode:
Kildekritik
Bygninger som kilder
Historiebrug
Årsager til historiske begivenheder
Historiesyn: idealisme og materialisme
Erindringshistorie

Fok. ok.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Oplysningstiden

Emner:
Den franske revolution i korte træk
Oplysningstidens nye tanker
Standssamfundet – borgerskabets særlige rolle
Videnskab
Synet på livet og religionen: ateisme og pietisme, videnskab og religion
Kvindesyn under den franske revolution
Menneskerettigheder

Problemstillinger:

Hvad var de nye tanker om samfundet og livet, som bredte sig i oplysningstiden?
Hvilken rolle spillede borgerskabet i oplysningstiden?
Hvordan var forholdet mellem religion og videnskab?
Hvordan blev de første menneskerettigheder formuleret - og hvorfor?
Hvordan opfattede man kvinder i oplysningstiden og hvordan forsøgte nogen at ændre det?


Metodisk fokus:
Progressivt og regressivt historiesyn
Idealistisk og materialistisk historiesyn
Historiebrug
Billedanalyse

Fok. ok.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Danskhed og demokrati

Emner:
Begreberne stat, nation og rige
Nationalstaten som begreb
Det nationalliberale borgerskab i 1840’erne og deres politiske betydning
Konflkten om Slesvig-Holsten
1830-1849: 1849-grundloven og begivenhederne frem imod den
1866-grundloven og indskrænkningen i demokratiet
Forfatningskampen mellem Højre og Venstre
4-partisystemet
Systemskiftet - parlamentarismens indførelse
1915-grundloven

Problemstillinger:
Hvilken rolle spillede nationalitetsfølelsen i indførelsen af det danske demokrati?
Hvilken rolle spillede det nationalliberale borgerskab i forbindelse med den danske grundlov?
Hvorfor blev demokratiet indskrænket i 1866 og af hvem?
Hvorfor blev 1915-grundloven vedtaget?
Hvorfor blev Danmark et demokrati?

Metodisk fokus:
Kildekritik
Billedanalyse
Formulering af problemstillinger

Fok. ok.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Folkedrab

Emner:

Anne Frank og Holocaustbenægtelse
Folkedrabet på Europas jøder 1933-1945
Definition af et folkedrab
Wannsee-konferencen
Gerstein-rapporten
FN’s menneskerettigheder og konventionen om folkedrab
Spiralsagen i Grønland
Arlette Andersen

Problemstillinger:
Hvorfor benægter nogen, at Europas jøder blev udsat for et folkedrab?
Hvordan forløber et folkedrab – hvordan kan det lade sig gøre?
Hvad er et folkedrab – og hvad er ikke?
Hvordan forsøgte vestlige politikere efter Holocaust at forhindre fremtidige folkedrab?

Metode og teori:
Kildekritik
Stantons model for folkedrab
Udarbejdelse af historie problemstillinger

Materiale:
Holocaust-kronologi fra faktalink.dk
Indledning til Wannsee-protokollen
Uddrag af Gerstein-rapporten
Torben Jørgensen: Guds spion, fra folkedrab.dk
FN's konvention om folkedrab, fra menneskeret.dk
FN's menneskerettighedserklæring, 1948
Gregory Stanton: Folkemordets 8 stadier, fra folkedrab.dk
Mute B. Egede: Min tålmodighed er sluppet op (TV-klip. dr.dk, 13. februar 2025)
Film om Arlette Andersen: "Arlette - en historie vi aldrig må glemme" (2020)
patriot.dk - website med holocaust-benægtelse
Uddrag af Richard Verrall, "Did six million reallly die" (1974) i dansk oversættelse
Kildesæt om folkedrab

OK26
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Rusland og Vesten

Emner:
Karl Marx og kommunistisk ideologi
Den russiske revolution
Stalin-tiden og det sovjetiske samfund - 30ernes hungersnød
Den kolde krigs begyndelse – Truman-doktrinen og Marshall-planen
Den kolde krigs fjendebilleder
Den traditionalistiske, den revisionistiske og Hobsbawms tolkning af ansvaret for den kolde krig
Gorbatjovs reformer
Brezhnev-doktrinen
Sovjetunionens sammenbrud
Putins ideologi og Ukraine-krigen

Problemstillinger:
Hvorfor kommer kommunisterne til magten i Rusland?
Hvordan startede den kolde krig og hvordan kan den fortolkes på forskellige måder?
Hvad er forskellen på synet på Stalin i Vesten og i Rusland – og hvordan kan vi forklare denne forskel?
Hvad er et totalitært samfund?
Hvordan bruger Putin historien til at begrunde krigen i Ukraine?


Metodisk fokus:
Kildekritik
Friedrichs teori om Den totalitære stat
Historiebrug

Materiale:
Peter Frederiksen, Ideologiernes kamp, s. 21-23
Nikolas Lokhov: Den sociale pyramide, tegning fra 1901
Ulrik Grubb m.fl., Overblik – verdenshistorie i korte træk, Gyldendal 2005, s. 146-148
Det russiske samfund i tal, Nicolai Bjernø, Ruslands historie, Columbus 2025, s. 30 og 41
Kilder om hungersnøden i 30'erne
Film om parade med sovjet-atleter, august 1945
Propaganda-tegnefilm fra Den kolde krig
Uddrag af Truman-doktrinen, Ebbe Kühle, Hvorfra – hvorhen – hvorfor, Gyldendal 1998, s. 218
Udtalelse fra Kominform, 1947. Ebbe Kühle, Hvorfra – hvorhen – hvorfor, Gyldendal, 1998, s. 220f
Film: "Det røde kapel"
Horisont-udsendelse: Kampen om Ruslands historie
Uddrag fra Putins krigserklæring mod Ukraine, Nyhedsbureauet Reuters, Information, 25. februar 2022
Opslag i Den store danske Encyklopædi om totalitarisme
"Internationale" i dansk oversættelse

OK26
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Kina - fra kejserdømme til kapitalisme

Emner:
Kina i slutningen af kejsertiden
Konfuciansk syn på mennesket og samfundet
Kina som republik og i borgerkrig
Maos kommunisme
Kina i årene efter kommunisternes magtovertagelse
Det store spring fremad og kulturrevolutionen
Dengs reformer - Kapitalismens indtog i Kina
Demokratibevægelsen i 1980’erne – Tian An Men

Problemstillinger:
Hvilke udfordringer kom kejsermagten ud for i starten af 1900-tallet?
Hvorfor var det vanskeligt at gøre Kina til en demokratisk republik i starten af 1900-tallet?
Hvordan fungerede samfundet under Maos kommunisme?
Hvordan forandrede Deng Xiao-Ping Kina?
Hvorfor lykkedes demokrati-bevægelsen ikke?

Metodisk fokus:
Totalitarisme-teori

Materiale:
Annegrethe Rasmussen, Den kinesiske mors kampskrig, Interview med Amy Chua, Information, 27. januar 2011
Lærerforedrag om konfucianisme med tilhørende PowerPoint
Maostalgi, Kina mellem triumf og kaos, afsnit 2, britisk dokumentarudsendelse, 2012

OK26
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Hekse

Emner:
Hekseforfølgelserne i renæssancen
Det magiske verdensbillede
Kirkens heksetro

Problemstillinger:
Hvorfor blev heksene brændt?
Hvilken rolle spillede reformationen for hekseforfølgelserne?
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer