Holdet 3i HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Munkensdam Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Morten Rabjerg
Hold 2023 HI/i (1i HI, 2i HI, 3i HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Opdagelserne
Titel 2 Danmark i 1800-tallet (DHO)
Titel 3 Imperialismen 1870-1914
Titel 4 Romerrigets historie
Titel 5 Nazisme, holocaust og benægtelse af holocaust
Titel 6 Israel/Palæstina-konflikten
Titel 7 Vikingetiden
Titel 8 Velfærdsstatens historie
Titel 9 Kinas nyere historie
Titel 10 Grønland og Danmark

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Opdagelserne

Forløb om europæernes opdagelser i 1400-1500-tallet med fokus på spaniernes opdagelse og erobring af aztekerriget.

Forløbet indledes med et overblik over Europas historie fra oldtid til middelalder. Denne del af forløbet har særligt fokus på at introducere og træne historiefaglig metode og begreber.

Materiale:
Grub m.fl. "Overblik", 2005, s. 21-28, 45-53, 56-61, 68-78 og 80-88

Materialesamlingen "Opdagelserne" s. 1-20 og 23-26.
Madsen og Nielsen "Opdagelserne", 1995, s. 35-36, 40-41 og 46-52
Madsen "Aztekerriget og den spanske erobring", 1998, s. 30-32, 50-53, 65-67 og 75
Nielsen "Opdaget?", 2018, s. 44-48

Kilder:
"Familielove og børneavl i Sparta", (Haastrup, "Sparta", 1990, s. 107-109)
"Om opdragelse i Sparta" (Haastrup, "Sparta", 1990, 109-112)
"Lovbestemmelser om Sakserne" (Bjernum, "Kilder til vikingetidens historie, 1968, s. 20-21)
"Pave Urban d. 2. kalder til korstog, 1095" (Hansen, "Korstogene. Idé og virkelighed", 2004, s. 55-56)
Billeder fra renæssancen (Mona Lisa, Skolen i Athen, Den sidste nadver, Adams skabelse, To ambassadører, Treenigheden, Villa Rotunda)

Anslået omfang fællesstof: 80-100 sider.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Danmark i 1800-tallet (DHO)

Forløb i samarbejde med dansk om perioden fra ca. 1850 til 1914.
Forløbet er knyttet til klassens arbejde med dansk/historieopgaven.

Materiale:
"Grundbog til Danmarkshistorien" (Frederiksen m.fl., 2012) s. 153-169 og 175-181
"Familieliv i Danmark" (Faye og Jakobsen, 1997) s. 68-94 (læst i grupper)
Billeder af landbofamilien, gårdmandsfamilien, borgerskabets familie og arbejderklassens familie fra "Familieliv i Danmark" s. 70, 188, 201 og 227

Anslået omfang 30-40 sider.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Imperialismen 1870-1914

Forløb om stormagtsimperialismen 1870-1914.

Materiale:
"Fokus 2" - s. 170-186
Bender og Gade "Stormagtsimperialisme og kolonikapløb" - s. 46-53.
Vores verdenshistorie 3 - s. 167-174

Film:
Ambassadøren (Mads Brügger)

Omfang: 30-40 sider.

Problemstillinger:
Hvilken betydning havde imperialismen for de berørte aktører?
Hvilken betydning havde imperialismen for de tidligere kolonilande efter afkoloniseringen?
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Romerrigets historie

Forløb om Romerrigets historie med udgangspunkt i lærebogen "På sporet af Romerriget" (Kristian Jepsen Steg).

Materiale:
"På sporet af Romerriget" 7-21, 23-27, 29-37, 39-46, 49-57, 61-68, 71-79, 81-92 og 97-109  
SØREN KAUFFELDT OG LASSE NIELSEN: DEN LILLE HJÆLPER TIL HISTORIE, COLUMBUS; sider: 27-28
Historie i levende billeder s. 42-48 Gladiator.pdf

Kildetekster:
"Quintilians uddannelsesidealer" (Thiedecke "Ansigt til ansigt med romerne", 1993)
"Tacitus om Nero, Roms brand og kristenforfølgelser" (fra verdenfoer1914.systime.dk)
"Trajans kristenforfølgelser 110-111" (fra verdenfoer1914.systime.dk)

Film:
Gladiator
Jesper Carlsen om slaver i Romerriget (fra verdenfoer1914.systime.dk)

Anslået omfang: 75-100 sider.

I forløbet er der bl.a. arbejdet med disse problemstillinger formuleret af eleverne:

2I HISTORIE ROMERRIGETS HISTORIE – PROBLEMSTILLINGER

1. Hvordan påvirkede militære reformer Romerrigets politiske struktur i overgangen fra republik til kejserdømme?
2. Hvorfor var Cæsars opstigning og mordet på ham et vendepunkt i Romerrigets historie?
Hvordan var den romerske fred under Kejsers Augustus regeringstid, og hvilken betydning havde det for kolonierne.?
Hvordan var den romerske fred under Kejsers Augustus regeringstid, og hvilken rolle spillede de romerske embedsmænd?
Hvilket billede malede Sventon de romerske kejser, og hvor troværdig kilde var han?
Hvem var Aelius Arstides og hvilken rolle spillede han i Romerrigets fred?
Hvordan var den romerske republik et oligarki, og hvorfor var klasseforskellen så stor i denne periode?
Hvad gik klientsystemet ud på, og hvorfor var FOLKEFORSAMLINGEN inddelt som det var?
Hvilke fordele og ulemper var der ved den romerske republik, og hvor bosatte romerne sig ift. ens samfundsklasse?
Hvordan foregik politiske beslutninger, og hvordan påvirkede denne styremåde de romerske borgere?
• Hvilke roller og funktioner havde slaverne i Romerriget, og hvordan varierede deres vilkår afhængigt af deres arbejdsområde?

• Hvilke muligheder havde slaverne for at opnå frihed, og hvordan påvirkede dette deres sociale status?
Hvilken betydning havde romernes indstilling til krig, til rigets muligheder for at udbrede sig fra 500 f.v.t - 218 f.v.t?
Kapitel IX
Hvorfor troede romerne på "do ut des" og hvad gjorde det ved deres samfund?
Hvorfor blev et nyfødt pigebarn anset som uønsket og hvad blev der gjort ved dem?
Hvor stor betydning havde slægten for en familie i Romerriget?
Hvilken betydning havde opdragelse og læring for familierne i Romerriget?
Hvorfor blev kvinder som brød kyskheden udstødt i samfundet? (ingen bliver skånet)
Diskuter hvorvidt Augustus var en god leder og hvilken indflydelse han havde på det romerske samfund

Diskuter om propagandaen var den hovedsalige grundt til Octavian kunne sikre sin politiske og militære opbakning
Hvorfor er det uvist hvorvidt der var en traktat mellem Romerriget og karthagerne eller ej?
Hvordan påvirkede de puniske krige den civile befolkning i de berørte områder og hvordan blev krigen fremstillet i samtidens og eftertidens historiske kilder?

Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Romerrigets sammenbrud 18-12-2024
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Nazisme, holocaust og benægtelse af holocaust

Forløb om Tyskland i mellemkrigstiden med fokus på ensretning, propaganda, jødeforfølgelse, revisionisme og historiebrug.
Forløb om Tyskland i mellemkrigstiden med fokus på nazisme, holocaust og benægtelse af holocaust.

Problemstillinger:
Hvordan opstod nazismen?
Hvordan overtog nazisterne magten?
Hvordan lykkedes det nazisterne at overbevise tyskerne om jødernes skyld og hvordan virkede det på tyskerne?
Hvorfor benægtes holocaust?
Hvordan forholder man sig til benægtelse af holocaust?
Hvem havde ansvaret for holocaust?

Faglige mål:
• redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
• redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
• analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
• anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
• opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
• formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg

Materiale:

Film:
"Benægelse af holocaust" (David Baddiel)
"Der Ewige Jude" (uddrag)
"Minder fra dødslejrene" (uddrag)

Vores verdenshistorie 3 (P. Frederiksen, 2023); sider: 74-89, 119-121, 123

Kildetekster:
"NSDAPs 25 punkt-program, 1920" (Bender og Gade "Mellemkrigstiden og 2. verdenskrig")
"Rigsdagsbrandsforordningen" (Smith "Nazisme og nynazisme", 1996)
"Førerprincippet" (Smith "Nazisme og nynazisme", 1996)
"Himmler om SS-soldaternes metoder"(Bender og Gade "Mellemkrigstiden og 2. verdenskrig")
"En tysk skolepiges syn på jøderne" (Bender og Gade "Mellemkrigstiden og 2. verdenskrig")
"Undermennesket" (Smith "Nazisme og nynazisme")
"At følge føreren" (Frederiksen, Peter Det tredje rige, Systime, 2004, s. 187.)
"Hitlers tanker om nazistisk ungdomsopdragelse (1940)" (Smith, 1996, s. 47-48)
"Goebbels om rigskulturkammeret" (Nazisme og nynazisme, T. Smith, 1996, s. 50-51)
"Brev fra Rigskammeret for bildende kunstner til Emil Nolde, 1941" (Nazisme og nynazisme, T. Smith, 1996, s. 55)

Materiale om ansvar og skyld (fra www.holocaust-uddannelse.dk)
Materiale om holocaustbenægtelse (fra www.holocaust-uddannelse.dk)
66 spørgsmål om svar fra benægtere (fra www.holocaust-uddannelse.dk)
Diskussionsoplæg om holocaustbenægtelse (fra www.holocaust-uddannelse.dk)
Materiale om beslutningsprocessen (fra www.holocaust-uddannelse.dk)

Anslået omfang: 75-100 sider.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Jøderne i Tyskland 1933-1945 20-01-2025
Endlösung 03-02-2025
Nazisme, holocaust og benægtelse af holocaust test 06-03-2025
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Israel/Palæstina-konflikten

Forløb om konflikten mellem jøder og arabere i Palæstina/Israel.

Nøgleord:
Zionisme
Stormagternes aftale med jøder og arabere
Statens Israels oprettelse
Krigene i 1948-49, 1956, 1967, 1973 og Gaza-krigene
Bosættelser
Flygtninge
Fredsprocessen
Erindringspolitik

Materiale:
Bender og Gade: "Palæstinaproblemet", 1994 s. 156-157, 173-179 og 182-184 (kildetekster)
Faffner: "Israel Palæstina", 2017, s. 14-27, , 34-36, 59-68, 80-81, 89-94, 101-115

Dansk Palæstinensisk Venskabsforening: "Palæstinensiske flygtninge" (folder, ukendt udgivelsesår)
Debat om "Monte Carlo elsker jøderne" fra politiken.dk - august 2013.
Israel-online.dk, palæstina-info.dk, leksikon.org om bosættelser
Operation Dagsværk: "Palæstina 98´ - 50 år efter" (1998) s. 41-46 ("Konfliktens stemmer")
Rühl, Otto: "Israel - et oplæg til debat", 1998, s. 25-26 (om flygtninge)

Film:
DR Explainer - Hvem er Hamas, 2024.
DR: "Horisont. Aarons hellige bakketop", 2015
DR: "Horisont. Byen delt af had", 2023, https://www.dr.dk/drtv/episode/horisont_-byen-delt-af-had_372435
DR: "Monte Carlo elsker jøderne", 2013, uddrag af afsnit 2 og 6

Anslået omfang, ca. 75-100 sider.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information - Elevoplæg om forholdene i nyere tid.
  • Diskutere
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 7 Vikingetiden

Forløb om Danmark i vikingetiden med fokus på en række historiefaglige begreber.

Hovedpunkter:
- Periodisering
- Erindringssteder
- Vikingetogter
- Overgang til kristendom og statsdannelse
- Samfundsstruktur
- Kilder til vikingetiden

Materiale:
- "Danmarks historie mellem erindring og glemsel" (Iversen og Pedersen, 2020) - s. 10-20, 26-42, 45-55, 59-60
- "Grundbog til Danmarkshistorien", (Frederiksen m.fl.) 36-47 (kildetekster)

Nøgleord/vigtige begreber:
- Kildemængde
- Erindringssteder
- Erindringsfællesskab
- Erindringspolitik
- Mindekultur
- Historiografi
- Synkron
- Diakron
- Død erindring
- Mod-erindring
- Villede og ikke-villede erindringssteder
- Historisk fremstilling
- Materielle lag
- Symbolske lag
- Funktionelle lag
- Kollektiv erindring
- Opfundne traditioner
- Forestilles fællesskab
- Statsdannelse
- Centralmagt
- Træl
- Bonde
- Stormand
- Hedensk
- Kristendom
- Jernbyrd
- Vikingetogter
- Danegeld
- Danelagen
- Krøniker
- Sagaer og den sagakritiske forskning
- Runesten
- Levn og beretning

Omfang: 40-50 sider
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Velfærdsstatens historie

Forløb om Danmarks historie fra slutningen af 1800-tallet frem til ca. 2010 med fokus på udviklingen af den danske velfærdsstat.

Faglige mål:
• redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
• analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
• skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
• reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
• anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
• formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Materiale:
"Danmarks historie. Mellem erindring og glemsel" s. 196-227
Radioprogram: K.K. Steincke om den sociale forsorg
TV program: Afsnit 10 af "Historien om Danmark" (DR 2017)
"Kvinderne, arbejdet og familien" to kilder om kvinder i 1950erne og 1970erne (Friisberg, Claus Kilder til det ny Danmark 1914-1992, Munksgaard, 1992, s. 100-104)
"Mogens Glistrup sammenligner skattesnydere med jernbanesabotører" www.danmarkshistorien.dk
”Huset. En trykker fortæller”, Løkke, Anne og Anette Faye Jacobsen Familieliv i Danmark, 1550-2000, Systime, 1997, s. 235-237
”Den økonomiske udvikling i Danmark 1945-72 belyst gennem en række tabeller”, Friisberg, Claus Kilder til det ny Danmark 1914-1992, Munkesgaard, 1996, s. 93-96


Anslået 50 sider.

Historiefaglige begreber:
- Erindringspolitik
- Erindringssteder
- Historiske grundfortællinger
- Historiefaglige problemstillinger
- Analyse af historiske dokumentarudsendelser - autencitetsmarkører

Problemstillinger:
Hvordan opstod den danske velfærdsstat?
Hvilken rolle spillede de politiske partier i velfærdsstatens historie?
Hvad truer den danske velfærdsstat i dag?
Hvilken betydning havde velstandsstigningen i 1960erne for kvinders vilkår i det danske samfund?
Hvad er forklaringen på de store stemmeforskydninger ved valget i 1973?
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Ny opgave 05-11-2025
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Kinas nyere historie

Forløb om Kinas historie fra midten af 1800-tallet frem til i dag.

Kernepunkter:
- Konfucius
- Kinas åbning i 1800-tallet
- Opiumskrigene
- Kejserdømmets sammenbrud
- Borgerkrig mellem Guomindang og KKP
- Den lange march og broen ved Luding
- Landbrugsreformer, kollektiver og folkekommuner
- Det Store Spring Fremad
- Kulturrvolutionen
- Mao og Deng Xiaoping
- Kina i dag - projektarbejde

Materiale:
"Vores Verdenshistorie 2", (Frederiksen, 2023) 211-228
"Vores Verdenshistorie 3", (Frederiksen, 2023) 233-252
"Kina efter 1840" (Larsen og Smitt, 2011), s. 152-159

Kildemateriale:
"Spurvejagt" - fra www.his2rie.dk
"Hungersnød" - fra www.his2rie.dk
"En rødgardists beretning" - fra www.his2rie.dk
"En rødgardist om mordet på sin lærer" - fra http://www.nomos-dk.dk/roedterror/kina-oejenvidner-og-dokumentation.html (24.03.21)

Chai Ling og Folkets Dagblad (Gade og Madsen, Menneskerettighederne ideal eller ideologi, 1998 s. 81-87)
John Simpson (Øjenvidner til historien, 1999, s. 768-769)

Filmklip fra materiale fra CFU mm.

Anslået 80 sider.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Grønland og Danmark

Forløb om Grønlands tilknytning til Danmark med udgangspunkt i den nyeste debat om USAs krav på at overtage Grønland.

Under forløbet er der arbejdet med undersøgelse af nogle af debattens udsagn.

Faglige mål:
• redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
• redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
• analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
• skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
• reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
• anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
• opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
• formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Materiale:
TV-program "Rigfællesskabets historie" uddrag af afsnit 1-6
Rostgaard og Schou: "Kulturmøder", s. 22-43

Anslået omfang: 20-30 sider.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer