Holdet 3u HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Munkensdam Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Hans Wagner
Hold 2023 HI/u (1u HI, 2u HI, 3u HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Folkedrab I
Titel 2 DHO - Industrialiseringen
Titel 3 Folkedrab II
Titel 4 Nationalitet i 1800-tallet
Titel 5 Det danske demokrati
Titel 6 Romerriget
Titel 7 Vikinger - myter og fakta
Titel 8 Oplysningstiden
Titel 9 Imperialismen
Titel 10 Rusland og Vesten
Titel 11 Kina - fra kejserdømme til kapitalisme
Titel 12 Afkoloniseringen i Grønland
Titel 13 Kronologiforløb

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Folkedrab I

Problemstillinger:

Hvad karakteriserer typisk et folkedrab?
Hvordan forløb Holocaust?
Hvordan defineres folkedrab ifølge FN?
Hvilke menneskerettigheder overtrædes i et folkedrab?
Hvordan erindres folkedrab og hvorfor?

Holocaust
Menneskerettigheder og folkedrabskonventionen
Stantons model
Erindringsanalyse
Projektarbejde med folkedrab gennem historien
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 3 Folkedrab II

Problemstillinger:

Hvad karakteriserer typisk et folkedrab?
Hvordan forløb Holocaust?
Hvordan defineres folkedrab ifølge FN?
Hvilke menneskerettigheder overtrædes i et folkedrab?
Hvordan erindres folkedrab og hvorfor?

Holocaust
Menneskerettigheder og folkedrabskonventionen
Stantons model
Erindringsanalyse
Projektarbejde med folkedrab gennem historien
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Nationalitet i 1800-tallet

Emner:
Stat, Nation og Rige
Enevælden (absolutismen) og dens iscenesættelse
Helstatspatriotisme
William Wallace - en skotsk national myte
Skotlands historie før 1700

Problemstillinger:
Hvordan adskiller 1700-tallets helstatspatriotisme (Danmark som Rige) sig fra 1800-tallets nationalfølelse?
Hvordan fungerede enevælden?
Hvilken betydning har fortællingen om William Wallace for skotsk nationalfølelse?

Metode:
Erindringsfællesskaber og erindringssteder

Fok. ok.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Det danske demokrati

Emner:
Det nationalliberale borgerskab i 1840’erne og deres politiske betydning
Konflkten om Slesvig-Holsten
1830-1849: 1849-grundloven og begivenhederne frem imod den
1866-grundloven og indskrænkningen i demokratiet
Forfatningskampen mellem Højre og Venstre
4-partisystemet
Systemskiftet - parlamentarismens indførelse
1915-grundloven

Problemstillinger:
Hvilken rolle spillede nationalitetsfølelsen i indførelsen af det danske demokrati?
Hvilken rolle spillede det nationalliberale borgerskab i forbindelse med den danske grundlov?
Hvorfor blev demokratiet indskrænket i 1866 og af hvem?
Hvorfor blev 1915-grundloven vedtaget?
Hvorfor blev Danmark et demokrati?

Metodisk fokus:
Kildekritik
Billedanalyse
Formulering af problemstillinger

Fok. ok.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Romerriget

Emner:
Den romerske republik
Klientela-systemet
Generalernes magt i republikken
Rom bliver kejserrige – Cæsar, Augustus og Kleopatra
Pax Romana
Slaver i Romerriget
Romerrigets sammenbrud

Problemstillinger:
Hvordan fungerede den romerske republik?
Hvad er ligheder og forskelle mellem den romerske republik og politik i dag?
Hvorfor fik generalerne så meget magt i den romerske republik?
Hvorfor blev Rom et kejserrige?
Hvorfor brød Romerriget sammen?
Hvordan er Romerrigets historie blevet brugt af eftertiden?

Metode:
Kildekritik
Bygninger som kilder
Historiebrug
Årsager til historiske begivenheder
Historiesyn: idealisme og materialisme
Erindringshistorie

Fok. ok
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Vikinger - myter og fakta

Emner:
Vikingetidens samfundsstruktur: samfundsgrupperne, kongen, slægten og tinget
Harald Blåtand og kongemagten
Kristendommens indførelse
Kristnes opfattelse af de hedenske nordboere og deres religion
Vikingernes togter
Dronning Thyra og nyfortolkningen af hendes rolle
Kvinder i vikingetiden

Problemstillinger:
Hvorfor fascinerer vikingerne mennesker i dag?
Var kvinder krigere?
Hvilken rolle spillede kvinder i vikingernes samfund?
Hvordan sikrede vikingekongerne deres magt?
Hvorfor blev danerne kristne?
Hvordan opfattede de europæiske kristne vikingerne?
Hvor rejste vikingerne hen og hvorfor?

Metodisk fokus:
Historiebrug
Kildekritik
Naturvidenskabelige metoder
Arkæologiske fund som kilder
Historiefaglig diskussion

Fok. ok.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Oplysningstiden

Emner:
Den franske revolution i korte træk
Oplysningstidens nye tanker
Standssamfundet – borgerskabets særlige rolle
Videnskab
Synet på livet og religionen: ateisme og pietisme, videnskab og religion
Kvindesyn under den franske revolution
Menneskerettigheder

Problemstillinger:

Hvad var de nye tanker om samfundet og livet, som bredte sig i oplysingstiden?
Hvilken rolle spillede borgerskabet i oplysningstiden?
Hvordan var forholdet mellem religion og videnskab?
Hvordan blev de første menneskerettigheder formuleret - og hvorfor?
Hvordan opfattede man kvinder i oplysningstiden og hvordan forsøgte nogen at ændre det?


Metodisk fokus:
Progressivt og regressivt historiesyn
Idealistisk og materialistisk historiesyn
Historiebrug
Billedanalyse

Fok. ok.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Imperialismen

Emner:
USA og Europas rolle i verden i imperialismens tidsalder (1870-1914)
Imperialisternes selvopfattelse og kritikken af den, synet på race
Forudsætninger for Imperialismen, herunder industrialiseringen
Motiver bag imperialismen
Belgisk Congo og Henry Stanley

Problemstillinger:
Hvordan var det muligt for USA og en række europæiske lande at dominere store dele af verden under imperialismens periode?
Hvorfor ønskede de at gøre det?
Hvordan retfærdiggjorde imperialisterne at have kolonier?
Hvilken kritik blev de udsat for?
Hvilke konsekvenser fik imperialismen i Congo?

Metodisk fokus:
Historiesyn: idealisme og materialisme
Formulering af historiefaglige problemstillinger
Kildekritik

Materiale:
TV-udsendelse: "Det danske Congo-Æventyr"
Kilde: Jules Ferry om fransk imperialisme, fra Fokus 2
Kildesæt om Belgisk Congo
Uddrag af Morten Hilligsø Munk og Susanne Ørnstrøm: Vestens dominans og imperialisme, Systime 2022 om Belgisk Congo

OK26
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Rusland og Vesten

Emner:
Den russiske revolution
Stalin-tiden og det sovjetiske samfund - 30ernes hungersnød
Den kolde krigs begyndelse – Truman-doktrinen og Marshall-planen
Den kolde krigs fjendebilleder
Den traditionalistiske, den revisionistiske og Hobsbawms tolkning af ansvaret for den kolde krig
Gorbatjovs reformer
Brezhnev-doktrinen
Sovjetunionens sammenbrud
Putins ideologi og Ukraine-krigen

Problemstillinger:
Hvorfor kommer kommunisterne til magten i Rusland?
Hvordan startede den kolde krig og hvordan kan den fortolkes på forskellige måder?
Hvad er forskellen på synet på Stalin i Vesten og i Rusland – og hvordan kan vi forklare denne forskel?
Hvad er et totalitært samfund?
Hvordan bruger Putin historien til at begrunde krigen i Ukraine?


Metodisk fokus:
Kildekritik
Friedrichs teori om Den totalitære stat
Historiebrug

Materiale:
Nikolas Lokhov: Den sociale pyramide, tegning fra 1901
Ulrik Grubb m.fl., Overblik – verdenshistorie i korte træk, Gyldendal 2005, s. 146-148
Det russiske samfund i tal, Nicolai Bjernø, Ruslands historie, Columbus 2025, s. 30 og 41
Kilder om hungersnøden i 30'erne
Formanden for den sovjetiske statssikkerheds-komité, KGB, Jurij Andropov, til Sovjetunionens Kommunistpartis Centralkomité  den 13. januar 1971. Fra www.danmarkidenkoldekrig.dk
Film om parade med sovjet-atleter, august 1945
Propaganda-tegnefilm fra Den kolde krig
Uddrag af Truman-doktrinen, Ebbe Kühle, Hvorfra – hvorhen – hvorfor, Gyldendal 1998, s. 218
Udtalelse fra Kominform, 1947. Ebbe Kühle, Hvorfra – hvorhen – hvorfor, Gyldendal, 1998, s. 220f
Film: "Det røde kapel"
Horisont-udsendelse: Kampen om Ruslands historie
Uddrag fra Putins krigserklæring mod Ukraine, Nyhedsbureauet Reuters, Information, 25. februar 2022
Opslag i Den store danske Encyklopædi om totalitarisme

OK26
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Kina - fra kejserdømme til kapitalisme

Emner:
Kina i slutningen af kejsertiden
Konfuciansk syn på mennesket og samfundet
Kina som republik og i borgerkrig
Maos kommunisme
Kina i årene efter kommunisternes magtovertagelse
Det store spring fremad og kulturrevolutionen
Dengs reformer - Kapitalismens indtog i Kina
Demokratibevægelsen i 1980’erne – Tian An Men

Problemstillinger:
Hvilke udfordringer kom kejsermagten ud for i starten af 1900-tallet?
Hvorfor var det vanskeligt at gøre Kina til en demokratisk republik i starten af 1900-tallet?
Hvordan fungerede samfundet under Maos kommunisme?
Hvordan forandrede Deng Xiao-Ping Kina?
Hvorfor lykkedes demokrati-bevægelsen ikke?

Metodisk fokus:
Totalitarisme-teori

Materiale:
Annegrethe Rasmussen, Den kinesiske mors kampskrig, Interview med Amy Chua, Information, 27. januar 2011
Lærerforedrag om konfucianisme med tilhørende PowerPoint
Bernardo Bertolucci: Den sidste kejser, 1987
Maostalgi, Kina mellem triumf og kaos, afsnit 2, britisk dokumentarudsendelse, 2012
Mette Holm, Beijing 1989, DR-dokumentar fra 2013

OK26
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Afkoloniseringen i Grønland

Emner:

Danskernes kolonisering af Grønland
2. Verdenskrig i Grønland
Afkolonisering og modernisering
Historisk erindring i Grønland
Problemstillinger:

Hvorfor blev Grønland en dansk koloni?
Hvilken betydning fik 2. Verdenskrig for det grønlandske samfund?
Hvorfor ville danskerne modernisere Grønland efter 2. Verdenskrig, hvilke midler brugte man og hvorfor?
Hvilken rolle spiller historisk erindring i forholdet mellem Grønland og Danmark i dag?
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer