Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2023/24 - 2025/26
|
|
Institution
|
Munkensdam Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Matematik A
|
|
Lærer(e)
|
Henrik Kruse
|
|
Hold
|
2023 MA/x (1x MA, 2x MA, 3x MA)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Funktionsteori
Definitation af funktion , definations- og værdimængde. repræsentationsformer
Ekstrema - lokalt og globalt (incl. endepunkter på grafer), ekstremums-steder.
Bestemmelse af monotoniforhold ud fra graf og ekstremumssteder.
Ligefrem og omvendt propornalitet, kvadratfunktion, kvadratfunktion.
Stykkevise lineære funktioner og generel gaffelforskrift
Sammensatte funktioner, med definitionsmængde.
Sum, differens, produkt og kvotient-funktioner.
Forskydning af graf lodret og vandret.
Alt med ekstrema, ekstremumssteder, monotoniforhold,er løst kun vha. CAS (eleverne lærer først senere at lave beregninger med f'(x)).
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Eksponentielle funktioner
Definition af eksponentiel funktion, a's betydning for voksende eller aftagende funktion.Værdi og definitions mængde for en eksponentielfunktion, definitionsmængde for en eksponentiel model.
Bestemmelse af forskrift ud fra to punkter, og hvordan forskrift bestemmes ud fra flere punkter end to.
Halverings og fordoblingskonstant (evt. tid).
Generelt teori om modellering .
Beviser for forskrift ud fra to punkter, og fordobling og halveringskosntanerne.
Undervejs i forløbet laves flerfaglig forløb sammen med samfundsfag, hvor der vil være matematisk fokus på modellering og R^2 værdi, i relation til modellering i samfundsfag.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Rødder og potenser
Rødder og potenser, potensregnereglerne, det udvidede potensbegreb, ligninger med potenser og rødder, betydende cifre, former for tal notation (eksponentiel, notation fra "lommeregner" (f-eks. E-3), notation fra Excel, f.eks. e^0.25 (exp(0.25) og eksakte og decimalbrøker (tilnærmet værdi) - også hvordan eksakt og decimalbrøker findes vha. Nspire.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
4 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Omvendt funktion
Definition af omvendt/invers funktion. Eksistens af omvendt funktion, injektiv funktion. bestemmelse af omvendt funktion ved beregnng, og grafisk identifikation af omvendt funktion.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
3 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Potens funktioner
Forløbet køres parallelt med forløb i fysik hvor potens funktioner benyttes.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
logaritme funktioner
Logaritmefunktioner: titalslogaritmen og den naturlige logaritme - definitioner og regneregler, samt anvendels af log til isolering af x i ligninger (evt. ved brug af ln).
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
3 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Vektorer
Definition af en vektor, sum og differens af vektorer, indskudssætning.
Multiplikation af vektor med tal, diverse regneregler med vektorer.
koordinater for en vektor og regning med koordinater.
Stedvektor og længde af vektor og afstandsformlen.
Skalarprodukt, regneregler med skalrprodukt, vinkel mellem vektorer.
Cosinusrelationerne, projektion af vektor på vektor.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Vektorer_2g
Projektion af egentlig vektor på egentlig vektor i planen.
Definition af tværvektor, determinant, fortegn af determinant og vinklen mellem de to vektorer.
Areal af trekant og parallelleogram ud fra determinant.
Arealformler og sinusrelationerne.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
2.gradpolynomium, kædelinjer - studietur Rom
I forløbet skal der ses på parabler kontra kædelinjer i forbindelse med studieturen. Kædelinjer betragtes historisk med udgangspunkt i Antoni Gaudi i Sagrada Familia. Eksempler på kædelinjer og funktionen er hentet i "Antoni Gaudi Geometrien bag arkitekturen" af Ivan Tafteberg Jakobsen og fra "Mat 2A" af Jens Carstensen og Jesper Frandsen.
Generel polynomium introduceres.
2.gradspolynomiet behandles ved at se på konstanternes betydning
Toppunktsformel vises (bevises senere vha. differentialregnning), eksempler på optimeringsopgaver, med størst og mindst funktionsværdi.
Rødder (uden bevis) og 2.gradsregression på data behandles.
Tlsammenligning af parabler indføreskædelinjer, der benyttes på studieturen, hvor eleverne selv skal undersøge i f.eks, kirker om der er tale om buer af kædelinje eller parabel.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Eksperimentelt arbejde
-
Gruppearbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Projektarbejde
|
|
Titel
10
|
analytisk geometri - del 1 og studietur
linjens ligning (normalformen), Afstand mellem punkt og linje. Cirklens ligning. skæring mellem linje og cirkel og cirkeltangent.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
11
|
Differentialregning
Om: Tangenter til grafen, væksthastighed, beregning af disse, bestemmelse af afledet funktion, f'(x), dy/dx , differenskvotient, grænseværdi, differentialkvotient , tretrinsreglen, sætning om f(x)=ax^2, f(x)=k, f(x)=ax+b, f(x)=1/x, regneregler for sum,differens af funktioner og konstant gange funktion. Produkt og kæderegel, kontinuert/differentiabel, monotoniforhold, herundr max/min steder og værdier (ekstrema, ekstremum), fortegnslinje (monotonilinje),grafisk sammenhæng mellem graf for f(x) og f'(x). Optimering af problemstillinger vha. differentialregning (lidt om differntiallignninger), sætning om tangents ligning og parablen og differentialregning.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
18 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
13
|
deskriptiv statistik
Grupperet observationer og ugrupperede observationer. Diverse statistiske deskriptorer, hyppighed, frekvens (også kumuleret og med intervaller), kvartilsæt, boksplot, stolpe diagram, middelværdi, forventet værdi, varians, spredning, variansbredde, kvartilbredde outliers, skævhed, fraktiler.histogram, sumkurve, indekstal og Lorenz-diagram.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
4 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
14
|
Fordelinger
Binomialforsøg, binomialfordelingen med dens sandsynligheder (punkt og kumulerede).Mideelværdi, varians og spredning for binomialfordelingen og aproximation med binomialfordeling (uden og evt. med tilbagelægning, kontra populationsstørrelse).
Frekvensfunktion, fordelingsfunktion, diskret og kontinuert stokastisk variabel, normalfordelingen, standardnormalfordelingen, normalfordelingspapir.
I forløbet laves SRO sammen med samfundsfag A.
Sidst i froløbet samlet lidt op rundt i pensum (ting vi har manglet fra tidligere)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
18 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
15
|
analytisk geometri - del 2
Generelt hvad der mangler i forhold til det første forløb med analytuisk geometri.
Linjens parameterfremstilling, skæring mellem linjer (ligning/ligning, ligning/parameterfremstilling), ortogonale linjer, projektion af punkt på linje (på vektor). Vinkel mellem linjer, omskrivning af cirkelens ligning vha. kvadratkomplettering, mere skæring mellem linje og cirkel (nu med parameterfremstilling for linje)
Vektorfunktion.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
16
|
Trigonometriske funktioner
I forløbet tales om radianer, omregning mellem radianer og grader.
Definition af sin(x) og cos(x) som funktion.
At funktionen er periodisk med perioden T
Trigonometrikse grundligninger
Differentiation af sin(x) og cos(x).
Definition af en harmoniske svingning.
Amplitude, ligevægtsværdi, faseforskydning, sammenhæng mellem omega og perioden vises.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
|
|
Titel
17
|
opsamling og repetition til årsprøven
Der samles op på beviser der indgår i årsprøven. Samt generel tale om hvordan årsprøve/eksamen foregår.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
18
|
Stamfunktioner og ubestemt integral
definition af stamfunktion, det ubestemte integral og diverse regneregler for det ubestemte integral, samt integration ved substitution.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
3,00 moduler
Dækker over:
3 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
19
|
Areal, volumen og bestemt integral
Indførelses af arealfunktion og det bestemte integral.
Regneregler for det bestemte integral, samt integration ved substitution (bestemt integral).
Bestemmelse af areal under graf og x-aksen, mellem grafer og arealet under x-aksen og ned til grafen for f(x) (når f(x) er negativ).
Indskudsregel, kurvelængde og rumfang af omdregningslegeme.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
20
|
Differentialligninger
y'=ky , y'=b-ay, y' + a(x)y=b(x)y , y'=(b-ay)y med deres fu8ndstændige løsninger
kvalitativ analyse af differentialligninger
Hældningsfelt samt linjeelement.
Separable differentialligninger i forbindelse med CAS
Numerisk løsning i forbindelse med løsning af differentialligning.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
13 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
21
|
Statistiske test og konfidensintervaller
I forløbet repeteres binomialfordelingen og beregninger af binomialsandsynligheder.
Nulhypotese og alternativ hypoteser omtales (primært nulhypoteser). Kritisk mængde bestemmes og det afgøres om nulhypotesen forkastes eller ej.
Der laves tosidet binimialtest, samt højre og venstre-sidet binimialtest.
Signifikantsniveau og fejl af 1 og 2.art præciseres. sandsynlighed for fejl af 1.art beregnes. Der gives eksempler på betydningen af 5% eller 1% valg af signifikansniveau.
95% konfidensintervaller benyttes til at udtale sig om usikkerheden ved at benytte p_hat (fra stikprøven) som sandsynlighed for hele populationen. Derved kunne sige noget om nulhypotesen, specielt ved eksepler på stikprøver ved valg.
Forløbet er placeres i forbindelse med opstart på kommune og regionsvsalget i efteråret 2025. I samfundsfag har klassen i samme tidsinterval arbejdet med valget.
Yderlig er p-værdi for X_0 eller det der er værre introduceret, så det er muligt at forkaste eller ej forkaste en hypotese ud fra denne p-værdi.
95% konfidensintervaller er defineret og brugt til at forkaste eller ej forkaste hypotensen H_0
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
22
|
Funktioner af to variable
Forløbet er primært gennemført på baggrund af forberedelsesmaterialet til stx-A-Net matematik fra 6.maj 2013. Forløbet er delvis lavet som træning til det kommende forberedelsesmateriale i foråret 2026.
Forløbet indeholder:
Funktioner af to variable, snitfunktion, hvor x eller y fastholdes, snitkurve f(x,y)=k, partielle differentiation/afledede, gradient, tangentplaner og grafisk forløb, herunder arten af ekstremumspunkterne, stationære punkter og saddelpunkt.
Samt lidt om dobbeltafledede og de blandede afledede funktioner.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
23
|
vektorfunktioner
Parameterkurver, elimination af parameter, differentiablitet ogtangent, hastighed og acceleration, kurveundersøgelse(med db.punkter), cykloiden, kurvelængder og arealer
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
24
|
Årets forberedelsesmateriale
Der afsættes 4 moduler af 90 minutter, dvs . 6 timer til selvstændig læsning og snak+regning i grupper eller selvstændig (der er frit valg for eleverne, for om de vil arbejde selv eller i gruppe).
læren deltager som vejleder - ingen undervisning.
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
4 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
25
|
Valgfrit stof og supplering til kernestof
I forløbet er der set på valgfrit stof i forlængelse af kernestoffet.
Yderlig er der set på diverse beviser i forbindelse med eksamensspørgsmål.
Beviser i forbindelse med areal og integralregning, integral og kurvelængde, vektorfunktion og areal afgrænset af banekurve og x-akse(incl bevis).Areal af overstrøjet område af stedvektor (uden bevis).
Integraler og summer,
Samt opgaver i ovenstående og generelt repetition af integralregning og vektorfunktioner.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
CARTENSEN, FRANDSEN, LORENZEN OG MADSEN: MAT A3 STX - GRØN - 2. UDGAVE; sider: 26-29, 42-44, 50-55, 150, 153-155, 157, 162-164, 171-181, 190-193, 252-256
-
Vi ser beviset for sætning 1 side 26, en for en aftagende kontinuert funktion i intervallet.
-
SE Beviset for sætning 2 side 29 ses i videoen efter 7.06: integralregningens hovedsætning. Bevis
-
Genlæs sætning 1 side 157 + sætning 3 side 168
-
CARSTENSEN, FRANDSEN OG LORENZEN: MAT A1 STX - GRØN - fl.udg., SYSTIME; sider: 82-97
-
Vejledendeopgaver stx A-niveau 2017 reform - Marts 2020.pdf 201119-Mat-A-stx-formelsamling-2udg-web-nov-2919.pdf
-
Vi forsætter med annuiteter, så medbring MAT A1 bogen.
-
CARTENSEN, FRANDSEN, LORENZEN OG MADSEN: MAT A2 STX - GRØN; sider: 13-14, 62-64, 68-69, 85-86, 96-99, 348-364
-
Læses inden modulet: Skriftlig prøve_vejledningen.pdf
-
Læses inden modulet: Mundtlig prøve_vejledningen.pdf
-
Vi arbejder videre med videoen, og ellers skal der lavet et skriftligt produkt over samme emne som video (dispositioner). Disse skal også deles. Yderlig skal I regne nogle eksamensopgaver.
-
Lav følgende opgaver uden hjælpemidler hjemme:
-
Vi regner nok lidt opgaver og snakker skriftlig eksamen, og derefter hygger lidt.
-
Alle skal have delt deres video(videoen skal delesmed mig og alle i klassen) og disposition. Dispostion (med link til video) skal oploades under dokumenter 3x MA og filer til eksamen.
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
26 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/207/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d58700725927",
"T": "/lectio/207/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d58700725927",
"H": "/lectio/207/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d58700725927"
}