Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2023/24 - 2025/26
|
|
Institution
|
Munkensdam Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Samfundsfag A
|
|
Lærer(e)
|
Sofie Gylling Madsen
|
|
Hold
|
2023 SA/c (1c SA, 2c SA, 3c SA)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Det politiske Danmark (del 1)
Forløb er delt i to, og dette er beskrivelsen for det samlede forløb.
Forløbsbeskrivelse: I forløbet introduceres eleverne i 1.g. for de mest grundlæggende begreber inden for politik. Det fokuseres i starten af forløbet på politiske ideologier, skillelinjer samt værdi- og fordelingspolitik. Dette repeteres senere, hvor der også suppleres med teori omkring partiadfærd (rational choice, Strøm og Molins model), vælgeradfærd (vælgertyper og vælgeradfærdsmodeller) samt mediernes rolle i politik. Endeligt er der i forløbet også fokus på demokrati, medborgerskab og politisk kultur samt forholdet mellem struktur og aktør. I forløbet er der arbejdet med aktuelle problemstiller og empiri.
Nøglebegreber og -teori: ideologier, skillelinjer, værdipolitik, fordelingspolitik, partiadfærd, Strøms model, Molins model, vælgeradfærd, vælgertyper, medborgerskab, demokratiformer, politisk kultur, mediernes rolle, medialisering.
Kernestof:
"Politikkens Kernestof" af Jesper H. Rasmussen.
Forløbet dækker følgende kernestof fra læreplanen for samfundsfag:
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund
- statistiske mål, herunder lineær regression
- politisk meningsdannelse og medier
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
16,00 moduler
Dækker over:
15 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Velfærdsstatens udfordringer
Forløbsbeskrivelse: Forløbets primære formål er at gøre eleverne bevidste om det velfærdssamfund, som de lever i – og de, både nutidige og fremtidige, udfordringer, som der kan være ved dette. Gennem et teoretisk udgangspunkt bevidstgøres eleverne om den danske velfærdsstat, herunder forskelle og ligheder med andre lande og velfærdsmodeller. Dette teoretiske udgangspunkt danner ramme for forløbets tre emner/projekter, hvor eleverne i høj grad skal anvende deres viden til at udarbejde problemformuleringer, stille spørgsmål og generelt undres over velfærdsstatens udfordringer. I forløbet er der arbejdet med et projekt, hvor eleverne forud for et besøg på Munkensdam Plejehjem har arbejdet med kvalitative spørgsmål. I forløbet er der arbejdet med aktuelle problemstiller og empiri.
Nøglebegreber og -teori: Velfærdsdefinitioner, velfærdsstatens historie, stat, marked, civilsamfund, velfærdsmodelller, retfærdighedsprincipper (Rawls), system og livsverden (Habermas), velfærdsstatens klemmer, demografisk udfordring.
Kernestof:
- Victor Bjørnstrup, Tobias Matthiesen og Oliver B. Skov: ”Velfærdsstaten under pres – perspektiver på velfærdsstaten” (1. udg 2015, Columbus)
Forløbet dækker følgende kernestof fra læreplanen for samfundsfag:
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
- samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund
- velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked,
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
25,00 moduler
Dækker over:
20 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
EU og valg i Europa-Parlamentet
Forløbsbeskrivelse: Forløbet har haft udgangspunkt i valget til Europaparlamentet i juni 2024. Der er i forløbet blevet fokuseret på EU's historie, forståelse af EU's institutioner, EU's rolle ift. DK samt diverse holdninger til EU (integrationsteorier). Der er arbejdet med aktuelle problemstillinger og empiri i forløbet.
Nøglebegreber og -teori: EU, EU's historie, EU's institutioner, intergovernmentalisme, funktionalisme, føderalisme,
Kernestof:
- "Politikkens Kernestof" af JESPER HJARSBÆK RASMUSSEN
Forløbet dækker følgende kernestof fra læreplanen for samfundsfag:
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i EU
- EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Fri eller fortabt? (ungdomssociologi)
Forløbet er delt i to pga. sommerferien og dette er beskrivelsen for det samlede forløb.
Forløbsbeskrivelse: Forløbet er er sociologisk forløb om unges paradoks mellem at være fri og/eller fortabt, som kommer sig af samfundsudviklingen, der giver unge i det senmoderne fri til at træffe sin egne valg, men også bliver rodløst og dermed får svært ved netop dette. Vi arbejder med sociologer som Giddens, Ziehe, Maffesoli m.m. til at få en teoretisk forståelse for unge i samfundet i dag. Der er i forløbet arbejdet med aktuelle problemstillinger og aktuel empirisk materiale.
Nøglebegreber og -teori: identitet, unge, anerkendelse, valg, paradox of choice, stress, arbejde, sociale medier, fællesskaber, social arv, kapitaler, Bourdieu, Giddens, Ziehe, Maffesoli og fællesskaber, medborgerskab.
Kernestof:
- Oliver Skov m.fl.: ”Fri eller fortabt?”, Columbus. 2020.
Kernestof jf. læreplanen i samfundsfag 2017:
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
- statistiske mål, herunder lineær regression
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
16,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Fri eller fortabt? (ungdomssociologi) (FORTSAT)
Forløbet er delt i to pga. sommerferien og dette er beskrivelsen for det samlede forløb.
Forløbsbeskrivelse: Forløbet er er sociologisk forløb om unges paradoks mellem at være fri og/eller fortabt, som kommer sig af samfundsudviklingen, der giver unge i det senmoderne fri til at træffe sin egne valg, men også bliver rodløst og dermed får svært ved netop dette. Vi arbejder med sociologer som Giddens, Ziehe, Maffesoli m.m. til at få en teoretisk forståelse for unge i samfundet i dag. Der er i forløbet arbejdet med aktuelle problemstillinger og aktuel empirisk materiale.
Nøglebegreber og -teori: identitet, unge, anerkendelse, valg, paradox of choice, stress, arbejde, sociale medier, fællesskaber, social arv, kapitaler, Bourdieu, Giddens, Ziehe, Maffesoli og fællesskaber, medborgerskab.
Kernestof:
- Oliver Skov m.fl.: ”Fri eller fortabt?”, Columbus. 2020.
Kernestof jf. læreplanen i samfundsfag 2017:
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
- statistiske mål, herunder lineær regression
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
14,00 moduler
Dækker over:
13 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Valg i USA 2024
Forløbsbeskrivelse: Forløbet taget udgangspunkt i det amerikanske præsidentvalg i 2024. Der ar i forløbets start været fokus på magtfordelingen i USA, herunder magtens tredeling. Der er også arbejdes med den amerikanske valgmetode og optælling, dvs. hvordan man stemmer og bliver valgt i USA. I forløbet har der også været fokus på USA som demokrati, herunder om det er et demokrati i krise, hvor vi har arbejdet med polarisering og mediernes rolle heri. Der er endeligt også arbejdet med betydningen af svingstater samt repeteret vælger- og partiadfærd. Forløbet har taget udgangspunkt i aktuelle problemstillinger og empiri.
Nøglebegreber og -teori: magtens tredeling, check and balances, valgmandssystem, valgmetoder, demokratiopfattelser, medialisering, fake news, polarisering, svingstater, vælgeradfærd, partiadfærd.
Kernestof:
- "USA's udfordringer" af Annegrethe Rasmussen og P. Brøndum.
Kernestof jf. læreplanen i samfundsfag 2017:
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
-- samfundsforandringer
- skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- magt- og demokratiopfattelser
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Det politiske Danmark (del 2)
Forløb er delt i to, og dette er beskrivelsen for det samlede forløb.
Forløbsbeskrivelse: I forløbet introduceres eleverne i 1.g. for de mest grundlæggende begreber inden for politik. Det fokuseres i starten af forløbet på politiske ideologier, skillelinjer samt værdi- og fordelingspolitik. Dette repeteres senere, hvor der også suppleres med teori omkring partiadfærd (rational choice, Strøm og Molins model), vælgeradfærd (vælgertyper og vælgeradfærdsmodeller) samt mediernes rolle i politik. Endeligt er der i forløbet også fokus på demokrati, medborgerskab og politisk kultur samt forholdet mellem struktur og aktør. I forløbet er der arbejdet med aktuelle problemstiller og empiri.
Nøglebegreber og -teori: ideologier, skillelinjer, værdipolitik, fordelingspolitik, partiadfærd, Strøms model, Molins model, vælgeradfærd, vælgertyper, medborgerskab, demokratiformer, politisk kultur, mediernes rolle, medialisering.
Kernestof:
"Politikkens Kernestof" af Jesper H. Rasmussen.
Forløbet dækker følgende kernestof fra læreplanen for samfundsfag:
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund
- statistiske mål, herunder lineær regression
- politisk meningsdannelse og medier
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
13,00 moduler
Dækker over:
30 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Køn, ligestilling og samtykke
Forløbet er en del af seksualundervisningen på Munkensdam Gymnasium.
Forløbsbeskrivelse: Dette forløb har fokus på køn, ligestilling og samtykke. Der er først fokus på kønsroller og ligestilling i nutiden Danmark, hvor vi arbejder med begge dele ud fra et teoretisk og empirisk fokus. Dernæst er der fokus på samtykke, herunder hvad samtykke er i elevernes øjne samt i samtykkelovgivningen. I denne forbindelse introduceres eleverne for den danske lovgivningsproces samt fordele/ulemper ved forskellige metoder. Der arbejdes undervejs i forløbet med aktuelle problemstillinger og empiri.
Nøglebegreber og -teori: ligestilling, formel ligestilling og reel ligestilling, lighed, horisontal og vertikal kønsopdeling, løngab, køn vs. gender, samtykke, samtykkelovgivning, lovgivningsproces, kvalitativ vs. kvantiativ metode
Kernestof:
- "Fri eller fortabt" af Oliver Skov m.fl.
- "Vores samfund" af Peter Brøndum m.fl.
Forløbet dækker følgende kernestof fra læreplanen for samfundsfag:
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur
- ligestilling mellem kønnene
- politiske beslutningsprocesser i Danmark, herunder de politiske systemer i Danmark
- kvalitativ og kvantitativ metode
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
Dansk økonomi
Forløbsbeskrivelse: I forløbet beskæftiger vi os med dansk økonomi ift. både teori om empiri. Vi kommer rundt om nøglebegreber med inddragelse af empiri, som har særligt fokus på de sidste par års begivenheders betydning for dansk økonomi, f.eks. coronakrisen, krig i Ukraine, energikrise, prisstigninger m.m. I forløbet fokuseres der på aktuelle problemstillinger og empiri.
Nøglebegreber og -teori: Marked, udbud, efterspørgsel, finanspolitik, multiplikator, pengepolitik, strukturpolitik, arbejdsmarkedspolitik, økonomisk teori, økonomiske mål, økonomisk kredsløb, økonomiske systemer, konjunkturer, Phillips-kurve, bæredygtig økonomi.
Kernestof:
- "Økonomiens kernestof" af Jacob Graves Sørensen
Kernestof jf. læreplanen i samfundsfag 2017:
- velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning
- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold
- makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
20,00 moduler
Dækker over:
20,5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
10
|
Politik, demokrati og magt i baghaven (KV25)
Forløbsbeskrivelse: Forløbet beskæftiger sig med kommunalvalget 2025. Vi arbejder med byråd som demokratisk styreform, herunder betydningen af det nære demokrati. Vi repeterer også vælgeradfærd og kobler det til lokalpolitik. Endeligt arbejdes der også med magtopfattelser, herunder hvilken magt lokalpolitikere samt vælgerne har. I forløbet arbejdes der med aktuelle problemstillinger og empiri.
Nøglebegreber og -teori: kommunalvalg, regionalvalg, nærdemokrati, demokratiformer, magtopfattelser, vælgeradfærd.
Kernestof:
- Byrådet - magt og politik i baghaven" af Anne Brandt Sørensen og Anders Broholm
(2017)
- "Politikbogen" af Jakob Glenstrup Jensby, Anders E. Pedersen og Peter Brøndum (2017):
Kernestof jf. læreplanen i samfundsfag 2017:
- vælgeradfærd
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund
- politisk meningsdannelse
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
11
|
International politik
Forløbsbeskrivelse: Forløbet beskæftiger sig med international politik og Danmarks rolle heri. Vi arbejder som udgangspunkt med udviklingen i verdensordener, magtformer og fokuserer på IP-skolerne realisme, idealisme og konstruktivisme med fokus på USA’s rolle. Vi arbejder dernæst med Danmarks rolle som småstat, herunder hvilke udenrigs- og sikkerhedspolitiske mål og muligheder, Danmark har. I forløbet fokuseres der på aktuelle problemstillinger og empiri.
Nøglebegreber og -teori: verdensordener, magtformer, liberalisme, realisme, konstruktivisme, nye trusler, sikkerhedspolitik, sikkerhedsordninger, IGO'er, interdependens, sikkerhedsstige, udenrigspolitik, stormagter, småstater.
Kernestof:
"International politisk kernestof" af Jacob Graves Sørensen.
Kernestof jf. læreplanen i samfundsfag 2017:
- aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
- mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik
- globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin.
- statistiske mål, herunder statistisk usikkerhed
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
23 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/207/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d58700748316",
"T": "/lectio/207/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d58700748316",
"H": "/lectio/207/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d58700748316"
}