|
Titel
3
|
Magt og demokrati i Danmark
I dette forløb skal vi beskæftige os med følgende:
Magt- og demokratiopfattelser omfatter forskellige opfattelser af, hvordan magt og indflydelse er og bør være fordelt i et politisk system. I lærer at anvende forskellige magtbegreber (magt som ressource og struktur; direkte og indirekte magt) og politologiske teorier om magtens fordeling (fx eliteteori, pluralisme, korporatisme) og magtens opretholdelse
(diskursteori). Magtbegreber kan tydeliggøres i arbejdet med konkrete beslutningsprocesser. Magtbegreber og teorier ses i sammenhæng med forskellige demokratiopfattelser (direkte og indirekte; konkurrence- og deltagelses-/deliberativt demokrati) og hvordan demokratiopfattelser konkret kommer til udtryk.
I forbindelse med rettigheder og pligter opnår I kendskab til både de rettigheder og pligter, der følger af at leve i et demokratisk samfund. Både statsborgerskab og det bredere medborgerskab kan inddrages, og I opnår en bevidsthed om rollen som aktiv medborger. Et grundlag vedrørende rettigheder kan være det brede medborgerskabsbegreb (T.H. Marshall) med civile rettigheder (ret til personlig frihed), politiske rettigheder (ret til
demokratisk deltagelse) og sociale rettigheder (ret til social velfærd). Pligter så som værnepligten og undervisningspligten indgår. Forholdet mellem rettigheder og pligter kan diskuteres, fx om retten til demokratisk deltagelse også er en pligt til demokratisk deltagelse, om ret til sociale velfærdsydelser også forpligter til at være aktivt arbejdssøgende og om medborgere har pligt til at være aktivt opsøgende på borger.dk og følge op på henvendelser fra det offentlige i deres e-boks. I et bæredygtighedsperspektiv kan pligt til miljørigtig adfærd
diskuteres. Både rettigheder og pligter kan knyttes til de klassiske ideologiers forskellige værdigrundlag: Liberalismens fokus på rettigheder, konservatismens fokus på pligter i et organisk fællesskab og socialismens fokus på solidaritet. Desuden kan menneskerettigheder og betydningen af globalt medborgerskab inddrages. Politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng ses i sammenhæng med målet om at undersøge et politikområde.
Derudover lærer I om lovgivningsprocessen i Danmark – både den formelle og den reelle, hvor folketingsfasen kompletteres med faserne: idefase, forberedelsesfase og implementeringsfase. I gennemgangen af lovgivningsprocessen indgår de muligheder forskellige aktører har for at påvirke lovgivningens indhold. Det er oplagt at bruge Folketingets hjemmeside til at følge en konkret lovgivningsproces, herunder
partiernes synspunkter, forskellige interesseorganisationers høringssvar og om de har påvirket det vedtagne lovforslag. Globale påvirkninger som fx kriser, konflikter og flygtningestrømme, EU-beslutninger som rammesættende for national lovgivning og betydningen
af internationale konventioner indgår i området. I lærer om det danske politiske system, herunder de forskellige aktører på det nationale niveau (vælgere, partier, Folketing, regering, centraladministration, domstole, interesseorganisationer, græsrodsbevægelser, medier) og det lokale niveau (kommunalbestyrelse, borgmester, udvalg). Grundlæggende karakteristika ved det danske politiske system indgår: Valgmåde, parlamentarisme, Folketingets kontrol og magtens tredeling. Omkring
det politisk system i EU lærer eleverne om de centrale aktører (Parlament, Ministerråd,Kommission, Domstol, interesseorganisationer m.v.), og hvordan de spiller sammen i EU-beslutningsprocessen.
Faglige mål
Eleverne skal kunne:
̶ anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige
problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
̶ anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
̶ undersøge og dokumentere et politikområde
behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder
̶ formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
̶ forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret
måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
̶ på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
|