Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
|
2023/24 - 2024/25
|
Institution
|
Munkensdam Gymnasium
|
Fag og niveau
|
Kemi B
|
Lærer(e)
|
Henrik Kruse
|
Hold
|
2023 Ke/fBIKe (1fBIKe Ke, 2fBIKe Ke)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel
1
|
Grundstoffer
kort historisk blik på tidligere kemi.
Introduktion til det periodiske system og de enkelte atomer og deres opbygning.
Eleverne skal kunne beskrive et grundstofs elektronstruktur ud fra oplysningerne i DPS og forstå og forklare den overordnede opbygning af DPS med udgangspunkt i termerne perioder og (hoved)grupper.
Eleverne har set et reaktionsskema, og kender forskel på reaktanter og produkter.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
5 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
2
|
Mængdeberegninger - koncentration
Stofmængde beregninger ud fra masse, molarmasse, koncentration og volumen. Ækvivalente mængder og IKKE ækvivalente mængder i forhold til konkrete reaktionsskemaer.
Der opstartes på koncentration ud fra masse og volume procent, da disse begreber skal benyttes i det flerfaglige forløb med biologi om ioner.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
3
|
Ionforbindelser
Elektronstruktur, simple ioners "opståen". Sammensatte ioner, krystalvand, ionforbindelser(salte), formelenhed, mærkning af farlie kemikalier.
Egenskaber ved ionforbindelser, opløselighed, evnen til at lede strøm når forbindelsen er opløst i vand. Letopløselighed og tungtopløselighed og fældningsreaktioner.
Definition af endoterme og exoterme reaktioner.
I forløbet laves et flerefaglig korte forløb med biologi og ioner.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
4
|
Blandinger
Homogen, hetrogen , masse og volumen procent + ppm +ppb, stofmængdekoncentration (koncentratiln) - formel og aktuel. Fremstilling af opløsninger med målekolbe, fortyndinger med pipette og målekolber.
Mættet, umættet og over mættede opløsninger.
Titreranalyse - hvor der arbejdes igen med øvelsen "Mordsted - fældningsreaktion" fra det tværfaglige samarbejde med biologi - nu laves beregningerne "rigtig" kemisk set.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
5 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
5
|
Kovalent binding og molekyler
Atomets elektronsky, kovalent binding, molekyler og nacvngivning af molekyler,elektronegativitet, polær/upolær bindinger og molekyler.Salte opløselighed i vand, blandingregler for upolærer/polærer stoffer. Hydrofil/hydrofobe grupper.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
5 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
6
|
Syre-basereaktioner
Definition af syre og base.Mono, di og tri hydronesyrer præsenteres.
Ligevægt omtales ved ikke stærke syrers reaktion med vand.
Inddeling af syreres og basers evne til at reagere med vand.
pH-begrebet - definition.
Måling af pH og syre-basetitreringer - kolorimetrisk og potentiometrisk.
Øvelse med eddikesyre og hvorfor er citroner mere sure end appelsiner? - den sidste som rapport.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
7
|
Redoxreaktioner
Definition af reduktion og oxidation samt redoxreaktion.
Definition af oxidationstal og anvendelse af dem til afstemning af reaktionskemaer. Spændingsrækken og redoxtitreringer.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
8
|
Organisk del 1
Alkaner og ders egenskaber (fysisk og kemisk).
Alkener og ders egenskaber (fysisk og kemisk), og fremstilling af dem.
Alkyner, cycloalkaner og cycloalkener.
Aromatiske carbonhydrider
Alkoholder og carboxylsyre - indledende.
Græseværdi, sikkerhed, mærkning af organiske forbindelser - ved eksempler.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
9
|
Reaktions hastighed
Definition af gennemsnitlig og øjebliklig reaktionshastighed. Både ud fra forbrug af reaktanter over tid og dannelsen af produkter over tid.
Hvad har betydning for reaktionshastigheden: Koncentration af reaktanter, overfladeareal ved hetrogen reaktioner, temperaturens betydning, katalysatorer og inhibitor.
Introduktion til reaktionsmekanisme og forløbet af elementarreaktioner. Bi og unimolekylær elementarreaktioner er omtalt.
Energiprofil for reaktion og elementarreaktion er omtalt/vist grafisk.
Der er laver rapport over forsøg med saltsyre og thiosulfat.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Eksperimentelt arbejde
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
|
Titel
10
|
Kemisk ligevægt.
Kemisk ligevægt og dynamisk ligevægt defineres. Ligevægtskonstanten og reaktionsbrøken opskrives. Ligevægt og ikke ligevægt introduceres og ligevægtsloven. Hvad "fortæller" størrelsen på ligevægtskonstanten omtales. Begreberne "holdbar" og "ustabilt" introduceres.
Diverse indgreb i en ligevægt omtales: ændring af koncentrationer i reaktionen, temperaturændring, volumenændring. Eksempler på beregning af forskydning i en ligevægt.
Le Chateliers princip introduceres og benyttes til at omtale forskydning i ligevægt.
Der laves rapport over forsøget med Le Chateliers princip.
Opløsningsmidlet som reaktinsdeltager og stofmængdebrøk introduceres.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
7,00 moduler
Dækker over:
7 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Eksperimentelt arbejde
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
|
Titel
11
|
Organisk kemi del 2
Carbonhydriders opbygning, intermolekylærer bindinger, forbrændingreaktion, substitutionsreaktion(også aromatiske), additionsreaktion, eliminationsreaktion,
Karakteriske grupper / funktionelle grupper :
Hydroxygruppen, alkoholer - navngivning, fremstilling, fysiske og kemiske egenskaber.
Intro om etherer - kondenstationsreaktionen.
Oxoforebindelser, aldehyder og ketoner - navngivning, fremstilling, fysiske og kemiske egenskaber.
Carboxylsyrer - navngivning, fremstilling, fysiske og kemiske egenskaber.
Estere - navngivning, fremstilling, fysiske og kemiske egenskaber.
Navngivningsregler - hirakie mellem de funktionelle grupper.
I forbindelse med forbrænding er der set på CO_2 fangst, både hvad det er, og om "nord lys" i norge, hvor CO_2 lagres i undergrunden.
Da liopider tages blandt unge, er disse stoffer kort omtalt (på det tidspunkt hvor der var stor omtale af disse stoffer i medierne (midt Oktober))
Tirsdag den 19/11 deltager holdet i foredraget: "Videnskaben bag øl"
ved Birgitte Skadhauge og Erik Lund (https://ofn.au.dk/sted/158p)
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
21 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Eksperimentelt arbejde
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
|
Titel
12
|
Isomeri
Struktur isomeri: kædeisomeri, stillingsisomeri, funktionsisomeri
Stereoisomeri: geometriske isomere (cis/trans og E/Z), spejlbilledeisomere, herunder: asymmetrisk carbonatom, chiralt center, R og S navngivning optisk aktiv, racemisk blanding,, asymmetrisk syntese, fischerprojektion. Og diastereomeri og thalidomidkatastrofen - Video fra "Viden Om" fra DR2
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
5 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Eksperimentelt arbejde
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
|
Titel
13
|
Ølbrygning og kost.
Carbohydrater, mono, di og polysaccharider.
Ølbrygning ud fra malt, humle og gær. Lidt teori om betydningen af humlen og gæren for smag af øllen.
Alkohol bestemmelse i den dannede øl vha. gaschromatografi og stofmængde beregning af før og efter masse af kolbe med urt (måler masse af CO2 der forsvinder, og beregnes så hvad vol% af alkohol er i øllen)
Kobling til diverse funktionnelle grupper og stofklasser fra den organiske kemi.
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Mygind, Vesterlund Nielsen og Axelsen: BASISKEMI B, Haase & Søns Forlag; sider: 199-212, 215-232, 238-245
-
Ølvidenskab - Teori og opskrift - 2f 2025.docx
-
Alle skal have læst siderne : 215-232.Vi hører det sidste oplæg om polysaccharider.
-
læs vejledningen: Carbohydrater.pdf
-
Fremstilling af stjernekastere.docx
-
Lav spørgsmål 1) og 2) (alle strukturformler kan ses i bogen) i efterbehandlingen i øvelsen: Carbohydrater.pdf
-
Vi I have øl med hjem ? SÅ medtag en flasker - ok med 1/2 liters flasker, men alm. flaske er også ok. Enten med patentlåg/prop, eller til kapsel - vi har kapsler og kapselmaskine.Kun en flasker, da I gemmer den "dårlige" øl skolen, og smager den her
-
Brug geres målet masser af kolbe med øl til at beregne massen af CO2 der er forsvundet. Ud fra den masse, skal I beregne stofmængden af CO2 og derefter stofmængden af dannet ethanol.
-
Beregn jeres vol% af jeres øl ud fra OG og FG. Indsæt de to tal i formlen: Vol% = (OG-FG) * 0,132
-
Ethanolbestemmelse_med_GC.doc
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Eksperimentelt arbejde
-
Gruppearbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Projektarbejde
|
Titel
14
|
Syre-basereaktioner 2
I dette forløb kommer leverne igennen repetition af syre-basereaktioner fra 1.g og yderlig:
pH og pOH ud fra vands selvionisering
Syrestyrke og basestyrke.
Beregning af pH i syreopløsninger og i baseopløsninger.
Titrering af stærk syre med stærk base og tilsvarende med svag syre med stærk base.
Valgfrit: pufferopløsninger der er brugt i SRO forløb med bio om præsentationsfremmende stoffer i forbindelse med doping. Specielt er der set på natriumhydrogencarbonat som dopingsmiddel.
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Mygind, Vesterlund Nielsen og Axelsen: BASISKEMI B, Haase & Søns Forlag; sider: 73-111
-
lav notatarket til KOSTEN, dog ikke for forsæbningstal, syretal, iodtal, mættet og umættet fedt, og andet med fedt på side to.
-
Formalia og faglig skrivning
-
SRO-skattejagt (3).docx
-
Puffer_beregninger og bjerrumdiagram.xlsx
-
Vi samler op på pH i basiske opløsninger, og prøver at få et overblik og syre-base indtil nu. - I har tidligere læst om pH i basiske opløsninger, men evt. gense kort siderne igen.
-
Se filen igennem hjemme: PEER-feedback - SRO (1).docx
-
KEMI_vejledning.docx
-
Læs vejledningen: Hvilken syre - Hvilken base .docx Lav forarbejde 1) hjemme. resten laves på skolen.Medbring gerne adaptor til Mac, da vi skal bruge loggerpro til pH-målingerne.
-
læs vejledningen: Ethanolbestemmelse_med_GC.doc
-
Læs siderne i filen: Gaschromatografi fra Basiskemi A (1udgave).pdf
-
Vi afslutter syre-base kapitlet - genlæs evt. side 107-111 igen (siderne er læst tidligere).
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
13 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Eksperimentelt arbejde
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
|
Titel
15
|
opsamling på emner og repetition
I forløbet samles op på hvad der sprunget over i de andre forløb, f.eks om plastik og FN-verdensmål(tilgået på nettet).
Absorbans og spectroskopi - øvelse med BTB og absorbans.
Yderlig afsluttes forløbet med repetition.
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Mygind, Helge m.fl.: BASISKEMI C, Haase & søns forlag; sider: 134-140, 173-187
-
Program hentes her. I kommer i grupper på skolen, og imens vi snakker lidt teori, kan programmet installeres.Downloads - Vernier
-
Mygind, Vesterlund Nielsen og Axelsen: BASISKEMI B, Haase & Søns Forlag; sider: 183-187
-
Læs vejledningen Bjerrumdiagram for BTB.pdf og læs grundigt på hvordan basebrøken beregnes. og aflæs pKs på dette bjerrumsdiagram. Find en pKs for BTB på nettet, og sammenlign den aflæste værdi med tabelværdien.
-
De 17 Verdensmål Hvilke verdensmål kan kobles til plastik eller produktion af plastik ?
-
I skal få set jeres SRO-responsark (ligger under opgave på Lectio) igennem inden modulet. Måske I har spørgsmål til nogeti kemi. Vi kan også snakke eksamen - måske det er mere interessant for jer, så kom forberedt til hvad I gerne vil høre om / arbej
-
Mundtlig præsentation SRO
-
Her er pensum, forløbelige eksamensspørgsmål (uden bilag), vejledninger til øvelser (der indgår i eksamensspørgsmålene) og jeres egne papirer til spørgsmålene.Elev.zip
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/207/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d62628290892",
"T": "/lectio/207/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d62628290892",
"H": "/lectio/207/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d62628290892"
}