Holdet 2024 3PsB1 - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Munkensdam Gymnasium
Fag og niveau Psykologi B
Lærer(e) Anne Cathrine Lund
Hold 2024 3PsB1 (3PsB1)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Daginstitutionens rolle
Titel 2 De (u)troværdige vidner
Titel 3 Farlig kærlighed
Titel 4 Når kulturmøder skaber konflikt
Titel 5 Naturen som terapirum og læringsrum

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Daginstitutionens rolle

Forløbet vil undersøge hvilken rolle dagsinstitutionen spiller i det senmoderne samfund. Med afsæt i dobbeltsocialisering og kendetegn for det senmoderne samfund vil vi undersøge, hvilken betydning samspillet mellem børn og pædagoger, pædagoger og forældre, og forældre og børn har for børns kognitive, emotionelle og personlige udvikling. Forløbet vil endvidere undersøge, hvilke konsekvenser manglende kvalitet i daginstitutionen kan have for børns trivsel. Vi vil deraf diskutere dagsinstitutionen som en mulighed risiko- eller resiliensfaktor i små børns liv.

Faglige mål. Eleverne skal kunne:
– demonstrere indgående kendskab til fagets stofområder, primært i forhold til det normalt fungerende menneske
– redegøre for og kritisk forholde sig til psykologisk viden i form af psykologiske teorier, begreber og undersøgelser og kunne
forstå dem i en historisk-kulturel kontekst
– formulere konkrete psykologifaglige problemstillinger i aktuelt stof samt udvælge og anvende relevant psykologisk viden fra
forskellige kilder, herunder digitale medier, til at undersøge disse problemstillinger og kunne forholde sig kritisk til den
anvendte viden på et fagligt grundlag
– inddrage og vurdere forskellige forklaringer på psykologiske problemstillinger
– vurdere betydningen af sociale og kulturelle faktorer i forhold til menneskers tænkning og handlinger
– argumentere fagligt og formidle psykologisk viden skriftligt og mundtligt med et fagligt begrebsapparat på en klar og præcis
måde

Forløbet behandler følgende dele af kernestoffet:
Udviklingspsykologi
– menneskets udvikling i et livslangt perspektiv, herunder betydningen af arv, miljø, køn og kultur
– tilknytning, omsorg og familiens betydning for udvikling, herunder betydningen af sårbarhed og resiliens

Kognition og læring
– psykologiske, sociale, digitale og kulturelle forholds betydning for læring, motivation og hukommelse
– følelser og kognition

Personlighed og identitet
– individuelle forskelle i livsstil og håndtering af udfordringer, herunder arbejde, stress og coping

Psykologisk metode
– undersøgelsesmetoder, herunder eksperiment, observation, interview og spørgeskemaundersøgelse samt simpel analyse af
data.

Primær:
Larsen, Schultz Ole: "Psykologiens veje:
- Daginstitutionen
- Barnet i den senmoderne familie (læreroplæg)
- Bowlby og Ainsworth
- Fra ydre kontrol til selkontrol
- Prosocial adfærd
- Følelsernes intelligens
- Daniel Stern
- Social indlæringsteori
- Akut og kronisk stress
- Stress: samspil mellem ydre og indre faktorer (kun ydre)
- Udbrændthed og menneskearbejde
- Kauai-undersøgelsen
- Omsorgssvigt og hjerneudvikling

Ravn & Wolf: "Psykologi - fra celle til selfie"
- Scott Kaufmans teori om leg (s. 32)

Riisager, Magnus: "PsykC":
- Livet i daginstitutioner (s. 68-70)

Hart, Susan: "Neuroaffektiv udviklingspsykologi - til gymnasiet"
- Venskaber, gruppetilhørsforhold og gruppefællesskab & Legens betydning (s. 88-94)

Supplerende materiale:
- ”Daginstitutioner bag facaden” (dokumentar)
- "Forskere: Sådan får I trygge børn" (artikel) https://www.eva.dk/dagtilbud-boern/forskere-saadan-faar-trygge-boern
- "Selvkontrol er afgørende for børns succes" (artikel) https://www.information.dk/indland/2016/03/selvkontrol-afgoerende-boerns-succes
- "Børnenes hemmelige verden" (dokumentar)
- "Udsatte børn har mindre hjerner" (artikel) https://dpu.au.dk/asterisk/udforsk-asterisk/vis-artikel/artikel/hjernen-og-paedagogikken-1-udsatte-boern-har-mindre-hjerner
- ”Presset arbejdsmiljø truer børns trivsel” (artikel) http://www.bornogunge.dk/internet/boernogunge.nsf/0/F2FDC6C004BAA50FC1258404003691F5
- ”Hvert sjette børnehavebarn bliver ofte råbt ad…” (artikel)
- "Eksperimentet med vores børn" (dokumentar)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 De (u)troværdige vidner

Forløbet omhandler øjenvidneberetningers troværdighed - eller mangel på samme.
Hvordan fungerer hukommelsen? Kan vi stole, på det vi husker - hvorfor/hvorfor ikke? Hvad påvirker øjenvidner i forbindelse med afhøring? Er børn bedre vidner end voksne? Og hvordan sikres det, at vidneberetninger bliver så troværdige som muligt? Vi undersøger hukommelse og perception med fokus på anvendelsen af vidneudsagn i retssager.
Teoridelen tager udgangspunkt i elevernes kendskab til hukommelsen fra C-niveauet, der suppleres med undersøgelser om dannelsen af falske erindringer. For at kunne diskutere tilståelsers troværdighed inddrages teori om løgn og falske tilståelser.

Forløbet "De (u)troværdige vidner" berører følgende dele af fagets kernestof:
Socialpsykologi:
- Kommunikation i sociale sammenhænge og på digitale medier
- Social kognition, herunder stereotyper, fordomme og diskrimination

Kognition og læring:
- Psykologiske, sociale, digitale og kulturelle forholds betydning for læring, motivation og hukommelse
- Følelser og kognition
- Perceptionens og tænkningens betydning for menneskets forståelse af sig selv og omverdenen

Psykologisk metode:
- Undersøgelsesmetoder, herunder eksperiment, observation, interview og spørgeskemaundersøgelse samt simpel analyse af data

Supplerende kernestof:
- Retspsykologi

Pensum:
Larsen, Ole Schultz: "Psykologiens veje" (fysisk bog, 3. udgave):
- 54: Kritisk vurdering af undersøgelser
- 167-172: De første kognitive psykologer
- 189-191: Hukommelse
- 176-179: Opmærksomhed
- 186-188:Stereotyper

Riisager, Magnus, m.fl: ”PSYK B” (i-bog)
- Kvasi-naturalistisk undersøgelse om evnen til at genkalde sig ansigter fra forskellige etniciteter (s. 380-381)
- Stereotyper, fordomme og vidneudsagn (s. 381-383)
- Forhørsteknikker og interviewmetoder
- Eksperiment om politifolks evne til at udpege løgn
- Eksperiment (som psykologisk forskningsmetode)

Magnussen: "Vidnepsykologi - pålidelighed & troværdighed i dagligliv og retssal":
- 76-79: Personidentifikation
- 79-81: Hvad har indflydelse på pålideligheden af vidneobservationer?

"Forskningsnyt fra psykologien", nr. 5, 1996:
- sidetal ukendt: Falske erindringer

"Psykolog Nyt", nr. 4, 1997:
- 15-16: Små vidner

"Psykolog Nyt", nr. 2, 2001:
- 24-25 Den upålidelige hukommelse
  
Supplerende materiale:
- "Farlige forklaringer" (dokumentar)
- ”Når politiet lyver” (dokumentar)
- ”Vær opmærksom” (dokumentar fra National Geographic)
- "How reliable is your memory?" (TED-talk med Elisabeth Loftus)
- ”How to spot a liar” (TED-talk med Pamela Meyer)
- "Unge vidner er troværdige", http://videnskab.dk/kultur-samfund/unge-vidner-er-trovaerdige (artikel)
- ”Fire år efter anmeldelse: Glemte vidner i Elisabeths voldtægtssag er nu blevet afhørt” (artikel) https://www.dr.dk/nyheder/indland/fire-aar-efter-anmeldelse-glemte-vidner-i-elisabeths-voldtaegtssag-er-nu-blevet
- Kvinde på date med 3 mænd (03:40 min): https://livsstil.tv2.dk/2018-01-20-kvinder-snydt-paa-date-opdagede-ikke-at-det-var-tre-forskellige-maend
- Test: delt opmærksomhed (1 minut inde) https://www.youtube.com/watch?time_continue=2&v=JQN0v2NqN1g
To historier: Nyheden & joke om en isbjørn på en bar
- De første 5 min af: Bonanza | Psykologisk set | Øjenvidne. Psykologisk set. (dr.dk)
- Klip ”TV2-Lorry tester hvordan reagerer folk, når de ser en mørk eller hvid fyr med en vinkelsliber..:” https://www.tv2kosmopol.dk/racisme-i-hverdagen/tv-2-lorry-tester-hvordan-reagerer-folk-naar-de-ser-en-moerk-eller-hvid-fyr-med-en-vinkelsliber-ved-en-cykel
- ”Unge vidner er troværdige” (artikel) https://videnskab.dk/kultur-samfund/unge-vidner-er-trovaerdige/
- Klip med Chris Watts (løgn): https://www.youtube.com/watch?v=ugoYkx04E2Q
- "Øjenvidner påvirkes nemt til at huske at vidne forkert" (artikel til synopsisøvelse) https://videnskab.dk/kultur-samfund/oejenvidner-paavirkes-nemt-til-at-vidne-forkert/
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Farlig kærlighed

Forløbet undersøger parforholdet og de vilkår det har i det senmoderne samfund. Desuden har vi også fokus på, hvad der sker, når den kærlighed, der starter forholdet, ender med at blive farlig. Vi undersøger, hvorfor vi egentlig bliver forelskede? Hvem tiltrækkes vi af? Har barndommen en særlig betydning for senere kærlighedsrelationer? Og hvad siger evolutionen? Hvordan finder vi en partner? Og hvorfor er der så mange, der bliver skilt?  Og så undersøger vi, hvad der kan ske, hvis én partner ønsker at stoppe forholdet, og den anden ikke gør, samt hvilke konsekvenser der kan være, hvis det, der engang var kærlighed, bliver farligt.

Forløbet berører følgende dele af fagets kernestof:

Socialpsykologi:
- Kommunikation i sociale sammenhænge og på digitale medier

Udviklingspsykologi:
- Menneskets udvikling i et livslangt perspektiv, herunder betydningen af arv, miljø, køn og kultur
- Tilknytning, omsorg og familiens betydning for udvikling, herunder betydningen af sårbarhed & resiliens

Kognition og læring:
- Følelser og kognition

Personlighed og identitet:
- Selv, identitet og personlighed
- Individuelle forskelle og håndtering af udfordringer, herunder arbejde, stress og coping

Supplerende stof:
- neuropsykologi

Pensum:

Larsen, Ole Schultz: "Psykologiens veje" (ibog):
• p5473: Hvem bliver vi tiltrukket af?
• p5677: Seksuel selektion og partnervalg
• p5478: Forskellige tilknytningsstile

Riisager, Magnus: "PsykB: Temaer til psykologi på B-niveau" (ibog):
• p305: Mange slags kærlighed
• p309: Tilknytningsstil og problemer i parforhold
• p311: Tilknytning, omsorg og sex
• p312: Shavers flerdimensionale model
• p319: Syv slags forhold
• p318: Kærlighedens geometri og udfordringer
- Undersøgelse af kønsforskelle i modtageligheden over for seksuelle invitationer
- Dyssocial personlighedsforstyrrelse

Pedersen, Christian Skjødt: "Evolutionspsykologi" (ibog):
• p159: Parforholdet (uddrag)

Larsen, Ole Schultz. "Psykologiens Veje". (3. udgave). 2017.
• s. 71-73: Temperament
• s. 110-112: Prosocial adfærd
• s. 113-114: Aggression og raseri
• s. 358-362: Konflikter

Ravn & Wolf: "Psykologi - fra celle til selfie":
- Indlært hjælpeløshed

Supplerende materiale:

”Kærlighedens laboratorium” (tv-udsendelse, afsnit 2)
"Mød dit urmenneske" (tv-udsendelse, afsnit 3)
"Fra kærlighed til had - når kærlighed bliver til stalking" (tv-udsendelse, afsnit 3)
"Kærligheden - i følelsernes vold" (tv-udsendelse, afsnit 2)
"Hvad er stalking?" (https://danskstalkingcenter.dk/hvad-er-stalking/)
- Socialfaglig definition af psykisk vold i nære relationer: https://levudenvold.dk/viden-om-vold/lovgivningen/socialfaglig-definition-af-psykisk-vold/
"Min forelskelse til skræk og advarsel" (tv-udsendelse)
"Indefra med Anders Agger - Mandecenter" (tv-udsendelse, sæson 6, afsnit 8)
"Ny undersøgelse: Omkring 400 voldsudsatte mænd har årligt brug for hjælp, de ikke har ret til" (https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/13644983/ny-undersogelse-omkring-400-voldsudsatte-maend-har-arligt-brug-for-hjaelp-de-ikke-har-ret-til?publisherId=13560542)
- "Partnerdrab er kulminationen på massivt psykisk vold" https://danner.dk/partnerdrab-er-kulminationen-pa-massiv-psykisk-vold/
- Undersøgelse: "De, der savner kærligheden, ødelægger den": http://www.psykonet.dk/fnp/parforhold01
- "Typen, der holder bildøren for dig" (artikel) https://levudenvold.dk/hjaelp-og-radgivning/casehistorier/mies-forste-forhold-jeg-lignede-bare-en-pige-der-ikke-havde-det-godt/
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Når kulturmøder skaber konflikt

Forløbet vil undersøge forskellige psykologiske problemstillinger, når kulturmøder skaber konflikt mellem mennesker. Vi har undersøgt: Hvad er kultur? Hvordan opfatter vi andre mennesker, og hvad er med til at forme denne opfattelse (og især dem, der er anderledes end os)? Hvordan kan racisme og diskrimination opstå i mødet mellem forskellige grupper? Hvordan er kulturer forskellige i forhold til deres værdier, normer og opfattelse af tid? Hvordan skabes det bedste kulturmøde mellem minoriteter og majoriteter? Hvordan påvirker det et menneskes identitetsdannelse (i det senmoderne samfund) af være to-kulturel? Og afslutningsvis har vi undersøgt, hvilke personlige og sociale årsager der kan forklare radikalisering hos unge.

Kernestof
I forløbet er der arbejdet med følgende kernestof fra læreplanen:

Socialpsykologi
• social adfærd, gruppepsykologiske processer, inklusion og eksklusion samt social indflydelse
• stereotyper, fordomme og diskrimination
• kulturpsykologi, herunder kulturelle normer og konsekvenser af globaliseringen for identitet og socialt samspil

Udviklingspsykologi
• tilknytning, omsorg og familiens betydning for udvikling

Kognitionspsykologi
• perceptionens og tænkningens betydning for menneskets forståelse af sig selv og sin omverden

Personlighed og identitet
• selv og identitet

Psykologisk metode:
• undersøgelsesmetoder, herunder eksperiment, observation, interview og spørgeskemaundersøgelse samt simpel analyse af data


Pensum:

Larsen, Ole Schultz. "Psykologiens Veje". (3. udgave). 2017.
• Kulturmøder og kulturforskelle (s. 421)
• Etnocentrisme og Kulturrelativisme (s. 422)
• Kulturmøder (s. 422-426)
• Stereotyper og fordomme, kontaktteori, Uddannelse og Viden (s. 426-429).
• Kulturelle forskelle og konflikter (s. 430-433)
• Etnicitet, ungdom og køn (s. 433-437)

Ravn & Wolf: "Psykologi - Fra celle til selfie". 2017.
• Gruppepsykologi (s. 172-176)
• Radikalisering og terrorisme (s. 207-212)

Beyer et al.: "Samfundsfag C" (4. udgave). 2017.
• Hofstedes kulturdimensioner (p670, e-bog).

Levander, Anders: "Anvendt psykologi" (337-340):
- Mellem to kulturelle verdener

Preben Bertelsen: Radikalisering, ekstremisme og antiradikalisering i tilværelsespsykologiens perspektiv: https://psy.au.dk/radikalisering


Supplerende:
• "PerkerDansk: Danskhed" (tv-program, afsnit 2)
• "Det hvide højre - møde med fjenden" (dokumentar)
• "Forsker: Det er en god idé at tvinge os til at være sammen", https://www.berlingske.dk/samfund/forsker-det-er-en-god-ide-at-tvinge-os-til-at-vaere-sammen (artikel)
• "Flere etniske unge søger hjælp: Louise fik tæsk for at være for dansk", http://nyheder.tv2.dk/samfund/2016-02-21-flere-etniske-unge-soeger-hjaelp-louise-fik-taesk-for-at-vaere-for-dansk (artikel)
- "Angrebet - Omars vej til Krudttønden" (DR-dokumentar, afsnit 1 + uddrag af afsnit 2 (8:50-14:00 + 16:40-19:50)
- 'Er du dansk?'-undersøgelse. Fra ”Undersøgelser i psykologi” (i-bog, Systime)
- 'Hvem er du?'-undersøgelse. Fra ”Undersøgelser i psykologi” (i-bog, Systime)
- https://www.dr.dk/nyheder/seneste/soenderborg-kommune-holder-fast-i-koensopdelt-svoemning-efter-ministerkritik (kort nyhedsartikel)

Synopsisøvelse:
- Bilag 1: ”Jeg bliver aldrig rigtig dansk – og aldrig rigtig arabisk. Men betyder det, at jeg er ingenting?”, Politiken.dk, 29. juli 2017 (uddrag)
- Bilag 2: ”Forsker: Danskere og indvandrere fravælger hinanden”, Kristeligt Dagblad, 16. maj 2019 (uddrag)
- Bilag 3: ”Kvinder bosat i ghetto-lignende områder oplever i væsentlig højere grad social kontrol”, ”Integration i tal”, nr. 4, nyhedsbrev fra Udlændinge- og Integrationsministeriet, 4. januar 2017
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Naturen som terapirum og læringsrum

Forløbet vil tage udgangspunkt i naturens muligheder fra to perspektiver: som terapirum og som læringsrum.
Første del: I forbindelse med naturen som terapirum vil vi undersøge hvorfor og hvordan, naturen som en terapeutisk proces kan bruges, når vi har det psykisk svært eller måske som en reaktion på det senmoderne samfunds hektiske liv. Hvordan påvirker naturen den menneskelige psyke og krop? Og hvilke årsager kan der være til, at vi får det bedre af at opholde os i naturen?
Anden del: I forbindelse med naturen som læringsrum vil vi undersøge, på hvilken måde udeskole kan bidrage til elevernes kognitive processer, herunder bl.a. hukommelse og opmærksomhed, men også hvilke lærings- og undervisningsformer, og samspil- og motivationsprocesser der er særligt anvendelige.

Følgende kernestof indgår i forløbet:
Socialpsykologi
– social adfærd, gruppepsykologiske processer

Udviklingspsykologi
– tilknytning, omsorg og familiens betydning for udvikling, herunder betydningen af sårbarhed og resiliens

Kognition og læring
– psykologiske, sociale, digitale og kulturelle forholds betydning for læring, motivation og hukommelse
– perceptionens og tænkningens betydning for menneskets forståelse af sig selv og omverdenen

Personlighed og identitet
– selv, identitet og personlighed
– individuelle forskelle i livsstil og håndtering af udfordringer, herunder arbejde, stress og coping

Psykologisk metode
– undersøgelsesmetoder, herunder eksperiment, observation, interview og spørgeskemaundersøgelse samt simpel analyse af data.

Supplerende stof:
- Sundhedspsykologi
- Neuropsykologi
- Klinisk psykologi

Larsen, Ole Schultz: ”Psykologiens veje”:
- The Big Five (repetition)
- Den forsigtige og risikovillige type (repetition)
- Menneskets dobbelthed
- Vestens hurtige puls
- Akut og kronisk stress (repetition)
- Stress: Et samspil mellem ydre og indre faktorer (repetition)
- Coping (repetition)
- Læringsformer
- Social-kognitiv læringsteori
- Undervisningsformer
- Samspilsprocesser
- Motivationsprocesser
- Hukommelse (repetition)
- Opmærksomhed (repetition)
- Læringsstile (i-bogen)

Ravn, Flemming & Wolf, Troels: ”Psykologi – fra celle til selfie”:
- Meditation
- PTSD (fra i-bogen, 2024)
- Edgard Dales læringspyramide
- Aktiv involvering fremmer læring
- Motion fremmer læring

Supplerende materiale til naturen som terapirum:
- "Friluftsterapi: Naturen som kur mod stress og angst" (altompsykologi.dk)
- ”Alene i vildmarken” (sæson 4, afsnit 1 – DR, 2020)
- Stress: Virker naturterapi lige så godt som traditionel behandling? (videnskab.dk)
- Soldaterveteraner – Københavns Universitet (ku.dk)
- Stressramte (NEST) – Københavns Universitet (ku.dk)
- Naturbaseret Mindfulness – Københavns Universitet (ku.dk)
- ”6 dage til zen” (DR, 2023 - uddrag af afsnit 1, 2 og 3)
- Krigsveteraner i job på Sprogø: Naturen giver ro i hovedet | Sjælland | DR (case)
- https://seminarer.dk/nyheder/tilbage-til-naturen-forskningen-bag-naturterapi/ (Kaplan & Kaplan samt Roger Ulrichs teorier)

Supplerende materiale til naturen som læringsrum:
- "Ny undersøgelse: Børn bliver gladere af at være i naturen" (https://centerforboernognatur.dk/nyhedsmappe/ny-undersoegelse-boern-bliver-gladere-af-at-vaere-i-naturen)
- Folkeskoler med udeundervisning har mere motiverede elever (videnskab.dk)
- "Hvad er udeskole egentlig" (TV2 MIDT-VEST), 20.07.2022 med udeskoleekspert Karen Barfod
- Udeskoler: Træklatring og hulebyggeri kan øge børns læring og trivsel (videnskab.dk)
- Naturfag læres bedst i naturen (videnskab.dk)

Materiale brugt til synopsisøvelse:
- ”Drop nu den telefon! Sådan får du bedst din hjerne til at slappe af”, dr.dk, 7. december 2023
- ”Flyt undervisningen ud i naturen. Det giver sundere, klogere og gladere skolebørn”, Kristeligt Dagblad, 10. august 2023
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer