Holdet 2024 3PsB2 - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Munkensdam Gymnasium
Fag og niveau Psykologi B
Lærer(e) Anna-Marie Thinggaard, Christina Fuglede Kiilerich
Hold 2024 3PsB2 (3PsB2)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Barndom i fattigdom (CK)
Titel 2 Psykopati - når mennesker bliver farlige (CK)
Titel 3 Det kulturelle møde (CK)
Titel 4 Feltudersøgelse (CK)
Titel 5 Kærlighedens udfordringer (CK)
Titel 6 Naturen som terapi- og læringsrum
Titel 7 Repetition (inkl. metode)

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Barndom i fattigdom (CK)

Forløbet vedrører de mulige konsekvenser af en opvækst i fattigdom. Hvordan oplever børn det at vokse op i relativ fattigdom? Hvad er god omsorg? Hvordan kan man blive mønsterbryder trods en belastet barndom? Hvordan påvirker fattigdom børns emotionelle, kognitive og sociale udvikling? Hvornår er der tale om social determinisme? Hvilken betydning har tidlige erfaringer for, hvordan man møder udfordringer senere i livet? Vi undersøger, hvordan en opvækst i fattigdom kan påvirke individet mange år frem. Vi tager udgangspunkt i elevernes kendskab til omsorg, resiliens og stress fra C-niveauet, som suppleres med undersøgelser af fattigdoms betydning for trivsel, intelligens og psykisk sårbarhed. Fokus er på at udvide og nuancere elevernes kendskab til menneskets udvikling i et livslangt perspektiv - med særlig henblik på fattigdom som problemstilling.

Overordnede temaer i forløbet:
1) Primær socialisering (fx omsorg, svigt, risiko)
2) Sekundær socialisering (fx daginstitution, social determinisme)
3) Fattigdoms negative konsekvenser (fx trivsel, selvkontrol, følelser, intelligens, stress)
4) Evnen til håndtering af udfordringer (fx coping, indlært hjælpeløshed, resiliens)

Læringsmål:
Eleverne skal kunne…
- redegøre for forskellen på absolut og relativ fattigdom.
- vurdere kvaliteten af interaktion og relation (eller mangel på samme) mellem barn og omsorgsperson.
- diskutere, hvordan en opvækst i fattigdom kan påvirke børns psykiske, faglige og sociale trivsel.
- belyse individuelle forskelle i håndteringen af udfordringer.
- forholde sig kritisk til fattigdom som socialt determinerende.

Forløbet "Børn i fattigdom" berører følgende dele af fagets kernestof:
Socialpsykologi:
- Social adfærd, gruppepsykologiske processer, inklusion og eksklusion samt social indflydelse
- Social kognition, herunder stereotyper, fordomme og diskrimination

Udviklingspsykologi:
- Menneskets udvikling i et livslangt perspektiv, herunder betydningen af arv, miljø, køn og kultur
- Tilknytning, omsorg og familiens betydning for udvikling, herunder betydningen af sårbarhed og resiliens

Kognition og læring:
- Psykologiske, sociale, digitale og kulturelle forholds betydning for læring, motivation og hukommelse
- Følelser og kognition
- Perceptionens og tænkningens betydning for menneskets forståelse af sig selv og omverdenen

Personlighed og identitet:
- Selv, identitet og personlighed
- Individuelle forskelle i livsstil og håndtering af udfordringer, herunder arbejde, stress og coping

Psykologisk metode:
- Undersøgelsesmetoder, herunder eksperiment, observation, interview og spørgeskemaundersøgelse samt simpel analyse af data

Supplerende stof:
- Børne- og familiepsykologi
- Neuropsykologi

Pensum:
Ravn & Wolf: "Psykologi - Fra celle til selfie":
- 148-152: Social determinisme
- 235-238: Intelligens
- 285-286: Indlært hjælpeløshed

Larsen, Ole Schultz: "Psykologiens veje" (fysisk bog, 3. udgave):
- 46-47: Tvær- og længdesnitsundersøgelse
- 100-105: John Bowlby og Mary Ainsworth
- 108-110: Fra ydre kontrol til selvkontrol
- 125-126: Omsorgssvigt
- 126-129: Børns reaktioner på omsorgssvigt
- 132-134: Kauai-undersøgelsen
- 164-166: Daginstitutionen
- 274-275: Følelsernes intelligens
- 440-442: Akut og kronisk stress
- 442-447: Stress: et samspil mellem ydre og indre faktorer
- 455-457: Coping
  
"Psykolog Nyt", nr. 19, 2009:
- 3-7: Børnefattigdom i Danmark:
  
Supplerende materiale:
”Barndom på bistand” (dokumentar, sæson 4, afsnit 1+2+3)
”Kontanthjælpsloft kan føre til omsorgssvigt”, https://videnskab.dk/kultur-samfund/kontanthjaelpsloft-kan-foere-til-omsorgssvigt (artikel)
”Børn fra trange kår styrer følelserne dårligere som voksne”, https://videnskab.dk/kultur-samfund/born-fra-trange-kar-styrer-folelserne-darligere-som-voksne (artikel)
”Pengebekymringer frarøver dig 13 IQ-point”, https://videnskab.dk/krop-sundhed/pengebekymringer-frarover-dig-13-iq-point (artikel)
“5 Reasons Why Poverty Reduces Self-Control”, https://www.psychologytoday.com/intl/blog/the-motivated-brain/201509/5-reasons-why-poverty-reduces-self-control (artikel)
”Esthers mor græd da julehjælpen kom”, https://ekstrabladet.dk/nationen/julehjaelp/esthers-mor-graed-da-julehjaelpen-kom-proevede-at-skjule-taarerne-for-boernene/7424507 (artikel)
”16-årige Helene bor i en fattig familie: Jeg har konstant stress” (tv-klip)
"You aren’t at the mercy of your emotions – your brain creates them" (TED-talk)
“Hvem passer vores børn?” (tv-dokumentar, uddrag)
”Provtest fra Mensa Sverige” (intelligenstest)
”Interview med Esther” (videoklip)


Omfang: cirka 100 sider
Indhold
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Psykopati - når mennesker bliver farlige (CK)

Forløbet fokuserer på lidelsen psykopati (dyssocial personlighedsforstyrrelse). Hvad kendetegner en psykopats personlighed og adfærd? Skyldes udviklingen af psykopati en arvelig disposition, svigt i opvæksten og/eller strukturer i det senmoderne samfund? Og hvordan afviger psykopatens hjerne og tænkning sig fra det normalt udviklede menneske? I forløbet inddrages en bred palet af psykologiske retninger (herunder repetition af C-niveau-pensum) i forsøget på at forstå psykopatens selvopfattelse, adfærd og manglende empati for mennesker omkring dem. Undervejs prøver vi Hares tests, der bruges til diagnosticering af psykopati og forholder os kritiske dertil.

Overordnede temaer i forløbet:
1) Psykopatens personlighed (fx Hares test)
2) Årsager til psykopati (fx MAOA-genet, omsorgssvigt, senmoderne samfund)
3) Psykopatens tænkning & følelser (fx diverse undersøgelser)
4) Retspsykologi (fx mentalobservation, gerningsmandsprofil og -adfærd)

Læringsmål:
Eleverne skal kunne…
- redegøre for, hvad der kendetegner lidelsen psykopati (dyssocial personlighedsforstyrrelse).
- vurdere hhv. generne, opvæksten og det senmoderne samfunds betydning for udviklingen af psykopati.
- demonstrere kendskab til, hvordan psykopatens tænkning og adfærd differentierer fra normalen.
- perspektivere sin viden om psykopati til retspsykologien i praksis.

Forløbet "Psykopati - når mennesker bliver farlige" berører følgende dele af fagets kernestof:
Udviklingspsykologi:
- Menneskets udvikling i et livslangt perspektiv, herunder betydningen af arv, miljø, køn og kultur
- Tilknytning, omsorg og familiens betydning for udvikling, herunder betydningen af sårbarhed og resiliens

Kognition og læring:
- Følelser og kognition
- Perceptionens og tænkningens betydning for menneskets forståelse af sig selv og omverdenen

Personlighed og identitet:
- Selv, identitet og personlighed
- Individuelle forskelle i livsstil og håndtering af udfordringer, herunder arbejde, stress og coping.

Psykologisk metode:
- Undersøgelsesmetoder, herunder eksperiment, observation, interview og spørgeskemaundersøgelse samt simpel analyse af data

Supplerende stof:
- Klinisk psykologi
- Neuropsykologi
- Retspsykologi

Pensum:
Larsen, Ole Schultz: "Psykologiens veje" (fysisk bog, 3. udgave):
- 323-324: En flodbølge af muligheder
- 464-465: Opvækstens betydning

Riisager, Magnus: "PsykB":
- 309-310: Retspsykologi
- 311: Casen Peter Madsen: gal eller ond?
- 312-313: Psykisk syg eller psykopat?
- 314: Peter Madsens metalobservation
- 314-315: Lovparagraffer
- 315-319: Dyssocial personlighedsforstyrrelse
- 320-322: Hvorfor bliver man psykopat?
- 323: Hjerneskanningsundersøgelse af psykopaters emotionelle reaktioner
- 324-326: Betydningen af erhvervede skader i hjernen
- 345-347: Hvordan tænker psykopater
- 356-359: Den typiske gerningsmand - om gerningsandsprofiler
- 360-361: Adfærdsmønstre hos kriminelle

Riisager, Magnus: "PsykC":
- 228-231: Er der tale om ondskab?

Supplerende materiale:
"Din psykopat!" (dokumentar, afsnit 1+3)
"The Iceman and the psychiatrist" (dokumentar)
"Min indre kode" (dokumentar, særligt uddrag om James Fallon)
"Det moderne samfund fremelsker psykopater", https://www.kristeligt-dagblad.dk/liv-sj%C3%A6l/det-moderne-samfund-fremelsker-psykopater (artikel)
"Professor i psykologi om Peter Madsens sind: 'Det er det skrappeste, jeg har set'", https://www.bt.dk/krimi/professor-i-psykologi-om-peter-madsens-sind-det-er-det-skrappeste-jeg-har-set (artikel)
"Breivik og barndommen", https://www.information.dk/moti/2007/06/psykopatens-tidsalder (artikel)
"Breivik-retssag sætter nyt fokus på massemorders plagede barndom", https://www.dr.dk/nyheder/udland/breivik-retssag-saetter-nyt-fokus-paa-massemorders-plagede-barndom (artikel, uddrag)
"30-årige Sheila er psykopat: De følelser, jeg kender bedst, er irritation og vrede", https://www.kristeligt-dagblad.dk/liv-sjael/sheila-er-psykopat-de-foelelser-jeg-kender-bedst-er-irritation-og-vrede?fbclid=IwAR1cjqz37otZdiivaK7raLkLilp-pl23aPlBRiZaEszYL7AQVRAdvSlH0Jg (artikel, uddrag)
Klip med ubåds-Madsen: https://nyheder.tv2.dk/2017-08-17-det-sagde-peter-madsen-lige-efter-ubaaden-sank
"Hares psykopatitjekliste" (psykopatitest)
"Reading the mind in the eyes" (test af evne til følelsesaflæsning)

Omfang: cirka 90 sider
Indhold
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Det kulturelle møde (CK)

Forløbet belyser de psykologiske problemstillinger, som integrationen af børn og unge fra andre kulturer skaber i det danske samfund. Hvad er kultur? Hvorfor opstår konflikter mellem etniske danskere og nydanskere? Hvilke identitetsmæssige udfordringer kan det give at tilhøre to kulturer? Hvordan fører fordomme til diskrimination? Hvilke faktorer kan føre til - og ud af radikalisering? Eleverne introduceres til klassisk kulturpsykologi, der belyser forholdet mellem etnisk majoritet og minoritet i Danmark. Fokus er på kulturelle forskelle som grundlag for eventuelle konflikter på henholdsvis individ-, gruppe- og samfundsplan. Undervejs arbejdes særligt med tokulturelle unges identitetsdannelse, integration og radikalisering. Forløbet afrundes med udarbejdelsen af en eksamens-synopsis i grupper.

Overordnede temaer i forløbet:
1) Kulturelle forskelle (fx individualistisk vs. kollektivistisk kultur, integration)
2) Tokulturel identitet (fx identitet, tokulturel konflikt)
3) Os og dem (fx fordom, diskrimination, ind- vs. udgruppe, kontaktteori)
4) Radikalisering (fx ekstremisme, radikalisering, hvervning, terrorisme)

Læringsmål:
Eleverne skal kunne…
- redegøre for betydningen af kulturelle faktorer i forhold til menneskers adfærd.
- forholde sig kritisk til, hvordan konflikter mellem kulturer opstår og mindskes.
- belyse de identitetsmæssige udfordringer, som unge nydanskere oplever i Danmark.
- vurdere, hvorfor enkelte unge tager afstand til den danske værtskultur og radikaliseres.
- selvstændigt udarbejde og besvare psykologiske problemstillinger.


Forløbet "Det kulturelle møde" berører følgende dele af fagets kernestof:
Socialpsykologi:
- Social adfærd, gruppepsykologiske processer, inklusion og eksklusion samt social indflydelse
- Social kognition, herunder stereotyper, fordomme og diskrimination
- Kulturpsykologi, herunder kulturelle normer og konsekvenser af globaliseringen for identitet og socialt samspil

Udviklingspsykologi:
- Menneskets udvikling i et livslangt perspektiv, herunder betydningen af arv, miljø, køn og kultur
- Tilknytning, omsorg og familiens betydning for udvikling, herunder betydningen af sårbarhed og resiliens

Personlighed og identitet:
- Selv, identitet og personlighed
- Individuelle forskelle i livsstil og håndtering af udfordringer, herunder arbejde, stress og coping.

Pensum:
Ravn & Wolf: "Psykologi - Fra celle til selfie":
- 207-209: Radikalisering og terrorisme
- 211-216: Personlig bagage m.m.

Larsen, Ole Schultz: "Psykologiens veje" (fysisk bog, 3. udgave):
- 421: Kulturmøder og kulturforskelle
- 422: Etnocentrisme og kulturrelativisme
- 423-426: Kulturmøder
- 430-431: Kulturelle forskelle og konflikter

Pedersen, Christian Skjødt: "Temaer til psykologi":
- 139: Os og dem
- 140-143: Introduktion til "os" og "dem"
- 146-147: Social identitetsteori
- 148-149: Usikkerhed og ekstremisme
-  176-179: Reduktion af fordomme og konflikt

Levander, Martin: "Anvendt psykologi":
- 337-338: Mellem to kulturelle verdner
- 338-340: Identitetsprocesser hos etniske minoritetsunge

Jensen, Charlotte Tieka & Katrine Quorning: "Undersøgelser i psykologi" (ibog):
- c857: Hvem er du?

Beyer et al.: "Samfundsfag C":
- p670: Hofstedes kulturdimensioner

Supplerende materiale:
"Flere etniske unge søger hjælp: Louise fik tæsk for at være for dansk", http://nyheder.tv2.dk/samfund/2016-02-21-flere-etniske-unge-soeger-hjaelp-louise-fik-taesk-for-at-vaere-for-dansk (artikel)
"Jeg bliver aldrig rigtig dansk - og aldrig rigtig arabisk. Men betyder det, at jeg er ingenting?" https://politiken.dk/kultur/art6047688/Jeg-bliver-aldrig-rigtig-dansk-%E2%80%93-og-aldrig-rigtig-arabisk.-Men-betyder-det-at-jeg-er-ingenting  (artikel, uddrag)
"Forsker: Danskere og indvandrere fravælger hinanden", https://www.kristeligt-dagblad.dk/debatindlaeg/forsker-danskere-og-muslimer-fravaelger-hinanden (artikel, uddrag)
"Hjernevask og radikalisering i Grimhøjmoskeen", https://politiken.dk/debat/kroniken/art5561371/Hjernevask-og-radikalisering-i-Grimh%C3%B8jmoskeen (kronik)
"Skoleelever fører religiøs kontrol med hinanden", https://jv.dk/kolding/skoleelever-foerer-religioes-kontrol-med-hinanden-holder-oeje-med-om-kammerater-spiser-svinekoed-gaar-med-nissehue-og-overholder-ramadanen (artikel)
"Kvinder bosat i ghetto-lignende områder oplever væsentlig højere grad social kontrol" (forskning)
"Veje ud af ekstremisme: understøttet exit, løsrivelse og reintegration" ("Kort fortalt", nummer 2, september 2020)
"PerkerDansk: Danskhed" (tv-program, afsnit 2)
"Det splittede Danmark" (tv-program, afsnit 1)
"Angrebet - Omars vej til Krudttønden" (dokumentar, afsnit 1 + uddrag af afsnit 2)
"Kvinderne fra Mjølnerparken" (dokumentar)
"SKAM", (tv-serie, uddrag fra tre afsnit)

Omfang: cirka 90 sider
Indhold
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Feltudersøgelse (CK)

Eleverne udfører gruppevis en psykologisk feltundersøgelse. De arbejder med en af de fire metoder: eksperiment, observation, interview og spørgeskemaundersøgelse. Forløbet indebærer planlægning, udførsel, databehandling og fremlæggelse af undersøgelsen.

Forløbet "Feltundersøgelse" berører følgende dele af fagets kernestof:
Psykologisk metode:
- Undersøgelsesmetoder, herunder eksperiment, observation, interview og spørgeskemaundersøgelse samt simpel analyse af data
Indhold
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Kærlighedens udfordringer (CK)

Forløbet undersøger parforholdets vilkår i det senmoderne samfund. Hvorfor bliver vi forelskede? Hvem tiltrækkes vi af? Hvilken betydning har barndommen for senere kærlighedsrelationer? Er der en sammenhæng mellem personlighed og succes i kærlighed? Hvorfor bliver så mange skilt i dag? Hvilke udfordringer møder det moderne parforhold? Hvordan er det at være i parforhold med en psykopat? Hvad kan der ske, hvis kun den ene partner vil bryde forholdet? Hvordan kan kærlighed blive farligt og hvilke konsekvenser kan det have? Hvordan kan fx psykisk vold spille ind?

Læringsmål:
Eleverne skal kunne…
- inddrage en bred vifte af psykologiske teorier til at forklare forelskelse og kærlighed.
- vurdere opvæksten og personlighedens betydning for kærlighed og parforhold.
- diskutere, hvorfor så mange bliver skilt i det senmoderne samfund.

Forløbet berører følgende dele af fagets kernestof:
Udviklingspsykologi:
- Menneskets udvikling i et livslangt perspektiv, herunder betydningen af arv, miljø, køn og kultur
- Tilknytning, omsorg og familiens betydning for udvikling, herunder betydningen af sårbarhed & resiliens

Kognition og læring:
- Følelser og kognition

Personlighed og identitet:
- Selv, identitet og personlighed
- Individuelle forskelle og håndtering af udfordringer, herunder arbejde, stress og coping

Supplerende stof:
- neuropsykologi

Pensum:
Larsen, Ole Schultz: "Psykologiens veje" (fysisk bog, 3. udgave):
- 310-311: The Big Five
- 71-73: Temperament
- 110-112: Prosocial adfærd
- 113-114: Aggression og raseri

Larsen, Ole Schultz: "Psykologiens veje" (ibog):
- p5473: Hvem bliver vi tiltrukket af?
- p5674: Seksuel selektion og partnervalg
- c12311: Parforholdet

Riisager, Magnus: "PsykB":
- 272-274: Mange slags kærlighed
- 275-276: Syv slags forhold
- 268-270: Tilknytningsstil og problemer i parforhold

Pedersen, Christian Skjødt: "Evolutionspsykologi" (ibog):
- p157: At vælge en partner (uddrag)
- p159: Parforholdet
- c578: Er vi virkelig monogame?

Jensen, Charlotte Tieka & Katrine Quorning: "Undersøgelser i psykologi" (ibog):
- p176: Påvirker din tilknytningsstil dine kærlighedsforhold?
  
Supplerende materiale:
”Kærlighedens laboratorium” (tv-udsendelse, afsnit 2)
”The brain in love” (TED-talk)
”Gift ved første blik” (tv-udsendelse, sæson 1, afsnit 1)
”Ku' godt må godt”, (tv-udsendelse, afsnit 1)
"Din psykopat!" (dokumentar, afsnit 2)
”Jeg blev brudt, men ikke ødelagt af at blive skilt”, https://www.kristeligt-dagblad.dk/liv-sjael/jeg-blev-brudt-men-ikke-oedelagt-af-blive-skilt (artikel, uddrag)
Datingprofiler fra Dating.dk
Selvfunden statistisk data om skilsmisserater m.m.
"Hvad er stalking?" (https://danskstalkingcenter.dk/hvad-er-stalking/)
Socialfaglig definition af psykisk vold i nære relationer: https://levudenvold.dk/viden-om-vold/lovgivningen/socialfaglig-definition-af-psykisk-vold/
Undersøgelse: "De, der savner kærligheden, ødelægger den": http://www.psykonet.dk/fnp/parforhold01
"Fra kærlighed til had - når kærlighed bliver til stalking" (dokumentar)

Omfang: cirka 50 sider
Indhold
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Naturen som terapi- og læringsrum

I dette forløb er fokus på naturen - som terapi- og læringsrum.
Forløbet skifter perspektiv ca. halvvejs.
Første del undersøger mulighederne i naturen som terapirum. Hvorfor og hvordan kan naturen bruges ifm. en terapeutisk proces som reaktion på fx reaktion på det senmoderne samfund og/eller andre potentielle psykiske overbelastninger? Hvordan påvirker naturen generelt mennesker fysisk og psykisk? Og hvorfor?
Anden del undersøger muligheder ved naturen som læringsrum. Hvordan kan naturen og læring kombineres, fx i udeskolen? Hvilke konsekvenser følger med, på godt og ondt, for den enkelte og for en læringsgruppe/klasse? Herunder inddragelse af bl.a. hukommelse, opmærksomhed, lærings- og undervisningsformer, samspils- og motivationsprocesser.

Faglige mål (fra læreplanen i psykologi b-niveau, august 2017)
Eleverne skal kunne:
– redegøre for og kritisk forholde sig til psykologisk viden i form af psykologiske teorier, begreber og undersøgelser og kunne forstå dem i en historisk-kulturel kontekst
– formulere konkrete psykologifaglige problemstillinger i aktuelt stof samt udvælge og anvende relevant psykologisk viden fra forskellige kilder, herunder digitale medier, til at undersøge disse problemstillinger og kunne forholde sig kritisk til den anvendte viden på et fagligt grundlag
– inddrage og vurdere forskellige forklaringer på psykologiske problemstillinger
– redegøre for og kritisk forholde sig til fagets forskningsmetoder, herunder kunne diskutere etiske problemstillinger i psykologisk forskning
– vurdere betydningen af sociale og kulturelle faktorer i forhold til menneskers tænkning og handlinger
– argumentere fagligt og formidle psykologisk viden skriftligt og mundtligt med et fagligt begrebsapparat på en klar og præcis måde

Følgende kernestof indgår i forløbet:
Socialpsykologi
– social adfærd, gruppepsykologiske processer

Udviklingspsykologi
– tilknytning, omsorg og familiens betydning for udvikling, herunder betydningen af sårbarhed og resiliens

Kognition og læring
– psykologiske, sociale, digitale og kulturelle forholds betydning for læring, motivation og hukommelse
– perceptionens og tænkningens betydning for menneskets forståelse af sig selv og omverdenen

Personlighed og identitet
– selv, identitet og personlighed
– individuelle forskelle i livsstil og håndtering af udfordringer, herunder arbejde, stress og coping

Psykologisk metode
– undersøgelsesmetoder, herunder eksperiment, observation, interview og spørgeskemaundersøgelse samt simpel analyse af data.

Supplerende stof:
- Sundhedspsykologi
- Neuropsykologi
- Klinisk psykologi

Larsen, Ole Schultz: ”Psykologiens veje”:
- The Big Five (repetition)
- Den forsigtige og risikovillige type (repetition)
- Menneskets dobbelthed
- Vestens hurtige puls
- Akut og kronisk stress (repetition)
- Stress: Et samspil mellem ydre og indre faktorer (repetition)
- Coping (repetition)
- Læringsformer
- Social-kognitiv læringsteori
- Undervisningsformer
- Samspilsprocesser
- Motivationsprocesser
- Hukommelse (repetition)
- Opmærksomhed (repetition)
- Læringsstile (i-bogen)

Ravn, Flemming & Wolf, Troels: ”Psykologi – fra celle til selfie”:
- Meditation
- PTSD (fra i-bogen, 2024)
- Edgard Dales læringspyramide
- Aktiv involvering fremmer læring
- Motion fremmer læring

Supplerende materiale til naturen som terapirum:
- "Friluftsterapi: Naturen som kur mod stress og angst" (altompsykologi.dk)
- ”Alene i vildmarken” (sæson 4, afsnit 1 – DR, 2020)
- Stress: Virker naturterapi lige så godt som traditionel behandling? (videnskab.dk)
- Soldaterveteraner – Københavns Universitet (ku.dk)
- Stressramte (NEST) – Københavns Universitet (ku.dk)
- Naturbaseret Mindfulness – Københavns Universitet (ku.dk)
- ”6 dage til zen” (DR, 2023 - uddrag af afsnit 2)
- Krigsveteraner i job på Sprogø: Naturen giver ro i hovedet | Sjælland | DR (case)
- https://seminarer.dk/nyheder/tilbage-til-naturen-forskningen-bag-naturterapi/ (Kaplan & Kaplan samt Roger Ulrichs teorier)

Supplerende materiale til naturen som læringsrum:
- "Ny undersøgelse: Børn bliver gladere af at være i naturen" (https://centerforboernognatur.dk/nyhedsmappe/ny-undersoegelse-boern-bliver-gladere-af-at-vaere-i-naturen)
- Folkeskoler med udeundervisning har mere motiverede elever (videnskab.dk)
- "Hvad er udeskole egentlig" (TV2 MIDT-VEST), 20.07.2022 med udeskoleekspert Karen Barfod
- Udeskoler: Træklatring og hulebyggeri kan øge børns læring og trivsel (videnskab.dk)
- Naturfag læres bedst i naturen (videnskab.dk)

Materiale brugt til synopsisøvelse:
- ”Drop nu den telefon! Sådan får du bedst din hjerne til at slappe af”, dr.dk, 7. december 2023
- ”Flyt undervisningen ud i naturen. Det giver sundere, klogere og gladere skolebørn”, Kristeligt Dagblad, 10. august 2023
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Repetition (inkl. metode)

Repetition af forløb.

I løbet af året er der arbejdet med metodisk bevidsthed og kritisk tænkning i psykologifaget. Pensum er et sammenskriv af metode-kapitlerne i grundbøgerne "Temaer til psykologi", "PsykB" og "Psykologiens veje" (samlet 10 sider).

Fokus: kvantitativ vs. kvalitativ data, eksperiment, observation, spørgeskema, interview, tvillingeundersøgelse, længdesnitsundersøgelse, fejlkilder i undersøgelser, kritisk vurdering af undersøgelser og etiske retningslinjer.
Indhold
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer