Holdet 2024 2ps1 - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Munkensdam Gymnasium
Fag og niveau Psykologi C
Lærer(e) Anne Cathrine Lund
Hold 2024 2ps1 (2ps1)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Ondskab
Titel 2 Opvækstens betydning
Titel 3 Unges udfordringer
Titel 4 På skolebænken

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Ondskab

I dette forløb vil vi undersøge, hvad der kan forklare, at nogle mennesker begår ondskabsfulde og diskriminerende handlinger. Hvilke ondskabstyper findes der? Hvordan vores adfærd kan forklares ud fra de sociale grupperinger, vi indgår i. Kan vi få andre til at gøre noget, de ellers ikke ville have gjort? Kan vi selv udføre en handling eller adfærd, som er påvirket af de sociale omstændigheder?

Læringsmål:
Eleverne skal kunne…
– demonstrere et bredt kendskab til fagets stofområder, primært i forhold til det normalt fungerende menneske
– redegøre for og kritisk forholde sig til psykologisk viden i form af psykologiske teorier, begreber og undersøgelser
-demonstrere et elementært kendskab til fagets forskningsmetoder og etiske problemstillinger i psykologisk forskning samt kunne skelne mellem hverdagspsykologi og videnskabelig baseret psykologisk viden
– vurdere betydningen af sociale og kulturelle faktorer i forhold til menneskers tænkning og handlinger
– argumentere fagligt og formidle psykologisk viden med et fagligt begrebsapparat på en klar og præcis måde

Forløbet "Ondskab" berører følgende dele af fagets kernestof:

Socialpsykologi:
- social adfærd, gruppepsykologiske processer og social indflydelse
- stereotyper, fordomme og diskrimination

Udviklingspsykologi:
- Tilknytning, sårbarhed og resiliens

Personlighed og identitet:
- identitet og personlighed
- individuelle forskelle i livsstil og håndtering af udfordringer

Pensum:
Larsen, Ole Schultz: "Psykologiens veje":
- Hvad er en gruppe?
- Intergruppekonflikter
- Roller (uddrag)
- Autoritet og lydighed
- Etiske retningslinjer
- Moralsk frakobling
- Social konformitet og Asch

Ravn & Wolf: "Psykologi - Fra celle til selfie":
• Zimbardo og magt

Supplerende materiale:
- "The Stanford Prison Experiment" (youtube-klip)
- “5 Minute History Lesson, Episode 3: Robbers Cave” (youtube-klip)
- “Asch Conformity Experiment” (youtube-klip)
- ”Hjernevask: Hvornår vil du skade et andet menneske?" (dok, DR)
- "https://www.youtube.com/watch?v=C3mOcgcVRcg (Jane Eliotts eksperiment med blå og brune øjne)
- "Mikkel levede et dobbeltliv som familiefar og hardcore hooligan" (artikel, DR)
- "Gruppen er forpligtet på liv og død" (artikel)
- "Anja efter puttefester" (artikel)
- "Hvordan kan voldelig hooligans stoppes?" (DR, P3) https://www.youtube.com/watch?v=A1AsNqPVLcA
- Hånede uskyldig pige i lukket facebook-gruppe: Det var dagens højdepunkt (klip, TV2) https://nyheder.tv2.dk/samfund/2016-11-04-haanede-uskyldig-pige-i-lukket-facebook-gruppe-det-var-dagens-hoejdepunkt
- "Herlufholms hemmeligheder" (dokumentar)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Opvækstens betydning

I dette forløb vil vi undersøge hvilken betydning opvæksten har for resten af livet.
Hvad betyder, og hvad skal der til for, at man kan tale om en, tilstrækkelig god omsorg? Hvilken rolle spiller tilknytningen mellem barn og omsorgspersonen/personerne for den gode omsorg i de første leveår, og på længere sigt for et menneskes identitet? Hvornår taler man om omsorgssvigt? Hvordan kan man blive mønsterbryder trods en belastet barndom?

Faglige mål:
Eleverne skal kunne:
– demonstrere et bredt kendskab til fagets stofområder, primært i forhold til det normalt fungerende menneske
– redegøre for og kritisk forholde sig til psykologisk viden i form af psykologiske teorier, begreber og undersøgelser
– formulere konkrete psykologifaglige problemstillinger i aktuelt stof samt udvælge og anvende relevant psykologisk viden fra forskellige kilder, herunder digitale medier, til at undersøge disse problemstillinger og kunne forholde sig kritisk til den anvendte viden på et fagligt grundlag
– inddrage og vurdere forskellige forklaringer på psykologiske problemstillinger
– demonstrere et elementært kendskab til fagets forskningsmetoder og etiske problemstillinger i psykologisk forskning samt kunne skelne mellem hverdagspsykologi og videnskabelig baseret psykologisk viden
– vurdere betydningen af sociale og kulturelle faktorer i forhold til menneskers tænkning og handlinger
– argumentere fagligt og formidle psykologisk viden med et fagligt begrebsapparat på en klar og præcis måde

Kernestof:
Udviklingspsykologi:
– menneskets udvikling, herunder betydning af arv, miljø, køn og kultur
– tilknytning, sårbarhed og resiliens

Personlighed og identitet
– identitet og personlighed
– individuelle forskelle i livsstil og håndtering af udfordringer, herunder stress og coping.

Teori:
"Psykologiens Veje"
- Bowlby og Ainsworth
- Risiko og resiliens
- Børns reaktioner på omsorgssvigt
- Daniel Stern (det begyndende selv, det subjektive og kerneselv)

"Gyldendals Psykologihåndbog"
- s. 53-56: Winnicot

"Pyskologi - Fra celle til selfie":
- s. 11-12: Den gode omsorg
- s. 12-18: Omsorgssvigt

Supplerende materiale:
- Harlows monkeys: https://www.youtube.com/watch?v=_O60TYAIgC4
- The Strange Situation: https://www.youtube.com/watch?v=QTsewNrHUHU
- Still face experiment: https://www.youtube.com/watch?v=apzXGEbZht0
- "Er du mors lille dreng?" (TV", dokumentarfilm)
- "Sådan overlever du en lortebarndom" (DR, dokumentarfilm)
- Case om Preben (Kilde: Levander mfl.: Anvendt Psykologi, Systime 2006.)
- Undersøgelse: "Hvordan gik det de rumænske børnehjemsbørn?" (Undersøgelser i psykologi, Systime)
- Undersøgelse: ”Påvirker din tilknytningsstil dine kærlighedsforhold” (Undersøgelser i psykologi, Systime)
- "Rovdyret sidder stadig i mig" (artikel, Politiken)
- Klip fra "Sporløs": https://www.dr.dk/drtv/se/sporloes_-rumaenien_-foraeldreloes-ser-fortiden-i-oejnene_481457 (16:30-26:30)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Unges udfordringer

I dette forløb vil vi undersøge unges identitet og personlighed i det senmoderne samfund. Vi vil undersøge, hvilke årsager der kan være til, at rigtig mange unge oplever mistrivsel. Hvad vil det sige at være ung i dag? Hvor stor betydning har venner og gymnasieuddannelse for identitet? Hvordan hænger personlighed sammen med at klare sig godt i en præstationskultur? Hvad oplever gymnasieelever som stressende? Hvilken rolle spiller de sociale medier i unges liv? Hvordan tackles udfordringer i ungdomsårene?

Faglige mål:
Eleverne skal kunne…
– demonstrere et bredt kendskab til fagets stofområder, primært i forhold til det normalt fungerende menneske
– redegøre for og kritisk forholde sig til psykologisk viden i form af psykologiske teorier, begreber og undersøgelser
– formulere konkrete psykologifaglige problemstillinger i aktuelt stof samt udvælge og anvende relevant psykologisk viden fra forskellige kilder, herunder digitale medier, til at undersøge disse problemstillinger og kunne forholde sig kritisk til den anvendte viden på et fagligt grundlag
– inddrage og vurdere forskellige forklaringer på psykologiske problemstillinger
– vurdere betydningen af sociale og kulturelle faktorer i forhold til menneskers tænkning og handlinger
– argumentere fagligt og formidle psykologisk viden med et fagligt begrebsapparat på en klar og præcis måde
– demonstrere viden om psykologis identitet og metoder og behandle problemstillinger i samspil med andre fag.

Kernestof:
Socialpsykologi:
- Social adfærd, gruppepsykologiske processer og social indflydelse
- Kommunikation i sociale sammenhænge og på digitale medier

Udviklingspsykologi:
- Menneskets udvikling, herunder betydningen af arv, miljø, køn og kultur

Kognition og læring:
- Perceptionens og tænkningens betydning for menneskets forståelse af sig selv og omverdenen

Personlighed og identitet:
- Identitet og personlighed
- Individuelle forskelle i livsstil og håndteringen af udfordringer, herunder stress og coping

Supplerende stof:
- det praksis- og anvendelsesorienterede
– arbejds- og erhvervsrelaterede perspektiver

Pensum:
"Psykologiens Veje" af Ole Schultz Larsen (Systime, 2018):
- Ungdom
- The big five
- En flodbølge af valgmuligheder
- Stress – akut og kronisk stress
- Stress – et samspil mellem ydre og indre faktorer
- Den forsigtige og den risikovillige type
- Cooping
- Sociale arenaer, roller og identitet

"Psykologi – fra celle til selfie" af Flemming André, Philip Ravn og Troels Wolf (Colombus, 2015):
- Erikson: livslang identitetsskabelse (ungdomsfasen)

"PsykC - Grundbog til psykologi på C-niveau" af Magnus Riisager (Frydenlund, 2021):
- Identitetsdannelse og sociale medier

"Temaer i psykologi - Grundbog til C-niveau" af Christian Skjødt Pedersen (Systime, 2024)
- Det virtuelle samvær

Supplerende stof:
- Personlighedstest (The big five)
- "Min indre kode" (dokumentarfilm)
- "Presset ungdom" (TV2, dokumentarfilm, afsnit 1, 2023)
- "Limbo - når sabbatår er fucked" (dokumentar, DR)
- Artikel: "Jeg skal præstere det bedste hele tiden" af Marie Rodleder, i Gymnasieskolen no.1, 2019
- "Alexander er en fiasko" (DR, 2017: https://www.dr.dk/drtv/se/tvaers_-alexander-er-en-fiasko_239852)
- "Stressede gymnasiepiger er konstant på mobilen" (12. juni 2017,  https://gymnasieskolen.dk/stressede-gymnasiepiger-er-konstant-paa-mobilen)
- Analyse af jobopslag på internettet (fokus på personlighedstræk)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 På skolebænken

I dette forløb vil vi undersøge, hvordan hjernen fungerer, når den skal lære nyt. Hvad betyder opmærksomhed for indlæring? Kan man optimere sin hukommelse? Hvilken indflydelse har samspilsprocesser for læring? Og hvilke andre måder kan vi lære på? Hvordan motiveres vi til at opnå læring? Hvilke faktorer skaber muligheder og udfordringer, når vi er 'på skolebænken'?

Faglige mål:
Eleverne skal kunne:
– demonstrere et bredt kendskab til fagets stofområder, primært i forhold til det normalt fungerende menneske
– redegøre for og kritisk forholde sig til psykologisk viden i form af psykologiske teorier, begreber og undersøgelser
– formulere konkrete psykologifaglige problemstillinger i aktuelt stof samt udvælge og anvende relevant psykologisk viden fra forskellige kilder, herunder digitale medier, til at undersøge disse problemstillinger og kunne forholde sig kritisk til den anvendte viden på et fagligt grundlag
– inddrage og vurdere forskellige forklaringer på psykologiske problemstillinger
– vurdere betydningen af sociale og kulturelle faktorer i forhold til menneskers tænkning og handlinger
– argumentere fagligt og formidle psykologisk viden med et fagligt begrebsapparat på en klar og præcis måde

Kernestof:
Socialpsykologi:
– stereotyper, fordomme og diskrimination

Udviklingspsykologi:
– menneskets udvikling, herunder betydning af arv, miljø, køn og kultur

Kognition og læring:
– psykologiske, sociale, digitale og kulturelle forholds betydning for læring, motivation og hukommelse
– perceptionens og tænkningens betydning for menneskets forståelse af sig selv og omverdenen


Pensum:
Larsen, Ole Schultz: "Psykologiens veje":
- Opmærksomhed
- Hukommelse
- Tænkningens udvikling (s. 205 + 227)
- Social indlæringsteori (Albert Bandura)
- Social-kognitiv læringsteori (Albert Bandura)
- Samspilsprocesser (Vygotsky)
- Motivationsprocesser

Riisager, Magnus: "PsykC":
- Opmærksomhed i en digitaliseret verden
- Selvbestemmelsesteorien (Ryan & Deci)
- Personlighedstyper: samvittighedsfuld

Wolf & Ravn: "Psykologi - fra celle til selfie"
- Edgar Dales læringspyramide

Supplerende materiale:
- "Lærere glemmer at arbejde med elevers hukommelse" (artikel)
- ”På efterskolen lægger eleverne mobiltelefonen fra sig” (artikel, uddrag)
- Hukommelsestest
- Opmærksomhedstest: https://www.youtube.com/watch?v=JQN0v2NqN1g&t=2s
- Opmærksomhedstest: https://www.youtube.com/watch?v=KB_lTKZm1Ts
- ”Sådan motiveres eleverne i skolen” (artikel og undersøgelse, videnskab.dk)
- "Udeskoler: Træklatring og hulebyggeri kan øge børns læring og trivsel" (artikel, case: https://videnskab.dk/kultur-samfund/udeskoler-traeklatring-og-hulebyggeri-kan-oege-boerns-laering-og-trivsel)
- ”Sådan husker hjernen det, den lærer”, Kristeligt Dagblad, 23. november 2011 (uddrag).
- ”Hjemmelektiehjælp giver øget skoleglæde”, Red Barnet Ungdom, 2016.
- "Lærer: Jeg opdagede hurtigt, hvordan jeg fik børnenes opmærksomhed, næsten uanset hvad de havde gang i" (https://politiken.dk/debat/kroniken/art9235571/Jeg-opdagede-hurtigt-hvordan-jeg-fik-b%C3%B8rnenes-opm%C3%A6rksomhed-n%C3%A6sten-uanset-hvad-de-havde-gang-i)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer