Holdet 2024 Ke/v - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Munkensdam Gymnasium
Fag og niveau Kemi B
Lærer(e) Henrik Kruse
Hold 2024 Ke/v (1v Ke, 1v KeØ, 2v Ke, 2v KeØ)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Grundstoffer
Titel 2 Mængdeberegninger - koncentration
Titel 3 Ionforbindelser
Titel 4 Blandinger
Titel 5 Syre-basereaktioner
Titel 6 Redoxreaktioner
Titel 7 Organisk del 1
Titel 8 Hvor hurtig forløber kemiske reaktioner ?
Titel 9 Kemisk ligevægt.
Titel 10 Organisk kemi del 2
Titel 11 Mad og ølbrygning
Titel 12 Syre-basereaktioner del 2
Titel 13 blandet opsamling
Titel 14 farver og spektrofotometri og eksamensforberedelse
Titel 15 Komplekser og jern

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Grundstoffer

kort historisk blik på tidligere kemi.
Introduktion til det periodiske system og de enkelte atomer og deres opbygning.
Eleverne skal kunne beskrive et grundstofs elektronstruktur ud fra oplysningerne i DPS og forstå og forklare den overordnede opbygning af DPS med udgangspunkt i termerne perioder og (hoved)grupper.
Eleverne har set et reaktionsskema, og kender forskel på reaktanter og produkter.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Mængdeberegninger - koncentration

Stofmængde beregninger ud fra masse, molarmasse, koncentration og volumen. Ækvivalente mængder og IKKE ækvivalente mængder  i forhold til konkrete reaktionsskemaer.
Der opstartes på koncentration ud fra masse og volume procent, da disse begreber skal benyttes i det flerfaglige forløb med biologi om ioner.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Ionforbindelser

Elektronstruktur, simple ioners "opståen". Sammensatte ioner, krystalvand, ionforbindelser(salte), formelenhed, mærkning af farlie kemikalier.
Egenskaber ved ionforbindelser, opløselighed, evnen til at lede strøm når forbindelsen er opløst i vand. Letopløselighed og tungtopløselighed og fældningsreaktioner.
Definition af endoterme og exoterme reaktioner.
I forløbet laves et flerefaglig kort forløb med biologi.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Blandinger

Homogen, hetrogen , masse og volumen procent + ppm +ppb, stofmængdekoncentration (koncentratiln) - formel og aktuel. Fremstilling af opløsninger med målekolbe, fortyndinger med pipette og målekolber.
Mættet, umættet og over mættede opløsninger.
Titreranalyse - hvor der arbejdes igen med øvelsen "Mordsted - fældningsreaktion" fra det tværfaglige samarbejde med biologi - nu laves beregningerne "rigtig" kemisk set.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Syre-basereaktioner

Definition af syre og base.Mono, di og tri hydronesyrer præsenteres.
Ligevægt omtales ved ikke stærke syrers reaktion med vand.
Inddeling af syreres og basers evne til at reagere med vand.
pH-begrebet - definition.
Måling af pH og syre-basetitreringer - kolorimetrisk og potentiometrisk.
Øvelse med eddikesyre og hvorfor er citroner mere sure end appelsiner? - den første som rapport.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Redoxreaktioner

Definition af reduktion og oxidation samt redoxreaktion.
Definition af oxidationstal og anvendelse af dem til afstemning af reaktionskemaer. Spændingsrækken og redoxtitreringer.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Organisk del 1

Alkaner og ders egenskaber (fysisk og kemisk).
Alkener  og ders egenskaber (fysisk og kemisk), og fremstilling af dem.
Alkyner, cycloalkaner og cycloalkener.
Aromatiske carbonhydrider
Alkoholder og carboxylsyre - indledende.
Græseværdi, sikkerhed, mærkning af organiske forbindelser - ved eksempler.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Hvor hurtig forløber kemiske reaktioner ?

Definition af gennemsnitlig og øjebliklig reaktionshastighed. Både ud fra forbrug af reaktanter over tid og dannelsen af produkter over tid.
Hvad har betydning for reaktionshastigheden: Koncentration af reaktanter, overfladeareal ved hetrogen reaktioner, temperaturens betydning, katalysatorer og inhibitor.
Introduktion til reaktionsmekanisme og forløbet af elementarreaktioner. Bi og unimolekylær elementarreaktioner er omtalt.
Energiprofil for reaktion og elementarreaktion er omtalt/vist grafisk.
Der er laver screen cast over forsøg med saltsyre og thiosulfat.
yderlig er der lavet forsøg med skumpølser, med katalase (kartoffel og lever) samt med KI(aq) og KMnO4(aq)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Pararbejde

Titel 9 Kemisk ligevægt.

Kemisk ligevægt og dynamisk ligevægt defineres. Ligevægtskonstanten og reaktionsbrøken opskrives. Ligevægt og ikke ligevægt introduceres og ligevægtsloven. Hvad "fortæller" størrelsen på ligevægtskonstanten omtales. Begreberne "holdbar" og "ustabilt" introduceres.
Diverse indgreb i en ligevægt omtales: ændring af koncentrationer i reaktionen, temperaturændring, volumenændring. Eksempler på beregning af forskydning i en ligevægt.
Le Chateliers princip introduceres og benyttes til at omtale forskydning i ligevægt.
Der laves rapport over forsøget med Le Chateliers princip.
Opløsningsmidlet som reaktinsdeltager og stofmængdebrøk introduceres.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 10 Organisk kemi del 2

Carbonhydriders opbygning, intermolekylærer bindinger, forbrændingreaktion, substitutionsreaktion(også aromatiske), additionsreaktion, eliminationsreaktion,

Karakteriske grupper / funktionelle grupper :
Hydroxygruppen, alkoholer - navngivning, fremstilling, fysiske og kemiske egenskaber.
Intro om etherer - kondenstationsreaktionen.
Oxoforebindelser, aldehyder og ketoner - navngivning, fremstilling, fysiske og kemiske egenskaber.
Carboxylsyrer - navngivning, fremstilling, fysiske og kemiske egenskaber.
Estere - navngivning, fremstilling, fysiske og kemiske egenskaber.
Navngivningsregler - hirakie mellem de funktionelle grupper.
I forbindelse med forbrænding er der set på CO_2 fangst, både hvad det er, og om "nord lys" i norge, hvor CO_2 lagres i undergrunden.

I forbindelse med studieturen besøges et bryggeri i Lissabon, hvor der både vil være gennemgang af produktion og små smagsprøver.
Yderlig vil vi besøge spildevandsrensning hvor vi skal se hvordan spildevand renses kemisk og biologisk.
I forbindelse med besøg på Lisabon aquarium har vi talt lidt om saltkoncentration.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 11 Mad og ølbrygning

Carbohydrater, mono, di og polysaccharider.
Ølbrygning ud fra malt, humle og gær. Lidt teori om betydningen af humlen og gæren for smag af øllen.
Alkohol bestemmelse i den dannede øl vha. gaschromatografi og stofmængde beregning af før og efter masse af kolbe med urt (måler masse af CO2 der forsvinder, og beregnes så hvad vol% af alkohol er i øllen)
Kobling til diverse funktionnelle grupper og stofklasser fra den organiske kemi.
Yderlig omtales kort om aminosyrer og proteiner. Fedtstoffer er kort omtalt i forbindelse med at halvdelen har lavet et forløb sammen med 8 klasse på Kolding Realskole (undervoist og lavet sæbe i kemi-lab). Fedtstoffer repeteres og der navngives, mens forsæbingstal og iodtal introduceres.
I forløbet er der lavet SRO med biologi om ølproduktion. Der er set på carbohydrater, enzymer(bio) og specielt i kemi på metodiske tilgange for at kunne bestemme alkoholprocenten i den færdige øl. Gaschromatografi er benyttet til vol% bestemmelse (og OG / FG, massebestemmelse af CO2 dannet ved gæringen og ud fra det vol% i øllen)
Alt om isomeri er enten taget i dette forløb eller samlet op sidst på året. Følgende om isomeri:
Struktur isomeri: kædeisomeri, stillingsisomeri, funktionsisomeri
Stereoisomeri: geometriske isomere (cis/trans og E/Z), spejlbilledeisomere, herunder: asymmetrisk carbonatom, chiralt center, R og S navngivning optisk aktiv, racemisk blanding,, asymmetrisk syntese, fischerprojektion. Og diastereomeri og thalidomidkatastrofen
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Syre-basereaktioner del 2

Definition af syre og base.Mono, di og tri hydronesyrer præsenteres.
Ligevægt omtales ved ikke stærke syrers reaktion med vand.
Inddeling af syreres og basers evne til at reagere med vand.
pH-begrebet - definition.
Måling af pH og syre-basetitreringer - kolorimetrisk og potentiometrisk.
Kort omtale af amfolytter og puffersystemer og hvordan beregnes pH i de to situationer. Puffersystemer og puffere og Bjerrumdiagram er ikke gennemgået. Kun hvad en puffer er og hvordan pH beregnes i en pufferopløsning er omtalt.
Øvelse med "hvilken syre - hvilken base" og "rødkålsindikator" og potentiometrisk titrering af eddikesyre i eddike.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 blandet opsamling

Der bliver samlet op på de sidste ting om kost og isomeri.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 farver og spektrofotometri og eksamensforberedelse

I forløbet omtales:
Organiske stoffer med farve, herunder konjugerede dobbeltbindinger, chromoforegrupper, auxochromegrupper (farmodificerende) og eksempler på skoffer med farver og bølgelængde kontra farve, absorband og spektrofotometri (en analytisk metode, der måler et stofs koncentration ved at analysere, hvor meget lys det absorberer ved specifikke bølgelængder). I NV er der lavet forsøg med bestemmelse af Brilliant Blue FCF i en Powerrade (i dette forløb er kun regnet på data).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Komplekser og jern

Kort forløb om : Hvad forstås ved et kompleks og korrosion og jerns biologisk betydning.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer