Holdet 2024 fy/d - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 2024 fy/d - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2024/25
Institution	Munkensdam Gymnasium
Fag og niveau	Fysik C
Lærer(e)	Anders Krogh Thomsen, Sonny Krag
Hold	2024 fy/d (1d fy)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Forløb#1 Energi
Titel 2	Forløb#2 Bølger - Lyd
Titel 3	Forløb#3 Bølger - Lys og Bohrs atommodel
Titel 4	Forløb#4 - Verdensbilleder
Titel 5	Forløb#5 Vores Solsystem
Titel 6	Forløb#6 Universet og Hubbles lov

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Forløb#1 Energi Energi Effekt Varmefylde Smeltevarme Fordampningsvarme Mekanisk energi kinetisk- og potentiel energi nyttevirkning princip for kraftværker Forsøg: Vandets varmefylde Varmefylde for et lod Smeltevarme for is/vand Fordampningsvarme vand frit fald bold
Indhold	Kernestof: Orbit C; sider: 46-58, 64-69 Læselektien er overlap ift sidste lektie. Vi skal udføre øvelsen s 53. Sonnys Naturvidenskab website - Energi Samme læselektie som sidst - vi skal udføre øvelserne for smelte- og fordampningsvarme.Se videoerne V5 og V6 om fordampningsvarme og smeltevarme: Se de videoer vi har været igennem indtil videre. I skal i dette modul ud til rulletavler og udlede teori for:1) varmefylde for vand forsøget2) varmefylde for et andet stof3) smeltevarme og fordampningsvarmeVi laver databehandling af forsøgene og opg Sharing Link Validation Få installeret "Logger Pro". Link lagt ud ved sidste lektion. Se video 7 om mekanisk energi og læs nedenstående lektie (var også læselektie til sidste modul).
Omfang	Estimeret: 8,00 moduler Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	Forløb#2 Bølger - Lyd Bølger generelt: Længde- og tværbølger Amplitude, frekvens, periode, bølgelængde, bølgehastighed Lyd og lydens hastighed Svingninger på en streng bølger i åbne og halvåbne rør Forsøg Svingninger på en streng Svingninger i åbne- og halvåbne rør
Indhold	Kernestof: Orbit C; sider: 70-72, 75-88, 107-114, 118-127 Sonnys Naturvidenskab website - Energi Samme lektie som til i går - mandag.Vi afslutter energi-forløbet i dag.Næste modul starter vi 'bølger' op. data frit fald bold dec 2024 databehandlet.xlsx NU går vi i gang med bølger! (c:Jeg gennemgår 76-80 (Lav opgave 201 og 202). Og så gennemgår jeg 83-88 (som er en ny lektie). Lav til og med opgave 205 (måske nåede i færdig i undervisningen?).Læselektien er den samme som sidste modul Se video 1. Tag noter til den Sonnys Naturvidenskab website - LydSe video 3 og 4. Teoriopstilling til lyd i åbne- og halvåbne rør. Vi skal arbejde lidt med formlen for svingninger på en streng fra sidste gang.Jeg udleder derefter for svingninger i rør (som er anderledes da det er lufttrykændringer)...rør, som kunne være alle blæseinstrumenter. Samme lektie som sidst. Så fik du ikke set de to videoer, så få dem set nu.Vil også anbefale at få genset den første video om svingninger på en streng, nu hvor det er gennemgået (og derfor er nemmere at forstå i denne omgang). Vi skal lave de to forsøg:1) Svingninger på en streng2) Svingninger i åbne og halvåbne rør.Så lektier er se/gense video 1, 3 og 4 til de tre forsøg (video 2 skal I se som forberedelse til databehandling gangen efter). Sonnys Naturvidenskab website - Lyd Hvis der stadig er videoer under lydforløbet I ikke har set, så få dem set. Alle de 4 første videoer er relevante at få set. Jeg gennemgår teorien for svingninger i halvåbne rør.Jeg repeterer, efter behov, teorien svingninger på en streng/snor og svingninger i åbne rør (det kommer automatisk, da jeg tager udgangspunkt i her ift. svingninger i halvåbne rør). Lad os få samlet op på lydforløbet.Jeg har rettet jeres journaler, se dem igennem. En hel del af lektien er 'opgaver'. Dem springer du over.
Omfang	Estimeret: 5,00 moduler Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	Forløb#3 Bølger - Lys og Bohrs atommodel Lys som bølger interferens diffraktion Fotoelektrisk effekt fotonenergi optisk gitter og gitterligningen Laserlys gennem optisk gitter. Rutherfords atommodel Bohrs atommodel og Bohrs postulater Brintatomets energiniveauer og brintatomets spektrum Øvelser optisk gitter og laserpen Brintatomets spektrum - forsøg med brintlampe
Indhold	Kernestof: Orbit C; sider: 134-140, 172-180 Jeg gennemgår gitterligningen i nedenstående video 3, som man evt. kan se i stedet? Samme lektie som til sidste modul (om optisk gitter), samt...(se nedenfor).I dag laver vi forsøget med laser gennem optisk gitter. Sonnys Naturvidenskab website - Atomfysik Se video 6 og 7 (stort set det jeg gennemgik i sidste modul). Se Video 8 brintatom energier.xlsx
Omfang	Estimeret: 8,00 moduler Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	Forløb#4 - Verdensbilleder Aristoteles Det Geocentriske verdensbillede Aristoteles fysik Erathostenes Jorden er rund og retrograd bevægelse Ptolemæus Epicykler Kopernikus Det Heliocentriske verdensbillede Tycho Brahe Præcise målinger, parallakse, Super Nova og Meteor. Tycho Brahes verdensbillede Kepler (Tycho Brahes elev) Keplers 3 love Galilei Galileo Månen, Jupiters måner, Venus' faser Naturvidenskabens fader Newton Newtons lov og gravitationsloven Matematisk beskrivelse af verdensbilledet ( Keplers love - deduktivt
Indhold	Kernestof: Orbit C; sider: 218-222, 240-242 Luk fysikken ind Fysik C.pdf Læs s. 13-15 i ovenstående vedhæftede fil. Læs desuden nedenstående tekst igennem (uden opgaverne). Læs til og med s. 19 i teksten 'luk fysikken ind' som jeg lagde ud til jer i sidste modul (den ligger i øvrigt også i vores OneNote under 'verdensbilleder'. Læs om parallakse. Læs også s. 20 og 21 i pdf-dokumentet "luk fysikken ind". Læs s. 163-172 i vedhæftede dokument (der er mange billeder og figurer).Vejen til fysik AB1.pdf
Omfang	Estimeret: 6,00 moduler Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5	Forløb#5 Vores Solsystem Solsystemets dannelse Keplers- og Newtons love. dag/nat årstider polarcirkler og vendekredse forårs- og efterårsjævndøgn månens faser sol- og måneformørkelser månens dannelse månens bundne bevægelse, samme side der vender mod jorden, månen fjerner sig fra jorden. Milankovitch og variation af ellipsens excentricitet, hældning og præssesion. Goldie-lock og betingelser for liv "Hvad gik galt på Venus og Mars"?
Indhold	Kernestof: Origin of the Solar System Se ovenstående video. Tag stikords-noter til den. Ingen lektie Orbit C; sider: 218-228 image.png Mere om månen og dens bundne bevægelse.Vi skal også høre om vores naboplaneter, Mars og Venus. Hvad gik galt ift. udvikling af liv på vores naboplaneter? VIGTIG lektie:Se videoerne og skriv nogle få stikord til "hvorfor er der ikke liv på Venus henh. Mars"? Der har være flydende vand på Mars...hvorfor er der ikke vand på Mars længere? Hvad er der sket (så betingelserne for liv er blevet meget dårliger
Omfang	Estimeret: 8,00 moduler Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6	Forløb#6 Universet og Hubbles lov Afstande i universet parallaksemetoden - (parallakse aktivitet på P-plads) Størrelsesklasser Cepheidere og Henrietta Leavitt Rødforskydning Hubbles lov Big Bang
Indhold	Kernestof: Orbit C; sider: 229-266 Få samlet op på det vi snakkede om i sidste modul Parallaksemetoden har I hørt om og læst om tidligere (så læs det som en 'genopfriskning'). Der er mange figurer og opgaver (som skal springes over).
Omfang	Estimeret: 3,00 moduler Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb