Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
|
2024/25
|
Institution
|
Munkensdam Gymnasium
|
Fag og niveau
|
Samfundsfag C
|
Lærer(e)
|
Morten Andersen
|
Hold
|
2024 sa/z (1z sa)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel
1
|
Ulighed og velfærd
Formål med forløbet:
Forløbet skal give indblik i karakteren og graden af ulighed og fattigdom i Danmark, herunder ulighed mellem de sociale klasser og ulighed mellem køn.
Desuden vil forløbet give indblik i forskellige holdninger til uligheden, særligt ideologiernes opfattelse af ulighed. I forlængelse heraf vil eleverne arbejde med de tre velfærdsstatsmodeller samt velfærdsstatens udfordringer - og vurdere om velfærdsstatens udvikling vil have konsekvenser for uligheden i Danmark.
Faglige mål: (Hvad skal i kunne?)
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
- undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet
- formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
Kernestof: (Hvad skal i vide noget om)
- Sociologi og økonomi
- sociale og kulturelle forskelle
- velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
Kernebegreber:
- Ulighed
- Indkomstulighed, chancelighed, resultatlighed
- Absolut og relativ fattigdom
- Sociale klasser
- Social arv - social mobilitet
- Funktionalisme
- Bourdieu's teori
○ Kapitaler
○ Habitus
○ Felt
- Ressourcebeholdere
- Ideologierne
○ Liberalisme
○ Konservatisme
○ Socialisme
○ Socialliberalisme
○ Socialdemokratisme
○ Grøn ideologi
- Stat, marked og civilsamfund
- Velfærdsstatsmodellerne
○ Universel
○ Residual
○ Korporativistisk
- Velfærdsstatens finansiering
- Velfærdsstatens udfordringer
○ Demografisk udvikling
○ Arbejdsudbuddet
○ Forsvar og klima
○ Individualisering og forventninger
- Opkvalificerings- og stramningsstrategi
- Konkurrencestaten
- Flexicurity-modellen
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
2
|
Økonomi og klimakrise
Formål med forløbet:
I forløbet Økonomi og klimakrise arbejder eleverne med økonomien som fagområde og med de økonomiske fagbegreber og sammenhænge. Der er særlig fokus på forholdet mellem mikro- og makroøkonomi, på hvordan man måler og vurderer økonomien, og på hvordan økonomien kan stimuleres ved forskellige økonomiske politikker. Endelig arbejder elever også med forholdet mellem økonomi, bæredygtighed og klimakrise - og kommer med løsningsforslag til klimakrisen.
Faglige mål: (Hvad skal i kunne?)
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
- formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
Kernestof: (Hvad skal i vide noget om?)
- det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter.
Kernebegreber:
- Mikro- og makroøkonomi
- Indtægter og udgifter - rådighedsbeløb og prioriteringer
- Maslows behovspyramide
- Markedet - udbud og efterspørgsel - markedsligevægt
- Eksternaliteter
- Det økonomiske kredsløb
- De økonomiske mål
○ Vækst i BNP
○ Lav arbejdsløshed
○ Lav inflation
○ Lav CO2 udledning
○ Lighed
○ Ligevægt på betalingsbalance
○ Balance i statsbudgettet
- Konjunkturer
- Økonomiske politikker
○ Finanspolitik
○ Pengepolitik
○ Strukturpolitik
- Bæredygtighed og klimakrise
- Markedsløsninger, Grøn BNP/Afkobling, Vækstkritik
- Dougnut-modellen
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
3
|
Politik og demokrati
Formål med forløbet:
Forløbet skal med udgangspunkt i et kort forløb om samtykkeloven give et indblik i det politiske system og dansk politik lige nu. Der vil være særlig fokus på demokratiets vilkår og på forholdet mellem partierne og vælgerne - med en afsluttende vurdering af om demokratiet er udfordret eller truet.
Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold
- formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
- argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.
Kernestof:
- politiske partier i Danmark og politiske ideologier
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng
- politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene.
- kvantitativ og kvalitativ metode.
Kernebegreber:
- Samtykkeloven
- Lovgivningsprocessen
- Kvantitativ og kvalitativ metode
- Demokrati (repræsentativ og direkte)
- Konkurrence- og deltagelsesdemokrati
- Medborgerskab (Rettigheder og pligter)
- Fordelings- og værdipolitik
- Partityper (klasse-,catch all og markedspartiet)
- Vælgeradfærd
○ Downs model
○ Issue-voting
○ Socio-økonomiske faktorer (køn, alder, uddannelse)
- Partiadfærd
○ Downs model
○ Strøms model
○ Molins model
- Den parlamentariske styringskæde
- Mediernes rolle i den reelle styringskæde
○ Medialisering
○ Politisk kommunikation (priming, framing og spin)
- Interesseorganisationers rolle i styringskæden
- EU's rolle i dansk politik
- Magtformer
- Eastons model over politik
- Demokratiets udfordringer
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
13 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/207/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64924138719",
"T": "/lectio/207/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64924138719",
"H": "/lectio/207/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64924138719"
}