Holdet 2024 ol/b - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Munkensdam Gymnasium
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e) Pia Schmidt Lorenzen
Hold 2024 ol/b (3b ol)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Tragedien Ødipus
Titel 2 Kvindeportrætter hos Homer
Titel 3 Filosofi: Seneca og Stoicismen
Titel 4 Arkitektur
Titel 5 Mennesket & Naturen

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Tragedien Ødipus

Tragedien Kong Ødipus skrevet af Sofokles omkring 430-20 f.Kr. oversat af Foss (1977) læses, analyseres og fortolkes på nær korsangene. Fokus er på tragediegenren, skæbnebegreberne fatum og fortuna, miasma, tragisk ironi, hybris. Aristoteles' dramateori: Mythos, hamartia, peripeti, agnorisis, pathos, katarsis, den tragiske helt.

Vi diskuterer, hvorledes tragedien minder om en krimi, hvor sprorene efter en forbrydelse afsløres gradvist. Dele af tragedien ser vi som teater https://warwick.ac.uk/fac/arts/classics/research/outreach/dramafestival/oedipusrex/
Eleverne remedierer dele af tragedien ved at "opdatere" scener fra 1. og 2. epeisodion.

Perspektiverende tekst: Uddrag af teaterstykket "FORBRÆNDT " af Wajdi Mouawad (2018).  Vi har læst dele af SCENE 2.  DEN SIDSTE VILJE  (ADVOKAT LEBEL, TVILLINGERNE) Stykket bygger på Ødipus myten sat ind i vores moderne tid, hvor to tvillinger Jeanne og Simon mister deres mor,  og mødet hos advokaten bliver begyndelsen på en følelsesladet opdagelsesrejse i morens, men også deres egen, historie. ...

Faglige mål:
-analysere og fortolke oversatte græske og romerske tekster i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur
-identificere, forklare og forholde sig til væsentlige begreber og tanker i de behandlede tekster overveje, hvorledes antikken har sat sig spor i efterantikke perspektivtekster og -monumenter
-demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
-oversatte tekster fra den græsk-romerske oldtid. Hovedvægten lægges på Grækenland i klassisk tid, dog således at både Homer og romersk litteratur skal indgå  
-antikkens kulturelle betydning, historisk og aktuelt.

Estimeret omfang: 35 ns.
https://ordnet.dk/ods anvendt
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Kvindeportrætter hos Homer

Forløbet tager udgangspunkt i Ann Bolbjerg Øes bog " Hun - kvinder i græsk og romersk litteratur" (2023)
Vi læser om Homers portrætter af kvinderne Chryseis, Helena, Andromache og Penelope.
Genren epos og dens særlige kendetegn f.eks. daktylisk hexameter, musepåkaldelse etc. Homeriske stiltræk: episk formelsprog, epitet, homeriske lignelser, patronymikon,
antropomorfisme, areté, bia, do ut des, kleos, kydos, metis, moira, personificering, teofani, timæ, hybris og nemesis.

Chryseis: Iliaden 1. sang vers 1-187
Helena: Iliaden 3. sang vers 15-180
Andromache: 22. sang vers 395-514
Penelope: Odysseen 23. sang vers 1-240

Moderne perspektiverende tekst: Sheila AAkeson" Det andet køn i Iliaden og Odysseen"(2021)

Faglige mål:
-analysere og fortolke oversatte græske og romerske tekster i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur    
-demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernestof:
-oversatte tekster fra den græsk-romerske oldtid. Hovedvægten lægges på Grækenland i klassisk tid, dog således at både Homer og romersk litteratur skal indgå  
-væsentlige sider af antikkens kultur, filosofi, historie og samfund

Estimeret omfang: 55 ns.
https://ordnet.dk/ods anvendt
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Filosofi: Seneca og Stoicismen


Som introduktion til forløbet læses i håndbogen Paideia om Sokrates og Platon s.146-148.
Herefter læses  - mest overfladisk - Sol-, Linje- og Hulebilledet fra værket "Staten" skrevet af Platon for at blive klogere på  Sokrates / Platons filosofiske tankegang og principper. Dertil også sokratisk samtaleteknik (idea, elenchos, doxa, episteme, aporia, jordemodermetoden).

Illustrationer og praktiske øvelser hentet fra Niels Overgaard " Det hele handler ikke om dig" (2020) s.38-39, 55-57, s.61 og s.82.

Begreber: de fire dyder: Fronesis, andreia, sofrosyne, dikaiosyne. Andre stoiske dyder: eudaimonia, doxa, episteme, fatum, fortuna, fysis, ratio, affectus.

Senecas breve til Lucilius fra "Breve fra Seneca" af Hans Gregersen og Kell C.Madsen (2010)
Brev nr. 16
Brev nr.23
Brev nr. 18
Brev nr. 47

Som innovativ projekt har eleverne udarbejdet forskellige former for interaktive plakater, hvor de har formidlet deres nye  filosofiske indsigt videre til andre elever på skolen. Innovation forstået som noget, der skaber værdi for andre. De har skabt nogle små filosofiske åndehuller rundt på skolen.

Moderne perspektiverende tekst: Svend Brinkmanns bog "Stå fast" s.82-84 om Hvad kan jeg gøre?

"The Matrix" af Wachowski søstrene (1999)


Faglige mål:
-analysere og fortolke oversatte græske og romerske tekster i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur    
-identificere, forklare og forholde sig til væsentlige begreber og tanker i de behandlede tekster overveje, hvorledes antikken har sat sig spor i efterantikke perspektivtekster og -monumenter
-nuancere, perspektivere og uddybe moderne problemstillinger og værdier gennem læsning af antikke tekster

Kernestof:
-oversatte tekster fra den græsk-romerske oldtid. Hovedvægten lægges på Grækenland i klassisk tid, dog således at både Homer og romersk litteratur skal indgå  
-væsentlige sider af antikkens kultur, filosofi, historie og samfund  
-antikkens kulturelle betydning, historisk og aktuelt

Estimeret antal læste sider: 50 ns.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Diskutere
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • IT
  • Tekstbehandling
  • Præsentationsgrafik
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
Titel 4 Arkitektur

Arbejdsformen er projektarbejde som virtuelt forløb, fordi eleverne skal søge efter og finde relevante fotografier, informationer og grundplaner på nettet.
Baggrundslæsning: Kristina Bonde "Græsk Arkitektur - og sporene i eftertiden" (2017) s.20-22, s.36. Der er mange termer, som skal indlæres f.eks. fundament, krepis og stylobat, basis,forskellige slags søjler, deres kapitæler, søjleskafter, arkitrav, friser med triglyffer og metoper, geison, gavlfelter. Alle templer nedenfor opgives til eksamen.


1. Parthenon på Akropolis i Athen: Græsk Arkitektur s.28-35.

2. Erechtheion på Akropolis i Athen:  Græsk Arkitektur s.36

3. Forum Boarium Hercules rundtempel i Rom + tivoli uden for Rom
Græsk Arkitektur s.37

4. Maison Carrée templet i Nîmes Frankrig, Græsk Arkitektur s.45.

5. Hefaistos templet på Agora i Athen: Græsk Arkitektur s.29

6. Athena-Nike templet på Akropolis i Athen: Græsk Arkitektur s.33.

7. Pantheon på Marsmarken i Rom: Græsk Arkitektur s.45-47.

Vi tager på en byrundtur i Kolding, hvor eleverne i grupper fotograferer udvalgte facader med træk fra de græske templer - (ny)klassicistisk stil. Nye termer læres f.eks. fronton, fordakning, porticus, mæanderbort, tandsnit, æggestav, perlestav, termevindue, loggia etc
Vi diskuterer forbindelsen mellem klassicismen som stilart og borgerskabet, arkitektur som magtdemonstration? som udtryk for dannelse, idealer, god smag og rigdom? Eleverne har derfor analyseret og fortolket udvalgte  bygninger fra Kolding midtby.

Estimeret antal læste sider: 20 ns.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Projektarbejde
Væsentligste arbejdsformer
  • Projektarbejde
Titel 5 Mennesket & Naturen

Forløbet tager udgangspunkt i en moderne problemstilling: klimakrisen, bæredygtighed og den grønne omstilling ud fra FN's verdensmål nr. 15 Livet på land. Her skal vi arbejde med udforskningen af forholdet mellem mennesker og natur som en forudsætning for individets dannelse. For os kan antikken synes fjernt fra den aktuelle klimakrise, men forløbet giver et bud på, hvordan vi kan spejle de aktuelle problemstillinger i en fremmed kulturs blik på naturen og jorden som ressource. (Forløbet findes på emu).

Skriveøvelser ud fra spørgsmålet: Hvordan kan man mon arbejde med klima og bæredygtighed i oldtidskundskab? Derefter omformulering af idéerne til spørgsmål.  Følgende problemstillinger udarbejdede klassen.

1. Hvordan var arbejdsfordelingen (kønsroller) i antikkens jorddyrkning?
2. Hvordan var antikkens syn på biodiversitet?
3. Var antikken mere bæredygtig end nutiden mht. jordens dyrkning?
4. Hvordan beskyttede man jorden / naturen i antikken?
5. Hvordan var synet på naturen som en madresource?
6. Hvordan var forholdet mellem natur og jordbrug i antikken?

Pensum:
Homer, Demeterhymnen v. 275-495 oversat af O.S.Due (2005)
Vergil, Georgica I, v.118-159.

Moderne perspektiverende tekst: En myte om hengivenhed fra værket ”Averno” af Louise Glück (2021)

Faglige mål:
-nuancere, perspektivere og uddybe moderne problemstillinger og værdier gennem læsning af antikke tekster
-behandle problemstillinger i samspil med andre fag


Kernestof:
-oversatte tekster fra den græsk-romerske oldtid. Hovedvægten lægges på Grækenland i klassisk tid, dog således at både Homer og romersk litteratur skal indgå  
-antikkens kulturelle betydning, historisk og aktuelt

Estimeret omfang: 20 ns.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer