Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2025/26
|
|
Institution
|
Munkensdam Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Matematik A
|
|
Lærer(e)
|
Anne-Cathrine Ferslev Langgård
|
|
Hold
|
2025 3MA2 (3MA2)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Integralregning
I dette forløb har vi arbejdet med integralregning, herunder:
- Definitionen af en stamfunktion, at en funktion har uendeligt mange stamfunktion med en konstant til forskel. Bevis for formlen for stamfunktionen til x^a.
- Det bestemte integral og regneregler for integration, herunder bevis for inskudssætningen.
- Bevis for, at arealfunktionen er en stamfunktion til en ikke-negativ og kontinuert funktion. Kun bevist i tilfældet h>0 og f(x) er en monotont voksende funktion.
- Arealer og integraler, herunder beviser for, at arealet under en ikke-negativ, kontinuert funktion er det bestemte integral, hvordan arealet over grafen for en ikke-positiv, kontinuert funktion, samt hvordan arealet findes mellem grafer for to kontinuerte funktioner.
- Integration ved substitution.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
13,00 moduler
Dækker over:
13 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Normalfordelingen
I dette forløb har vi arbejdet med normalfordelingen, herunder:
- Sandsynlighedstæthedsfunktionens, f(x), udseende afhængig af my og sigma, og dens relation til et grupperet datasæts histogram.
- Sandsynlighedsberegninger vha. f(x) og integralregning.
- Normale og exceptionelle udfald, samt sandsynlighederne for at lægge højst 1, 2 og 3 spredninger fra middelværdien.
- Fordelingsfunktionen F(x) som stamfunktion til f(x) og dens relation til et grupperet datasæts sumkurve.
- Sandsynlighedsberegninger vha. F(x) og vha. CAS-værktøjet Nspire, samt grafisk aflæsning på F(x)-grafen.
- Standardnormalfordelingens sandsynlighedstæthedsfunktion og -fordeling og omskrivning mellem F(x) og Phi(x).
- Beviser for at man kan omskrive mellem F(x) og Phi(x) og bruge tabelopslag for Phi(x) til at regne sandsynligheder.
- Beviset for, at de normaleudfald mellem my-2*sigma og my+2*sigma altid udgør 95,45% (den specifikke sandsyndlighed).
Bevis for, at et normalfordelingsplot giver en ret linje for et normalfordeling datasæt, samt anvendelse af normalfordelingsplot i Nspire.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
9,00 moduler
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Trigonometriske funktioner
I dette lille forløb (spor, der udvides til supplerende stof) gennemgår vi trigonometriske funktioner, herunder:
- Enhedscirklen, radiantal vs. vinkel.
- Funktionerne cos(x) og sin(x) i detaljer, inkl. hvordan de differentieres og integreres (føres der ikke bevis for).
- Indgående konstanters betydning for harmoniske funktioner på formen f(x)=A*sin(omega*x+phi)+k
- Bevis for formlen for perioden T=2*pi/omega og for forskydningen k og -phi/omega i hhv. lodret og vandret retning.
- Anvendelser af harmoniske funktioner i dagligdagen.
- Løsninger af trigonometriske ligninger med arcsin og arccos. Herunder indførelse af begrebet invers-funktion.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Vektorfunktioner
I dette forløb skal vi arbejde med vektorfunktioner. Dvs.
- Parameterfremstilling for forskellige banekurver.
- Funktionsbegrebet for vektorfunktion vs. banekurve.
- Skæringer med akserne og dobbeltpunkter.
- Stedvektor, hastighedsvektor og accelerationsvektor.
- Tangent til banekurve.
Vi udleder banekurven for en cirkel og en ellipse.
Vi beviser, at en cirkels hastighedsvektor og accelerationsvektor er ortogonale i enhver parameterværdi.
Vi beviser (repeterer afhængig af elevernes B-niveau undervisning) at to vektorer er ortogonale, hvis og kun hvis deres prikprodukt er 0.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Differentialligninger inkl historisk forløb
I dette forløb behandler vi 1. ordens differentialligninger, herunder:
- Definition af differentialligning, gør prøve.
- Eksponentiel vækst y'=k*y og dens fuldstændige løsning (bevises)
- Forskudt eksponentiel vækst y'a*y+b og dens fuldstændige løsning (bevises)
- Logistisk vækst y'=a*y*(M-y) og dens fuldstændige løsning i intervallet 0<y<M. Den fuldstændige løsning bevises ikke. I stedet bevises at væksten er maksimal i y=M/2.
- Anvendelse af CAS til at løse ukendte differentialligninger, samt tegne hældningsfelter.
- Bestemmelse af væksthastighed eller tangenthældning (og dermed tangentligning) vha. en differentialligning.
Som afslutning af forløbet behandler vi kilden Vækst i nationens tjeneste, om Verhulst, der modellerer befolkningsvæksten med en logistisk differentialligning. Verhulst er den første til at postulere formen af ligningen og finde dens løsning. I den sammenhæng kommer vi til at behandle, hvordan ny matematik bliver til, hvordan man historisk har været nødt til at modellere uden regression i CAS-værktøjer. Hvordan matematisk viden er bygget op.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
14,00 moduler
Dækker over:
17 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Forberedelsesmateriale polære funktioner
I dette forløb arbejder eleverne selvstændigt med læsning af matematik i det af ministeriet udsendte forberedelsesmateriale om polære funktioner, herunder:
- Definition af polære funktion, tegning af punkter ud fra et polært koordinatsæt, radiantal og afstand.
- Tegning af grafer i Nspire.
- Bestemmelse af kurvelængde og overstrøgne arealer for en polær funktion.
- Anvendelser i opgaver med og uden hjælpemidler.
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
4,00 moduler
Dækker over:
4 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Funktioner af to variable
I dette forløb gennemgår vi funktion af to variable f(x,y), herunder:
- Definition af funktionen
- Niveaukurver, konturkort og snitfunktioner
- Partielle afledede og gradient.
- Tangentplanens ligning
- Andenordens afledede og deres betydning for ekstrema.
- Bestemmelse af stationære punkter og deres art.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
5,00 moduler
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Repetition
I dette forløb repeterer vi, herunder:
- Indføre inverse funktioner
- Lave bevisopsamlinger på B til A (fx kædereglen, nogle differentialkvotienter, vinklen mellem to vektorer).
- Repetere sammenhæng mellem log og exp
- Nspire-opsamling - hvilke knapper, hvor, hvordan
- Fremlæggelser mundtligt.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
7,00 moduler
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/207/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d70842719972",
"T": "/lectio/207/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d70842719972",
"H": "/lectio/207/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d70842719972"
}