Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2025/26
|
|
Institution
|
Munkensdam Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Naturgeografi B
|
|
Lærer(e)
|
Ulrik Lau Holm-Nielsen
|
|
Hold
|
2025 3Ng (3Ng)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Hvordan undgår vi affolkning af de vestlige lande?
Demografiske udfordringer i moderne samfund – fra Japan til Europa
Formål
Eleverne skal opnå forståelse for den demografiske transitionsmodel og dens anvendelse i analyser af befolkningsudvikling. De skal undersøge, hvordan lav fødselsrate og aldrende befolkninger påvirker samfund, og diskutere mulige løsninger – både traditionelle og alternative – på affolkningsproblemer.
Centrale problemstillinger
Kan vestlige europæiske lande undgå naturlig affolkning som i Japan?
Er der altid en sammenhæng mellem lav fødselsrate og fase 5 i den demografiske transitionsmodel?
Kan man vende udviklingen uden at "staten" skal med i seng dvs. uden statslige incitamenter – "tænke ud af boksen"?
Faglige mål
Eleverne skal kunne:
Forklare den demografiske transitionsmodel og dens faser.
Analysere befolkningsdata og demografiske mønstre.
Diskutere samfundsmæssige konsekvenser af demografiske ændringer.
Reflektere over politiske, kulturelle og økonomiske tilgange til befolkningsudvikling.
Forløbets struktur (ca. 4-6 uger)
Uge 1: Introduktion til demografi og transitionsmodellen
Gennemgang af den demografiske transitionsmodel.
Øvelser med befolkningspyramider og statistik fra FN/World Bank.
Case: Japan som eksempel på fase 5 og affolkning.
Uge 2: Europa i fokus
Analyse af befolkningsudvikling i Tyskland, Italien og Danmark.
Diskussion: Er Europa på vej mod Japans demografiske skæbne?
Introduktion til begreber som "replacement rate", "aldersafhængighedsforhold" og "fertilitetsrate".
Uge 3: Årsager og konsekvenser
Hvad ligger bag lav fødselsrate? (kultur, økonomi, urbanisering, kønsroller)
Konsekvenser: arbejdsmarked, velfærd, migration.
Gruppearbejde: Sammenlign forskellige landes strategier.
Uge 4: Tænke ud af boksen
Brainstorm: Hvordan kan man vende udviklingen uden statslig indblanding?
Eksempler: fællesskabsbaserede løsninger, teknologiske tiltag, livsstilsændringer.
Debat: Skal staten blande sig – eller ej?
Uge 5-6: Projekt og fremlæggelse
Eleverne vælger et land og udvikler en alternativ strategi for at undgå affolkning.
Fremlæggelse og peer-feedback.
Refleksion og evaluering.
Evaluering
Løbende formative vurderinger (quizzer, diskussioner, refleksioner).
Summativ vurdering af projektfremlæggelse og skriftlig opgave.
Materialer og ressourcer
FN’s befolkningsdata (UN Population Division)
World Bank og Eurostat
Artikler om Japans demografi og europæiske tiltag
Videoer og podcasts om fremtidens befolkning
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
20,00 moduler
Dækker over:
13 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Bæredygtigt Byggeri – Utopia?
1. Resume af forløbets indhold og fokus:
Dette forløb er en del af Fonden for Entreprenørskabs Global Goals Programme og tager udgangspunkt i dilemmaet om bæredygtig udvikling i byggebranchen: Er det bedst at bygge nyt, eller modernisere eksisterende bygninger? Forløbet fokuserer på at finde innovative, simple og potentielt store løsninger for byggeri. Centrale problemstillinger er miljøpåvirkningen fra ressourcer og energi, og hvordan man minimerer CO2-aftrykket. Det teoretiske grundlag er Life Cycle Assessment (LCA) – en vurdering af et produkts miljøpåvirkning fra "vugge til grav" . Fokus ligger på cirkulær økonomi, herunder princippet om 3R (Reduce, Reuse, Recycle) og konceptet "vugge til vugge".
2. Faglige mål og kernestof:
Faglige mål: At kunne anvende simple LCA-principper til at vurdere et produkts/materiales miljøpåvirkning. At kunne designe en bæredygtig løsning ved at integrere principperne fra cirkulær økonomi.
Kernestof: Ressourceforvaltning, LCA, og byggeriets klimapåvirkning.
3. Gennemgået materiale og omfang:
Kernestof: Principperne om bæredygtigt byggeri, 3R-mantraet, og livscyklusanalyser (LCA - vurderes bl.a. på baggrund af V2V-principperne) .
Supplerende stof: Praktisk viden opnået gennem interaktion med byggebranchen (interviews med murer, tømrer, nedbryder og besøg hos "Redux – Affald og Genbrug") .
Omfang: Forløbet er stærkt projektorienteret og følger modellen foriterativ udvikling, som omfatter både analysefase (kravspecifikation, markedsanalyse) og designfase (IDE, LOFI-prototype) .
4. Undervisningens tilrettelæggelse (Arbejdsformer):
Arbejdet er multidisciplinært og praktisk. Det inkluderer faglige interviews og debatter med professionelle fra branchen . Eleverne arbejder i grupper med at gennemføre et innovativt projekt, der indebærer: Brainstorming, planlægning af kravspecifikationer, udvikling af en prototype (LOFI) og afslutning med dokumentation og et "pitch"
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Emipri Vugge til Vugge
|
31-10-2025
|
|
Global Goals
|
12-12-2025
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
15,00 moduler
Dækker over:
14 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Naturkatastrofer
1. Resume af forløbets indhold og fokus:
Forløbet fokuserer på at forstå og analysere naturkatastrofer. Fokus er på at vurdere menneskets interaktion med ekstreme og cykliske vejrfænomener . Efter at have set på 2025's voldsomme nedbørshændelser i Sydøstasien, skal eleverne arbejde case-baseret med en selvvalgt naturkatastrofe med baggrund i vejret – såsom stormflod, orkaner eller skybrud – og dykke ned i de bagvedliggende årsager . Et vigtigt element er forståelsen af globale klimatiske cykliske variationer som IOD og ENSO, som forklarer større mønstre i verdens vejrsystem og Remote Sensing.
2. Faglige mål og kernestof:
Faglige mål: At kunne beskrive komplekse vejr- og klimamønstre og deres kausale sammenhænge. At kunne analysere konsekvenserne af klimatiske variationer for menneskelige samfund.
Kernestof: Vejr-, klima- og naturgeografi; klimatiske cyklusser (IOD, ENSO); og katastrofehåndtering.
3. Gennemgået materiale og omfang:
Kernestof: Identificering og analyse af vejrbårne naturkatastrofer . Forståelse for cykliske variationer som IOD og ENSO og deres samspil med andre geografiske fænomener .
Supplerende stof: Brugen af digitale værktøjer Remote Sensing.
Omfang: Det er et dybdegående forløb, der kræver, at eleverne udarbejder en omfattende rapport eller præsentation baseret på eget valg af katastrofe .
4. Undervisningens tilrettelæggelse (Arbejdsformer):
Undervisningen kombinerer præsentationer, seminarer og individuel research. Eleverne arbejder i grupper med at indsamle og sammenholde information fra forskellige kilder og præsenterer deres viden i form af en velstruktureret analyse (punkt 2 og 3) .
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
15,00 moduler
Dækker over:
22 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Istidslandskab – hvad er det og hvornår?
1. Resume af forløbets indhold og fokus:
Dette forløb fokuserer på Istiden, et voldsomt naturskabende forhold, der har formet det danske landskab og fortsat påvirker det moderne miljø. Kernen i forløbet er en undersøgelse af de geologiske processer, der har præget Danmark, men særligt Kolding-området. Eleverne får praktisk erfaring med at studere og analysere de øverste jordlag, herunder foretagelse af jordprøver. Fokus ligger på at forstå de enorme betydninger, istiden har haft for Danmarks geografi, og hvordan disse lag synlige på overfladen fortæller historier om fortidens klimatiske og landskabelige forandringer.
2. Faglige mål og kernestof:
Faglige mål: At kunne beskrive geologiske procesmekanismer (isens bevægelse, erosion, aflejring) og deres påvirkning på landskabsdannelse. At kunne lave simple fortolkninger af geologiske profiler (øverste jordlag) for at udlede historiske miljøændringer.
Kernestof: Geomorfolgi og jordbundsforhold.
3. Gennemgået materiale og omfang:
Kernestof: Istidens betydning for det danske landskab. Studiet af geologiske lag, herunder foretagelse af jordprøver.
Supplerende stof: Forberedelse til feltarbejde, udstyr og relevante praktiske øvelser, der sikrer en praksisorienteret tilgang til emnet.
Omfang: Forløbet strækker sig over et større spænd af emner og indeholder både teoretisk viden og praktiske øvelser.
4. Undervisningens tilrettelæggelse (Arbejdsformer):
Læringsformen er blanding af teoretisk undervisning, laboratoriearbejde og feltarbejde. Der gennemføres udendørs feltrunder (forberedelse til felttur). Laboratoriearbejdet inkluderer foretagelse og rapportering af jordprøver og analyser af jordlag.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Istidslandskabet
|
17-04-2026
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
15,00 moduler
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Bæredygtig energiforsyning
1. Resume af forløbets indhold og fokus:
Dette forløb adresserer nutidens store udfordringer i forhold til energi og ressourcer. Fokus er på at forstå, hvordan Danmark kan opnå en mere bæredygtig energiforsyning . Hovedtemaerne er udnyttelse af vedvarende energi, herunder skolens solceller i kombination med et batteri, V2X, potentialet i geotermi og optimering af energilagringsløsninger over kort og lang tidsperioder. Eleverne får indsigt i moderne energiteknologier som stationære batterier og solcelleanlæg. Der gennemgås desuden emnet langsigtet energilagring (LDES = over 12 timer og op til 6 måneder) og historisk energiudvikling, illustreret gennem studiet af Harteværkets over 100 års udvikling og fremtid.
2. Faglige mål og kernestof:
Faglige mål: At kunne analysere forbrugsdata og simulere optimale energiløsninger i et givent senarie. At kunne sammenligne og vurdere forskellige vedvarende energikilder og lagringsmetoder.
Kernestof: Vedvarende energikilder (geotermi, solenergi, vandkraft og til dels vind), energilagring, klimatilpasning og bæredygtig ressourceforvaltning.
3. Gennemgået materiale og omfang:
Kernestof: Potentieludnyttelse af energiressourcer (f.eks. geotermi) . Planlægning af elforsyning ved at justere solanlæg og batterier i scenarier, samt udnyttelse af eksisterende vandkraftværk til klimasikring og potentielt til energilagring.
Supplerende stof: Viden om langfristet energilagring og historisk teknologisk udvikling (Harteværk) .
Omfang: Forløbet kombinerer videnskabelig kendskab med praktisk modellering, hvor eleverne arbejder med at indsætte og justere elforbrug over forskellige måneder .
4. Undervisningens tilrettelæggelse (Arbejdsformer):
Læringsformen er blanding af selvstudie (lytning til podcasts og videoer) , kildeanalyse (geotermi i DK) og praktisk, datamæssig modellering. Eleverne får arbejdet med at justere og simulere energiforbrug i et eksisterende Excel-ark for forskellige senarier
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Will renewables stop the climate crisis? | DW Documentary
-
A look at the energy storage solutions | Sustainable Energy
-
Organic batteries mean breakthrough for energy storage – DW – 01/12/2023
-
”Ja, i min baghave”: I Lemvig er de vilde med deres nye vindmøller og solceller | Verdensmål
-
WWW.GEOGRAFFORLAGET.DK: GO - JORDEN OG MENNESKET, GEOGRAFFORLAGET; sider: 241-256
-
Energi, forbrug og produktion .docx
-
Geotermi: Danmark ligger ovenpå et skatkammer af vedvarende energi – men hvor meget af den kan vi udnytte?
-
Hør denne podcast inden timen - 25 min
-
Opgaven er at bruge data i Excel-filerne til at vurdere skolens selvforsyningsgrad af el på forskellige tidspunkter af dagen, ugen, måneden og året.
-
Marts 2026.csv
-
Juni 2025.csv
-
Sept 2025.csv
-
Dec 2025.csv
-
Fra bål over damp til el.MOV
-
Elforbruget i jeres hjem i de 4 måneder marts, juni, september og december, 2023.
-
forbrugsrapport ewii 01-06-25 til 20-04-2026.csv
-
EWII har sat strøm til Danmarks største batteri
-
Gode videoer fra "Engineering with Rosie"
-
Indsæt jeres eget elforbrug time for time på fanerne for månederne marts, december, september og juni.
-
Vi har set indtil 13 min og ser reste sammen
-
Historien_om_Hartevaerket_kort_fortalt.pdf
-
Se denne video som lektie - Historien om Harteværket
-
Timen er virtuel.
-
Håber vi kan være i bilerne? Samlet køretid er 30 min., men I skal være særlig opmærksomme når I parkere langs vejen i Stubdrup - andre biler skal kunne køre forbi og komme ind til deres hus
-
Kolding Ådal: Post 1 - Donssøernes historie
-
Kolding Ådal: Post 2 - Den nye passage under Troldhedestien
-
Kolding Ådal: Post 3 - Harteværket
-
Coping with Dunkelflaute in Europe.pdf
-
Spildevandsslam
-
Bioenergy, a sustainable solution | Bioenergy
-
Faglig_rapport_Verifikation_og_kvantifikation_af_slambearbejdning_med_Organic_Fuel_Technology's_patenterede_mikrobølgeteknologi.pdf
-
Læs disse to svar fra Lille Hjælper på emnet "Dunkelflaute".
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
14 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/207/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d70842749147",
"T": "/lectio/207/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d70842749147",
"H": "/lectio/207/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d70842749147"
}