Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2025/26
|
|
Institution
|
Munkensdam Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Psykologi B
|
|
Lærer(e)
|
Nis Tind Bechmann
|
|
Hold
|
2025 3PsB1 (3PsB1)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Svigt af børn
Emne: Svigt af børn
Forløbets indhold og fokus
I forløbet har holdet arbejdet med børns udvikling ud fra Daniel Sterns og Heinz Kohuts teorier. Teorierne er koblet til TrygFondens undersøgelse “Svigt af børn i Danmark”.
Undersøgelsen præsenterer en række problemstillinger i børns opvækst, som kan medføre svigt samt oplevelsen af tab af noget væsentligt, hvilket i nogle tilfælde kan føre til traumer.
Centrale problemstillinger
Der har været fokus på følgende problemstillinger:
Vold
Seksuelle krænkelser
Misbrug
Skilsmisse
Børn i psykiatrien
Sygdomsramte familier
Mobning
Fattigdom
Hjemløshed
Derudover har eleverne arbejdet med anvendelse af metode i forbindelse med undersøgelsen “Svigt af børn i Danmark”.
Arbejdsform
Eleverne har arbejdet i grupper med hver deres vinkel og problemstilling fra undersøgelsen, som kan medføre svigt af børn. Efterfølgende har grupperne fremlagt deres arbejde for fire andre grupper i en rotationsmodel med fokus på fremlæggelse og feedback.
Faglige mål
Opsamling på udviklingspsykologi fra C-niveau (Stern og tilknytning), udvidet med Heinz Kohuts teori, særligt begrebet “den betydningsfulde anden”
Arbejde med traumer og psykologisk metode
Anvendelse af psykologisk teori til analyse og forståelse af en aktuel undersøgelse på B-niveau
Anvendelse af metode i psykologi
Kernestof (bøger)
Psykologiens Veje, s. 85–107
Psykologi af Ulla Søgaard, s. 138–150
Psyk B – Psykologiens videnskabelige metoder, s. 35–41
Samlet omfang kernestof:40 sider
Supplerende materiale
Rapport fra TrygFonden: “Svigt af børn i Danmark”
Artikel fra Zetland: “Vi skal tale om traumer”
Samlet omfang 70 sider
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Mors Pige
Forløb: Mors Pige
Forløbsbeskrivelse
I forløbet har holdet arbejdet med relationen og kommunikationen mellem mor og barn med afsæt i DR TV’s dokumentarserie Mors Pige (6 afsnit). Til hvert afsnit har eleverne individuelt og i grupper arbejdet med at koble psykologisk teori om kommunikation og følelser til konkrete situationer og dialoger fra serien.
Forløbet er afsluttet med udarbejdelse og gennemførelse af en feltundersøgelse.
Centrale faglige problemstillinger
Hvordan kommunikerer voksne og børn med hinanden?
Hvilke følelser er i spil i relationen mellem mor og datter?
Hvordan hænger relationsdomæner, tilknytning, RIG’er, kommunikation og følelser sammen?
Arbejdsformer
- Individuelt arbejde og gruppearbejde
- Udvælgelse og analyse af dialogsekvenser mellem mor og datter i serien
- Mundtlige fremlæggelser med tilhørende analyse
- Peer-feedback i klassen
- Planlægning og gennemførelse af feltundersøgelse
Faglige mål:
Eleverne har arbejdet med at:
- anvende og udvide teori fra forløbet Svigt af børn med inddragelse af
- kommunikationsteori samt teori om følelser og hukommelse
- anvende psykologisk teori til analyse og forståelse af aktuel dialog mellem mor og
datter
- planlægge, gennemføre og reflektere over et feltforsøg i psykologi
Kernestof
Psyk B – Kommunikation, s. 73–84
Psyk B – Følelser, s. 114–145
Psykologiens Veje, kap. 33: Feltundersøgelser (6 sider)
Samlet omfang kernestof 48 sider
Supplerende materiale:
DR TV-dokumentarserie Mors Pige (2025)
Samlet omfang med videomateriale: (6 afsnit á 30 min. 8 min til 1 side = 23 sider)
Omfang i alt 71 sider
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
12,00 moduler
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Seriemordere
Forløb: Seriemorder og ondskab
Forløbsbeskrivelse
I forløbet har holdet arbejdet med begrebet ondskab og med seriemordere. Teorier om ondskab fra C-niveau er blevet genbesøgt og suppleret med udvalgte teorier fra psykologi B, herunder retspsykologi, dyssocial personlighedsforstyrrelse, gerningsmandsprofiler samt ICD-11.
Teorierne er koblet til uddrag fra Florence MacLeans bog Ondskabens psykologi. Som en del af forløbet har eleverne arbejdet med og udarbejdet synopsis 2 med fokus på seriemordere som træning til den mundtlige eksamen.
Centrale faglige problemstillinger
Hvad er ondskab, og hvorfor begår mennesker onde handlinger?
Hvad kendetegner en seriemorder?
Hvordan kan opvækst og sociale forhold have betydning for udvikling af voldelig og kriminel adfærd?
Hvad vil det sige at have en psykopatisk eller dyssocial personlighedsstruktur?
Arbejdsformer
Individuelt arbejde og gruppearbejde
- Arbejde med tekster og begreber om ondskab og seriemordere
- Analyse af interview og cases
- Udarbejdelse af synopsis med fokus på problemformulering og underspørgsmål
- Eksamenstræning med fokus på struktur og faglig anvendelse
Faglige mål:
Eleverne har arbejdet med at:
- analysere og forstå ondskab og seriemorderes adfærd ud fra psykologiske teorier
- formulere en fagligt relevant problemformulering med underspørgsmål
- anvende psykologisk viden om ondskab, opvækst og personlighedsforstyrrelser i
analysen af seriemordere
- udarbejde en sammenhængende synopsis som forberedelse til eksamen
Forløbets afslutning
Forløbet blev afsluttet med et foredrag af Florence MacLean for alle psykologi-hold.
Kernestof
Psykologiens Veje, s. 459–470
Psyk B – Retspsykologi, s. 317–323 (dyssocial personlighedsforstyrrelse)
Psyk B – Retspsykologi, s. 323–333 (køn og kriminalitet)
Psyk B – Retspsykologi, s. 356–358 (den typiske gerningsmand)
Samlet omfang kernestof: 30 sider
Supplerende materiale
MacLean, Florence: Ondskabens psykologi, Lindhardt og Ringhof, 2024, s. 21–39
Wøbbe, Tine: Forbrydelsens sind, Politikkens Forlag, 2022, s. 114–119
Zetland-artikel (2021): “Kan man standse en seriemorder før det første drab?” (uddrag)
Zetland-artikel (2024): “Hvorfor bliver nogle mennesker onde?” (uddrag)
Samlet omfang 62 sider
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
9,00 moduler
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Ungdom og identitet
Forløb: Ungdom og identitet
Forløbsbeskrivelse
Forløbet har taget afsæt i to podcasts om ungdom og identitet. Teori om identitet fra C-niveau (Giddens og Gergen) er blevet repeteret og koblet med teorier af Beck og Salecl om risikosamfundet samt Hartmut Rosas teori om resonans.
I tilknytning hertil er begreber og temaer som flertalsmisforståelser, kønsidentitet, kønsroller, stress, coping samt hjernens udvikling blevet inddraget.
Centrale faglige problemstillinger
Hvordan kan identitet og identitetsdannelse forstås ud fra forskellige teoretiske perspektiver?
Hvem er jeg, og hvilke påvirkninger har været med til at forme mig?
Hvem har jeg selv valgt at blive?
Hvordan reagerer “min model af verden” på de påvirkninger, jeg møder i mine omgivelser?
Arbejdsformer
- Individuelt arbejde og gruppearbejde
- Arbejde med tekster og begreber om identitetsdannelse
- Faglige diskussioner i klassen
- Individuel skrivning af synopsis
- Mundtlige oplæg (ca. 10 min.) med afsæt i synopsis
Faglige mål
Eleverne har arbejdet med at:
- bygge videre på forløbene Svigt af børn og Mors pige med fokus på barndommens og
relationernes betydning for identitetsdannelsen
- redegøre for og anvende forskellige teoretiske perspektiver på identitet og
identitetsdannelse
- analysere identitetsdannelse i samspillet mellem individ og miljø
- træne mundtlig præsentation med udgangspunkt i en synopsis
Kernestof
Psyk C: Anthony Giddens og Kenneth Gergen, s. 146–155 (uddrag, 7 sider)
Psyk C: Flertalsmisforståelser og kønsidentitet, s. 157–165 (uddrag, 6 sider)
Psyk C: Stress og coping, s. 164–174 (uddrag, 8 sider)
Psyk B: Epidemiforklaringer og præstationssamfundet, s. 468–479 (uddrag, 10 sider)
Fra celle til selfie: Ulrich Beck og Renata Salecl, Risikosamfundet, s. 157–165 (uddrag, 10 sider)
Omfang kernestof 41 sider
Supplerende materiale
Artikel:
Psykologiprofessoren har lagt Danmark på briksen. Diagnosen er ikke god – lad os bare sige det sådan.
Zetland, 2020 https://www.zetland.dk/historie/sen2Jq4k-ae2KvJdE-a7648
Podcast:
"Den gode samtale…"
https://podcasts.apple.com/dk/podcast/mental-cuties-club/id1654028141?l=da&i=1000612189245
Illustration:
Følelseshjulet https://landsforeningenspor.dk/foelelseshjulet/
Samlet omfang i alt 68 sider
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
12,00 moduler
Dækker over:
16 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
At præstere
Forløb: At præstere
Forløbsbeskrivelse:
Forløbet tager afsæt i handlingen "at præstere" – hvilke handlinger indgår i det at præstere?
Forløbet bygger videre på temaet ungdom og identitet med fokus på præstation og motivation (den akutte stress respons). Præstation og identitetsdannelse kobles til Giddens' begreb om det refleksive projekt samt Ziehes begreber om identitetsmønstre, selvverden og psykologisk resonans.
Motivationens betydning for præstation belyses desuden gennem selvbestemmelsesteorien, hvor behovene for kompetence, tilhørsforhold og autonomi præsenteres som perspektiver på det at præstere.
Centrale faglige problemstillinger:
Hvilket gensidigt forhold er der mellem præstation og identitetsdannelse ud fra forskellige teoretiske perspektiver?
Hvad er motivation?
Hvordan kan motivation og motivationsprocesser forklares?
Hvordan kan teorien om selvbestemmelse anvendes i forståelsen af motivation i en konkret opgave?
Arbejdsformer:
Individuelt arbejde og gruppearbejde
Arbejde med tekster og begreber om præstation
Mundtlige præsentationer (som en præstation)
Individuel skrivning af synopsis (som en præstation)
Mundtlige oplæg (ca. 10 min.) med afsæt i synopsis
Faglige mål:
Eleverne skal arbejde med at:
Kunne give en teoretisk forklaring på præstation og motivation
Forstå det gensidige forhold mellem præstation og identitet
Redegøre for og anvende forskellige teoretiske perspektiver på motivation
Analysere reguleringen af indre og ydre motivation
Træne mundtlig præsentation med udgangspunkt i en synopsis
Kernestof
Psyk B: Præstation og motivation, s. 158–175 (uddrag, 16 sider)
Psyk B: Den akutte stressrespons, s. 188–196 (uddrag, 7 sider)
Psyk C: Metodeoversigt, s. 32 (1 side)
Samlet omfang kernestof 24 sider.
Supplerende materiale
Artikel: Videnskab.dk (3. april 2017) – Dopamin fremmer hjernens belønningstilstand
PowerPoint: Neuropsykologi – grundlæggende psykologi, s. 165–184
samlet omfang i alt 55 sider
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Normal-anormal
Normal – anormal
Forløbsbeskrivelse
Forløbet sigter mod at perspektivere diversiteten og gråzonen mellem det, vi opfatter som normalt og anormalt.
Der er arbejdet med, hvad det vil sige at stille en diagnose, eksemplificeret ved depression. Dette er koblet til begreberne stilladsering og zonen for den nærmeste udvikling. Stilladsering er anvendt som en ramme for udarbejdelse af interviewguide og som et redskab til at rette opmærksomheden mod sprogets betydning i formuleringen af interviewspørgsmål.
Slutproduktet er en feltundersøgelse i form af et individuelt gennemført kvalitativt interview.
Centrale faglige problemstillinger
Hvad vil det sige at være normal og anormal i et psykologisk perspektiv?
Hvilke normer definerer normalitet?
Hvilke tegn er vigtige i skelnen mellem trivsel og mistrivsel?
Hvad vil det sige at stille en diagnose?
Hvordan spørger man en person om det anormale på en konstruktiv og opbyggende måde?
Arbejdsformer
Individuelt arbejde og gruppearbejde
Individuel udarbejdelse af interviewguide
Mundtlig gennemførelse af et kvalitativt interview (feltundersøgelse)
Individuel skriftlig bearbejdning af interview
Faglige mål
Eleverne skal arbejde med at:
Forstå psykologiske normer til skelnen mellem normal og anormal
Forstå, hvad det vil sige at stille en diagnose
Opnå forståelse for zonen for den nærmeste udvikling og stilladsering
Anvende stilladsering i forberedelse og gennemførelse af et kvalitativt interview om det normale/anormale
Kernestof
Psyk B: Psykologiske normtyper, (uddrag s. 415–420)
Psyk B: At stille diagnosen, (uddrag s. 422–426)
Stilladsering (figur med opbygning), s. 1
Samlet omfang: ca. 10 sider
Supplerende materiale
Videoer:
Zonen for den nærmeste udvikling og stilladsering:
https://www.youtube.com/watch?v=OXn1V0OpLjQ
Anvendelsen af stilladsering i narrativ psykologi:
https://www.youtube.com/watch?v=32yZ0zh4oBM
Samlet omfang i alt 17 sider
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
5,00 moduler
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
At lære
Forløb: At lære
Forløbsbeskrivelse:
I forløbet har eleverne arbejdet med at lære som et samlende emne for menneskets tilegnelse af erfaringer, kognitive skemaer, RIG’s, hukommelse og identitet – altså vores model af verden.
Der er arbejdet med forskellige teorier om læring, herunder behaviorisme, adaptation, kognitive skemaer, zonen for den nærmeste udvikling samt den neuroaffektive hjerne.
Forståelsen af at lære er sat i perspektiv til emnerne Svigt af børn, Mors pige, Seriemorder, Unges udfordringer, At præstere og Normal–anormal.
Der er desuden arbejdet med samspillet mellem individet, den betydningsfulde anden og kontekstens betydning i læringsprocessen.
Centrale faglige spørgsmål
Hvordan kan forskellige teorier forklare læring?
Hvilken betydning har opmærksomhed i læringsprocessen?
Hvilken betydning har den betydningsfulde anden?
Hvilken betydning har familie, skole, venner og kontekst?
Hvordan fungerer den neuroaffektive hjerne?
Hvordan indgår den tredelte hjerne i læringsprocessen?
Arbejdsformer
Individuelt arbejde og gruppearbejde
Arbejde med tekster og begreber
Faglige diskussioner og refleksion
Anvendelse af teori på cases
Skriftlige og mundtlige opgaver i forbindelse med synopsis
Faglige mål
Eleverne skal arbejde med at:
Redegøre for centrale teorier om læring
Forstå og anvende begreber som kognitive skemaer, adaptation og RIG’s
Forklare behavioristiske og kognitive perspektiver på læring
Analysere betydningen af relationer og kontekst i læring
Forklare den neuroaffektive hjernes betydning for læring
Perspektivere læring til andre faglige forløb
Kernestof
Fra celle til selfie 2024 2. udgave:
Læring og kognition, s. 233–237
Behaviorisme – operant betingning og Banduras sociale indlæring, s. 237–242
Kognitiv psykologi, s. 244–248
Kognitiv dissonans, s. 248–251
Indlært hjælpeløshed og depression, s. 252–254
Samlet omfang kernestof 22 sider
Supplerende tekst:
De neuroaffektive kompasser, s. 3
https://neuroaffect.dk/wp-content/uploads/DeNeuroaffektiveKompasser.pdf
Samlet omfang i alt 30 sider
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Rep-synopsis 3.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
4,00 moduler
Dækker over:
4 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/207/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d70842760673",
"T": "/lectio/207/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d70842760673",
"H": "/lectio/207/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d70842760673"
}