|
Titel
4
|
Læring i en digitaliseret verden
Forløbsbeskrivelse: "Læring i en digitaliseret verden"
I dette forløb undersøger vi opmærksomhedens og teknologiens betydning for læring. Vi undersøger videns- og undervisningsformer, motivationsprocesser og så kigger vi nærmere på forskellige læringsteorier. Vi arbejder med hukommelsen og dens opbygning samt dennes betydning for indlæring. Til sidst har forløbet fokus på den digitaliserede verden og den indflydelse teknologien har på elevernes evne til at lære.
Læringsmål: Eleverne skal kunne
• Vurdere opmærksomhed, perception og motivations betydning for indlæring.
• Redegøre for, hvordan hukommelsen er opbygget og hvordan den kan optimeres.
• Formulere konkrete psykologifaglige problemstillinger i aktuelt stof samt udvælge og anvende relevant psykologisk viden fra forskellige kilder til at undersøge disse problemstillinger.
• Demonstrere viden om teknologiens betydning for indlæring.
Forløbet dækker følgende kernestof for psykologi C
Kognition og læring:
• Psykologiske, sociale, digitale og kulturelle forholds betydning for læring, motivation og hukommelse
• Perceptionens og tænkningens betydning for menneskets forståelse af sig selv og omverdenen
Socialpsykologi
• Social adfærd, gruppepsykologiske processer og social indflydelse
• Kommunikation i sociale sammenhænge og på digitale medier
• Stereotyper, fordomme og diskrimination
Pensum:
Larsen, Ole Schultz. "Psykologiens Veje". (3. udgave). 2017.
• Social indlæringsteori (s. 149-152)
• Social-kognitiv læringsteori (s. 152-154)
• De første kognitive psykologer (s. 167-172)
• Opmærksomhed (s. 176-179)
• Rosenthal-effekten + stereotyper (s. 185-188)
• Hukommelse (s. 189-199)
• Tænkningens udvikling (s. 205)
Riisager, Magnus: ”Psyk C” (2021):
• Læring i den moderne digitaliserede verden (s. 124-127)
• Eksperiment om indflydelse af switchtasking på læring (s. 116)
Søgaard, Ulla. "Psykologi: Aktuelle teorier og nyere forskning". 2013.
• Martin Seligmans kognitive indlæringsteori (s. 93-104)
Supplerende materiale:
• Div. hukommelses- og perceptionstests
• Andersen, Frans Ørsted. "Selvbestemmelse giver elever lyst til at lære". Videnskab.dk, 07.12.2017.
• Henriksen, Lars & Morten Mikkelsen. ”Udenadslære fylder for lidt i skolen”. Kristeligt Dagblad, 10.08.2015.
• Larsen, Line Kjærgaard. "Professor: Vi lærer mere sammen med andre". DR.dk, 23.09.2015.
• Mikkelsen, Morten. ”Lærere glemmer at arbejde med elevernes hukommelse”. Kristeligt Dagblad, 23.10.2011.
• Klingsey, Mette. ”Drengene larmer ikke mere end pigerne – men det tror læreren”. Information, 12.01.2011.
• Flott, Søren. ”Skru ned for karaktererne – og op for feedbacken”. Skive Folkeblad 17.10.2020.
• "Pisk eller gulerod", (TV2 dokumentar, afsnit 1 + 2). 2017.
Omfang: cirka 75 sider
|