Holdet 3Id1 (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Munkensdam Gymnasium
Fag og niveau Idræt B
Lærer(e) David Staugaard Fuglsang
Hold 2025 3Id1 (3Id1)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Beachvolleyball og anatomi
Titel 2 Pardans og fysiologi
Titel 3 Fodbold og Teambuilding
Titel 4 Padeltennis og træningslære
Titel 5 Klatring
Titel 6 Rytmisk gymnastik, idrætshistorie og organisering

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Beachvolleyball og anatomi

I dette forløb introduceres spillerne til en modificeret udgave af beachvolleyball/volleyball

Eleverne arbejder med beachvolley og indendørsvolley teknisk og taktisk

Spillerne har i kamp typisk spillet 4 mod 4, 3 mod men også indimellem 2 mod 2. Til eksamen er det valgfrit, om eleverne i kamp spiller 4 mod 4 - 3 mod 4 (eller 4) eller 2 mod 2. De må også gerne vise begge dele. Altså både kamp 2 mod 2 og kamp 4 mod 4. kampe indendørs spilles på en mindre bane - svarende til en badmintonbane - med volleynet.

I kamp sættes spillet i gang med underhåndsserv og det behøver ikke at være fra baglinje. Formålet er at få gang i spillet og vise spilforståelse. Den rigtige serv er blevet gennemgået og kan vises i isolerede øvelser.


Taktiske fokuspunkter og spilprincipper
- U-forsvarsopstilling med fokus på at tage korte bolde. (når mere end 2 modtagere)
- frem/tilbage-bevægelser fra kanterne - kanterne skal både være med i modtagning og angreb
- fokus på at spille tre gange på hver side.
- Spil bolden til hæverposition - angrebsposition i stedet for at spille til der hvor medspilleren står på "afleveringstidspunktet".
- Når der spilles to mod to mod to skal den ikke-modtagende spiller søge mod hæverposition, så snart man ved, at man ikke skal modtage bolden.
- Kommunikation - specielt i modtagesituationen.


Tekniske fokuspunkter:
- Bevægelse i modtagning - Opstilling med hænder på lår. Tidlig forberedelse til modtagning med strakte arme. Lav en platform tidligt
- fingerslag - tidlig bevægelse til bolden. brug kraft fra benene til af få fart i fingerslaget. Hold fingrene som holder de en burger.
- smashtilløb og selve smashet  3- eller 4- skridts-tilløb. Afsæt med to ben, begge arme op i slaget. Start tilløb ca. når hæver rammer bolden. Fokus på at få bolden over - også selvom hævningen ligger dårligt.
- Serv. Slå-arm starter tilbage. lavt opkast. Ram bolden med håndfladen.
- Der har ikke været fokus på blokade i forløbet.


I dette forløb har eleverne sideløbende arbejdet med anatomi.

Fokus har været på ledtyper, leddets struktur med fokus på knæleddet, bevægelser i leddene, knoglens opbygning, knogletyper, musklens opbygning og funktion, typer af muskelarbejde (statisk, koncentrisk og excentrisk og agonister, samt agonist, antagonist og synergist)

Eleverne har lavet bevægelsesanalyser af et volleyball-smash med fokus på bevægelserne i skulderled og med inddragelse af nogle af de centrale muskler, som udfører bevægelserne - herunder rotatot-cuf-musklerne.

Tværbrodannelsens i musklerne har været et særligt fokuspunkt

Faglige mål:

- gennem alsidig undervisning opnå god fysisk kapacitet og i forbindelse hermed kunne redegøre for og anvende centrale
begreber inden for træning, idrættens discipliner og teoriområder

̶  beherske centrale færdigheder i udvalgte idrætsdiscipliner og aktiviteter inden for de tre færdighedsområder: boldspil,
musik og bevægelse, klassiske og nye idrætter

̶  opnå kropsbevidsthed

̶  indgå i og opnå forståelse for egne og andres roller i forskellige, idrætsspecifikke samarbejdsrelationer

- opnå viden og kundskaber om centralt arbejdsfysiologisk og funktionelt anatomisk stof, træningslære samt udvalgte
områder inden for den naturvidenskabelige, humanistiske og samfundsvidenskabelige idrætsteori og anvende denne viden
til at analysere og vurdere fysisk aktivitet
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Pardans og fysiologi

I pardans-forløbet arbejder eleverne med at lære dansene cha cha og jive

I cha cha skal de lære basistrinene samt følgende kombinationer:

New Yorker og New Yorker med chassis, hand to hand, spot-turn, tripple-lockstep, natural top, damedrejning samt turkish towel. Derudover har de selv kunne supplere med flere trin.

Eleverne skal kunne fremvise trinnene enkeltvis og kunne sætte dem sammen til deres egen koreografi.

I forhold til musikforståelse er der fokus på, at eleverne selv kan begynde dansen på den rigtige tælling samt at de kan holde rytmen gennem dansen.

Undervejs i forløbet har eleverne i de teoretiske timer fysiologi, men dette knyttes ikke direkte til dans.

Teknisk er der fokus på at storetåen forbliver i jorden, at der er strakte ben i trinnene, korrekt dansefatning -herunder at eleverne kigger op, samt at hoften bevæger sig i 8-taller.

Eleverne arbejder også med at kunne lede og blive ledt, med fokus på hvordan kropsvægt og hænder kan bruges til at signalere næste figur.

I Jive skal eleverne kunne følgende trin:

Basic
rockstep
Damedrejning
Sparke (kicks)
american spin
Chassis ved siden af hinanden
bytte hånd bag herrens ryg
Selvvalgte trin hvor der vælges et eller flere af følgende:
Vindmøllen, stop and go,

Teknisk er der i jive fokus på følgende:
Små skridt.
knæløft i chassiser med lidt bounce
Balance - når der tages skridt mod venstre laver højre hofte kontravægt og omvendt.
Se op

Undervejs i forløbet både før og efter pardans-forløbet, har eleverne arbejdet med fysiologi. Dette har ikke direkte knyttet sig til pardans-forløbet

I dette forløb har eleverne arbejdet med centrale fysiologiske processer med fokus på kroppens energiomsætning og muskelfunktion.

Der er arbejdet med aerob og anaerob gendannelse af ATP, herunder forståelse af energisystemernes bidrag under forskellig intensitet og varighed.

Eleverne har opnået viden om kroppens iltoptag, ilttransport og iltudnyttelse samt deres betydning for den aerobe energiproduktion. Derudover har de arbejdet med muskeltræthed, herunder de væsentligste fysiologiske faktorer, der bidrager til træthed under fysisk arbejde. Ligesom i forløbet om træningslære har der også været fokus på, hvilke adaptationer (forbedringer) der muliggør at kroppen kan præstere bedre efter et træningsforløb.

Forløbet har også haft fokus på muskelfysiologi, herunder muskelcellens opbygning, tværbrocyklussen samt de mekaniske forhold i musklen (fx længde-spændingsforhold og kraft-udvikling).

Endelig har eleverne arbejdet med muskelfibertyper og deres betydning for præstation og træningstilpasninger.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Fodbold og Teambuilding

I dette forløb har eleverne arbejdet med fodbold og teambuilding.

Der har i forløbet været et overordnet fokus på processen dvs. at forbedre tekniske og taktiske færdigheder fremfor at vinde.

I teambuilding har eleverne arbejdet med følgende centrale koncepter og begreber:
Teamets produktivitet
Synergi-effekt
Social dovenskab (Ringelmann-effekten)
Kohæsion
Roller
Kommunikation

Trænerroller og ledelse
- Autoritær, demokratisk, laizzes-fair
-  situationsbestemt ledelse (herunder den støttende, den instruerende, den vejledende og den delegerende ledelsesstil.)
- Orkestrering og coaching

Som case har eleverne undersøgt Real Madrid under Xabi Alonso - herunder hvilke udfordringer der var på holdet ift. teamets produktivitet, hvad årsagerne var til problemerne på holdet, samt hvad Xabi Alonso og klubbens ledelse kunne gøre ved situationen.

Herudover har eleverne på hold arbejdet med at fordele roller imellem sig.

Teknisk har der været fokus på følgende
indersideafleveringer
Tæmninger - herunder retningsbestemte tæmninger
Driblinger - herunder "la croqueta" (1-2 finten) og kropsfinten
Modløb (at søge imod spilleren med bolden)
Vendinger med og uden en modstander i ryggen.
Afslutninger.
- Fokus har været på præcise afslutninger med indersiden gerne med en vis hastighed. Både efter driblinger og efter indlæg.

Taktiske fokuspunkter:

Offensivt:

- Skabe dybde og bredde i spillet. F.eks. ved at spille i en 2-2 formation. (Der er i kamp primært spillet 5 mod 5. Dvs. at til en eksamen vil holdene typisk låne en keeper.

- Bevægelse uden bold - herunder hele tiden at gøre sig spilbar
Der er blevet arbejdet med at bevæge sig ind i et andet rum på banen og herved frigøre det rum, man lige har været i til en medspiller.

Defensivt

Der spilles i en 1-2-1 formation som ændres til en 2-2 formation når holdet er i angreb.

Kommunikation - både verbal og nonverbal

Teambuilding
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Padeltennis og træningslære

Fokus for padeltennis-forløbet har været at lære de grundlæggende tekniske og taktiske færdigheder i padeltennis. Derudover at lære spillets opbygning og regler.


Følgende slag er gennemgået:
- Forhånd
- Baghånd
- flugtning
- Bandeja
- lob

Tekniske fokuspunker:
- I udgangspositionen er begge hænder på battet. Battet vender let opad. Kontinental-greb. Vægt på tæer og let nede i knæ
- Tidlig forberedelse i alle slag. Dvs. at ketcheren svinges tilbage tidligt. Dette er særligt vigtigt i slag hvor bolden springer ud efter at have ramt bagvæggen
- i udførelsen af bandejaslag er der fokus på med store sidestep og tidlig forberedelse at komme bag bolden, og ramme den på vej frem mod nettet med åben hoved. Dvs. at bandejaslaget helst ikke skal rammes med bagvægt. Bolden rammes i øjenhøjde
Ved lobslag skal battets hoved være åbent og udgangspunktet for slaget er dybt - nede i knæ - så kraften til slaget i høj grad kommer fra benene.


Taktiske fokuspunkter:
- Søge at vinde nettet. Det servende hold starter med en spiller ved nettet. Serveren søger efter serven at komme til nettet, så nettet "vindes".
- Spillerne på holdet "følges ad".  Dvs. at hvis den ene spiller bliver tvunget tilbage på banen, følger den anden med. Det gælder også omvendt. Dvs. at hvis den ene spiller søger frem for at vinde nettet, følger den anden med.
- Er man trængt i defensiven er der fokus på at vente på det rigtige tidspunkt til at lave et lob. Dette tidpunkt vil være, når modstanderen spiller en bold, hvor man ikke er så presset. Sker dette ikke søges i stedet at spille flade bolde tilbage.
- Rammer bolden omkring servelinjen eller længere tilbage er der fokus på at lade den ramme bagvæg inden træf.
- Generelt har der været fokus på tålmodigt spil med lange dueller. Dvs. at der søges at tage fart ud af hårde bolde, og at der generelt spilles med lav risiko. Der har ikke været fokus på at vinde boldene i en fart.
- hovedreglen er er servereturninger spilles diagonalt tilbage til den person, som har servet.

Træningslære har ikke specifikt beskæftiget sig med padeltennis.

Forløbsbeskrivelse – Træningslære

I dette forløb har eleverne arbejdet med centrale begreber inden for træningslære med fokus på sammenhængen mellem krav i idrætsaktiviteter og kroppens fysiske kapaciteter.

Der er arbejdet med kravsanalyse, hvor eleverne har analyseret betydningen af både anaerob effekt og anaerob kapacitet samt tilsvarende aspekter inden for aerob træning.

Eleverne har opnået viden om kroppens energisystemer og deres samspil, herunder hvornår de forskellige systemer er dominerende afhængigt af arbejdets intensitet og varighed. I den forbindelse har de arbejdet med en klassisk model, der viser den procentvise fordeling af energibidrag fra de forskellige energisystemer.

Derudover har forløbet haft fokus på kapacitetsanalyse, herunder anvendelse og vurdering af relevante tests som fx Coopertest og Yo-Yo test til måling af aerob kapacitet. Ifm. et besøg på en højskole prøvede udvalgte elever også en direkte måling af iltoptagelsen.

Eleverne har arbejdet med forskellen mellem træningsformer og træningsadaptationer, særligt inden for anaerob træning med fokus på hurtighedstræning, produktionstræning og tolerancetræning samt begreber som anaerob tærskel og OBLA.


Inden for aerob træning har eleverne arbejdet med udvikling af både aerob effekt og aerob kapacitet. Eleverne har desuden arbejdet med styrketræning med fokus på, hvordan forskellige træningsformer påvirker henholdsvis muskulær hypertrofi og neurale tilpasninger i nervesystemet. Der har også været fokus på periodisering af styrketræningen. (med fokus på lineær periodisering)

Endelig har der været fokus på testteori, herunder begreberne gyldighed (validitet) og pålidelighed (reliabilitet) i relation til fysiske tests
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Klatring

Faglige mål i kurset:
Have en grundlæggende forståelse af bouldering som klatredisciplin
At udvikle kendskab til, beherske og fremvise grundlæggende tekniske elementer indenfor klatring.
At kunne identificere og analysere diverse bevægelsestyper og -teknikker, og arbejde med dem praktisk.
Redegøre for hoftens placering i forhold til grebets trækretning og føddernes placering.

Fokuspunkter i forløbet:
Udvikle klatrefærdigheder og skabe kendskab til forskellige teknikker.
Forstå statiske og dynamiske bevægelsestypers funktion i klatring.

Eleverne bedømmes på det tekniske niveau, sværhedsgraden, samt den fremviste fysiske kapacitet.

Specifikke teknikker der er arbejdet med:
Placering af fod med brug af tåspids - fodskifte (hurtigt fodskifte og kontrolleret fodskifte)
flow (hoften trækkes i den retning man skal i - først herefter gribes ud efter grebet)
Hoften holdes tæt på væggen - hoften bør være tæt ved væggen og gerne over den fod der stås på.
Trækretning - altid trække i retningen mod grebet.
Flagging - (det frie ben ud til siden på væggen)
Skub fra benene - ikke træk med armene
Både statisk og dynamisk klatring (dynamisk kan være dyno og deadpoint)

Heel-hook

Teoretisk hører forløbet sammen med det tidligere forløbs teoretiske område, som var træningslære.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Rytmisk gymnastik, idrætshistorie og organisering

I dette forløb har eleverne arbejdet med gymnastikkens historiske udvikling og dens sammenhæng med samfundsmæssige forandringer.

Eleverne har både praktisk og teoretisk arbejdet med forskellige gymnastiske udtryk fra udvalgte perioder.

Eleverne har først arbejdet med en serie inspireret af gymnastikken i 1920–30’erne (bl.a. Niels Bukh), med fokus på symmetri, kropskontrol, rank holdning og relativt styrende bevægelser.

Herefter har de arbejdet med en serie inspireret af 1960–70’erne, hvor gymnastikken i højere grad er præget af musik, mere svingende og frit flydende bevægelser samt øget kønsintegration.

Derudover har eleverne udviklet deres egne serier med udgangspunkt i BESS-modellen (Body, Effort, Shape, Space), hvor de har arbejdet bevidst med bevægelseskvaliteter og koreografiske valg. Afslutningsvis har eleverne arbejdet med stepaerobic, hvor de både har reproduceret en given serie og udviklet egne sekvenser opbygget i blokke (4 x 8 taktslag).

Forløbet har også haft en historisk-kildekritisk dimension, hvor eleverne med udgangspunkt i primær- og sekundære kilder har arbejdet med at undersøge og diskutere kvindesyn i de forskellige perioder og relatere dette til gymnastikkens form og udtryk.

Derudover har forløbet haft et samfundsfagligt perspektiv, hvor udviklingen i gymnastikkulturen er blevet belyst gennem teorier om det senmoderne samfund (Giddens og Ziehe), konkurrencestaten samt Rosas accelerationssamfund. Der er arbejdet med, hvordan en stigende individualisering og efterspørgsel efter nye aktivitetsformer samt ændringer i organisering og forventninger til foreningslivet (fx DGI’s rolle) har bidraget til en større mangfoldighed af aktiviteter i gymnastikforeninger, herunder integrationen af fitness- og trends som stepaerobic.

Endeligt har der været fokus på idrættens organisering mellem stat, marked og civilsamfund. Ud fra undersøgelser af danskernes idrætsvaner - herunder hvordan idrætten er organiseret-  har eleverne blandt andet diskuteret om idrætsforeninger i et sundhedsperspektiv er bedre til at aktivere inaktive grupper og hvis ikke - om pengene bruges bedre andetsteds - f.eks. på faciliteter som i højere grad lægger op til uorganiseret idræt.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer