Holdet 2j-ks (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Y - Roskilde Gymnasium
Fag og niveau K og S faggrup. -
Lærer(e)
Hold 2024-ks-1j (1j-ks/Hih, 1j-ks/reh, 1j-ks/sah, 2j-ks, 2j-ks/Hih, 2j-ks/reh, 2j-ks/sah)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Afroamerikansk historie
Titel 2 Holocaust
Titel 3 Kulturmøder. Dansk indvandring til Danmark
Titel 4 Sygdomsfortællinger
Titel 5 Vikingetid

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Afroamerikansk historie

Dette er en gennemgang af USA's historie med fokus på afroamerikanernes historie. Forløbet har fokus på elevernes historiebevidsthed og tager udgangspunkt i den viden, som I allerede har om USA's historie - en viden I ikke primært har fået gennem at læse fagbøger og kilder, men igennem deres brug af populærhistorie på film og tv-serier i dagligdagen.
Forløbet har tre overordnede formål:
A) At give jer en faktuel viden om USA's historie – særligt afroamerikanernes historie
B) At give jer redskaber til at reflektere over deres historieviden og historiebevidsthed, samt en diskussion af brugen af filmmediet i historieundervisningen.
C) At give jer redskaber til at kunne bruge kildekritik
Samtidig er meningen med forløbet, at vise jer en anden side af faget historie, som I, ift. inddragelsen af film og tv, vil kunne relatere til deres egen dagligdag.

Centrale problemstillinger i forløbet har været:
1) Hvilke uoverenstemmelser er der mellem uafhængighedserklæringens ordlyd fra 1776 om, at "Vi anser disse sandheder for selvindlysende,
at alle mennesker er skabt lige, og at de af deres Skaber har fået visse umistelige rettigheder, heriblandt retten til liv, frihed og stræben efter lykke" og så behandlingen af afroamerikanere og indfødte amerikanere?
2) Hvordan fungerede slaveriet i Sydstaterne? Hvad udløste borgerkrigen mellem Nord og Syd 1861-1865?
3) Hvordan er slaveriet skildret i film? (ex. 12 years a slave)
4) Hvordan var synet på afroamerikanere i 1800-tallet?
5) Hvilke strategier var der i borgerretighedsbevægelsen (1950'erne-1960'erne) for at få de samme rettigheder som hvide)
6) Hvordan er kampen for ligerettigheder gået for afroamerikanerne?
7 )Hvordan skildres afroamerikanernes kamp i film for bedre rettigheder? (Missippi Burning)
8) Diskuter om Robert Lee statuerne skal fjernes. Hvad taler hhv. for og imod?


Faglige mål
historiefaglige metoder
̶ historiebrug
nedslag i verdens og Europas historie fra antikken til i dag, herunder forskellige typer af årsagssammenhænge og
periodiseringsprincipper
̶ natur, teknologi og produktions betydninger for mennesker i historisk og nutidigt perspektiv
̶ forholdet mellem aktør og struktur i et historisk og nutidigt perspektiv
̶ styreformer i historisk og nutidigt perspektiv

Læst materiale:
Ebbe Kühle: Hvorfra, hvorhen, hvorfor? - en verdenshistorie, Gyldendal 1988, side 142-150

I timen blev læst James Fenimoore Coopers rejseberetning fra 1828 "Rejse blandt indianerne" (her fra Grundbog til historie side 96-98)




F.L. Olmsted om forholdene på en plantage i Syden 1952 (taet fra Ulrik Grubb: Slaveriet og den amerkanske borgerkrig)

Vi har set uddrag af Pocahontas, 12 years a slave,


Set og analyseret Mississippi Burning (1988). Fokus på aktør-struktur i analysen. Hvem er de aktivt handlende aktører




De har læst
Artiklerne: Erindringskultur: Et forsvar for Sydstaternes monumenter vs. Erindringskultur som voldsapologi: Om historiske monumenter i Sydstaterne (begge fra Kristeligt Dagblad, aug. 2017).Klip fra John Oliver

Der er afholdt prøveeksamen, hvor følgende materiale er læst:
Bilag 1: Sydstatskongresmændenes deklaration om integration
- New York Times d. 12. marts 1956                                                                                                  0,8 ns

Bilag 2: Lyndon B. Johnsons tale i forbindelse med underskrivelsen af Borgerretsloven d. 2. juni 1964 (hentet fra Dokumenter fra USA’s historie udgivet af De Forenede Staters Informationstjeneste 1976.)                                                                                                                0,7 ns
Bilag 3: De Sorte Panteres partiprogram 1966 (uddrag)                                                            0,6ns
Bilag 4: Billede: Vandaliseret monument over sydstatstropperne i Denton, Texas,                 0,1 ns
Bilag 5: Protester foran Robert E. Lee statue 23. juni 2020                                                        0,1ns

Der er læst ca. 80 sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Holocaust

Kernestof:

Holocaust og andre folkedrab (fokus har været Holocaust. Forløbet er blevet afsluttet med, at de i grupper har fået andre folkedrab og fremlagt disse for resten af klassen)
̶ideologiernes kamp i det 20. århundrede (fokus på nazismen, men også lidt om kommunisme)
historiefaglige metoder (klassisk kildekritik, museumsformidling, erindringshistorie)
̶ historiebrug.
dansk historie og identitet (i forbindelse med at se på oktober 1943)



Forløbet har fokus på årsagerne til folkedrab. I forbindelse med forløbet perspektiveres til andre folkedrab og vi ser på andre ideologier end nazismens.
Undervejs i forløbet laves også historieopgaven om Holocaust.
Vi har også været på tur til København, hvor vi dels besøgte det Jødiske museum og dels Befrielsesmuseet. I den forbindelse havde vi fokus på oktober 1943 og museumsformidling (vi så på det affektive, didaktiske og æstetiske principper) og eleverne lavede selv en miniundersøgelse af Befrielsesmuseets formidling.

Vi har ca. læst 100 sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 53 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Kulturmøder. Dansk indvandring til Danmark

Kernestof:
1) globalisering og kulturmøder i historisk og nutidigt perspektiv  
2) dansk historie og identitet
3) Historiebrug og historiefaglige metoder

Forløbets hovedfokus var at forstå baggrunden for den danske politik og debat om integration af muslimer i dag. Derfor arbejdede vi med indvandringens historie i Danmark med fokus på perioden fra 1960'erne og frem. Vi fokuserede især på gæstearbejderne, flygtningeloven i 1983 og dens konsekvenser samt "systemskiftet" i 2001.

Inden vi nåede så vidt arbejdede eleverne dog med forskellige bølger af indvandring til Danmark i første halvdel af det 20. århundrede med udgangspunkt i forskellige afsnit af dokumentarserien Indvandringens Historie. Her kom vi omkring roepolakker, og  flygtninge fra Ungarn.

Hernæst tegnede vi et induktivt portræt af samfundsudviklingen i Danmark i 1960'erne til start 1970'erne. Vi identificerede strømninger som ungdomsoprør, frigørelse, middelklasse, amerikanisering, økonomisk vækst, forbrugssamfund, højere levestandard, og nye politiske partier.

Dernæst zoomede vi ind på gæstearbejderne. Hvorfor kom de? Hvilken type arbejde fik de? Hvordan oplevede de at komme til Danmark?  Hvilke argumenter for og imod gæstearbejdere i Danmark fandtes der i samtiden? Hvorfor og hvordan begyndte man at begrænse tilstrømningen af gæstearbejdere? Hvilken rolle spillede oliekrisen i den forbindelse?

Vores næste store fokuspunkt var flygtningeloven fra 1983. Hvorfor blev den lavet? Hvad var tilblivelsesprocessen? Hvilken rolle spillede Hans Gammeltoft-Hansen og Erik Ninn-Hansen? Hvordan blev der set på loven i dens umiddelbare samtid?  Hvordan blev debatten polariseret i 1980'erne? Hvilken rolle spillede Fremskridtspartiet og Søren Krarup? Hvad gik Tamilsagen ud på? Hvordan splittede indvandrerpolitikken Socialdemokratiet? Hvilken rolle spillede Ishøjs borgmester Per Madsen? Hvorfor endte Socialdemokratiet med at fortsætte den overordnede linje fra 1983 som regeringsparti i 1990'erne? Vi havde også et særlig fokus på den interne splittelse i Socialdemokratiet i 1986/87.

Endelig: Hvorfor kalder nogen "2001" for et systemskifte? Hvordan var den parlamentariske situation efter folketingsvalget i 2001? Hvilken rolle spillede 9/11 på debatten om indvandrere? Hvilken rolle fik Dansk Folkeparti? Hvordan brød man med paradigmet fra 1983? Hvilke konsekvenser fik det lovgivningsmæssigt, for debatten og for Socialdemokratiets politik?

Pensum:
Den Ny Indvandring af Kasper Nikolajsen og Thomas Ohnesorge, Systime 2022. Uddrag fra kapitel 1-7.

Kilder:
Uddrag fra Mathias Tesfayes bog Velkommen Mustafa (2017)
Gnags sang Danmark
Diverse tabeller om danskernes syn på flygtninge og indvandrere
Uddrag fra Udlændingeloven 1983
Valgplakater fra Socialdemokratiet 2015

+ Kilder fra prøveeksamen til KS sommeren 2025
Oversigt over bilag:

Bilag 1: Margrethe 2.s nytårstale 31. december 1984
Bilag 2: Ansvaret for udlændingeloven af 1983
Bilag 3: Socialdemokratiets valgplakat 2015
Bilag 4: Integration kommer ikke via en kandidatgrad - Fyns Amts Avis, d. 25. maj 2024
Bilag 5: Han er muslim og sygeplejerske: Nu går han i rette med Frederik Vads erkendelse
Bilag 6: Vildan kritiserer lukning af bederum på universitet: ”Det er en overreaktion”
Bilag 7: Tabel: Ændring i beskæftigelsen efter herkomst
Bilag 8: Sura 4 vers 103

Dokumentar:
Indvandringens historie, diverse afsnit (elever har set forskellige afsnit) : https://www.dr.dk/bonanza/serie/418/indvandringens-historie

Kampen om indvandringen afsnit 1 og 3: https://www.dr.dk/drtv/serie/kampen-om-indvandringen_18846

Vi har også lavet en særfaglig prøveeksamen i historie, hvor følgende er læst:
Bilag 1: Fremskridtspartiets Helge Dohrmann taler i Folketinget, september 1984
Bilag 2: Statistik: Danskernes holdninger til forskellige befolkningsgrupper, Observa Prøvevalg, 1973
Bilag 3: Gallup undersøgelse 1985. Danskernes holdning til flygtninge.
Bilag 4: Uddrag af interview med Ishøjs tidligere borgmester Per Madsen: Dem fra mit eget parti var de værste. Berlingske, 22/1-2016.
Bilag 5: Oversigt over indvandrere og flytninge fra 1980 til 2010

Supplerende stof:
Roepolakkerne, 1908, Artikel i Tyendebladet, 5. april 1908.
Situationen i Ungarn, 1956
Ole Bjørn Kraft var konservativt folketingsmedlem og udtaler sig i det følgende om situationen i Ungarn.
Historien om Danmark, afsnit 8

Læst stof ca. 60 sider.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 40 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Sygdomsfortællinger

Forløbet ser på sygdomsfortællinger fra antikken til i dag. Fokus er på skyld og ansvar for sygdommene, men også fokus på reaktionsmønstre i forbindelse med epidemier. Der vil også være et teoretisk perspektiv fra Max Weber om rationalitetens jernbur. Hvad betyder fremvæksten af kapitalisme og moderne videnskab for sygdomsfortællingerne?


Kernestof
* dansk historie og identitet (vi har blandt set på Chr. 4 pestforordning, kopper og kolera i Danmark, Hiv og Corona)
̶* nedslag i verdens og Europas historie fra antikken til i dag, herunder forskellige typer af årsagssammenhænge og periodiseringsprincipper (vi har gennem sygdomshistorie belyst forskellige perioder: antikken, middelalderen, renæssance og reformation, oplysningstid og industrialisering og moderne tid)
*  globalisering og kulturmøder i historisk og nutidigt perspektiv (vi har set på globalisering i forhold til, hvad det betød for, at HIV blev spredt fra Afrika til hele verden. I forhold til kulturmøder har vi set på, hvordan en arabisk læge så på vestlige læger i middelalderen)
* historiefaglige metoder (vi har trænet kildekritik i dette forløb)


Skønmæssigt sidetal: 90 sider. Læst stof:
KRISTIAN IVERSEN: Derfor historie, afsnittene om Den athenske pest, om pesten, om kopper (2 sider), kolera og industrialisering , aids (mest i Afrika)
De har læst følgende fra historieportalen; Kristendommens grundforestillinger (fra historieportalen) og Korstoge og islam.
De har læst Ulrik Grubb: Verdenshistorie (gyldendal) om renæssance og reformation
De har læs uddrag af bogen Pest. Pandemier fra Den Sorte Død til Covid-19 (her kun afsnit om Corona).


De har læst Thomas a Kempis og Thabits beretning om frankisk lægekunst
De har læst UDDRAG FRA HISTORIA ROFFENSIS (CA. 1350) og .Pernille Vermund VI VIL IKKE FINDE OS I MERE! Facebook opslag 5. august 2020
De har læst uddrag af Morsings bog En liden bog om Pest 1552 og Christian 4. Pestforordning fra 1625.
De har læst ’Thomas Hariot: En kort og sand beretning om det nyopdagede land Virginia om varerne og om de indfødte beboeres natur og væremåde (London, 1590)’.
I forbindelse med Aids i Afrika har de analyseret et billede fra TAC og læst om Magifula.
I forbindelse med Corona har vi set Men in Blacks sang og perspektiveret til USA, hvor den politiske elite i USA var splittet i spørgsmålet om Corona i modsætning til Danmark, hvor der var elitekonsensus om, at Corona var farligt.

Vi har afholdt prøveeksamen i historien (om kopper) med følgende kilder
John Adams brev til Abigail Adams, 1776 (0,74 ns)
Anti 'obligatorisk vaccination'-sang, ca. 1800 (0,38 ns)
Anti-vaccinations-billede (0,3 ns)
Bekæmpelse af kopper i England, 1923 (0,3 ns)
Plakater relateret til udryddelsen af kopper (0,5 ns)

Supplerende stof: De var ude og se pestgrave i Roskilde og høre podcast om middelalder og renæssancen (udgivet af forlaget Columbus). De har set første og tredje afsnit af dokumentaren Pest over Europa. De har set uddrag fra Historien om Danmark (afsnittet om renæssance og Chr. 4) og set uddrag fra afsnittet om oplysningstiden og om industrialiseringen.
De har set dokumentaren (uddrag) om 1800-tallet på vrangen om kolera.
Vi har også arbejdet med Granatchok (PTSD). Her har de i timen læst diverse beretninger, som de har fremlagt i matrix:
Fra: Svetlana Palmer & Sarah Wallis, A War in Words.The First World War in Diaries and Letters (London, 2004), s.194-196 og s.198-202 (i uddrag).
Fra: Max Arthur, Forgotten Voices of the Great War, (Ebury Press/IWM, 2002), s.203-204
Beretninger fra 1915: Kaptajn Maberly Esler, Royal Army Medical Corps (RAMC)
Tawney (soldat) Some Reflections of a Soldier
Og set en dokumentar om Granatchok og en dokumentar om Men in Black.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 56 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Vikingetid

• Dansk historie og identitet (Hvilken rolle spiller vikingetiden for vores identiet?)
• Periodiseringsprincipper (Hvorfor har vi overhovedet noget som hedder vikingetid?)
• Natur, teknologi og produktions betydninger for mennesker i historisk og nutidigt perspektiv ̶(Hvad betød det, at vi fandt nye måder at sejle på i forhold til den krigerkultur som udviklede sig?)
• Styreformer (Fik vi en stat i vikingetiden? Hvad betød det, at vi var styret af konger?)
• Kulturmøder (Hvordan var mødet mellem asatroende og kristne? Mødet mellem vikinger og muslimer?)
• Historiebrug (Hvordan er vikingetiden blev brugt i senere perioder kommercielt, politisk m.m.)

Vi har brugt uddrag fra systimes historieportal om vikingetid. Vi har skønmæssigt læst ca. 40 sider. Vi har brugt historien om Danmark (afsnit 3), vi har har hørt diverse podcast. Derudover har vi læst følgende kilder:
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer