Holdet 2p-ks (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Y - Roskilde Gymnasium
Fag og niveau K og S faggrup. -
Lærer(e)
Hold 2024-ks-1p (1p-ks, 1p-ks/Hih, 1p-ks/reh, 1p-ks/sah, 2p-ks, 2p-ks/Hih, 2p-ks/reh, 2p-ks/sah)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 1: (Afro)Amerikansk historie gennem film
Titel 2 2: Holocaust
Titel 3 Ideologier og dansk politik (samf - enkeltfagligt)
Titel 4 3: Kulturmøder. indvandring til Danmark (historie)
Titel 5 Sundhed og velfærd (samf - tværfagligt KS-forløb)
Titel 6 Kristendom
Titel 7 Hvad er god økonomi? (samf - enkeltfagligt forløb)

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 1: (Afro)Amerikansk historie gennem film

Dette er en gennemgang af USA's historie, hvor udgangspunktet vil være brugen af forskellige mediegenrer (tegnefilm, spillefilm, dokumentarfilm, tv-klip, youtube). Forløbet har fokus på jeres historiebevidsthed og tager udgangspunkt i den viden, som I allerede har om USA's historie - en viden I ikke primært har fået gennem at læse fagbøger og kilder, men igennem deres brug af tegneserier, film og tv-serier i dagligdagen.
Forløbet har tre overordnede formål:
A) At give jer en faktuel viden om USA's historie – særligt afroamerikanernes historie
B) At give jer redskaber til at reflektere over deres historieviden og historiebevidsthed, samt en diskussion af brugen af filmmediet i historieundervisningen.
C) At give jer redskaber til at kunne bruge kildekritik
Samtidig er meningen med forløbet, at vise jer en anden side af faget historie, som I, ift. inddragelsen af film og tv, vil kunne relatere til deres egen dagligdag.

Faglige mål
Vi arbejder igennem dette forløb bl.a. med de faglige mål at kunne redegøre for centrale udviklingslinjer i verdenshistorien (her med fokus på USA) og at kunne bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk dokumenterende til eksempler på brug af fortiden.

Kernestof
- Politiske og sociale revolutioner
- Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- Historiebrug og – formidling
- Historiefaglige teorier og metoder (ex. historiefaglige metoder til film og erindringshistorie)

Vi har set:
Disneys Pochahontas (klip)
Nord og Syd (klip)
12 Years A Slave
Birth of A Nation 1913 (klip)
Mississippi Burning
John Oliver To Night Show (klip)


KOMPENDIUM:
Modul 1:
Ebbe Kühle: Hvorfra, hvorhen, hvorfor? - en verdenshistorie, Gyldendal 1988, side 142-146 (klip fra Pocahontas)

Modul 2:
”Værktøjskasse” side 77-79 i Opdagelserne af Flemming Kiilsgaard Madsen + ”Film og historisk metode” side 22-24 fra Historie i levende billeder af Rasmus Falbe-Hansen + ”Dokumentar og fiktionsfilm i undervisningen” af SB( Egne notater om, hvordan man kan bruge hhv. fiktiion- og dokumentarfilm. Mine notater bygger på en artikel af Rasmus Falbe-Hansen, Noter, marts 2012, nr. 192, side 14-18)
I timen blev læst James Fenimoore Coopers rejseberetning fra 1828 "Rejse blandt indianerne" (her fra Grundbog til historie side 96-98)


Modul 3:
Ebbe Kühle: Hvorfra, hvorhen, hvorfor? - en verdenshistorie, Gyldendal 1988, side 146-150 (klip fra Nord-Syd)

Modul 4:
F.L. Olmsted om forholdene på en plantage i Syden 1952 (taet fra Ulrik Grubb: Slaveriet og den amerkanske borgerkrig) + Så kom filmen om USA's dårlige samvittighed", Politiken 20/2-2014 (filmen 12 years a slave)

Modul 5:
Analyse af fiktionsfilm side 34-40 fra Historie i levende billeder
Analyse af filmen 12 years a slave (set hele filmen)

Modul 6:
Set og analyseret Mississippi Burning (1988). Fokus på aktør-struktur i analysen. Hvem er de aktivt handlende aktører

Modul 7
Læst faktalinks tekst om borgerrettighedsbevægelsen (i redigeret form). Hørt  sangen Strange Fruits

Modul x:  Introduktion til erindringshistorie
Iversen og Pedersen: Danmarkshistorie. Mellem erindring og glemsel. Side 12-17

Modul x
Iversen og Pedersen: Danmarkshistorie. Mellem erindring og glemsel. Side 18-22 (løbetur rundt i Roskilde)

Modul x
Artiklerne: Erindringskultur: Et forsvar for Sydstaternes monumenter vs. Erindringskultur som voldsapologi: Om historiske monumenter i Sydstaterne (begge fra Kristeligt Dagblad, aug. 2017).Klip fra John Oliver
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 2: Holocaust

Forløbet fokuserer på årsagerne til Holocaust. Vi bruger bogen Vejen til folkedrab og har fokus på følgende faglige mål:

redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i  Europas og verdens historie
formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernestof:
* politiske og sociale revolutioner
* demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 32 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Ideologier og dansk politik (samf - enkeltfagligt)

Forløbet formål:
Introduktion til begrebet ideologi, således at I er i stand til at kende forskel på tre klassiske ideologier: liberalisme, konservatisme og socialisme.
Vi skal lære at skelne mellem hvordan ideologierne adskiller sig fra hinanden på samfundssyn, menneskesyn samt synet på statens rolle.
I forløbet lærer vi desuden om ideologiske forgreninger.

Vi skal undersøge og præsentere de politiske partiers hjemmesidetekster, for at finde ideologiske træk, hvilke mærkesager der fremhæves, samt placere partierne på den fordelingspolitiske og værdipolitiske skillelinje ift. hinanden.

Til sidst skal vi lære at aflæse meningsmålinger og vi skal lære, hvordan man ved hjælp af Björn Molins model, kan analysere sig frem til, hvorfor politiske partier indtager de standpunkter som de gør.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 31 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 3: Kulturmøder. indvandring til Danmark (historie)

Kernestof:
1) globalisering og kulturmøder i historisk og nutidigt perspektiv  
2) dansk historie og identitet

Forløbets hovedfokus var at forstå baggrunden for den danske politik og debat om integration af muslimer i dag. Derfor arbejdede vi med indvandringens historie i Danmark med fokus på perioden fra 1960'erne og frem. Vi fokuserede især på gæstearbejderne, flygtningeloven i 1983 og dens konsekvenser samt "systemskiftet" i 2001.

Inden vi nåede så vidt arbejdede eleverne dog med forskellige bølger af indvandring til Danmark i første halvdel af det 20. århundrede med udgangspunkt i forskellige afsnit af dokumentarserien Indvandringens Historie. Her kom vi omkring roepolakker, russiske jøder, tyske krigsflygtninge og ungarnske flygtninge.

Hernæst tegnede vi et induktivt portræt af samfundsudviklingen i Danmark i 1960'erne til start 1970'erne med udgangspunkt i nye ord i det danske sprog og statistik om perioden. Vi identificerede strømninger som ungdomsoprør, frigørelse, middelklasse, amerikanisering, økonomisk vækst, forbrugssamfund, højere levestandard, og nye politiske partier.

Dernæst zoomede vi ind på gæstearbejderne. Hvorfor kom de? Hvilken type arbejde fik de? Hvordan oplevede de at komme til Danmark?  Hvilke argumenter for og imod gæstearbejdere i Danmark fandtes der i samtiden? Hvorfor og hvordan begyndte man at begrænse tilstrømningen af gæstearbejdere? Hvilken rolle spillede oliekrisen i den forbindelse?

Vores næste store fokuspunkt var flygtningeloven fra 1983. Hvorfor blev den lavet? Hvad var tilblivelsesprocessen? Hvilken rolle spillede Hans Gammeltoft-Hansen og Erik Ninn-Hansen? Hvordan blev der set på loven i dens umiddelbare samtid? Hvordan blev den strammet op i 1986? Hvordan blev debatten polariseret i 1980'erne? Hvilken rolle spillede Fremskridtspartiet og Søren Krarup? Hvad gik Tamilsagen ud på? Hvordan splittede indvandrerpolitikken Socialdemokratiet? Hvilken rolle spillede Ishøjs borgmester Per Madsen? Hvorfor endte Socialdemokratiet med at fortsætte den overordnede linje fra 1983 som regeringsparti i 1990'erne?

Endelig: Hvorfor kalder nogen "2001" for et systemskifte? Hvordan var den parlamentariske situation efter folketingsvalget i 2001? Hvilken rolle spillede 9/11 på debatten om indvandrere? Hvilken rolle fik Dansk Folkeparti? Hvordan brød man med paradigmet fra 1983? Hvilke konsekvenser fik det lovgivningsmæssigt, for debatten og for Socialdemokratiets politik?

Pensum:
Bejder, Peter: Fra Hugenotter til afghanere - indvandringens historie i Danmark”. Systime. 2003.s. 133-137, 145-146, 161-170, 184-186
Den Ny Indvandring af Kasper Nikolajsen og Thomas Ohnesorge, Systime 2022. afsnit 4: Indvandring og integration (1993-2001) og "Systemskiftet" og "indvandring og flygtningekrise".

Kilder:
Interview med Ishøjs borgmester Per Madsen, Berlingske, 1976
Nye ord og statistik. Hanne Guldberg-Mikkelsen: Fantasien til Magten. Gyldendal.
Gæstearbejderne de står parat ved Damarks Dør. Artikel fra Hjemmet, 1965
Uddrag af Tale af Søren Krarup ved Dansk Folkepartis årsmøde, 2011. https://dansketaler.dk/tale/danmark-i-73-aar/

+ Kilder fra prøveeksamen:
Peter Sinnbeck: Portræt af tre generationer. En vaskeægte dansk familie [uddrag]. Politiken.dk. 5. marts 2017

Morten Uhrskov Jensen: Ansvaret for udlændingeloven af 1983. Jyllandsposten, 10. september 2017

Statistik over uddannelse, beskæftigelsesforhold og identitet for etniske danskere, indvandrere og efterkommere

Politiske reaktioner på ghettoudspil: Jeg får ondt i hovedet (uddrag). Altinget. 1. marts. 2018

Støttepartier undrer sig over statsministerens sprogbrug: 'Skaber større kløfter i Danmark' (uddrag). DR.DK. 19. aug. 2020
Gæstearbejdere i Ribe i 1970’erne. Berlingske Tidende, 30. april 2016
Uddrag af udlændingeloven af 8. juni 1983. Fra danmarkshistorien.dk

Dokumentar:
Indvandringens historie del 5: https://www.dr.dk/bonanza/serie/418/indvandringens-historie

Kampen om indvandringen afsnit 1-5: https://www.dr.dk/drtv/serie/kampen-om-indvandringen_18846
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Sundhed og velfærd (samf - tværfagligt KS-forløb)

Forløbet "Sundhed og velfærd indgår i som det samfundsfaglige element det tværfaglige "KS-forløb "Sygdomsfortællinger".

I samfundsfag fokuseres på den overordnede problemstilling er: "Hvorfor er der strukturelle uligheder i sundhed i Danmark, og hvilken rolle spiller velfærdstaten?"

I den første del af forløbet stifter vi bekendtskab med forskellige forståelser af økonomisk- og social ulighed, samt forskellige lighedsforståelser.

I anden del af forløbet arbejder vi med den danske velfærdsstats udfordringer, politiske løsningsstrategier på udfordringerne samt forskellige velfærdsmodeller.

Kernestof:
-  Sociale og kulturelle forskelle
-  Velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
-  kvantitativ og kvalitativ metode

Materiale:
- Brøndum og Carlsen: "Vores samfund" (Kapitel 1, afsnit 1.1, 1.2, 1.3, 1.7 og 1.9)
- Andersen g Engsted "Sundhed" (i-bog) (Uddrag fra kapitel 2 og 3)
- Brøndum og Hansen: "Luk samfundet op!", 4. udgave (Kapitel 9 s. 214-220)

Supplerende materiale:

Dokumentar: "En syg forskel" 1. afsnit

Artikel: Amanda Flyvbjerg: "Der er få kilometer mellem dem, men stor forskel i sundheden: Bettina spiser kål og rådyr, Trine går ofte til begravelse".  DR.dk d. 17. marts 2024

Artikel: Anders Ejbye Ernst: "Lotte overlevede en dødsdom. Mange kræftpatienter er ikke lige så heldige, advarer læge" DR.dk d. 23. marts 2024

Jette Bagh "Dilemma: Etniske smerter". Sygeplejersken, 2013 nr. 2, s. 13-13

Ekskursion med oplæg hos tænketanken CEPOS om ulighed

Bilag anvendt til eksamenstræning:

”Politisk bekymring over omsorgsforsikringer: “Kæmpe falliterklæring for velfærdsstaten”” (uddrag) Altinget.dk 09.04.2021

”Fremskrivning af kommunale og regionale sundheds- og plejeudgifter til 65+-årige” Momentum via KL.

Liberal Alliance: Velfærdskonto (uddrag fra partiets hjemmeside). www.liberalalliance.dk
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 36,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Kristendom

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 41,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Hvad er god økonomi? (samf - enkeltfagligt forløb)

I forløbet introduceres grundlæggende viden om samfundsøkonomi, herunder hvordan man kan vurdere den samfundsøkonomiske udvikling i Danmark.

Der vil løbende blive refereret til viden om velfærdsstatens udfordringer fra det tidligere KS-forløb "Sundhed og velfærd" og inddraget aktuelle eksempler, herunder hvilken betydning Novo Nordisk har for dansk økonomi.

Kernestof:
- Det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter

Materialer:
"Luk samfundet op!" (4. udgave): Kapitel 8, s. 167-195
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 35 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer