Holdet 2p-ks (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Y - Roskilde Gymnasium
Fag og niveau K og S faggrup. -
Lærer(e)
Hold 2024-ks-1p (1p-ks, 1p-ks/Hih, 1p-ks/reh, 1p-ks/sah, 2p-ks, 2p-ks/Hih, 2p-ks/reh, 2p-ks/sah)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 1: (Afro)Amerikansk historie gennem film
Titel 2 2: Holocaust
Titel 3 Buddhisme
Titel 4 Ideologier og dansk politik (samf - enkeltfagligt)
Titel 5 3: Kulturmøder. indvandring til Danmark (historie)
Titel 6 Islam
Titel 7 Kulturmøder
Titel 8 Sundhed og velfærd (samf - tværfagligt KS-forløb)
Titel 9 Kristendom
Titel 10 Sygdomsfortællinger
Titel 11 Sygdom og helbredelse
Titel 12 Hvad er god økonomi? (samf - enkeltfagligt forløb)
Titel 13 Trolddom og trolddomsprocesser
Titel 14 Kristendom og repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 1: (Afro)Amerikansk historie gennem film

Dette er en gennemgang af USA's historie, hvor udgangspunktet vil være brugen af forskellige mediegenrer (tegnefilm, spillefilm, dokumentarfilm, tv-klip, youtube). Forløbet har fokus på jeres historiebevidsthed og tager udgangspunkt i den viden, som I allerede har om USA's historie - en viden I ikke primært har fået gennem at læse fagbøger og kilder, men igennem deres brug af tegneserier, film og tv-serier i dagligdagen.
Forløbet har tre overordnede formål:
A) At give jer en faktuel viden om USA's historie – særligt afroamerikanernes historie
B) At give jer redskaber til at reflektere over deres historieviden og historiebevidsthed, samt en diskussion af brugen af filmmediet i historieundervisningen.
C) At give jer redskaber til at kunne bruge kildekritik
Samtidig er meningen med forløbet, at vise jer en anden side af faget historie, som I, ift. inddragelsen af film og tv, vil kunne relatere til deres egen dagligdag.

Faglige mål
Vi arbejder igennem dette forløb bl.a. med de faglige mål at kunne redegøre for centrale udviklingslinjer i verdenshistorien (her med fokus på USA) og at kunne bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk dokumenterende til eksempler på brug af fortiden.

Kernestof
- Politiske og sociale revolutioner
- Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- Historiebrug og – formidling
- Historiefaglige teorier og metoder (ex. historiefaglige metoder til film og erindringshistorie)

Vi har set:
Disneys Pochahontas (klip)
Nord og Syd (klip)
12 Years A Slave
Birth of A Nation 1913 (klip)
Mississippi Burning
John Oliver To Night Show (klip)


KOMPENDIUM:
Modul 1:
Ebbe Kühle: Hvorfra, hvorhen, hvorfor? - en verdenshistorie, Gyldendal 1988, side 142-146 (klip fra Pocahontas)

Modul 2:
”Værktøjskasse” side 77-79 i Opdagelserne af Flemming Kiilsgaard Madsen + ”Film og historisk metode” side 22-24 fra Historie i levende billeder af Rasmus Falbe-Hansen + ”Dokumentar og fiktionsfilm i undervisningen” af SB( Egne notater om, hvordan man kan bruge hhv. fiktiion- og dokumentarfilm. Mine notater bygger på en artikel af Rasmus Falbe-Hansen, Noter, marts 2012, nr. 192, side 14-18)
I timen blev læst James Fenimoore Coopers rejseberetning fra 1828 "Rejse blandt indianerne" (her fra Grundbog til historie side 96-98)


Modul 3:
Ebbe Kühle: Hvorfra, hvorhen, hvorfor? - en verdenshistorie, Gyldendal 1988, side 146-150 (klip fra Nord-Syd)

Modul 4:
F.L. Olmsted om forholdene på en plantage i Syden 1952 (taet fra Ulrik Grubb: Slaveriet og den amerkanske borgerkrig) + Så kom filmen om USA's dårlige samvittighed", Politiken 20/2-2014 (filmen 12 years a slave)

Modul 5:
Analyse af fiktionsfilm side 34-40 fra Historie i levende billeder
Analyse af filmen 12 years a slave (set hele filmen)

Modul 6:
Set og analyseret Mississippi Burning (1988). Fokus på aktør-struktur i analysen. Hvem er de aktivt handlende aktører

Modul 7
Læst faktalinks tekst om borgerrettighedsbevægelsen (i redigeret form). Hørt  sangen Strange Fruits

Modul x:  Introduktion til erindringshistorie
Iversen og Pedersen: Danmarkshistorie. Mellem erindring og glemsel. Side 12-17

Modul x
Iversen og Pedersen: Danmarkshistorie. Mellem erindring og glemsel. Side 18-22 (løbetur rundt i Roskilde)

Modul x
Artiklerne: Erindringskultur: Et forsvar for Sydstaternes monumenter vs. Erindringskultur som voldsapologi: Om historiske monumenter i Sydstaterne (begge fra Kristeligt Dagblad, aug. 2017).Klip fra John Oliver
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 2: Holocaust

Forløbet fokuserer på årsagerne til Holocaust. Vi bruger bogen Vejen til folkedrab og har fokus på følgende faglige mål:

redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i  Europas og verdens historie
formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernestof:
* politiske og sociale revolutioner
* demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 32 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Buddhisme

Særfagligt forløb: Buddhisme

Forløbet fungerede som en introduktion til religionsfaget, hvor religionsfænomenologiske fagbegreber er blevet introduceret og anvendt på teksterne.
Der har været fokus på buddhismens historiske udvikling, den klassiske buddhisme, samt moderne ritualer.
Materialet er blevet behandlet gennem forskellige arbejdsformer fx, tekstlæsning, remediering i Lego og små film, stationsarbejde m.m.
Følgende religionsfaglige begreber har især været anvendt: Teologi, kosmologi, antropologi, myte, kaos-kosmos, axis mundi, helligt-profant, rent-urent, indefra-udefra, monoteisme-polyteisme
Begreber særligt til Buddhisme: Samsara, reinkarnation, nirvana, anatman, karma, dharma, sangha, Buddha, de tre juveler, de fire ædle sandheder, middelvejen/den 8-delte vej
Allan Poulsen, Religion kort og godt, Columbus 2018, s. 176-206
5 Skarpe om Buddhisme (CFU)
Buddhalegenden (forkortet udg. fra Religioner Lever, Lindhardt og Ringhof, 2017, s. 160-161).
Benarestalen
Korte tekster om Samsara og Karma (Jens Bruun et.al., Buddhismen, tanker og livsformer, Gyldendal 1982, s. 40-42)
https://www.youtube.com/watch?v=U1pQwj-CNZ8 (om Vesak)
Anders Nielsen, Buddhisme, Systime 2015, s. 48-49. Om meditation som ritual.




Teori og metode i alle forløb

Gennem alle forløb har diverse teoretiske og metodiske temaer været berørt.
Der er således arbejdet med
• religionsdefinitioner
• myteteori
• ritualteori
Følgende centrale begreber har især været anvendt: Teologi, kosmologi, antropologi, myte, kaos-kosmos, axis mundi, helligt-profant, rent-urent, indefra-udefra, monoteisme-polyteisme

Allan Poulsen, Religion kort og godt, Columbus 2018, s. 12-42
Religionsdefinition: Ninian Smart: 7 dimensioner
Ritualteori: Arnold van Gennep: 3-fasemodellen for overgangsritualer
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Ideologier og dansk politik (samf - enkeltfagligt)

Forløbet formål:
Introduktion til begrebet ideologi, således at I er i stand til at kende forskel på tre klassiske ideologier: liberalisme, konservatisme og socialisme.
Vi skal lære at skelne mellem hvordan ideologierne adskiller sig fra hinanden på samfundssyn, menneskesyn samt synet på statens rolle.
I forløbet lærer vi desuden om ideologiske forgreninger.

Vi skal undersøge og præsentere de politiske partiers hjemmesidetekster, for at finde ideologiske træk, hvilke mærkesager der fremhæves, samt placere partierne på den fordelingspolitiske og værdipolitiske skillelinje ift. hinanden.

Til sidst skal vi lære at aflæse meningsmålinger og vi skal lære, hvordan man ved hjælp af Björn Molins model, kan analysere sig frem til, hvorfor politiske partier indtager de standpunkter som de gør.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 31 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 3: Kulturmøder. indvandring til Danmark (historie)

Kernestof:
1) globalisering og kulturmøder i historisk og nutidigt perspektiv  
2) dansk historie og identitet

Forløbets hovedfokus var at forstå baggrunden for den danske politik og debat om integration af muslimer i dag. Derfor arbejdede vi med indvandringens historie i Danmark med fokus på perioden fra 1960'erne og frem. Vi fokuserede især på gæstearbejderne, flygtningeloven i 1983 og dens konsekvenser samt "systemskiftet" i 2001.

Inden vi nåede så vidt arbejdede eleverne dog med forskellige bølger af indvandring til Danmark i første halvdel af det 20. århundrede med udgangspunkt i forskellige afsnit af dokumentarserien Indvandringens Historie. Her kom vi omkring roepolakker, russiske jøder, tyske krigsflygtninge og ungarnske flygtninge.

Hernæst tegnede vi et induktivt portræt af samfundsudviklingen i Danmark i 1960'erne til start 1970'erne med udgangspunkt i nye ord i det danske sprog og statistik om perioden. Vi identificerede strømninger som ungdomsoprør, frigørelse, middelklasse, amerikanisering, økonomisk vækst, forbrugssamfund, højere levestandard, og nye politiske partier.

Dernæst zoomede vi ind på gæstearbejderne. Hvorfor kom de? Hvilken type arbejde fik de? Hvordan oplevede de at komme til Danmark?  Hvilke argumenter for og imod gæstearbejdere i Danmark fandtes der i samtiden? Hvorfor og hvordan begyndte man at begrænse tilstrømningen af gæstearbejdere? Hvilken rolle spillede oliekrisen i den forbindelse?

Vores næste store fokuspunkt var flygtningeloven fra 1983. Hvorfor blev den lavet? Hvad var tilblivelsesprocessen? Hvilken rolle spillede Hans Gammeltoft-Hansen og Erik Ninn-Hansen? Hvordan blev der set på loven i dens umiddelbare samtid? Hvordan blev den strammet op i 1986? Hvordan blev debatten polariseret i 1980'erne? Hvilken rolle spillede Fremskridtspartiet og Søren Krarup? Hvad gik Tamilsagen ud på? Hvordan splittede indvandrerpolitikken Socialdemokratiet? Hvilken rolle spillede Ishøjs borgmester Per Madsen? Hvorfor endte Socialdemokratiet med at fortsætte den overordnede linje fra 1983 som regeringsparti i 1990'erne?

Endelig: Hvorfor kalder nogen "2001" for et systemskifte? Hvordan var den parlamentariske situation efter folketingsvalget i 2001? Hvilken rolle spillede 9/11 på debatten om indvandrere? Hvilken rolle fik Dansk Folkeparti? Hvordan brød man med paradigmet fra 1983? Hvilke konsekvenser fik det lovgivningsmæssigt, for debatten og for Socialdemokratiets politik?

Pensum:
Bejder, Peter: Fra Hugenotter til afghanere - indvandringens historie i Danmark”. Systime. 2003.s. 133-137, 145-146, 161-170, 184-186
Den Ny Indvandring af Kasper Nikolajsen og Thomas Ohnesorge, Systime 2022. afsnit 4: Indvandring og integration (1993-2001) og "Systemskiftet" og "indvandring og flygtningekrise".

Kilder:
Interview med Ishøjs borgmester Per Madsen, Berlingske, 1976
Nye ord og statistik. Hanne Guldberg-Mikkelsen: Fantasien til Magten. Gyldendal.
Gæstearbejderne de står parat ved Damarks Dør. Artikel fra Hjemmet, 1965
Uddrag af Tale af Søren Krarup ved Dansk Folkepartis årsmøde, 2011. https://dansketaler.dk/tale/danmark-i-73-aar/

+ Kilder fra prøveeksamen:
Peter Sinnbeck: Portræt af tre generationer. En vaskeægte dansk familie [uddrag]. Politiken.dk. 5. marts 2017

Morten Uhrskov Jensen: Ansvaret for udlændingeloven af 1983. Jyllandsposten, 10. september 2017

Statistik over uddannelse, beskæftigelsesforhold og identitet for etniske danskere, indvandrere og efterkommere

Politiske reaktioner på ghettoudspil: Jeg får ondt i hovedet (uddrag). Altinget. 1. marts. 2018

Støttepartier undrer sig over statsministerens sprogbrug: 'Skaber større kløfter i Danmark' (uddrag). DR.DK. 19. aug. 2020
Gæstearbejdere i Ribe i 1970’erne. Berlingske Tidende, 30. april 2016
Uddrag af udlændingeloven af 8. juni 1983. Fra danmarkshistorien.dk

Dokumentar:
Indvandringens historie del 5: https://www.dr.dk/bonanza/serie/418/indvandringens-historie

Kampen om indvandringen afsnit 1-5: https://www.dr.dk/drtv/serie/kampen-om-indvandringen_18846
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Islam

Særfagligt forløb: Islam

I forløbet har fokus været på Islams opståen og vigtigheden af koblingen til Muhammeds liv. Derudover har forløbet drejet sig om islamisk praksis ved de fem søjler og pilgrimsfærden som overgangsritual. Dertil kommer et fokus på især Islams fremtrædelsesformer i en nyere dansk kontekst. Den sidste del ledte over i det fællesfaglige forløb om kulturmøder.
Arbejdsformerne har varieret mellem tekstlæsning og kreativt arbejde med plancher.
Allan Poulsen, Religion kort og godt, Columbus 2018, s. 121-136
Jens Forman, Muslimernes religion, Systime 2006, s. 29-35
https://lex.dk/hadith
Dokumentar om Hajj: https://www.youtube.com/watch?v=q7q_LcqbvKI
Koranen: Sura 1, Sura 25 vers 1-16
Hadith: Al-Sayyid Muhammad Ibn Alawi al-Maliki, ”Muhammads natte- og himmelrejse” i  Islamic Doctrines & Beliefs, As-Sunna Foundation of America 1999.
Tekster til moderne Islam: Lene Madsen et.al., Grundbogen til religion c. 2. udg. Systime 2012-2015, s. 114-115 (tekst 4 og5)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Kulturmøder

Flerfagligt forløb: Kulturmøder

Det flerfaglige forløb med KS-gruppen havde ”kulturmøder” som tema, og for religionsfagets vedkommende var fokus på den nyere danske debat om såkaldte ”bederum”/”fordybelsesrum” på uddannelsesinstitutioner samt om det nye forbud mod ”utilbørlig behandling af skrifter med væsentlig religiøs betydning for et anerkendt trossamfund”
Fokus har således været på bønnen og Koranens betydning i Islam.
Teoretisk arbejde vi med Jan Hjärpes model for islamformer. Følgende begreber har været særligt anvendt: sekularisering, demokrati, teokrati, religiøse specialister, majoritetsreligion, minoritetsreligion, sekt, officiel religion, levet religion, fundamentalisme, bevidst fortolkende, maksimalisme, minimalisme, civilreligion.

Folketingstidende tillæg c. Til lovforslag nr. L 65
Sherin Khankan: Koranafbrændinger er et symbol på antiislamisk propaganda og skal tages alvorligt. POV. International 26/7-2023
Folketingstidende tillæg a. Beslutningsforslag nr. B 118.
Lektor i opråb til egen ledelse: Forbyd bederum på Københavns Universitet, BT 23/9-2024. https://www.bt.dk/politik/lektor-i-opraab-til-egen-ledelse-forbyd-bederum-paa-koebenhavns-universitet?gaa_at=eafs&gaa_n=AerBZYPhkbrzLDwJ49GYLrNPeDe6IL2j3KhjADBR3XahJ0keKArwyJvzX-Tw&gaa_ts=6820c050&gaa_sig=Y_pe8px_dDc0R6ykiIcsTLQI1Vs2APK6veObnw9N8QunoAdgW_BdCaHmh9n3WD_wZP60HIrh4XzIxLYiFAzw-A%3D%3D
Lektor: Kønsopdelte muslimske bederum sætter kvindekampen tilbage, Altinget, 19/2-2025. https://www.altinget.dk/etik/artikel/hvorfor-er-muslimsk-boen-koensopdelt-sherin-khankan
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Sundhed og velfærd (samf - tværfagligt KS-forløb)

Forløbet "Sundhed og velfærd indgår i som det samfundsfaglige element det tværfaglige "KS-forløb "Sygdomsfortællinger".

I samfundsfag fokuseres på den overordnede problemstilling er: "Hvorfor er der strukturelle uligheder i sundhed i Danmark, og hvilken rolle spiller velfærdstaten?"

I den første del af forløbet stifter vi bekendtskab med forskellige forståelser af økonomisk- og social ulighed, samt forskellige lighedsforståelser.

I anden del af forløbet arbejder vi med den danske velfærdsstats udfordringer, politiske løsningsstrategier på udfordringerne samt forskellige velfærdsmodeller.

Kernestof:
-  Sociale og kulturelle forskelle
-  Velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
-  kvantitativ og kvalitativ metode

Materiale:
- Brøndum og Carlsen: "Vores samfund" (Kapitel 1, afsnit 1.1, 1.2, 1.3, 1.7 og 1.9)
- Andersen g Engsted "Sundhed" (i-bog) (Uddrag fra kapitel 2 og 3)
- Brøndum og Hansen: "Luk samfundet op!", 4. udgave (Kapitel 9 s. 214-220)

Supplerende materiale:

Dokumentar: "En syg forskel" 1. afsnit

Artikel: Amanda Flyvbjerg: "Der er få kilometer mellem dem, men stor forskel i sundheden: Bettina spiser kål og rådyr, Trine går ofte til begravelse".  DR.dk d. 17. marts 2024

Artikel: Anders Ejbye Ernst: "Lotte overlevede en dødsdom. Mange kræftpatienter er ikke lige så heldige, advarer læge" DR.dk d. 23. marts 2024

Jette Bagh "Dilemma: Etniske smerter". Sygeplejersken, 2013 nr. 2, s. 13-13

Ekskursion med oplæg hos tænketanken CEPOS om ulighed

Bilag anvendt til eksamenstræning:

”Politisk bekymring over omsorgsforsikringer: “Kæmpe falliterklæring for velfærdsstaten”” (uddrag) Altinget.dk 09.04.2021

”Fremskrivning af kommunale og regionale sundheds- og plejeudgifter til 65+-årige” Momentum via KL.

Liberal Alliance: Velfærdskonto (uddrag fra partiets hjemmeside). www.liberalalliance.dk
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 36,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Kristendom

Særfagligt forløb: Kristendom

Kristendomsforløbet har centreret sig om fortællingerne og sammenhængen i den kristne grundmyte (skabelse, syndefald, Gammeltestamentlig genoprettelse ved moseloven, Jesus’ radikalisering af moseloven samt genoprettelse gennem frelsesmyten).
Derudover har vi arbejdet med det folkekirkelige dåbsritual, kristen etik samt forskellige moderne former for kristendom. Til det sidste har vi især arbejdet med begreberne modernisme og traditionalisme i analysen af diverse bibelsyn.  
Metodisk har vi haft fokus på tekstanalyse, men også projektorienteret arbejde med produktion af plancher, quizzer m.m.
Ekskursion til Roskilde Domkirke, hvor eleverne fik til opgave at finde eksempler på forskellige Jesus-fremstillinger.

1. Mosebog 1,1-3,24
2. Mosebog 19,16-20,21
Matthæusevangeliet 5,17-48
Markusevangeliet 1,1-20
Lukasevangeliet 2,1-21 og 10,25-37

Allan Poulsen, Religion kort og godt, Columbus 2018, s. 89-119
csm_17_grundmyte_62580fd09d.png
https://www.youtube.com/watch?v=CoFSpoAbXLc
Folkekirkens dåbsritual
Under præstekjolen, DR2 dokumentar 2007 (lånt fra mitCFU)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 26,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Sygdomsfortællinger

Forløbet ser på sygdomsfortællinger fra antikken til i dag. Fokus er på skyld og ansvar for sygdommene, men også fokus på reaktionsmønstre i forbindelse med epidemier. Der vil også være et teoretisk perspektiv fra Max Weber om rationalitetens jernbur. Hvad betyder fremvæksten af kapitalisme og moderne videnskab for sygdomsfortællingerne?


Kernestof
* dansk historie og identitet (vi har blandt set på Chr. 4 pestforordning, kopper og kolera i Danmark, Hiv og Corona)
̶* nedslag i verdens og Europas historie fra antikken til i dag, herunder forskellige typer af årsagssammenhænge og periodiseringsprincipper (vi har gennem sygdomshistorie belyst forskellige perioder: antikken, middelalderen, renæssance og reformation, oplysningstid og industrialisering og moderne tid)
*  globalisering og kulturmøder i historisk og nutidigt perspektiv (vi har set på globalisering i forhold til, hvad det betød for, at HIV blev spredt fra Afrika til hele verden. I forhold til kulturmøder har vi set på, hvordan en arabisk læge så på vestlige læger i middelalderen)
* historiefaglige metoder (vi har trænet kildekritik i dette forløb)



KRISTIAN IVERSEN: Derfor historie, afsnittene om Den athenske pest, om pesten, om kopper (2 sider), kolera og industrialisering , aids (mest i Afrika)
De har læst følgende fra historieportalen; Kristendommens grundforestillinger (fra historieportalen) og Korstoge og islam.
De har læst Ulrik Grubb: Verdenshistorie (gyldendal) om renæssance og reformation
De har læs uddrag af bogen Pest. Pandemier fra Den Sorte Død til Covid-19 (her kun afsnit om Corona).


De har læst Thomas a Kempis og Thabits beretning om frankisk lægekunst
De har læst UDDRAG FRA HISTORIA ROFFENSIS (CA. 1350) og .Pernille Vermund VI VIL IKKE FINDE OS I MERE! Facebook opslag 5. august 2020
De har læst uddrag af Morsings bog En liden bog om Pest 1552 og Christian 4. Pestforordning fra 1625.
De har læst ’Thomas Hariot: En kort og sand beretning om det nyopdagede land Virginia om varerne og om de indfødte beboeres natur og væremåde (London, 1590)’.
I forbindelse med Aids i Afrika har de analyseret et billede fra TAC og læst om Magifula.
I forbindelse med Corona har vi set Men in Blacks sang og perspektiveret til USA, hvor den politiske elite i USA var splittet i spørgsmålet om Corona i modsætning til Danmark, hvor der var elitekonsensus om, at Corona var farligt.

Vi har afholdt prøveeksamen i historien (om kopper) med følgende kilder
John Adams brev til Abigail Adams, 1776 (0,74 ns)
Anti 'obligatorisk vaccination'-sang, ca. 1800 (0,38 ns)
Anti-vaccinations-billede (0,3 ns)
Bekæmpelse af kopper i England, 1923 (0,3 ns)
Plakater relateret til udryddelsen af kopper (0,5 ns)

Supplerende stof: De var ude og se pestgrave i Roskilde og høre podcast om middelalder og renæssancen (udgivet af forlaget Columbus). De har set første og tredje afsnit af dokumentaren Pest over Europa. De har set uddrag fra Historien om Danmark (afsnittet om renæssance og Chr. 4) og set uddrag fra afsnittet om oplysningstiden og om industrialiseringen.
De har set dokumentaren (uddrag) om 1800-tallet på vrangen om kolera.
Vi har også arbejdet med Granatchok (PTSD). Her har de i timen læst diverse beretninger, som de har fremlagt i matrix:
Fra: Svetlana Palmer & Sarah Wallis, A War in Words.The First World War in Diaries and Letters (London, 2004), s.194-196 og s.198-202 (i uddrag).
Fra: Max Arthur, Forgotten Voices of the Great War, (Ebury Press/IWM, 2002), s.203-204
Beretninger fra 1915: Kaptajn Maberly Esler, Royal Army Medical Corps (RAMC)
Tawney (soldat) Some Reflections of a Soldier
Og set en dokumentar om Granatchok og en dokumentar om Men in Black.
I alt er der læst ca. 120 sider.

Vi har holdt prøveeksamen i KS med følgende materiale:
Bilag 1: Udsnit af fransk kalkmaleri fra 1400-tallet. (0,3 normalside)
Bilag 2:  Pesten i Firenze af Giovanni Boccaccio (uddrag) (2,9 normalside)
Bilag 3: Religioner er under pres men finder nye veje og ny mening under coronakrisen (2,1 normalside)
Bilag 4: Holdning til offentlige udgifter og brugerbetaling (1 normalside) og daglig rygning i Danmark
Bilag 5: Sundhedsminister om stigende ulighed: Vi har gjort for lidt, og vi skal gøre noget mere drastisk (1,8 normalside)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Sygdom og helbredelse

Flerfagligt forløb: Sygdomshistorier – helbredelse og sygdom.

Det flerfaglige forløb har omhandlet temaet helbredelse og sygdom i et historisk, samfundsfagligt og religionsfagligt perspektiv. I religion har fokus været på bibelske fremstillinger af sygdom og helbredelse og især årsagen til begge.
Derudover har fokus været på moderne kristne (både folkekirke og frikirkers) tilgange til sygdom og helbredelse, herunder kristen healing. I den forbindelse har vi kort beskæftiget os med religion i det senmoderne samfund.
Teoretisk har vi arbejdet med et religionspsykologisk perspektiv på materialet, herunder teorien om religiøs coping. Et vigtigt fokus har i denne sammenhæng har været på forskellige typer af religiøs coping (selvorienteret/underdanighedsorienteret/samarbejdsorienteret samt positiv/negativ religiøs coping).

4. Mosebog 12,1-16
5. Mosebog 28,58-61
Johannesevangeliet 11,1-44
Lukasevangeliet 13, 10-17 og 14,1-6
Markusevangeliet 8,22-26

https://www.kristendom.dk/sp%C3%B8rg-om-bibelen/hvad-siger-bibelen-om-sygdom
https://www.kristeligt-dagblad.dk/kirke-tro/kristen-healing-breder-sig-i-danmark
I kø for at møde mirakelmanden. BT.dk, Henrik Lorenzen, Journalist, 23/8-2003
Birgit Andersen, Religion og psykologi, Systime 2013, kap. 3.
Lise Ludvigsen og Poul Storgaard Mikkelsen, Religion i det senmoderne samfund, Systime 2007, s. 30-31.
Gud er din læge episode 1. TV2 Dokumentar, 2024. (lånt på mitCFU)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 35 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Hvad er god økonomi? (samf - enkeltfagligt forløb)

I forløbet introduceres grundlæggende viden om samfundsøkonomi, herunder hvordan man kan vurdere den samfundsøkonomiske udvikling i Danmark.

Der vil løbende blive refereret til viden om velfærdsstatens udfordringer fra det tidligere KS-forløb "Sundhed og velfærd" og inddraget aktuelle eksempler, herunder hvilken betydning Novo Nordisk har for dansk økonomi.

Kernestof:
- Det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter

Materialer:
"Luk samfundet op!" (4. udgave): Kapitel 8, s. 167-195
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 35 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Trolddom og trolddomsprocesser

Problemstillinger vi arbejder med i forløbet:
1) Hvem var den typiske danske heks?
2) Hvorfor og hvordan forfølges (særligt) kvinder som hekse i 1500-1600 tallet?
3) Hvilket kvindesyn er hekseforfølgelserne et udtryk for?


Dette forløb om hekse beskæftiger sig først og fremmest med den danske hekseforfølgelse i 1500- og 1600-tallet. Der vil også være sammenligninger med hekseprocesser i andre europæiske lande i samme periode, ligesom der vil blive trukket tråde op til hekse og hekseforfølgelser i vores egen tid.

Forløbet fokuserer på lovgivning og på de domssager, der har været ført herhjemme – og i udlandet og forsøger at indkredse den ”typiske danske heks”. Hvilke mennesker blev anklaget for trolddom, hvordan faldt sagerne ud – og hvordan blev de opfattet i samtiden. Hekseforfølgelserne herhjemme ophørte mod slutningen af 1600-tallet. Men i folketro eksisterede heksen stadig. I lang tid som en egentlig trussel, men senere overleveret som en skikkelse i eventyr fra 1800-tallet.


De har læst fra Hekse af Eva Becher.

Faglige mål:
-redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie

̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne

̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende

̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid

Kernestof:
-forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Kristendom og repetition

Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer