Holdet 2q-ks (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Y - Roskilde Gymnasium
Fag og niveau K og S faggrup. -
Lærer(e)
Hold 2024-ks-1q (1q-ks/Hih, 1q-ks/reh, 1q-ks/sah, 2q-ks, 2q-ks/Hih, 2q-ks/reh, 2q-ks/sah)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Intro til historie
Titel 2 USAs historie - med fokus på afroamerikanere
Titel 3 Holocaust
Titel 4 Historieopgaven
Titel 5 Buddhisme (særfagligt forløb)
Titel 6 Ideologier og partier(Samfundsfag enkeltfagligt)
Titel 7 Danmark & Grønland
Titel 8 Islam og kulturmøder (fællesfagligt forløb)
Titel 9 Fejl
Titel 10 Kulturmøder og integration (samfundsfag Fælles)2
Titel 11 Kristendom og sygdom (religion fællesfagligt)
Titel 12 Sygdomsfortællinger
Titel 13 Sygdom og sundhed (Velfærdstat) Samf -fællesforløb
Titel 14 Økonomi i danmark
Titel 15 Vikingetid

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 2 USAs historie - med fokus på afroamerikanere

Afroamerikansk historie

Dette er en gennemgang af USA's historie med fokus på afroamerikanernes historie. Forløbet har fokus på elevernes historiebevidsthed og tager udgangspunkt i den viden, som I allerede har om USA's historie - en viden I ikke primært har fået gennem at læse fagbøger og kilder, men igennem deres brug af populærhistorie på film og tv-serier i dagligdagen.
Forløbet har tre overordnede formål:
A) At give jer en faktuel viden om USA's historie – særligt afroamerikanernes historie
B) At give jer redskaber til at reflektere over deres historieviden og historiebevidsthed, samt en diskussion af brugen af filmmediet i historieundervisningen.
C) At give jer redskaber til at kunne bruge kildekritik
Samtidig er meningen med forløbet, at vise jer en anden side af faget historie, som I, ift. inddragelsen af film og tv, vil kunne relatere til deres egen dagligdag.

Centrale problemstillinger i forløbet har været:
1) Hvilke uoverenstemmelser er der mellem uafhængighedserklæringens ordlyd fra 1776 om, at "Vi anser disse sandheder for selvindlysende,
at alle mennesker er skabt lige, og at de af deres Skaber har fået visse umistelige rettigheder, heriblandt retten til liv, frihed og stræben efter lykke" og så behandlingen af afroamerikanere og indfødte amerikanere?
2) Hvordan fungerede slaveriet i Sydstaterne? Hvad udløste borgerkrigen mellem Nord og Syd 1861-1865?
3) Hvordan er slaveriet skildret i film? (ex. 12 years a slave)
4) Hvordan var synet på afroamerikanere i 1800-tallet?
5) Hvilke strategier var der i borgerretighedsbevægelsen (1950'erne-1960'erne) for at få de samme rettigheder som hvide)
6) Hvordan er kampen for ligerettigheder gået for afroamerikanerne?
7 )Hvordan skildres afroamerikanernes kamp i film for bedre rettigheder? (Missippi Burning)
8) Diskuter om Robert Lee statuerne skal fjernes. Hvad taler hhv. for og imod?

Kernestof
̶ nedslag i verdens og Europas historie fra antikken til i dag, herunder forskellige typer af årsagssammenhænge og periodiseringsprincipper
̶ natur, teknologi og produktions betydninger for mennesker i historisk og nutidigt perspektiv
̶ forholdet mellem aktør og struktur i et historisk og nutidigt perspektiv
̶ styreformer i historisk og nutidigt perspektiv
̶ historiefaglige metoder
̶ historiebrug.


Læst materiale:
Ebbe Kühle: Hvorfra, hvorhen, hvorfor? - en verdenshistorie, Gyldendal 1988, side 142-150

I timen blev læst James Fenimoore Coopers rejseberetning fra 1828 "Rejse blandt indianerne" (her fra Grundbog til historie side 96-98)
Vi har også læst:
Uddrag fra interview med Roy Bryant (den ene af de to drabsmænd) på Emmet Till - Look magazine, januar 1956
Vi har læst uddrag af Højesterets dommen Brown vs. Board of Education of Topeka
Vi har læst uddrag af Martin Luther Kings I have a Dream tale.
(Vi har også lavet stationsøvelser med diverse kilder: ex. kvantitative data på de sortes stilling i dag, at finde fotografier på sortes stilling, læse om Charles RAmsey (se https://www.youtube.com/watch?v=uPoA2f11UPk), læse om BLM m.m. Eleverne kunne her vælge stationsøvelser efter tid og interesse)
F.L. Olmsted om forholdene på en plantage i Syden 1952 (taet fra Ulrik Grubb: Slaveriet og den amerkanske borgerkrig)

Vi har set uddrag af Pocahontas, 12 years a slave,
Vi har set uddrag af Nord-Syd. TV-serie fra 1980'erne.
Vi har set uddrag af Birth of a Nation (1915)


Set og analyseret Mississippi Burning (1988). Fokus på aktør-struktur i analysen. Hvem er de aktivt handlende aktører

Vi har set, analyseret og fortolket 12 Years a Slave
De har læst
Artiklerne: Erindringskultur: Et forsvar for Sydstaternes monumenter vs. Erindringskultur som voldsapologi: Om historiske monumenter i Sydstaterne (begge fra Kristeligt Dagblad, aug. 2017).
Klip fra John Oliver om statuerne af Robert E. Lee

Der er afholdt prøveeksamen, hvor følgende materiale er læst:
Bilag 1: Sydstatskongresmændenes deklaration om integration
- New York Times d. 12. marts 1956                                                                                                  0,8 ns

Bilag 2: Lyndon B. Johnsons tale i forbindelse med underskrivelsen af Borgerretsloven d. 2. juni 1964 (hentet fra Dokumenter fra USA’s historie udgivet af De Forenede Staters Informationstjeneste 1976.)                                                                                                                0,7 ns
Bilag 3: De Sorte Panteres partiprogram 1966 (uddrag)                                                            0,6ns
Bilag 4: Billede: Vandaliseret monument over sydstatstropperne i Denton, Texas,                 0,1 ns
Bilag 5: Protester foran Robert E. Lee statue 23. juni 2020                                                        0,1ns

Der er læst ca. 80 sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Holocaust

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 29 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 5 Buddhisme (særfagligt forløb)

I dette forløb introduceres eleverne til buddhismens grundlæggende forestillinger og praksis med særligt fokus på begreber som lidelse, karma, samsara og nirvana. Eleverne arbejder med myten om Buddhas liv, de fire ædle sandheder og den otteledede vej. Forløbet afsluttes med en perspektivering til moderne buddhisme i "Buddha og milliardæren".
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Ideologier og partier(Samfundsfag enkeltfagligt)

IDEOLOGIER
Hvorfor opstår den politiske ideologi liberalismen?
liberalismens menneskesyn?
liberalismens samfundssyn?
liberalismens syn på statens rolle (og hvad menes med begrebet negativ frihed)?
liberalismens syn på ulighed?
Hvad er liberalismens syn på:
Frihed
Lighed

Konservatisme:
Baggrund?38
Menneskesyn38
Syn på staten38
Syn på samfundet38-39
Hvad er Konservatismens syn på:
Frihed
Lighed

Socialisme
Baggrund?41
Menneskesyn42
Syn på staten43
Syn på samfundet42
Hvad er for socialister:
Lighed?
Frihed?

Ideologiske forgreninger:
Socialliberalismen 45
Socialdemokratismen 45-46
Grøn ideologi 46-47
Læses i timen.

Fordelingspolitik? 120
Værdipolitik 122

PARTIER OG VÆLGERE
Rød blok: 124

Blå blok: 124

Partityper:
Klassepartier 125
Catch all partier 125-126
Markedsparti 126

Partiadfærdsmodeller:
Downs model 135
Molins model 137-138

Vælgertyper:
Kernevælger 128
Marginalvælger 128

Vælgeradfærd.

Downs og den rationelle vælger 129-130

Issue voting (enkelt sags vælger) 131


Afgivning af stemme efter:
Nærhedsprincippet133
Retningsprincippet 132

Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 8 Islam og kulturmøder (fællesfagligt forløb)

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Fejl

Dette er samfundsfagsdelen af det flerfaglige forløb om kulturmøder og integration. Forløbet handler om dannelsen af personlighed, identitet, normer m.m. som dannes gennem socialiseringen. Vi beskæftiger os både med individ-, gruppe- og samfundsniveau. Hovedfokus er på det nuværende senmoderne samfund, men vi ser også på de tidligere samfundstyper: det traditionelle og det moderne samfund. Forløbet beskæftiger sig endvidere med kulturmødet mellem indvandrere/flygtninge og oprindelige danskere. Især ser vi på, hvordan personer fra muslimske kulturer integreres i Danmark, hvilke udfordringer der er i dette, og hvordan disse udfordringer bedst håndteres.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Kulturmøder og integration (samfundsfag Fælles)2




Dette er samfundsfagsdelen af det flerfaglige forløb om kulturmøder og integration.
Forløbet handler om dannelsen af personlighed, identitet, normer m.m. som dannes gennem socialiseringen. Vi beskæftiger os både med individ-, gruppe- og samfundsniveau. Hovedfokus er på det nuværende senmoderne samfund, men vi ser også på de tidligere samfundstyper: det traditionelle og det moderne samfund. Forløbet beskæftiger sig endvidere med kulturmødet mellem indvandrere/flygtninge og oprindelige danskere. Især ser vi på, hvordan personer fra muslimske kulturer integreres i Danmark, hvilke udfordringer der er i dette, og hvordan disse udfordringer bedst håndteres.


SOCIALISERING
socialisering?78
primær socialisering?78
sekundær socialisering? 78
Tærtiær socialisering 79

Norm 80:
Formel norm 80
Uformel norm 80
Sanktion 80-81
Social rolle 81
Rolle konflik 81

Goffman:
Frontstage82
Backstage 83
Meyrowits:
Middle region 83

Identitetstyper:
Jeg-identitet
Personlig identitet
Social identitet
Kollektiv identitet

Honneths tre anerkendelsesbehov:
Kærlighed
Retlig
Solidarisk

INDVANDRING:
Dansker, indvandrere, efterkommere-
Vestlige lande, Ikke vestlinge lande
Push faktor
Pull faktor

INTEGREGRATION
Integration
Assimilation
Segregation

Hofstedes løgmodel:
Nation
National identitet
Sammenhængskraft

Jeg-kultur
Vi-kultur

Identitsformer:
Ren identitet
Bindestregsidentitet
Kreolsk identitet




Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 12 Sygdomsfortællinger

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 69,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Sygdom og sundhed (Velfærdstat) Samf -fællesforløb

Vi har i forløbet gennemgået:

Ulighed 11

Formel lighed 12
Chanceulighed 12
Resultatlighed 13

Fattigdom:
Absolut fattigdom 13
Relativ fattigdom 14

Beskrivelse af klasser:
Social stratifikation:

Centrale ressourcebeholdere (20):.
Økonomi
Kulturelle ressourcer
Arbejdsmarkedstilknytning
netværk
Stabilitet
Helbred

Hvad er Gini Koefficienten 15
Årsag til ulighed 17

FUNKTIONALISME:
Ulighed fordi forskellige funktioner 23

BOURDIEUS: (modsat funktionalisme)
Kapital:24
Kulturel kapital
Økonomisk kapital
Social kapital
Symbolsk kapital
Habitus 25
Felt(er)26

AKTØR/STRUKTUR
Hvad er aktør
Hvad er struktur
Hvad bestemmer folks sundhedsvaner.

ÅRSAGER TIL ULIGHED I SUNDHEDSVÆSEN
Årsager:
Organisatoriske forhold i sundhedsvæsenet: (12)
Sociokulturelle forhold(12)
Patienter livsomstændigheder (12)
Kvalitet af relationen (13)

VELFÆRDSMODELLER:
Den residuale(liberale) velfærdsmodel 50-51
Den korporative(Konservative) velfærdsmodel 52-53
Den universelle velfærdsmodel 53-55

Velfærdsstatens udfordringer:
Demografi 60
Arbejdsudbud 61
Udgifter Forsvar klima 63
Individualisering og forventning 64


Læsninger på velfærdstens problemer
Brugerbetaling (65)
Brug af teknologi(65)
Samskabelse 70
Opstramningsstrategi (66-67) og (205-206)
Opkvalificeringsstrategi( 66-67) og (205-206)
Konkurrencestat 67
Den danske model flexicuritymodel 68
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 15 Vikingetid

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer