Holdet 2023-SAA-1d - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Y - Roskilde Gymnasium.dk
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e)
Hold 2023-SAA-1d (1d-SAA, 2d-SAA, 3d-SAA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 2023 Ulighed og fattigdom. Grundforløb
Titel 2 ideologier og partier
Titel 3 Demokrati og magt
Titel 4 Hvem er vi? Hvordan skabes vores identitet? Del 1
Titel 5 Hvem er vi? Hvordan skabes vores identitet? del 2
Titel 6 Er medierne den 4. statsmagt?
Titel 7 Styreformer i EU, USA, andre lande og systemer 1
Titel 8 Hvem er vi? Hvordan skabes vores identitet? del 3
Titel 9 Levekår, livsformer og livsstile
Titel 10 Økonomisk ulighed i Danmark og velfærdsstaten-SRO
Titel 11 Styreformer i EU, USA, andre lande og systemer 2
Titel 12 Økonomi og globalisering
Titel 13 Økonomi og globalisering 2
Titel 14 Kan den danske velfærdsmodel bestå som den er nu?
Titel 15 International politik og globalisering.
Titel 16 Styreformer i EU, USA, andre lande og systemer 3
Titel 17 International politik og globalisering 2
Titel 18 Hvem er vi? Hvordan skabes vores identitet? del 4
Titel 19 Tilladte hjælpemidler til eksamen

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 2023 Ulighed og fattigdom. Grundforløb

Grundforløb i samfundsfag – Ulighed og fattigdom
I hvor høj grad er social og økonomisk ulighed et problem i dagens Danmark?

Kernestof
Sociologi
Sociale og kulturelle forskelle
Politik
Politiske partier i Danmark og politiske ideologier
Økonomi
Velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfundet
Metode
Kvantitativ og kvalitativ metode

Primære tekster
Peter Brøndum og Thor Banke Hansen: Luk samfundet op 3. udgave side 177-184, 201-208 og 4. udgave s.29-34, 91-106 110, 114-118, 167-170.
Oliver Boserup Skov m.fl.: Samf på B, Columbus side 60-64.



BEGREBSLISTE

Kernestof
Sociologi
Sociale og kulturelle forskelle
Politik
Politiske partier i Danmark og politiske ideologier
Økonomi
Velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfundet
Metode
Kvantitativ og kvalitativ metode

Begreber gennemgået:
Primær, sekundær og tertiær socialisation
Formelle og uformelle normer
Sanktioner
Dobbeltsocialisation

Pierre Bourdieu
Økonomisk kapital
Social kapital
Kulturel kapital
Symbolsk kapital
Habitus
Felter

social mobilitet
mønsterbryder
negativ og positiv social arv
ulighed
habitus  

Fattigdom
absolut og relativ fattigdom
fattigdomsgrænse
socialt udsatte
social eksklusion og
social marginalisering.

Politisk ideologi
Liberalisme (menneskesyn, samfundsopfattelse og syn på staten).
Konservatisme
Menneskesyn
Samfundsopfattelse
Syn på staten

Socialisme
Menneskesyn
Samfundsopfattelse
Syn på staten

Fordelingspolitik
Værdipolitik

Partierne:
Socialdemokratiet
Venstre
Socialdemokratiet
Socialistisk folkeparti
Enhedslisten
Liberal Alliance
Konservative
Radikale Venstre
Nye Borgerlige?
Moderaterne?
Danmarks Demokraterne?

Fysiske behov
Behovet for sikkerhed
Mangelbehov
Vækstbehov
Behov for påskønnelse
Behov for selvrealisering
Metode (kvantitativt og kvalitativt data og metode)

Markedsmekanismen
Udbud
Efterspørgsel
Staten
Markedet
Det civile samfund
Solidaritet
Markedsøkonomi
Planøkonomi
Blandingsøkonomi

Velfærdsstatens udvikling (fra skønsprincip til retsprincip).
Progressivt og degressivt skattesystem,
omfordeling.

Velfærdsmodeller (universel, residual, korporativ).

Kønsopdelt arbejdsmarked
Ligestilling
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 ideologier og partier

Herunder ideologier og partier.

forløbet indår følgende faglige mål og kernestof:

politiske grundholdninger, herunder konservatisme, liberalisme og socialisme

forklare samfundsmæssige problemstillinger ved anvendelse af begreber og enkle teorier

undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold

skelne mellem forskellige typer af argumenter, udsagn og forklaringer

formidle og tydeliggøre faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af enkle modeller, tabeller og diagrammer og egne beregninger og diagrammer

I forløbet skal  eleverne lave salgsprojekter om de forskellige partier for hinanden.

Begrebet politik (Easton og Lasswell)
Ideologier: Liberalisme, socialisme, konservatisme, herunder socialiberalisme m.v.
Catch-all partier, Kaare Strøms model, Molins model, issue-voting, Class voting.
Fordelings- og værdipolitik. Symbolpolitik. Den nye og den gamle venstre-højre dimension. Retnings- og nærhedsmodellen.
Magtens tredeling
Massepartri, klasseparti og markedsparti.
Pragmatiske partier.
kontraktpolitik.
Negativ og positiv parlamentarisme
Populisme.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Demokrati og magt

I  forløbet indgik følgende faglige mål og kernestof:

politiske grundholdninger, herunder konservatisme, liberalisme og socialisme

demokratiopfattelser, herunder betydningen af retssystemet

magtbegreber

formulere faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde og ved anvendelse af fagets taksonomi og terminologi

på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.

I  forløbet indgik følgende faglige mål og kernestof:

politiske grundholdninger, herunder konservatisme, liberalisme og socialisme

demokratiopfattelser, herunder betydningen af retssystemet

magtbegreber

formulere faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde og ved anvendelse af fagets taksonomi og terminologi

på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.



I forløbet indgik også et SR1 forløb mellem engelsk og samfundsfag, hvor eleverne skulle lave et projekt og en film om forskellen på det danske og det britisk demokrati. Eleverne skulle lave en salgsvideo, om hvorfor briterne skulle købe det danske demokrati.

Konkurrence- og deltagelsesdemokrati.

Hal Koch og Alf Ross. Demokrati som livs- eller styreform.
Repræsentativt og direkte demokrati.
Lovgivningsprocessen.
Mindretalsregeringer og flertalsregeringer.
Flertalsvalg i enkeltmandskredse og forholdstalsvalg.
Grundloven og magtens tredeling.
Negativ og positiv parlamentarisme.
Direkte-, indirekte- institutionel-, bevidsthedskontrollerende- formel- og uformel magt
Sideordnet og partilisteopstilling.

Demokrati og magt
Begreber:
Demokrati - Diktatur
Den parlamentariske styringskæde
Demokrati former
Repræsentativt/indirekte (DK)
Direkte (folkeafstemninger i dk)


Magt:
Robert A. Dahl definition af magt
Uformel (ikke nedskrevet i loven, eks. medier) og formel(defineres i loven eks. politiet må gøre sådan og sådan) magt

Fire magt dimensioner:
Magt som ressource
Magt som relation
Strukturel magt
Bevidsthedskontrollerende magt

Grundloven

Montesquieu magtens tredeling (locke)
Lovgivende magt
Udøvende magt
Dømmende magt
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Statistisk usikkerhed 13-02-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Hvem er vi? Hvordan skabes vores identitet? Del 1

Kernestof fra lærerplanen:
– identitetsdannelse og socialisation i forskellige lande, herunder Danmark
– social differentiering og kulturelle mønstre

I dette forløb præsenteres eleverne for grundlæggende samfundsfaglige begreber inden for sociologien vedrørende identitetsdannelse, senmodernitet og familens ændrede rolle.
Der vil blive lagt vægt på, at eleverne lærer at anvende disse begreber på en meningsfuld måde og er i stand til diskutere aktuelle problemstillinger indenfor emnet ved hjælp af samfundsfaglige begreber og argumentation.

Følgende faglige mål og kernestof indgik i forløbet:
identitetsdannelse og socialisation i forskellige lande, herunder Danmark

sammenligne og forklare sociale og kulturelle mønstre

Begreber, teorier og modeller:

Socialisation, primær, sekundær og tertiær.
Normer, roller og værdier.
Internalisering
Forventninger.
Identifikation - imitation - kønsroller og roller.
Sanktioner - positive/negative.
Kernefamilie - kædefamilie
Fire Familietyper - Lars Dencik
Maslows behovspyramide
Goffman: Frontstage og backstage.
Mead - The I and the Me.
Giddens og det senmoderne samfund.
Subkulturer og neostammer.
Curling generationen.
Hartmut Rosa og hamsterhjulet.

Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Hypoteser Familieformer 25-04-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Hvem er vi? Hvordan skabes vores identitet? del 2

Forløbet inkluderer også Grundforløbet, der handlede om Identitetsdannelse. Det kan findes, hvis man søger under forløbsmaterialet.

Kernestof fra lærerplanen:
– identitetsdannelse og socialisation i forskellige lande, herunder Danmark
– social differentiering og kulturelle mønstre

I dette forløb præsenteres eleverne for grundlæggende samfundsfaglige begreber inden for sociologien vedrørende identitetsdannelse, senmodernitet og familens ændrede rolle.
Der vil blive lagt vægt på, at eleverne lærer at anvende disse begreber på en meningsfuld måde og er i stand til diskutere aktuelle problemstillinger indenfor emnet ved hjælp af samfundsfaglige begreber og argumentation.

Følgende faglige mål og kernestof indgik i forløbet:
identitetsdannelse og socialisation i forskellige lande, herunder Danmark

sammenligne og forklare sociale og kulturelle mønstre

Begreber, teorier og modeller:

Socialisation, primær, sekundær og tertiær.
Normer, roller og værdier.
Internalisering
Forventninger.
Identifikation - imitation - kønsroller og roller.
Sanktioner - positive/negative.
Kernefamilie - kædefamilie
Fire Familietyper - Lars Dencik
Maslows behovspyramide
Goffman: Frontstage og backstage.
Mead - The I and the Me.
Giddens og det senmoderne samfund.
Subkulturer og neostammer.
Curling generationen.

Social perception
Socialisering
Primær-/sekundær socialisation:
Dobbelt socialisering
Den Tertiære socialisering: vi bliver påvirket af medierne, som skaber idealer.
Normer
Internalisering
Sanktioner
Social arv
Sociale arenaer
Me og I

Giddens
Øget refleksivitet
Stigende aftraditionalisering
Automatreaktioner
Opløsning af tid og rum
Ansigts løse relationer
Tillidsrelationer
  
Bourdieu
Habitus, der indeholder:
Kapital: Kulturel, økonomisk, social.


Ziehe
formbarhed
Subjektivering
Ontologisering
Potensering
Polarisering
Habermas
Anerkendelse: Personligt anerkendelse på et plan, retslig anerkendelse, socialanerkendelse.
“Anden” aktør-strukturteorier

Beck
Risikosamfundet
Marx
Frankfuterskolen,

Foucault
diskurs
Diciplineringsmagten
“Sandhedsregime”
“magt og frihed” = gensidigt afhængighedsforhold.
Panoptisk princip.
Honneth
identitetsdannelse: selvtillid, selvagtelse og selvværd.
Senneth
Omstillingsparathed, historien om familien der må flytte.
Lasch
narcissismen = social  karakter (narcissisten ser sig som verdens centrum og søger indflydelse og behovstilfredsstillelse). Længsel efter “Gode gamle og ægte” menneskelige værdier.

Team Familien
den partiarkaiske familie
svingdørsfamilien
kernefamilien
socialt akvarium

det traditionelle samfund
det industrielle samfund
vældfærdssamfundets/senmoderne samfund

Normativ beskrivelse
Deskriptiv beskrivelse

Neo stamme
Subkultur

refleksivt individ, aktør, struktur
Berger og Luckmann: samfundet er et menneskeligt produkt og mennesket er et socialt produkt.
Jeg identitet
On- og off stage performance
Sfærer
Multikulturelt samfund, majoritetskultur, minoritetskultur.
Mangementkultur
Teoretikere: Optimister, pessimister
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Nye Alliancer 25-08-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Er medierne den 4. statsmagt?

Følgende faglige mål og kernestof indgik i forløbet:

massemedier og politisk meningsdannelse

anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå

forklare samfundsmæssige problemstillinger ved anvendelse af begreber og enkle teorier

Priming og framing
4. statsmagt
Medierne kan forenkle, intensivere, polarisere og personificere
Diskurs/diskursteori
Kanyleteori
To-trins hypotesen
Referencemodel
Ind- og afkodning
Receptionsteori
Medialisering
Symbolpolitik og den virkelige politik
Spin
Episodisk og tematisk nyhedstilgang
Amerikanisering
Medier og terrorisme

I forløbet var vi også på en ekskursion til København, hvor vi overværede "Debatten" i DR byen.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Fordelingspolitik og ideologi 15-09-2024
Kongekabale - virtuelt modul 25-10-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Styreformer i EU, USA, andre lande og systemer 1

Kernestof i forløbet:

forskellige politiske systemer, herunder det danske politiske system og EU.

komparativ, kvantitativ og kvalitativ metode.

identitetsdannelse og socialisation i forskellige lande, herunder Danmark.


Følgende faglige mål indgår i forløbet:

demonstrere viden om fagets identitet og metoder

formulere fagligt funderede problemstillinger og indsamle, vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere

anvende kvantitative og kvalitative metoder

undersøge og sammenligne samfundsmæssige problemstillinger i forskellige lande, herunder samspillet mellem nationale og globale forhold

dokumentere viden om sammenhænge mellem nationale, europæiske og globale udviklingstendenser

demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Begreber, modeller og teorier:
Brexit
Føderalisme og konføderalisme.
Kvalificeret flertal, enstemnighed.
Mellemstatsligt og overstatsligt samarbejde.
Veto.
EU love: forordninger og direktiver.
Nationalstat.
Parlamentet, kommission, ministerråd og kommission.
Det Europæiske Råd. EU- domstolen.
Senat, repræsentanternes hus, præsidentstyre.
Flertalsvalg i enkeltmandskredse.
Forholdstalsvalg.
Forfatning, amendments.
Primærvalg og nominering.
Valgmåder.
Integrationsteorier.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Køn og krise 03-11-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Hvem er vi? Hvordan skabes vores identitet? del 3

Følgende kernestof og faglige mål indgik i forløbet:

identitetsdannelse og socialisation i forskellige lande, herunder Danmark

formidle og tydeliggøre faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af enkle modeller, tabeller og diagrammer og egne beregninger og diagrammer

formulere faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde og ved anvendelse af fagets taksonomi og terminologi

på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.


Særligt for dette forløb:

En beskrivelse af de tre samfund: det traditionelle, det moderne og det senmoderne samfund gennem sociologer, der beskæftiger sig med denne periode. Ferdinand Töniies, Max Weber, Karl Marx, Anthony Giddens, Ulrich Beck, Jürgen Habermas,  Georg Simmel, Emile Durkheim, Hartmut Rosa, Andreas Reckwitz, Talcott Parson, Joshua Meyrowitz, Axel Honneth, Richard Senneth, Michel Maffesoli m.v.

Eleverne holdt oplæg for hinanden ved at lave plancher og salgsoplæg for hinanden. Forløbet blev afsluttet med en prøve om eleverne viden om sociologerne.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Levekår, livsformer og livsstile

I forløbet indgik følgende kernestof og faglige mål:

social differentiering og kulturelle mønstre.

forklare samfundsmæssige problemstillinger ved anvendelse af begreber og enkle teorier

undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold

sammenligne og forklare sociale og kulturelle mønstre

Begreber, teorier og modeller:
sammenligne og forklare sociale og kulturelle mønstre

Begreber, teorier og modeller:
statistiske mål, herunder lineær regression og mål for signifikant forskel.
I forløbet lavede eleverne også SRO sammen med engelsk om ulighed i USA.

Levekårsforskning
Livsformsteorien
Livsstilsteorien
Velfærdsbehov
Social mobilitet
Generationsmobilitet
Karrieremobilitet
Mønsterbryder
Livsformsbegrebet
Den selvstændige livsform
Lønmodtagerlivsformen
Den karrierebundne livsform
De 4 livsstilsgrupper
Minervamodellen
De grønne
De blå    
De rosa
De violette
Habitus
Kapital
Symbolsk Kapital
Økonomisk kapital
Kulturel kapital
Socialgrupper
Pierre Bourdieu og felter
Habermas - system og livsverdenen.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Udfordringer 15-12-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Økonomisk ulighed i Danmark og velfærdsstaten-SRO

I forløbet arbejdede eleverne videre med ulighed og velfærdsstatsmodellerne

Den residuale, den selektive og den universelle velfærdsmodel.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Styreformer i EU, USA, andre lande og systemer 2

Kernestof i forløbet:

forskellige politiske systemer, herunder det danske politiske system og EU.

komparativ, kvantitativ og kvalitativ metode.

identitetsdannelse og socialisation i forskellige lande, herunder Danmark.


Følgende faglige mål indgår i forløbet:

demonstrere viden om fagets identitet og metoder

formulere fagligt funderede problemstillinger og indsamle, vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere

anvende kvantitative og kvalitative metoder

undersøge og sammenligne samfundsmæssige problemstillinger i forskellige lande, herunder samspillet mellem nationale og globale forhold

dokumentere viden om sammenhænge mellem nationale, europæiske og globale udviklingstendenser

demonstrere viden om fagets identitet og metoder


Begreber, modeller og teorier:
Brexit
Føderalisme og konføderalisme.
Kvalificeret flertal, enstemnighed.
Mellemstatsligt og overstatsligt samarbejde.
Vetoret
EU love: forordninger og direktiver.
Nationalstat.
Parlamentet, kommission, ministerråd og kommission.
Det Europæiske Råd. EU- domstolen.
Senat, repræsentanternes hus, præsidentstyre.
Flertalsvalg i enkeltmandskredse.
Forholdstalsvalg.
Forfatning, amendments.
Primærvalg og nominering.
Valgmåder.
Integrationsteorier. Føderalisme, funktionalisme, Neofunktionalismen (spill-over effekten), transaktionsanalyse.  
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Udfordringer del 2 09-02-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Økonomi og globalisering


Følgende kernestof og faglige mål indgik i forløbet:

velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilt samfund

det økonomiske kredsløb, økonomiske mål, styring, bæredygtig udvikling, herunder EU

globaliseringens betydning for Danmark.

undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer i Danmark og EU og diskutere løsninger

undersøge og sammenligne samfundsmæssige problemstillinger i forskellige lande, herunder samspillet mellem nationale og globale forhold

dokumentere viden om sammenhænge mellem nationale, europæiske og globale udviklingstendenser

formidle og tydeliggøre faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af enkle modeller, tabeller og diagrammer og egne beregninger og diagrammer


Begreber, teorier og modeller:

Hvordan har velfærdssataten det?
Velfærdsmodeller: residual, selektiv og universel
Ginikoegfficenter.
Keynesianisme og monetarisme.
Det økonomiske kredsløb.
Philipskurven.
Makro- og mikroøkonomi.
Inflation og arbejdsløshed.
Arbejdsløshedsformer.
Finans- og pengepolitik. Valuta og handelspolitik og indkomstpolitik.
Arbejdsmarkedspolitik herunder stramnings- og efteruddannelsesmodellen. Pisk eller gulerod.
Devaluering og revaluering.
Progressiv skat.
Højkonjunktur og lavkonjunktur= konjunkturcykler..
Velfærdsstatens klemmer: Forventnings og popularitetsklemmen, Behandlersamfundet, dem moralske klemme.
Globalisering og EU
Lafferkurven
Horisontal- og vertikal omfordeling.
Regressive afgifter.
Multipolaritet, bipolaritet og unipolaritet.
Politisk-, økonomisk-, kulturel og social globalisering.
Suveræn stat.
Brain Drain. Transferpricing.
Globaliseringsskeptikere og hyperglobalister.
Zygmunt Baumann. Global og lokal masse.
Universalisme og kulturrelativisme.
Outsoursing.
Interdependens.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
løsninger-Hypotese og undersøgelse 20-03-2025
Gdansk opgave 13-04-2025
NOTAT-løsninger del 2 07-05-2025
Årsprøve samfundsfag afleveres her i Word 23-05-2025
Årsprøven i samfundsfag i pdf 23-05-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Økonomi og globalisering 2

Følgende kernestof og faglige mål indgik i forløbet:

velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilt samfund

det økonomiske kredsløb, økonomiske mål, styring, bæredygtig udvikling, herunder EU

globaliseringens betydning for Danmark.

undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer i Danmark og EU og diskutere løsninger

undersøge og sammenligne samfundsmæssige problemstillinger i forskellige lande, herunder samspillet mellem nationale og globale forhold

dokumentere viden om sammenhænge mellem nationale, europæiske og globale udviklingstendenser

formidle og tydeliggøre faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af enkle modeller, tabeller og diagrammer og egne beregninger og diagrammer


Begreber, teorier og modeller:

Hvordan har velfærdssataten det?
Velfærdsmodeller: residual, selektiv og universel
Ginikoegfficenter.
Keynesianisme og monetarisme.
Det økonomiske kredsløb.
Philipskurven.
Makro- og mikroøkonomi.
Inflation og arbejdsløshed.
Arbejdsløshedsformer.
Finans- og pengepolitik. Valuta og handelspolitik og indkomstpolitik.
Arbejdsmarkedspolitik herunder stramnings- og efteruddannelsesmodellen. Pisk eller gulerod.
Devaluering og revaluering.
Progressiv skat.
Højkonjunktur og lavkonjunktur= konjunkturcykler..
Velfærdsstatens klemmer: Forventnings og popularitetsklemmen, Behandlersamfundet, dem moralske klemme.
Globalisering og EU
Lafferkurven
Horisontal- og vertikal omfordeling.
Regressive afgifter.
Multipolaritet, bipolaritet og unipolaritet.
Politisk-, økonomisk-, kulturel og social globalisering.
Suveræn stat.
Brain Drain. Transferpricing.
Globaliseringsskeptikere og hyperglobalister.
Zygmunt Baumann. Global og lokal masse.
Universalisme og kulturrelativisme.
Outsoursing.
Interdependens.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Marked eller plan 31-08-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Kan den danske velfærdsmodel bestå som den er nu?

Forløb: Hvilken rolle spiller Velfærdsstaten nu og i fremtiden i DK?

Forløbets formål:
Formålet med forløbet er, dels at introducere til den danske velfærdsstat og de udfordringer der knytter sig til denne.

Velfærdsstaten er under pres og bliver konstant debatteret i offentligheden. Formålet med forløbet er, at I får viden om velfærdsstaten og hvilke udfordringer velfærdsstaten står over for idag.

I forløbet vil vi kigge på forskellige velfærdsmodeller rundt omkring i verden, hvad der kendetegner disse og hvad der kendetegner den danske. I vil gennem forløbet få kendskab til centrale faglige begreber  og I vil blive udfordret til at bruge jeres genererede samfundsfaglige viden på samfundet og komme med mulige løsninger/svar på spørgsmålet om den danske velfærdsstats fremtid.


Durkheims solidaritetsbegreb
Jodi Deans tre solidaritetsformer
affektionel solidaritet
konventionel solidaritet
refleksiv solidaritet
Riesmans indre- andenstyret individ
Jürgen Habermas – system- og livsverdenen. Systemverdenen koloniserer liveverdenen.

Velfærdsstatens klemmer
- Forventningsklemmen
- Finansieringsklemmen
- Omkostningsklemmen
- Popularitetsklemmen
- Behandlersamfundet
- Den moralske klemme
- Globaliserings- og EU-klemmen
- Demografiklemmen

Brain-drain og brain-grain
Konkurrencestat- bevæger DK sig mod det?
Arbejdsmarkedspolitik – Opkvalificeringsstrategi eller Stramningsstrategi – pisk versus gulerod.
Flexicurity
Løndumping
Vertikal omfordeling versus Horisontal omfordeling:
Progressiv skat.
Globaliseringsskoler: globalister vs skeptikere, optimister vs pessimister

Hvad er den Danske model:
Hvad er kooporatisme og pluralisme
Hvordan spiller den danske model ved løsning er af kriser (Eksempelvis corona eller økonomiske kriser)

Hvad er forskellen på velfærd og velstand?

Hvordan defineres en velfærdsstat?
Hvad kendetegner den universelle velfærdsmodel?
Hvad kendetegner den residuale velfærdsmodel?
Hvad kendetegner den selektive velfærdsmodel?

I hvilke lande kan man finde eksempler på de tre modeller?

Hvad er stats marked og civilsamfund

Hvad er et progressivt skattesystem?

Hvem betaler for den universelle velfærd?
Hvad er progressiv skat?
Hvad er regressiv skat?

Hvad betegner offentlige ydelser?

Velfærdsstatens udfordringer:
Finansiering: herunder - Indkomst og substitutionseffekt
Omkostningsklemmen herunder den demografiskske klemme
Forventninger:
EU
Globalisering, Social dumpning, Velfærdsturisme, Outsourcing.

Konkurrencestat:
Hvad er en konkurrencestat?
Hvad menes med en nødvendighedens politik?
Hvad menes med konkurrencestatsvinderen?
Hvad menes med konkurrencestatstaberen?
Hvad menes med individualisering?
Hvilke problemer er der ved sort arbejde og skatteunddragelse?
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Konsekvenser 21-09-2025
Konfliktmønstre 17-10-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 International politik og globalisering.

Følgende kernestof og faglige mål indgik i forløbet:

Anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå

forklare og perspektivere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser ved anvendelse af begreber og teorier

undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold

undersøge processer omkring magt og politisk meningsdannelse

undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger

forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed

demonstrere viden om fagets identitet og metoder

formulere præcise faglige problemstillinger, herunder operationaliserbare hypoteser, og indsamle, vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere

anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til kritisk at vurdere undersøgelser og til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser

skelne mellem forskellige typer af argumenter, udsagn, forklaringer og teorier

formidle og tydeliggøre faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller

formulere – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde og ved anvendelse af fagets taksonomi og terminologi

argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i dialog.

Danmarks suverænitet og handlemuligheder

aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
globalisering og samfundsudvikling.

komparativ, kvalitativ og kvantitativ metode

statistiske mål, herunder lineær regression og mål for signifikant forskel.



BEGREBER
Interdependens
Den kolde krig
fra fast bipolaritet til løs bipolaritet
Det internationale samfund: anarki og orden.
Forskelle på det nationale og internationale samfund.
Tre slags verdensordener: International retsorden, magtbalance og hegemoni.
Magtressourcer.
Ikke statslige aktører. Stater som aktører.
Nye og gamle sikkerhedspolitiske trusler.
Hegemoni
Terrorbalance under den kolde krig.
USA´s udenrigspolitiske grundopfattelser:
Exceptionalismen.
Monroe doktrinen 1823
Isolationisme vs. Internationalisme.
Blød og hård magt.
Trusler: Aktørbaserede / strukturbaserede
Responsability to protect
Nulsumsspil
Anarki - modent anarki
Bandawagoning: Bandwagoning er et begreb indenfor neorealisme. Begrebet beskriver en situation, hvor stater vælger at følge supermagten, da de får nogle fordele ud af at følge supermagten.
Føderalisme - Funktionalisme.


TEORIER
Multi-, bi- og unipolaritet.
Realisme - Idealisme. Neorealisme. Den engelske skole
Internationalt system: Enheder, relationer og struktur. (realisme).
Unilateralisme/neokonservatisme
Konstruktivismen.
Kagan: Historiens genkomst.
Paul Kennedy: Hegemoniteori.
Francis Fukuyama: Historiens afslutning.
Samuel Huntington: Civilisationernes sammenstød.
Wallerstein: Verdenssystemteorien
Joseph Nye: Ændringen af nationalstatens rolle i internationalpolitik. Overnationalstatslige aktører og ikke statslige aktører spiller en større rolle.

Et lands magt ressourcer: Fysiske, politiske, legitimitetsmæssig.

Hård magt - blød magt
Magtressourcer: Determinanter- instrumenter og kapabiliteter
Småstat - tilpasningspolitik - dominanspolitik
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Konfliktmønstre del 2 02-11-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 Styreformer i EU, USA, andre lande og systemer 3

Kernestof i forløbet:

forskellige politiske systemer, herunder det danske politiske system og EU.

komparativ, kvantitativ og kvalitativ metode.

identitetsdannelse og socialisation i forskellige lande, herunder Danmark.


Følgende faglige mål indgår i forløbet:

demonstrere viden om fagets identitet og metoder

formulere fagligt funderede problemstillinger og indsamle, vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere

anvende kvantitative og kvalitative metoder

undersøge og sammenligne samfundsmæssige problemstillinger i forskellige lande, herunder samspillet mellem nationale og globale forhold

dokumentere viden om sammenhænge mellem nationale, europæiske og globale udviklingstendenser

demonstrere viden om fagets identitet og metoder

I forløbet arbejdede eleverne med deres SRO sammen med engelsk, som handlede om Nordirland. Fokus i samfundsfag var kultur og nationalisme. Hofstedes kulturteori blev brugt heri.

Begreber, modeller og teorier:
Brexit
Føderalisme og konføderalisme.
Kvalificeret flertal, enstemnighed.
Mellemstatsligt og overstatsligt samarbejde.
Veto.
EU love: forordninger og direktiver.
Nationalstat.
Parlamentet, kommission, ministerråd og kommission.
Det Europæiske Råd. EU- domstolen.
Senat, repræsentanternes hus, præsidentstyre.
Flertalsvalg i enkeltmandskredse.
Forholdstalsvalg.
Forfatning, amendments.
Primærvalg og nominering.
Valgmåder.
Integrationsteorier.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Ukraine 16-11-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 17 International politik og globalisering 2

Følgende kernestof og faglige mål indgik i forløbet:

Anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå

forklare og perspektivere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser ved anvendelse af begreber og teorier

undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold

undersøge processer omkring magt og politisk meningsdannelse

undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger

forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed

demonstrere viden om fagets identitet og metoder

formulere præcise faglige problemstillinger, herunder operationaliserbare hypoteser, og indsamle, vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere

anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til kritisk at vurdere undersøgelser og til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser

skelne mellem forskellige typer af argumenter, udsagn, forklaringer og teorier

formidle og tydeliggøre faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller

formulere – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde og ved anvendelse af fagets taksonomi og terminologi

argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i dialog.

Danmarks suverænitet og handlemuligheder

aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
globalisering og samfundsudvikling.

komparativ, kvalitativ og kvantitativ metode

statistiske mål, herunder lineær regression og mål for signifikant forskel.



BEGREBER
Interdependens
Den kolde krig
fra fast bipolaritet til løs bipolaritet
Det internationale samfund: anarki og orden.
Forskelle på det nationale og internationale samfund.
Tre slags verdensordener: International retsorden, magtbalance og hegemoni.
Magtressourcer.
Ikke statslige aktører. Stater som aktører.
Nye og gamle sikkerhedspolitiske trusler.
Hegemoni
Terrorbalance under den kolde krig.
USA´s udenrigspolitiske grundopfattelser:
Exceptionalismen.
Monroe doktrinen 1823
Isolationisme vs. Internationalisme.
Blød og hård magt.
Trusler: Aktørbaserede / strukturbaserede
Responsability to protect
Nulsumsspil
Anarki - modent anarki
Bandawagoning: Bandwagoning er et begreb indenfor neorealisme. Begrebet beskriver en situation, hvor stater vælger at følge supermagten, da de får nogle fordele ud af at følge supermagten.
Føderalisme - Funktionalisme.


TEORIER
Multi-, bi- og unipolaritet.
Realisme - Idealisme. Neorealisme. Den engelske skole
Internationalt system: Enheder, relationer og struktur. (realisme).
Unilateralisme/neokonservatisme
Konstruktivismen.
Kagan: Historiens genkomst.
Paul Kennedy: Hegemoniteori.
Francis Fukuyama: Historiens afslutning.
Samuel Huntington: Civilisationernes sammenstød.
Wallerstein: Verdenssystemteorien
Joseph Nye: Ændringen af nationalstatens rolle i internationalpolitik. Overnationalstatslige aktører og ikke statslige aktører spiller en større rolle.

Et lands magt ressourcer: Fysiske, politiske, legitimitetsmæssig.

Hård magt - blød magt
Magtressourcer: Determinanter- instrumenter og kapabiliteter
Småstat - tilpasningspolitik - dominanspolitik
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Ukraine 2 07-12-2025
Oprustning eller nedsmeltninmg 01-02-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 18 Hvem er vi? Hvordan skabes vores identitet? del 4

Hvem er vi? Hvordan skabes vores identitet? del 3

Køn og kultur

Hvad er forskellen på assimilation, integration og segregation?

Ikke lektie, men repetition:

Hvad er forskellen på at komme fra en traditionelt og en senmoderne kultur. Hvordan kan det give problemer når kulturerne mødes.

Hvad er problemerne for unge fra traditionelle fællesskaber ved at opvokse i et senmoderne samfund?

Mål og midler i ligestillingspolitikken.

Hvordan opnår man bedst ligestilling?
Skal der være både formel og reel ligestilling? Skal man opnå ligestilling via positiv særbehandling eller via italesættelsen heraf?

I forløbet besøgte vi også Nationalbanken, Voxmeter med fokus på kvalitative metoder samt vi besøgte Folketingets EU kontor.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Konsekvenser2 01-03-2026
Terminsprøve PDF 26-03-2026
Terminsprøve i Word 26-03-2026
Virtuelt modul om indvandrere 07-04-2026
Sidste opgave- Kontraster 19-04-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer