Holdet 2025-ngC-1a - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Y - Roskilde Gymnasium.dk
Fag og niveau Naturgeografi C
Lærer(e)
Hold 2025-ngC-1a (1a-ng)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Klima - Vor tids største udfordring
Titel 2 Energi og dens kobling til samfundsudviklingen
Titel 3 Jordens indre processer
Titel 4 Er dansk landbrug bæredygtigt?

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Klima - Vor tids største udfordring

I dette lange forløb på 16 moduler har vi beskæftiget os med de væsentligste aspekter omkring vejr, klima og global opvarmning. Der er arbejdet med en bred vifte af forskellige undervisningsformer, men med det simple ekserimentielle forsøg som det centrale omdrejningspunkt. Der har været fokus på både lokale og globale klima processer og fænomener, hvor Danmark og Arktis har været de primære cases i elevernes arbejde.

Følgende emner og problemstillinger er der blevet arbejdet med i undervisningen:

- Solhøjde og strålingsbalance
- Den globale temperaturudvikling - Hvordan har den udviklet sig siden industrailiseringen?
- Temperaturstigningen i Arktis og albedo
- Fremtidens klima og Klimascenarier
- Nedbørsdannelse og nedbørstyper
- Vinde og konvektion
- Den globale cirkulationsssytem
- ITK- zonen og Monsun - Hvad er ITK zonen, hvordan bevæger den sig og hvordan pårvirker den nedbørsmønestret?
- Klimazoner og plantebælter
- Grønlandspumpen - Hvad er konsekvensen af et varmere klima for b.la. Grønlandspumpen?
- Isens afsmeltning og havspejlstigninger- Hvad er årsagen til havspejlsstigninger?
- Lokale Havspejlstigninger- Hvor truet er Roskilde af havspejlstigninger?

Følgende eksperimentielle og empiribaserede arbejde er inddraget i undervisningen:

- Måling af den lokale strålingsbalance
- Is-Albedo forsøg med beregning af temperaturudvikling over en henholdvis sort og hvid overflade + en beregning af albedo
- Arbejdet med data og scenarier på IPCC's interaktive klimatlas
- Sky i flaske forsøg (Relateret til dugpunktskurven)
- Konvektionskammer forsøg ( Demoforsøg)
- Forsøg med forskellen i varmekapacitet mellem vand og jord(sand). (Bl.a. relateret til lokale og globale vindforhold og forskellen i kyst og kontinentalklima)
- Forsøg med Grønlandspumpen (Relateret til isafsmeltning i Arktis og konsekvensen af den glonale opvarmning)
- Forsøg med is og vandstand - Hvordan afsmeltning af isterninger kan påvirke vandstanden
- Forsøg med opvarmning af vand og hvordan det pårvirker vandstanden
- Feltarbejde ved Roskilde havn- Simple målinger af hvor meget vandstanden skal stige før det bliver kritisk
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Journal-Albedo 03-12-2025
Journal: Vandstandsstigninger 19-01-2026
Hvor truet er Roskilde af havspejlsstigninger? 20-01-2026
Omfang Estimeret: 17,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Overskue og strukturere
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde

Titel 2 Energi og dens kobling til samfundsudviklingen

I dette forløb har vi set på emnet energi som en ressource, der er den primære hoveddrivkraft bag samfundsudviklingen og forudsætningen for udviklingen af den moderne civilisation.  På hvilke måder udnytter og forbruger vi denne energi på og hvordan har det udviklet sig over tid? Hvordan påvirker konskvenserne af dette energiforbrug, vores måde at producerer og forbruge de forskellige energikilder.
Det er nogle af de spørgsmål vi har været igennem i dette 8 modulers forløb, hvor vi har startet med at fokusere på den ikke vedvarende sorte energi. Ud over hvordan olie dannes har vi også set på reserve-ressource begreberne og hvordan størrelser i disse hænger sammen med samfunds og prisudviklingen. Vi har også berørt hvad der sker pt. i Nordsøen, hvor man er ved at omstille området fra en tid med gas og olieproduktion til en ny tid med moderne energiøer baseret på grøn energi. Så har vi set lidt på hele omstillingen til den vedvarende grønne energi, med fokus på geotermi og elevernes egne præsentationer af en grøn energikilde.

I dette forløb har vi arbejdet med følgende emner og problemstillinger:

- Hvad er energi
- Udviklingen indenfor forbrug og produktion af forskellige energikilder, både lokalt og globalt
- Hvordan dannes olie
- reserve og ressourcebegrebet og er der olie nok?
-Danmarks oliehistorie: Fra udvikling i produktion og selvforsyningsgrad til fremtidens afvikling.
- Hvordan hænger kulstoffets kredsløb sammen med produktion og forbrug af olie
- Geotermi i den danske undergrund
- Fordele og ulemper ved en række forskellige grønne energikilder og hvilket potentiale disse grønne energikilder har for at kunne bidrage til den grønne omstilling


Følgende elsperimentielle, empiribaserede og projektorienteret arbejde er inddraget i undervisningen:

-Forsøg med olie i henholdsvis sand og småsten- Hvorfor migrerer olien og hvad er forskellen melle de to materialetyper?
- Udarbejde og forklare grafer i excel
- Præsentationer i udvalgte grønne energikilder
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Prøve - Klima og Global opvarmning 27-01-2026
Præsentation af vedvarende energi 26-02-2026
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Diskutere
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Overskue og strukturere
  • IT
  • Regneark
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde

Titel 3 Jordens indre processer

Forløbet om jordens indre processer omhandler emner der hører ind under faget "Geologi".
Så alt hvad der foregår fra jordens overflade helt ind til jordens indre kerne er i fokus her. Den geologiske videnskab har udviklet sig meget de seneste par århundreder, hvor man b.la. via de teknologiske landvindinger har fået bekræftiget hvor dynamisk jordens indre er. Herfra er bl.a. teorierne om pladernes bevægelse og bjergarternes cyklus blevet til.

I forløbet har vi beskæftiget os med følgende emner og problemstillinger:

- Den geologiske tidstavle og absolut og relativ aldersbestemmelse
- Jorden opbygning
- den geologiske cyklus og kendetegnene ved de 3 hovedgrupper af bjergarter
-  Wegerns teori om kontinentaldrift
- Pladetektonik via kortanalyse og øvelse med tegning af tværsnit i Google Earth
- Jordskælv: Hvad er et jordskælv ? Hvad er forskellen på P-S og L-bølger og hvordan er de lokaliseret i forhold til de forskellige typer af pladegrænser?
- Vulkanisme
- Vulkantyper og hvordan de er lokaliseret i forhold til pladegrænserne.

Øvelser og ekeperimentelt arbejde lavet i forløbet:

-Øvelse med placering af vigtigtige geologiske hændelser langs et 50 meter målebånd (For at få en idé om størrelsen "geologisk tid")
-Bjergartsøvelse med bestemmelse af 5 almindelige bjergarter (Granit, Basalt, Gnejs, Kalksten og sandsten)
-Forsøg: Bestemmelse af densitet på basalt vs granit
- Pladetektonisk kortøvelse i matrixgrupper: Beskrivelse af geofaglige kort med pladetektonisk relevant data. (Vulkaner, Jordskælv, havbundsalder og topografi)
- Øvelse med pladegrænser i Google Earth- Tegning af tværsnit
- Arbejde med små simple animationsopgaver på norsk hjemmeside: https://www.viten.no/filarkiv/platetektonikk/#/
- Gruppearbejde med selvvalgt vulkan og efterfølgende præsentation.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Bjergarters densitet 26-03-2026
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Søge information
  • Projektarbejde
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Overskue og strukturere
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde

Titel 4 Er dansk landbrug bæredygtigt?

Dette sidste 8 modulers forløb udgøres af en række forskellige naturgeografiske delkomeponenter der samles til at sætte lidt lys på dansk landbrug.
Det danske arealanvendelse går primært til industrielt landbrug, fordi vi har nogle gode forudsætninger for landbrug, b.la. fra en god fertil jordbund, som istiden har været med til at skabe. I dette forløb ser vi på både forudætningerne for at vi er et egnet landbrugsland, på selve den strukturelle udvikling af det danske landbrug, men også på konsekvenserne i form af et øget pres på vores økosystemer og vandmiljøer. Vi inddrager en række emner som istiden, jordbundsforhold, vandets kredsløb, grundvandsdannelse, bæredygtighed og vi stiller til sidst spørgsmålet om hvordan dansk landbrug kan bevæge sig i en retning med højere grad af bæredygtighed.

Følgende emner og problemstillinger vil behandles i dette forløb:

-Hvordan har isen helt overordnet formet landskabet (Istiden er kommet med materialet til vores jordbund)
- Jordbunden og forskellige jordbundstyper mellem vest og østDanmark
- Vandets vej gennem jordbunden - Grundvandsdannelse
- Strukturudviklingen i dansk landbrug
- Forureningen af grundvandet
- Bæredygtighedsbegrebet (Hvordan defineres begrebet og hvordan kan man måle det?)
-Kød vs. planteproduktion
- Hvordan kan dansk landbrug blive mere bæredygtigt?


Følgende øvelser og eksperimentelt arbejde er lavet i forløbet:

- Jordbundsforsøg med Permeabilitet og vandkapacitet (Lavet under NV-forløbet)
- Rummelig analyse af datakort og figurer fra GEUS
-Beregning af egne økologiske fodaftryk
-Arbejde med TV-dokumanter om fremtidens danske landbrug
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Prøve : Geologi og Energi 09-04-2026
Genaflevering- Permeabilitet og vandkapacitet 23-04-2026
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Diskutere
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Overskue og strukturere
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde