Holdet 2j-ks (2026/27) - Undervisningsbeskrivelse
menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2026/27
Institution Y - Roskilde Gymnasium
Fag og niveau K og S faggrup. -
Lærer(e)
Hold 2025-ks-1j (1j-ks, 1j-ks/Hih, 1j-ks/reh, 1j-ks/sah, 2j-ks, 2j-ks/Hih, 2j-ks/reh, 2j-ks/sah)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Modstandsbevægelsen under og efter besættelsen
Titel 2 Danmark som slavenation (historieopgave)
Titel 3 Politik - samfundsfag
Titel 4 Buddhisme
Titel 5 Kinas revolutionære ungdom
Titel 6 Danmarks kulturmøder med Mellemøsten
Titel 7 Kulturmøder samfundsfag
Titel 8 Islam - Kulturmøder
Titel 9 Økonomi
Titel 10 Reformationen: Var Luther helt eller skurk?
Titel 11 Det gode samfund
Titel 12 Antisemitisme, nazisme og Holocaust

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Modstandsbevægelsen under og efter besættelsen

Forløbet har omhandlet den danske modstandsbevægelse under den tyske besættelse af Danmark mellem 1940-1945. Eleverne har indledningsvis arbejdet med deres egen historiebevidsthed om modstandsbevægelsen samt med at forstå samarbejdspolitikken samt opfattelsen af denne i eftertiden. Dernæst har eleverne arbejdet med at systematisere væsentlige begivenheder under besættelsen i kronologisk rækkefølge ud fra fremstillingsmateriale. I forbindelse med dette har eleverne stiftet bekendtskab med begreberne brud og kontinuitet. Derudover har eleverne undersøgt modstandsbevægelsens synspunkter ud fra en række samtidige satiretegninger samt undersøgt og diskuteret stikkerlikvideringer baseret på nyere beretninger fra modstandsfolk. Eleverne har også analyseret brugen af historien om modstandsbevægelsen i eftertiden ud fra forskellige kilder. Til sidst har eleverne skrevet et læserbrev om hvordan vores kollektive erindring om modstandsbevægelsen er og burde være. Udvalgte læserbreve har derefter været udgangspunkt for en række radioprogrammer, som eleverne har lavet i grupper. Radioprogrammet har foruden at diskutere modstandsbevægelsens plads i den kollektive erindring også haft til hensigt at samle op på pointer fra forløbet.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Danmark som slavenation (historieopgave)

Det overordnede formål er at forstå og erkende Danmarks rolle i den internationale slavehandel (trekantshandelen) og vilkårene for de slavegjorte på de vestindiske øer. Vi ser på racistiske strukturer, der har overlevet i erindringen om de vestindiske øer ( f.eks. slik, reklamer). Vi diskuterer, hvorfor slaveriet ophører (struktur/aktør), samt hvorvidt der bør gives en undskyldning til øerne.

Eleverne skal kunne sammenligne nutidige levevilkår i Danmark med andre lande og
diskutere de historiske årsager til forskellene
• give eksempler på, at en periodes fremherskende værdier og
holdninger kan forklare afgørende begivenheder og
samfundsforandringer.

I forbindelse med forløbet blev der skrevet historieopgave.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Politik - samfundsfag

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 38 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Buddhisme

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 42 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Kinas revolutionære ungdom

En vigtig del af enhver kinesers identitet i dag er tanken om, at de som kinesere er borgere i verdens ældste land med 5000 års sammenhængende historie. Selvom arkæologien og historievidenskaben i dag har stillet spørgsmålstegn ved, om Kina har været én samlet stat op gennem hele sin historie, så er der ingen tvivl om at den kinesiske civilisation og kultur er en af de ældste i verden.

Kina og kinesernes selvforståelse som ”verdens ældste civilisation” er vigtig at have for øje, hvis man ønsker at forstå det kinesiske samfund og dets befolkning i dag.

Dette forløb søger at give en indsigt i netop denne kinesiske selvforståelse ved at undersøge Kinas turbulente og kaotiske moderne historie med et særligt fokus på ungdommens historiske rolle i det kinesiske samfund. Forløbet har følgende nedslagspunkter:

- Det pligtopfyldende konfucianske barn
- 1911-revolutionen og 4. maj-bevægelsen
- Ungdommens rolle i den nye kommunistiske Folkerepublik
- Maos røde pionerer
- De unges kamp for demokrati i 1980’erne
- De unge kinesere i dag

KERNESTOF
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- stats- og nationsdannelser
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt
- perspektiv politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- globalisering
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 37 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Danmarks kulturmøder med Mellemøsten

I Danmark bor der flere tusinde mennesker med mellemøstlig baggrund, og siden gæstearbejdernes ankomst i 1960'erne har den offentlige debat været præget af en diskussion om kulturforskelle.
Men Danmarks forbindelse til Mellemøsten går længere tilbage end til de første gæstearbejdere.
Allerede under vikingetiden var der arabisk besøg i Danmark. I middelalderen tog vesteuropæere, og heriblandt danske konger, på korstog til Mellemøsten.

Nedslag:
Vikingerne og araberne
Korstogene
Korstogsparallelisme
Fra gæstearbejdere til etnisk minoriteter
Karikaturkrisen
Krigen mod terror
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 37 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Kulturmøder samfundsfag

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Islam - Kulturmøder

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 30 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 10 Reformationen: Var Luther helt eller skurk?

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Det gode samfund

Forløbsbeskrivelse – Det gode samfund

Mennesket har formentlig altid stræbt efter det gode samfund. Ideen om at livet kunne være anderledes er ikke et nyt fænomen, men går langt tilbage i historien. Det undersøger vi i dette forløb

I den forbindelse er det nærliggende at fokusere på det store ideologier og deres syn på, hvordan verden er og bør være indrettet. I forløbet vil vi undersøge, hvad en ideologi egentlig er og hvordan de forskellige ideologier adskiller sig fra hinanden.

Forløbet har et tidsmæssigt set, langt spand fra de store revolutioner i 1700- og 1800-tallet op til den danske velfærdsstat i 1900-tallet og årtusindeskiftet.

Fra de store revolutioner fokuserer vi på udviklingen i Danmark. Her ser vi på den politiske udvikling fra midten af 1800-tallet (med indførelse af grundloven som udgangspunkt) og helt op til 30’ernes politiske landskab. Hvilke følgevirkning fik de store revolutioner for det lille land højt mod nord?

I sidste del af forløbet var fokus på den danske velfærdsstat: Hvad er en velfærdsstat? Hvem har 'opfundet' den? Hvad kendetegner specielt den danske model? Kan velfærdsstaten overleve i fremtiden? Det er nogle af de spørgsmål, som mange historikere og samfundsforskere har beskæftiget sig med inden for de seneste år. Man har undersøgt, hvordan store samfundsmæssige forandringer i løbet af de seneste hundrede år har sat nye sociale problemstillinger på den politiske dagsorden: fra 'arbejderspørgsmålet' i slutningen af 1800-tallet til vore dages debat om globaliseringens udfordringer.

KERNESTOF
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- nationale konflikter og samarbejdsrelationer
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder

Faglige mål (KS):
– anvende og kombinere viden og metoder fra faggruppen til at opnå indsigt i historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge med forståelse af det enkelte fags særpræg
– redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger og deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng
– reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
– formidle faglige sammenhænge både mundtligt og skriftligt ved anvendelse af faglig terminologi
– anvende viden om centrale epoker til at opnå forståelse af sammenhænge af kulturel og samfundsmæssig art i Danmarkshistorien

Kernestof:
- Dansk historie og identitet
- Styreformer i historisk og nutidigt perspektiv
- Ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- Natur, teknologi og produktion i historisk og nutidigt perspektiv
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Antisemitisme, nazisme og Holocaust

Dette lange linjer forløb arbejder med begrebet antisemitisme ved at se på jødeforfølgelserne i middelalderens samfund og perspektivere dette til nazismen og Holocaust. Samtidigt lægger dette kompendium op til et spørgsmål, som kan være svært at finde et entydigt svar på, men som er umådeligt vigtigt at diskutere: Hvorvidt kan man tale om at baggrunden for holocaust blev etableret i Biblens evangelier?

Holocaust, udryddelsen af 6 millioner jøder under Anden Verdenskrig, er en af de mest skelsættende begivenheder i det 20. århundrede. Midt i Europas hjerte, midt i en tid præget af økonomisk og kulturel fremgang, forfulgte, udsultede og myrdede det nazistiske Tyskland millioner af mennesker, som de påstod tilhørte en mindreværdig race.
Racismen var en central del af den nazistiske ideologi, og den var ikke et nyt fænomen, da Adolf Hitler kom til magten i Tyskland i 1933. Den forsvandt heller ikke med verdenskrigens afslutning.

Men hvorfor førte den racistiske tankegang under nazismen til folkedrab? Og hvad kan Holocaust lære os om det enkelte menneskes evne til at begå vold og overgreb?

Forløbet er læst som kronologiforløb.

KERNESTOF
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- globalisering
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer