Holdet 2q-ks (2026/27) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26 - 2026/27
Institution Y - Roskilde Gymnasium
Fag og niveau K og S faggrup. -
Lærer(e)
Hold 2025-ks-1q (1q-ks, 1q-ks/Hih, 1q-ks/reh, 1q-ks/sah, 2q-ks, 2q-ks/Hih, 2q-ks/reh, 2q-ks/sah)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Holocaust og andre folkedrab
Titel 2 Dansk Vestindien
Titel 3 Hinduisme
Titel 4 Straffens Historie
Titel 5 Indvandringens historie
Titel 6 Integration/Kulturmøder
Titel 7 Islam/kulturmøder
Titel 8 KS - Sygdomsfortællinger, ulighed i sundhed

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Holocaust og andre folkedrab

Gennem forløbet ”Holocaust og andre folkedrab” får eleverne indblik i, hvordan folkedrab kan udvikle sig, og hvordan regimer og hele befolkninger kan vende sig imod bestemte
minoritetsgrupper.

Forløbet er inddelt i fire sekvenser:

Udgangspunktet er en forståelse af, hvad
folkedrab er, herunder FN’s definition på folkedrab samt teoretiske forklaringer på, hvorfor folkedrab udvikler sig.

Dernæst følger en fælles undersøgelse af perioden før, under og efter Holocaust, hvor eleverne dykker ned i fremstillinger og kilder, der belyser folkedrabet på de
europæiske jøder. Denne del af forløbet afsluttes med, at eleverne arbejder med mundtligepræsentati oner. I forløbets tredje del undersøger eleverne det internationale samfunds ansvar, når et folkedrab udspiller sig. Blandt andet gennemspiller eleverne dilemmaspillet ”Folkedrabet på Bantikka”, og de diskuterer en række af de svære spørgsmål, som forbrydelsen rejser.

I fjerde og sidste del af forløbet sætter elevernes deres viden i perspektiv til andre af historiens folkedrab, og herigennem styrker de deres viden om folkedrab i et bredere perspektiv og i relation til deres egen tid. Forløbet afrundes med, at eleverne formidler de forskellige eksempler på folkedrab for hinanden.

I forløbet indgår en række historiefaglige teorier og metoder, herunder kildeanalyse,
årsagsforklaringer samt historiske problemstillinger.

Gennem forløbet opnår eleverne faglig fordybelse, viden og kundskaber indenfor følgende kernestofområder:

• Holocaust og andre folkedrab

• Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer

• Kulturmøder i Europas historie

• Politiske ideologier

• Menneskerettigheder

• Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer

• Historiebrug og -formidling

• Historiefaglige teorier og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Dansk Vestindien

Forløbsbeskrivelse – Dansk Vestindien (KS-Historie)

I dette forløb arbejder vi med Danmarks rolle som kolonimagt med særligt fokus på Dansk Vestindien og den transatlantiske slavehandel ca. 1660–1848. Forløbet kombinerer kronologisk overblik med tematiske nedslag i økonomi, racisme, erindringskultur og slaveriets afvikling.

Vi indleder med den danske slavehandel og trekantshandlen, herunder handelsruter, varestrømme, mellempassagen og levevilkår for henholdsvis slavegjorte afrikanere, europæiske sømænd, servinger og straffefanger. Eleverne arbejder med statistisk materiale om dødelighed på slaveskibe samt med kildetekster om arbejdskraft i kolonierne. Der lægges vægt på begrebsafklaring (f.eks. “slavegjort”, “serving”, “kronkoloni”) og historisk kontekstualisering.

Herefter undersøges samtidens og eftertidens forståelser af kolonialismen. Vi arbejder med racistiske forestillinger, raceteorier og oplysningstidens modpositioner samt med nutidige spor af kolonihistorien i forbrugskultur, byrum og kollektiv erindring. Eleverne diskuterer bl.a. erstatningskrav fra tidligere kolonier og forholdet mellem fortidens handlinger og nutidens ansvar.

Afslutningsvis fokuserer vi på tiltagene til slaveriets afvikling, herunder forordningen af 1792, økonomiske og humanitære argumenter samt abolitionisme. Eleverne arbejder systematisk med kildeanalyse i grupper, hvor de identificerer afsender, budskab, holdning og historisk betydning.

Forløbet styrker elevernes kompetencer i historisk overblik og kronologi, kildekritisk analyse, begrebsanvendelse og historisk metode, mundtlig formidling samt perspektivering til nutidige problemstillinger.

Forløbet afsluttes med introduktion til historieopgaven, hvor eleverne formulerer problemstillinger med afsæt i forløbets temaer.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 4 Straffens Historie

Forløbet undersøger udviklingen i synet på straf og retfærdighed fra oldtid, middelalder og enevælde til oplysningstidens straffereformer og det moderne fængsel. Der arbejdes med overgangen fra offentlig skam-, legems- og dødsstraf til frihedsstraf, disciplinering, forbedring, resocialisering og normalisering. Forløbet perspektiverer historiske strafferationaler til nutidige debatter om fængsler, retssikkerhed, menneskerettigheder og straf som hævn, afskrækkelse, beskyttelse eller resocialisering.

Faglige mål
Eleverne har arbejdet med at:
- formulere, forklare, undersøge og diskutere enkeltfaglige historiske problemstillinger med anvendelse af faglige begreber
- anvende viden om centrale udviklingslinjer til at forstå sammenhænge mellem fortidige og nutidige opfattelser af straf og retfærdighed
- reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende, herunder forholdet mellem aktør og struktur
- analysere og anvende forskelligartede materialetyper, herunder historiske kilder, fremstillinger, dokumentar, billeder og skemaer
- formidle faglige sammenhænge mundtligt og skriftligt med brug af historiefaglig terminologi
- argumentere for synspunkter i faglig dialog og diskutere konsekvenser af forskellige strafferationaler

Disse mål ligger tæt på KS-læreplanens mål om problemstillinger, aktør/struktur, centrale udviklingslinjer, faglig dialog og kritisk anvendelse af forskelligartede materialetyper.

Kernestof
Relevante historiefaglige kernestofområder:
- dansk historie og identitet
- nedslag i verdens og Europas historie fra antikken til i dag, herunder årsagssammenhænge og periodisering
- forholdet mellem aktør og struktur i historisk og nutidigt perspektiv
- styreformer i historisk og nutidigt perspektiv
- historiefaglige metoder
- historiebrug og perspektivering mellem fortidige og nutidige straffesyn

Materialer

Kernematerialer
- DRTV: Straffens rædsler, afsnit 1-4
- Ret og rimeligt.pdf, s. 2-9 og s. 11-15
- Cesare Beccaria: uddrag af afhandling om straf, 1767
- Francisco de Miranda: øjenvidneberetning fra dansk fængsel, 1788
- Kildemateriale om Damiens’ straf, 1757, fængselsreglement fra 1830 og beskrivelse af dansk fængsel anno 1788
- Moralske hospitaler-kopi.pdf
- CFU/DR: Huse der former os: Fængslet
- Materiale om Norges/Haldens “luksusfængsel”

Supplerende stof
- Lærerproducerede præsentationer, begrebsskemaer og arbejdsark
- Lærerproducerede video-/lydfiler, bl.a. Det moderne fængsels fødsel, Fra ren hævn til moralske hospitaler og introduktion til kildeopgave
- Infografikker om udviklingen fra kropsstraf til frihedsstraf og fra hævn til moralsk forbedring
- Exit ticket/quiz og refleksionsspørgsmål

Centrale begreber
Enevælde, centralmagt, Kongeloven, enevoldskonge af Guds nåde, skamstraf, legemsstraf, dødsstraf, kagstrygning, retssikkerhed, oplysningstiden, naturret, menneskerettigheder, magtens tredeling, oplyst enevælde, straffepraksis, straffereformer, panoptikon, frihedsstraf, disciplinering, resocialisering, magtens internalisering, retributiv ret, generalprævention, specialprævention og uskadeliggørelse.

Arbejdsformer
- klasseundervisning og læreroplæg
- dokumentararbejde med individuelle refleksionsøvelser
- gruppearbejde og matrixarbejde
- kildeanalyse med fokus på teksttype, afsender, modtager, tendens og citatbrug
- udarbejdelse af historiske problemstillinger
- mundtlige præsentationer for opponentgrupper
- begrebstræning med quiz-og-byt og skemaøvelser
- dilemmaspil/rollespil om straf, retfærdighed og resocialisering
- fælles opsamlinger og faglige diskussioner
- korte skriftlige refleksioner, stikord og exit tickets

Skriftligt arbejde/elevprodukter
Eleverne har udarbejdet refleksionssvar, stikord til lektiespørgsmål, kildeanalyseskemaer, problemstillinger til historiske kilder samt korte skriftlige argumenter i forbindelse med afsluttende dilemmaspil om straf og fængsling i dag.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Indvandringens historie

Forløbet undersøger indvandringens historie i Danmark fra slutningen af 1800-tallet til i dag. Der arbejdes med forskellige migrationsbølger, herunder polske roearbejdere, russiske jøder, tyske flygtninge, ungarske flygtninge, gæstearbejdere, flygtningeloven af 1983, 1980’ernes udlændingedebat, systemskiftet i 2001 og migrationskrisen i Europa. Fokus er på årsager til migration, danskernes modtagelse af indvandrere og flygtninge, politiske konflikter, lovgivning, velfærdsstat, kulturmøder og historiske brud og kontinuitet.

Faglige mål
Eleverne har arbejdet med at:
- undersøge enkeltfaglige historiske problemstillinger med brug af historiefaglige begreber
- anvende viden om centrale begivenheder og udviklingslinjer i dansk indvandringshistorie
- forklare sammenhænge mellem migration, arbejdsmarked, velfærdsstat, lovgivning og politisk debat
- reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende, herunder aktør/struktur
- analysere historiske kilder med fokus på afsender, modtager, tendens, kontekst og repræsentativitet
- perspektivere historiske migrationsdebatter til nutidige diskussioner om indvandring og integration

Kernestof i historie

- dansk historie og identitet
- nedslag i Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- årsagssammenhænge og periodisering
- forholdet mellem aktør og struktur i historisk og nutidigt perspektiv
- styreformer i historisk og nutidigt perspektiv
- globalisering og kulturmøder i historisk og nutidigt perspektiv
- historiefaglige metoder
- historiebrug

Materialer

- DRTV: Indvandringens historie, udvalgte afsnit
- Opgave: Indvandringens historie – tidslinje over migrationsbølger
- Kildeark: Indvandring til Danmark
  - Tyendebladet: “Roepolakkerne”, 5. april 1908
  - Ole Bjørn Kraft: tale i Folketinget om Ungarn, 11. december 1956
- Kulturmøder (tværfagligt forløb).pdf, udvalgte sider:
  - s. 5-9 om indvandrere som arbejdstagere/gæstearbejdere
  - s. 10-15 om indvandrerstop og flygtningebegreber
  - s. 15-19 om flygtningeloven 1983
  - s. 19-21 om Vestegnen og udlændingedebatten
  - s. 22-24 om systemskiftet 2001
- DRTV: Kampen om indvandringen, bl.a. “Verdens mest menneskelige lov” og “Oprøret på Vestegnen”
- Weekendavisen/Arne Hardis: Valgets tale, udvalgte episoder om 1973 og 2001
- Indvandring i Danmark fra 1983 til 1986.docx
- Vestegnen vs. folketingspolitikere.docx
- Frederik Vad: tale i Folketinget om udlændingestramninger
- Mattias Tesfaye – Kilde.docx samt interviewmateriale
- Systemskiftet 2001.docx
- Venstres valgplakat fra 2001
- Statistikker/figurer om giftermål, uddannelse og beskæftigelse blandt personer med dansk og ikke-vestlig baggrund
- DRTV: EU bag lukkede døre – afsnit om græsk gældskrise og migrationskrisen
- Refugees Welcome: “Hvor mange kommer til Danmark, og hvorfra?”

Supplerende stof

- lærerproducerede præsentationer og arbejdsspørgsmål
- tidslinjeøvelser og gruppeinstruktioner
- kildekritikark: “Kildekritik – hvordan gør man?”
- quizzer, flashcards og elevfeedback
- podcast- og dokumentararbejde
- synopsis-opskrift og eksempel på synopsis
- prøveeksamensmateriale om indvandring

Centrale begreber

Migration, migrationsbølger, push-pull-faktorer, arbejdskraftindvandring, flygtninge, gæstearbejdere/fremmedarbejdere, indvandrerstop, udlændingelov, flygtningelov, familiesammenføring, 24-års-reglen, velfærdsstat, retssikkerhed, retskrav, skøn, liberal/restriktiv lovgivning, systemskifte, Vestegnen, elite, populisme, EU-solidaritet, migrationskrise, kulturmøde, dansk identitet, kontinuitet, brud, årsagsforklaring, periodisering, tendens og repræsentativitet.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Integration/Kulturmøder

Kulturmøder – Integration i Danmark

Kernestof:
- Identitetsdannelse og socialisering
- Sociale og kulturelle forskelle
- Politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund

Forløbets samfundsfaglige problemstillinger og fokus:
• Hvordan kan kultur og kulturforskelle påvirke menneskers identitetsdannelse og deres deltagelse i sociale fællesskaber?

• Hvordan kan indvandring udfordre det danske samfund, og hvilke løsninger har forskellige politiske partier på dette?

Kilder der belyser forløbets kernestof (indhold i dette kompendium):
Ærkedansker perkerdansker, Kapitel 1. af Morten Hansen Thorndal, Columbus:
https://xn--rkedanskerperkerdansker-78b.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=130
https://xn--rkedanskerperkerdansker-78b.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=137
https://xn--rkedanskerperkerdansker-78b.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=136  

KS-bogen, kapitel 2. af Maria Madsen m.fl., Columbus:
https://ksbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=1  
https://ksbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=165      

Vores samfund. Kapitel 2.1 af Marie Berg Carlsen og Peter Brøndum, Columbus:
https://voressamfund.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=157

Luk samfundet op!, Kapitel 2.5 og 6.6 af Peter Brøndum og Thor Banke Hansen, Columbus:
https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=424

https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=387
https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=448

Supplerende stof:
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 35 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 8 KS - Sygdomsfortællinger, ulighed i sundhed

KS - Sygdomsfortællinger, ulighed i sundhed

Forløbets samfundsfaglige problemstillinger og fokus:
• Hvilke grupper i det danske samfund bliver oftest ramt af sygdom?
• Hvorfor er der ulighed i sundhed i Danmark? (ulighedsteorier og ideologier)
• Hvilken rolle spiller velfærdsstaten i forbindelse med sygdom og helbred?
• Hvordan er den danske velfærdsstat udfordret og hvilke løsninger kan man finde på udfordringerne?

Kernestof:
- Sociale og kulturelle forskelle
- Velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
- Kvantitativ og kvalitativ metode

Omfang: Cirka 13-14 moduler


Materialer:

”Vores samfund” (1. Udgave, 2. Oplag) af Peter Brøndum og Marie Berg Carlsen – Columbus 2024
Kapitel 1: Ulighed og velfærd (side - )
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 46 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer