Information

Procedurer i Lectio

Lektier og skriftlige opgaver

Lærerne lægger lektier ind til sine hold. Dette skal ske senest kl. 17 to hverdage inden lektionens afvikling, dog hverdagen inden, hvis holdet har undervisning to dage i træk. De skriftlige opgaver skal oprettes i Lectio, og læreren lægger alle opgaver frem til jul ind senest 1. september og for resten af skoleåret inden 15. november.

Skemaændringer
Lærere og ledelse bestræber sig på, at der ikke sker ændringer i skemaet inden for 14 dage.
Ledelsen holder øje med og sikrer, at de forskellige hold når deres holdnorm. I forbindelse med sygdom, barns første sygedag, omsorgsdage, feriefridage, ekskursioner og kurser justeres skemaet for lærere og elever. Det er også ledelsen, der opretter en månedskalender, hvor det i skemaet er muligt at se lærere og elevers deltagelse i forskellige skolerelaterede aktiviteter på og udenfor skolen.
To lærere kan bytte lektioner, hvis begge lærere er indforstået hermed. Hvis man som lærer har et ønske om at aflyse eller flytte sin undervisning kommunikeres dette til ledelsen. Dog må lærere gerne uden kommunikation flytte en 4. lektion op i et ledigt hul i elevernes skema.
I forbindelse med sygdom og barns første sygedag må lærere gerne aflyse sin egen undervisning eller skrive ”arbejd selv”.


For hjælp til Lectio se: Lectio vejledninger.