Holdet 2022 HI/b - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Tørring Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Sasha Kordic
Hold 2022 HI/b (1b HI, 2b HI, 3b HI)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Film som historiske kilder
Titel 2 Lov og straf fra middelalder til velfærdsstat
Titel 3 DHO-forløb
Titel 4 Erindringshistorie
Titel 5 To imperier
Titel 6 Demokratiets historie
Titel 7 Politiske og sociale revolutioner
Titel 8 1. verdenskrig
Titel 9 Fredsslutninger
Titel 10 Menneskerettighedernes historie

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Film som historiske kilder

Et forløb med fokus på metoder i arbejdet med film om historiske emner. For nemmere at kunne sammenligne filmen, havde de alle det til fælles at de foregik under 2. verdenskrig.

Som baggrundsmateriale brugte vi Rasmus Falbe Hansen: "Historie i levende billeder" (Columbus 2013), kapitlet "Analyse af fiktionsfilm" s. 34-40

Vi så i undervisningen uddrag af "De røde enge" (1945) og "Flammen og citronen" (2008)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Lov og straf fra middelalder til velfærdsstat

Vi arbejdede med udviklingen af danske straffelove gennem ca. 800 år.

Vi analyserede både love og straffe, og overvejede de åndelige og etiske påvirkninger af lovgivningen som gennem tiden er kommet til det danske rige udefra, som konsekvens af f.eks. reformationen og oplysningstiden.

Gennem komparative analyser og vurderinger af de enkelte straffelove forsøgte vi at nå frem til en forståelse af verdenssynet i forskellige historiske perioder og under forskellige politiske styreformer gennem tiden, som f.eks. enevælde og demokrati.

Vi arbejdede med middelalderens Jyske Lov, enevældens Danske Lov, og de to straffelove fra hhv. 1866 og 1930. I arbejdet med lovene undersøgte vi hvordan straffene for drab, vold, tyveri og sædelighedsforbrydelser har udviklet sig frem til i dag.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Erindringshistorie

Forløb med fokus på kampen om mindesmærker og historiebrug. Eleverne blev også introduceret til museers meget forskellige principper for formidling af historie.

Undervejs diskuterede vi historiebrugen i hhv. Ukraine og Rusland i de senere år.

Vi er løbende vendt tilbage til forløbet i forbindelse med både studieturen i 2g og tredagesekskursionen i 3g til Belgien, hvor vi undervejs analyserede erindringssteder og mindehøjtideligheder.

Som baggrundsmateriale brugte vi Kristian Iversen & Ulla Nedergård Pedersen: "Danmarkshistorie mellem erindring og glemsel" (Columbus 2014), kapitlet "Erindringshistorie - en teoretisk ramme", s. 12-21.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 To imperier

Et forløb hvor vi sammenlignede udviklingen af det romerske og det osmanniske imperium.

Ud fra en tese om at alle imperier følger et udviklingsmønster hvor de langsomt udvikler sig til et imperium og på et tidspunkt opnår en politisk eller geografisk kulmination, hvorefter det går ned ad bakke, undersøgte vi i hvor høj dette passer på de to imperier.

Som baggrundsmateriale om det osmanniske imperium brugte vi Lene Jeppesen & Peter Seeberg: "Mellem øst og vest. Fra Osmannerriget til det moderne Tyrkiet" (Munksgaard 1998) s. 12-20, 50-53.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Demokratiets historie

Et forløb om udviklingen frem mod demokrati siden det antikke Athen og der romerske republik.

Undervejs undersøgte vi hvordan man har opfattet begrebet "demokrati" og hvordan begrebet har udviklet sig. Vi læste bl.a. et uddrag af Hal Kochs "Ordet eller sværdet" (1945) og diskuterede hvornår Danmark egentlig blev et demokrati.

For at belyse forskellene på demokrati og andre styreformer gennem tiden, undersøgte vi også enevældens styreform samt andre alternativer til demokrati, som f.eks. fascisme og kommunisme.

Som et innovativt projekt undersøgte eleverne til slut hvordan man ville kunne forbedre det danske demokrati.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Politiske og sociale revolutioner

Forløb om tre forskellige revolutioner: Den franske, den industrielle og den russiske (ca. fire moduler til hver).

Vi sammenlignede aspekter af den franske og den russiske revolution ved hjælp af bl.a. James Davies' "J-kurve" over hvornår en revolution udbryder. Vi undersøgte også i hvor høj grad man kan bruge teorier om hvordan politiske revolutioner udvikler sig (gennem Lyford Edwards og Crane Brinton og deres ideer om at revolutioner gennemgår bestemte faser).

I forløbet om den industrielle revolution undersøgte vi både hvad der var revolutionerende ved den tidlige udvikling i England og vi arbejdede med udviklingen i Danmark (Horsens i 1870'erne).

Hele forløbet præsenterede også ideologierne liberalisme, konservatisme og socialisme.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 1. verdenskrig

Forløb med fokus på udbruddet af krigen (afslutningen af krigen gemte vi til forløbet om fredsslutninger).

Som en del af forløbet var vi på en tredagesekskursion til Belgien, hvor vi besøgte museer, gamle skyttegrave, militære kirkegårde osv..
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Fredsslutninger

Et forløb om nogle af de store fredsslutninger gennem tiden.

Vi arbejdede med Den Westfalske Fred (1648), Wienerkongressen (1814-15), Fredsslutningerne efter 1. verdenskrig (1919-23), Jalta- og Potsdam-aftalerne (1945) og de senere års problemer f.eks. i form af krigen i Ukraine.

Vi undersøgte hvilke styrker og svagheder som de enkelte fredsslutninger har haft.

Vi har inddraget eksempler på hhv. "idealistiske" og "realistiske" forklaringer på udviklingerne.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Menneskerettighedernes historie

Et forløb om udviklingen af ideen om menneskerettigheder.

Vi arbejdede med en ide om tre generationer af menneskerettigheder:
1) de liberale rettigheder som opstod i løbet af oplysningstiden
2) de sociale rettigheder som opstod som modstand mod klassesamfundet
3) de universelle rettigheder som opstod efter 2. verdenskrig og Holocaust.
Og vi undersøgte den modstand og modspil som menneskerettighederne altid har fået - også i nyere tid med f.eks. Koranlovens begrænsning af ytringsfrihed.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer