Holdet 2022 HI/c - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 2022 HI/c - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2022/23 - 2024/25
Institution	Tørring Gymnasium
Fag og niveau	Historie A
Lærer(e)	Sasha Kordic
Hold	2022 HI/c (1c HI, 2c HI, 3c HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Film som historiske kilder
Titel 2	Lov og straf fra middelalder til velfærdsstat
Titel 3	DHO-forløb
Titel 4	Erindringshistorie
Titel 5	To imperier
Titel 6	Demokratiets historie
Titel 7	Politiske og sociale revolutioner
Titel 8	1. verdenskrig
Titel 9	Fredsslutninger
Titel 10	Menneskerettighedernes historie

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Film som historiske kilder Et forløb med fokus på metoder i arbejdet med film om historiske emner. For nemmere at kunne sammenligne filmen, havde de alle det til fælles at de foregik under 2. verdenskrig. Som baggrundsmateriale brugte vi Rasmus Falbe Hansen: "Historie i levende billeder" (Columbus 2013), kapitlet "Analyse af fiktionsfilm" s. 34-40 Vi så i undervisningen uddrag af "De røde enge" (1945) og "Flammen og citronen" (2008).
Indhold	Kernestof: Kilder om Struensees henrettelse.pdf Danmarkshistorie for alle Anden Verdenskrig i lynversion.pdf Jeg har lavet en mappe på Lectio som hedder "Filmanalyse". I mappen ligger et dokument ved navn "Analyse af fiktionsfilm". Læs det (I må gerne nøjes med at skimme det om filmen "Hotel Rwanda"). Stikker likvideres.pdf Bodil Ipsen hyldet i Nazityskland 'Flammen og Citronen' snyder os, Madsen
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	Lov og straf fra middelalder til velfærdsstat Vi arbejdede med udviklingen af danske straffelove gennem ca. 800 år. Vi analyserede både love og straffe, og overvejede de åndelige og etiske påvirkninger af lovgivningen som gennem tiden er kommet til det danske rige udefra, som konsekvens af f.eks. reformationen og oplysningstiden. Gennem komparative analyser og vurderinger af de enkelte straffelove forsøgte vi at nå frem til en forståelse af verdenssynet i forskellige historiske perioder og under forskellige politiske styreformer gennem tiden, som f.eks. enevælde og demokrati. Vi arbejdede med middelalderens Jyske Lov, enevældens Danske Lov, og de to straffelove fra hhv. 1866 og 1930. I arbejdet med lovene undersøgte vi hvordan straffene for drab, vold, tyveri og sædelighedsforbrydelser har udviklet sig frem til i dag.
Indhold	Kernestof: Jeg har delt en hjemmeside med jer. Tjek jeres G-mail, for der burde være et direkte link til den. Hvis ikke, så kig i jeres Google-drev under "Delt med mig". Og hvis det stadig ikke viser noget, så skriv venligst til mig. Find siden om Jyske Lov på hjemmesiden om Lov og straf. Læs artiklen som der er linket til øverst på siden, og se derefter filmen som der er linket til lige under. I skal læse en fin lille tekst om de forandringer der skete i straffeloven efter Reformationen. Samme lektie som til sidste gang (dvs. d. 21/12) På vores hjemmeside om lov og straf skal I gå ind på den undermenu under startsiden som hedder "1683: Danske Lov". Læs teksten. Den handler om hvordan man straffede under enevælden. Læg mærke til hvilke typer af straf man brugte. En skæbne fra fængslet på Kastellet - Kyllinge-Søren.docx Gå på vores hjemmeside om lov og straf. Under "Eksempler på straffesager" skal I finde siden "De vestindiske Øer, 1828". Læs de tre tekster og den korte indledning om dem. I dag skal det handle om udviklingen af fængsler. Find vores hjemmeside om lov og straf. Gå ind under "Baggrundsmateriale" og vælg "Fængsler". Læs det hele og kig på alle billederne. Retssag mod Lars Liderbuk 1c.pdf
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	DHO-forløb I samarbejde med dansk arbejdede vi med forskellige aspekter af Danmark i 1800-tallet. Forløbet er IKKE et eksamensemne.
Indhold	Kernestof: Matrix-arbejde om danmarkshistoriske kilder 1c.docx Farvel til selvstændigt Danmark: Stærke kræfter ville skabe nyt land under svensk konge Nationsbegreber.pdf det objektive nationalitetsprincip - lektion 2.pdf Dannebrog falder ned fra himlen under Volmerslaget ved Lyndanisse (Tallin) i Estland den 15. juni 1219, 1809 \| SMK Open Fremstilling + kilder, DHO - modul 3 (2018).pdf Samtale mellem Orla Lehmann og Kong Frederik VII - gammel.pdf Kongeloven 1665.pdf Orla Lehmanns tale ved Casino-mødet, 20. marts 1848 I skal bare skimme disse to tekster, for vi skal arbejde med dem på timen. At skimme betyder at man læser det overfladisk. Så hvis der er ord eller vendinger som man ikke forstår, går man bare videre. Borgerskabet familieliv og samfundsforhold.pdf Portraet af en familie.jpg Gårdmandens og landarbejderens familieliv og samfundsforhold .pdf Google Drive: Sign-in Øvelse i formalia.docx Opgave om museumsanalyse 1c.pdf Museumsanalyse som oversigt.pdf
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 9,01 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	Erindringshistorie Forløb med fokus på kampen om mindesmærker og historiebrug. Eleverne blev også introduceret til museers meget forskellige principper for formidling af historie. Undervejs diskuterede vi historiebrugen i hhv. Ukraine og Rusland i de senere år. Vi er løbende vendt tilbage til forløbet i forbindelse med både studieturen i 2g og tredagesekskursionen i 3g til Belgien, hvor vi undervejs analyserede erindringssteder og mindehøjtideligheder. Som baggrundsmateriale brugte vi Kristian Iversen & Ulla Nedergård Pedersen: "Danmarkshistorie mellem erindring og glemsel" (Columbus 2014), kapitlet "Erindringshistorie - en teoretisk ramme", s. 12-21.
Indhold	Kernestof: Erindringshistorie - En teoretisk ramme.pdf Arbejdsspørgsmål om erindringshistorie.docx Analysestrategi - Erindringspolitisk analyse.pdf Analysestrategi - Historiografisk analyse.pdf Krigen i Ukraine og anvendelsen af fortællinger om 2. verdenskrig Mindesmærker.pdf Nationale mindesmærker Program 29 august 2017.pdf Analyse af Sortladne Hav.pdf Analysestrategi - Mindebegivenheder.pdf Opgave om museumsanalyse 1c.pdf Museumsanalyse som oversigt.pdf Erindringshistorisk analyse i Budapest.pdf Erindringshistorisk analyse.pdf Vi skal tale om jeres arbejde om krigsførelsen og uniformer under 1. verdenskrig, så tag de fire sider med som I arbejdede med sidste gang. Supplerende stof: PROGRAM FOR TUREN
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5	To imperier Et forløb hvor vi sammenlignede udviklingen af det romerske og det osmanniske imperium. Ud fra en tese om at alle imperier følger et udviklingsmønster hvor de langsomt udvikler sig til et imperium og på et tidspunkt opnår en politisk eller geografisk kulmination, hvorefter det går ned ad bakke, undersøgte vi i hvor høj dette passer på de to imperier. Som baggrundsmateriale om det osmanniske imperium brugte vi Lene Jeppesen & Peter Seeberg: "Mellem øst og vest. Fra Osmannerriget til det moderne Tyrkiet" (Munksgaard 1998) s. 12-20, 50-53.
Indhold	Kernestof: Carl-Johan Bryld: Verden før 1914, Systime; sider: 37-49, 51-57, 59-66 Arbejdsspørgsmål s 42-49.docx Arbejdsspørgsmål s 51-57.docx Periodiseringer -1000 - 1600.pdf I dag skal det handle om hvordan det romerske imperium er blevet fortolket i eftertiden. Læs venligst tekst 21 og 23 i kildesamlingen om det romerske imperium. Konstantinopels befrielse.docx Konstantinopels erobring.docx Læs venligst kapitel 1, 2 og 3 på hjemmesiden om Det osmanniske imperium. Kig også lidt i kildesamlingen. Hvilke kilder passer til lektien? Læs kapitlerne 4-7 på hjemmesiden om Det osmanniske imperium. Vi skal på timen arbejde med kilderne 4-8 og 11-13, så I skal lige skimme dem inden. Læs kapitel 8-11 om det osmanniske imperium. Læs også kilde 19 i kildesamlingen, som er et interview med en historiker. Hvilke grunde giver han til at Osmannerriget kom ind i en nedgangsperiode? Afsluttende spørgsmål om to imperier.docx Når imperier eller stormagter falder sammen, følger kaos og krig
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6	Demokratiets historie Et forløb om udviklingen frem mod demokrati siden det antikke Athen og der romerske republik. Undervejs undersøgte vi hvordan man har opfattet begrebet "demokrati" og hvordan begrebet har udviklet sig. Vi læste bl.a. et uddrag af Hal Kochs "Ordet eller sværdet" (1945) og diskuterede hvornår Danmark egentlig blev et demokrati. For at belyse forskellene på demokrati og andre styreformer gennem tiden, undersøgte vi også enevældens styreform samt andre alternativer til demokrati, som f.eks. fascisme og kommunisme. Som et innovativt projekt undersøgte eleverne til slut hvordan man ville kunne forbedre det danske demokrati.
Indhold	Kernestof: Derfor er demokrati bedre end andre styreformer Samfundet i Athen og Sparta.pdf Carl-Johan Bryld: Verden før 1914, Systime; sider: 12-24, 39-42, 183-185, 187-199, 208-211 Arbejdsspørgsmål om beskrivelserne af Athens demokrati.pdf To syn på Athens demokrati, ca 400 fvt.pdf Hvorfor ikke bare trække lod.pdf Enevældens rådgivende stænderforsamlinger, 1834.pdf De enevældige samfund.docx Den danske Kongelov, 1665.pdf John Locke om styreformen, 1690.pdf Montesquieu om magtens tredeling, 1748.pdf Opgave om oplysningstiden.docx Edith Tingstrup om USAs demokrati.pdf Rune Engelbreth Larsen om USAs demokrati.pdf Historisk diskussion om USAs demokrati.docx USAs forfatning.jpg Hvis DK brugte USAs valgsystem.png Mapped: The world’s oldest democracies Arbejdsspørgsmål om den franske revolution.docx Den franske revolution.pdf I løbet af modulet skal vi se jeres små film med samtaler mellem den enevældige konge og en oplysningsfilosof. De grupper som endnu ikke har fået lagt filmen ind på "2c Historiemappe", skal lige få det gjort. Analyse af Danmarks Grundlove 1849-1915.docx Europe_1848_map_en.png Danmarks Riges Grundlov, 5. juni 1849 (Junigrundloven) Den gennemsete Grundlov, 28. juli 1866 Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1915 Godt nytår! Vi er stadig i gang med et forløb om demokratiets historie. Vi skal på timen arbejde med grundlovene af 1849, 1866 og 1915. Læs introduktionerne til hver af de tre grundlove (i de grå bokse). De giver en lille fin præsentation af dem. Demokrati mod totalitarisme i mellemkrigstiden.pdf Lenin om demokrati og diktatur, 1919.pdf Uddrag af Weimarforfatningen, 1919.pdf Hitler om førerprincippet, 1925.pdf Læs de tre vedhæftede tekster. Mens I læser, skal I overveje hvilke syn på demokrati og parlamentarisme som kommer frem i teksterne. Folkedemokrati 1945-89.pdf Hal Koch om demokrati, 1945.pdf Vi skal arbejde med synet på demokrati efter 2. verdenskrig. Læs derfor disse to tekster inden timen, thi vi skal arbejde med dem. Hvordan forbedrer vi demokratiet.pdf Demokratiets historie.pdf
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7	Politiske og sociale revolutioner Forløb om tre forskellige revolutioner: Den franske, den industrielle og den russiske (ca. fire moduler til hver). Vi sammenlignede aspekter af den franske og den russiske revolution ved hjælp af bl.a. James Davies' "J-kurve" over hvornår en revolution udbryder. Vi undersøgte også i hvor høj grad man kan bruge teorier om hvordan politiske revolutioner udvikler sig (gennem Lyford Edwards og Crane Brinton og deres ideer om at revolutioner gennemgår bestemte faser). I forløbet om den industrielle revolution undersøgte vi både hvad der var revolutionerende ved den tidlige udvikling i England og vi arbejdede med udviklingen i Danmark (Horsens i 1870'erne). Hele forløbet præsenterede også ideologierne liberalisme, konservatisme og socialisme.
Indhold	Kernestof: Revolution - definitioner.pdf Kompendium om revolutioner.pdf To tekster om enevælden.pdf Stormen på Bastillen.pdf Carl-Johan Bryld: Verden før 1914, Systime; sider: 213-225, 228-230, 241-254 Om henrettelsen af Ludvig den 16.pdf Billeder af Ludvig d 16s henrettelse.pdf La Mort de Louis XVI _ Louis Capet [ un peuple et son roi ].mp4 L'exécution de Louis XVI.mp4 Det franske nationalkonvent.pdf En bøddels dagbog.pdf den franske revolutionskalender \| lex.dk – Den Store Danske Britiske jernbanelinjer 1811-2001.mp4 Indbyggertallet i udvalgte britiske byer.pdf Opgave om den industrielle revolution i England.pdf Gæt en ideologi.pdf Uddrag af Det Kommunistiske Manifest. Historiske problemstillinger om fabriksforhold i Horsens i 1800-tallet.pdf Industrialiseringen i DK (Adriansen m.fl. 2007).pdf Den industrielle revolution 1024x333 1.png Faser i den industrielle revolution.pdf Problemstillinger om den industrielle revolution.pdf Jeg har åbenbart 28 skjorter. Og det er et globalt problem.pdf Oprettelse af Tjekaen.pdf Den russiske revolution - Verden efter 1914, s 59-78.pdf Brev fra Lenin om kulakker.pdf Erklæring fra Lenin efter en sejr over de hvide.pdf Revolutionen udenlandske interventioner.jpg Henrettelsen af zar-familien, 17. juli 1918.pdf Rare recording of one of Romanov family murderers, recounting night of 17 July, 1918 L'assassinat des Romanov.mp4 Romanov's Death - Execution Of The Romanov Family.mp4 Romanov's Execution.mp4 Beretning om henrettelsen af tsar-familien.pdf Tag venligst bogen "Verden før 1914" med. Vi skal nemlig sammenligne den franske og den russiske revolution. Prøveeksamen om revolutioner 2.pdf
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8	1. verdenskrig Forløb med fokus på udbruddet af krigen (afslutningen af krigen gemte vi til forløbet om fredsslutninger). Som en del af forløbet var vi på en tredagesekskursion til Belgien, hvor vi besøgte museer, gamle skyttegrave, militære kirkegårde osv..
Indhold	Kernestof: Les Colonies Francaises (1900).jpg Uniformierung der Schutztruppe für Deutsch-Ostafrika (1892).jpg ABC for Baby Patriots 1899.pdf Carl-Johan Bryld: Verden efter 1914, Systime; sider: 31-46 Beretning fra august 1914.pdf Problemstillinger - august 1914.pdf Lenin om årsagerne til 1. verdenskrig.pdf Loos-Hulluch_trench_system_July_1917 Britiske til venstre.jpg Hvor længe i skyttegravene.png Erindringshistorisk analyse.pdf Vi skal tale om jeres arbejde om krigsførelsen og uniformer under 1. verdenskrig, så tag de fire sider med som I arbejdede med sidste gang. Supplerende stof: PROGRAM FOR TUREN
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9	Fredsslutninger Et forløb om nogle af de store fredsslutninger gennem tiden. Vi arbejdede med Den Westfalske Fred (1648), Wienerkongressen (1814-15), Fredsslutningerne efter 1. verdenskrig (1919-23), Jalta- og Potsdam-aftalerne (1945) og de senere års problemer f.eks. i form af krigen i Ukraine. Vi undersøgte hvilke styrker og svagheder som de enkelte fredsslutninger har haft. Vi har inddraget eksempler på hhv. "idealistiske" og "realistiske" forklaringer på udviklingerne.
Indhold	Kernestof: Nationer, nationsbegreber, nationalisme og nationalstater.pdf Om Wienerkongressen (Friisberg).pdf Om Wienerkongressen (Grimberg).pdf Vi arbejder videre med Wienerkongressen. Der var garanteret en eller flere uforståelige detaljer i de tekster som I læste sidste gang. Tag derfor et spørgsmål med til læreren. Hvis DU ikke tager et spørgsmål med, så stiller læreren et spørgsmål til D Tekst 65 I dag handler det om nogle af fredsslutningerne efter 1. verdenskrig. Læs de to tekster om Versaillestraktaten (altså både I og II). Kig også på kortene som viser ændringerne af de tyske grænser og opløsningen af Det Østrig-Ungarske imperium, og læs Nazisternes vej til magten.pdf Uddrag af Folkeforbundspagten.pdf Wilsons 14 punkter kontra Folkeforbundets pagt.docx Vi fortsætter med fredsslutningerne efter 1. verdenskrig. Læs om opløsningen af Det osmanniske Rige. I finder den relevante tekst ved at gå ind under "Fredsslutningerne efter 1. verdenskrig" på hjemmesiden, og derefter finde overskriften "Opløsningen Jalta-Krim-konferencen.pdf Occupation Areas of Germany 1945.jpg Mujahedin.jpg Uddrag af Bushs tale september 2001.pdf Gå ind på hjemmesiden om fredsslutninger og læs siden "Fra 1989 til kampen mod terror". Vi skal lege med de to tekster af hhv. Fukuyama og Huntington på timen. Karaganov om Ukraine-krigen.pdf Læs artiklen "Vi ved, der kommer en ny verdensorden. Men vi vil formentlig ikke bryde os om den" på hjemmesiden. I finder den under "Mod en multipolær verden?" Problemstilling og oplæg.pdf
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10	Menneskerettighedernes historie Menneskerettigheder Et forløb om udviklingen af ideen om menneskerettigheder. Vi arbejdede med en ide om tre generationer af menneskerettigheder: 1) de liberale rettigheder som opstod i løbet af oplysningstiden 2) de sociale rettigheder som opstod som modstand mod klassesamfundet 3) de universelle rettigheder som opstod efter 2. verdenskrig og Holocaust. Og vi undersøgte den modstand og modspil som menneskerettighederne altid har fået - også i nyere tid med f.eks. Koranlovens begrænsning af ytringsfrihed.
Indhold	Kernestof: Menneskerettighedernes historie.pdf John Locke om styreformen, 1690.pdf Den amerikanske uafhængighedserklæring og Danmarks Grundlov.pdf Socialdemokratiets politiske program 1913.pdf Lenin om demokrati og diktatur, 1919.pdf Læs kapitel 5 om menneskerettighedernes 2. generation i kompendiet (på s. 6). Fra Holocaust til FNs menneskerettighedserklæring.pdf Vietnams uafhængighedserklæring.pdf Om menneskerettigheds-fundamentalismen.pdf Læs kapitel 6 og 7 i kompendiet om menneskerettighedernes historie. Vi starter lige med at tale om kilderne fra sidste gang. FN kontra OIC om menneskerettigheder.pdf Muslimsk organisation: Koranafbrændinger er klart misbrug af ytringsfriheden : Etik og Tro - Altinget.dk Prøveeksamen om menneskerettigheder.pdf
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb