Holdet 3b DA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Tørring Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Simon Stounbjerg
Hold 2023 DA/b (1b DA, 2b DA, 3b DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Fake news og journalistik
Titel 2 Middelalder og Oplysningstid  - Værklæsning x 2
Titel 3 Romantikkens strømninger (DHO)
Titel 4 Argumentation, kommunikation - Værklæsning: SKAM
Titel 5 Skønlitteraturens betydning for unge i dag
Titel 6 Digt og identitet
Titel 7 Dokumentarisme - Værklæsning: D. U. H. O. A. B.
Titel 8 Det moderne gennembrud
Titel 9 Normalitet - Værklæsning: Nike
Titel 10 Realisme
Titel 11 Modernisme og reflekterende artikel
Titel 12 Eksistentialisme - Værklæsning: Carls Bog
Titel 13 Reality-tv

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Fake news og journalistik

Eleverne arbejder med nyhedsformidling i et forløb, der har særlig fokus på forskellige former for fake news.

Med afsæt i en introduktion til forskellen på fakta og fiktion oparbejdes viden om, hvordan både traditionel nyhedsjournalistik og den løgnagtige og den satiriske fake news ser ud og opererer. I denne sammenhæng er hensigten også, at eleverne lærer at forholde sig kritisk reflekterende til materialet og emnet.

I forløbet veksles der arbejdsmæssigt mellem teoretisk og caseanalytisk arbejde - bl.a. med artikler fra Rokokoposten. Derudover øver eleverne skriftlighed i form af både mindre kreative øvelser og en afsluttende skriftlig opgave.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Middelalder og Oplysningstid - Værklæsning x 2

Formål med forløbet:
I skal få en overordnet forståelse for de litteraturhistoriske tendenser der leder op til Romantikken, som er den periode, I skal arbejde med under DHO.
I skal tilegne jer en overordnet viden om middelalder og oplysningstid.
I skal træne litteraturanalytiske værktøjer og arbejde med henholdsvis en folkevise og en dramatekst (komedie).
I skal desuden træne at skrive en indledning til en analyserende artikel

# MIDDELALDER
Litteraturanalytisk fokus:
- folkevisen som genre.
- kompositionsanalysens Hjem-ude-hjemme.
Tekst: "Harpens kraft" (folkevise).


# OPLYSNINGSTID
Litteraturanalytisk fokus:
- Personkarakteristik
- Analyse af miljø (fysisk og socialt miljø)
- Om hvordan personkarakteristik og analyse af miljø bruges i udpegningen af tematikker i en tekst.
Tekst: Ludvig Holbergs komedie "Erasmus Montanus", 1723.

Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Analyserende artikel - Indledning 22-01-2024
Grammatisk øvelse på minlæring.dk 06-02-2024
Analyserende artikel om Erasmus Montanus 25-02-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Romantikkens strømninger (DHO)

Forløbet omhandler romantikken som litteraturhistorisk periode med fokus på nationalromantikken, biedermeier-strømningen og romantismen.

Forløbet indgår som optaktsforløbet til dansk-historie-opgaven, hvor eleverne vælger mellem tre opgaver under de to hovedemner "Nation og stat" og "Familieliv, kærlighed og køn". Opgaverne har følgende hovedfokus:

- national identitet
- demokrati
- familieliv og seksualitet

Primære tekster:
N.F.S. Grundtvig: “Langt høiere Bjerge”
Adam Oehlenschläger: "Der er et yndigt land"
Thomasine Gyllembourg: "Den lille Karen"
H.C. Andersen: "Moder med barnet"
Emil  Aarestrup: "Angst"
Orla Lehmann - "Tale ved Casino-mødet"

Andre primære materialer:
- Brug litteraturhistorien
- Håndbog til dansk
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Argumentation, kommunikation - Værklæsning: SKAM

Forløbet inddrager det sproglige og det mediemæssige perspektiv med fokus på det sproglige.

Formål med forløbet:
At eleverne gennem teoretiske og praktiske øvelser lærer om de grundlæggende begreber inden for argumentationsanalysen og kommunikationsanalysen.
At eleverne lærer at formidle en holdning med en debatterende og argumenterende stemme på skrift.


Den norske webserie SKAM udgør det primære genstandsfelt for analysen, og eleverne skal undersøge seriens tematik omkring kommunikation og ungdom.

Eleverne udpeger en problemstilling med afsæt i seriens første to afsnit i sæson 1, og på baggrund af dette skal de skrive et debatindlæg med fokus på hovedpåstand og argumenter. Herunder hører bevidsthed om de forskellige argumenttyper og appelformer.

Eleverne arbejder med udvalgte citater fra SKAM sæson 1 med henblik på at lære de forskellige tilgange og begreber tilhørende kommunikationsanalysen:
- Kommunikationssituationen
       - Relationen: symmetriske og komplementære roller
       - Relationen: symmetriske og asymmetriske styrkeforhold
       - Turtagning
       - Gambitter
- Sproghandlinger
- Samarbejdsprincippet og høflighedsprincippet
- Facework
- Transaktionsanalyse
- Undertekst

Den samlede teori udgør siderne 176-195 i "Håndbog til dansk", 2. udgave.

Afsluttende perspektiv: Hvorfor er og var SKAM så populær? med afsæt i artiklen: ”Autentisk og selvoptaget: Ungdomsserien SKAM hitter” af Helle Kannik Haastrup in Forskerzonen.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Arbejd selv d. 19/4 21-04-2024
Skam og debat 1 16-05-2024
Skam og debat 2 30-05-2024
Kommunikationsanalyse af samtale fra SKAM 08-09-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Skønlitteraturens betydning for unge i dag

Forløbet har fokus på skriftlighed og genren "Den debatterende artikel".
Med afsæt i begreber fra argumentationanalysen gennemgået i foregående forløb, skal eleverne lære om de enkelte grundelementer i den debatterende artikel:
- hvordan finder man hovedsynspunkt?
- hvordan finder man relevante belæg?
- hvordan diskuterer man?
- hvordan fremfører man, og argumenterer for, sit eget hovedsynspunkt?

Emnet kredser om skønlitteraturens betydning for unge i dag.
Indhold
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Digt og identitet

Eleverne læser lyrik under temaet "Identitet".

Indledningsvist arbejder eleverne med at indkredse begrebet 'Identitet' og hvad der udgør menneskets identitet. I den forbindelse ser vi Jørgen Leths kortfilm "Det perfekte menneske" fra 1968.

Digtene spænder over en litteraturhistorisk periode.
• Johannes V. Jensen: ”Interferens” i Digte (1906)
• Klaus Rifbjerg: ”Livet i badeværelset” i Konfrontation (1960)
• Michael Strunge: ”REBEL” i Skrigerne (1980)
• Maja Lee Langvad: uddrag af værk: Find Holger Danske (2006)
• Guldimund: ”Det’ kun vigtigt hvad det er” i Jeg venter i lyset (album),(2023)

Der er fokus på følgende:
- sproglig analyse og stilistik
- digtets ydre og indre verden
- forskellen på det traditionelle digt og det moderne digt

Forløbet afsluttes med en indføring i danskfaglig metode med fokus på nykritisk, biografisk og socialhistorisk- og ideologikritisk metode.

Eleverne afleverer desuden en analyserende artikel med fokus på analyse af et selvvalgt digt fra forløbet.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Analyserende artikel: Digt og identitet 01-12-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Dokumentarisme - Værklæsning: D. U. H. O. A. B.

Der arbejdes med dokumentargenren. Vi udfordrer forståelsen af dokumentaren som en objektiv gengivelse af virkeligheden med afsæt i Griersons forståelse af dokumentargenren som en "kreativ bearbejdning af virkeligheden". Der skelnes mellem og reflekteres over fakta, fiktion og blandingsformerne mellem disse. I relation hertil præsenteres tilknyttede begreber såsom fakta- og fiktionskoder og fakta- og fiktionskontrakt, men også dokumentarformerne 'den autoritative', 'den deltagende', 'den observerende', 'den poetiske', 'den performative' og 'den refleksive' behandles og anvendes i analyse af relevante cases.

Som værk ses og arbejdes der med "Den utrolige historie om Alexander Blomqvist" (2020). I denne sammenhæng trænes også mediefaglig begrebsbrug og analyse af filmiske virkemidler.

Øvrige værker behandlet i korte uddrag:
* Asger Leth: "Ghosts of Cité Soleil" (2006)
* Auguste & Louis Lumière: Workers Leaving the Lumière Factory (1895)
* Baby Driver (2017)
* Marta og Guldsaksen (2015)
* Operation X - Om mindreårige piger, der lokkes til porno.
* Skjold og Isabel (2018)
* Morten og Peter
* Patienter på samlebånd (2021)
* Stine den plettede so
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Det moderne gennembrud

Der arbejdes i et litteraturhistorisk perspektiv med det moderne gennembrud. Afsættet i forløbet er Georg Brandes forelæsning om, at litteraturen skal sætte problemer under debat, hvorefter strømningerne naturalisme og impressionisme behandles i dette perspektiv. Disse eksemplificeres og undersøges gennem analyse af tekster af Henrik Pontoppidan, Herman Bang og Amalie Skram.

Tekster behandlet i forløbet:
* Henrik Pontoppidan: "Naadsensbrød"
* Henrik Pontoppidan: "Ane-Mette"
* Georg Brandes: "Indledning til Emigrantlitteraturen"
* Amalie Skram: "Constance Ring" (uddrag, kapitel 2)
* Herman Bang: "Den sidste balkjole"
* Perspektiverende: "En frygtelig kvinde" af Christian Tafdrup

Andet materiale:
* Brug litteraturhistorien
* Håndbog til dansk
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Normalitet - Værklæsning: Nike

Forløbet omhandler vores forståelse og syn på 'det normale'. Emnet undersøges med særlig fokus på kroppen og fysiske handicap. I denne forbindelse læses Caspar Erics Nike. Der arbejdes også med køn, seksualitet, fedme og sprogets rolle i forhold til eksklusion. Begrebsmæssigt er behandlet emnet ud fra gængse teoretiske forståelser af normer og normalitet, og undervejs er kropsfænomenologiske, socialkonstruktivistiske og queerteoretiske perspektiver blevet berørt.

Tekster i forløbet:

- Caspar Eric - Nike (værklæsning)
- Lasse Raagaard Jønsson "Ssn
snnart" (2021 - uddrag)
- "Tykke Ida" (DR)
- Maja Lee Langvad: "Hun er vred" (uddrag)

Andet materiale:
- FUCK NORMEN - af Helle Juhl Lassen
- Galskab i litteraturen - af Lasse Gammelgaard og Thomas Boström
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Realisme

Forløbet undersøger realistiske strømninger i litteraturhistorien. Forløbet tager afsæt i Herman Bang og impressionismen, laver centrale nedslag i 1900-tallets litteratur, før det afrunder med en behandling af autofiktion i  dette århundredes litteratur - eksemplificeret med Jørgen Leths "Det uperfekte menneske".

Undervejs har fokus været på litteraturhistoriske udviklingstendenser, på skrivestile og på genre.

Materialemæssigt har teoretiske perspektiver været inddraget fra:
* "Håndbog til dansk"
* "Litteraturens veje"
* "Brug litteraturhistorien"
* "Krydsfelt"
* "Fem års litteraturhistorie"
.
Tekster behandlet i undervisningen:
* Peter Adolphsen: "Ved højer sluse"
* Herman Bang: "Den sidste balkjole"
* Martin Andersen Nexø: "Lønningsdag"
* Vita Andersen: "Jeg er forelsket i dig"
* Helle Helles "Fasaner"
* Jørgen Leth: "Sådan står han"
* Jørgen Leth: "Kokkens datter"
* Jørgen Leth: "Han bruger sine øjne"
* Jørgen Leth: "Stumper og stykker"
* Jørgen Leth: "To ulykkelige forelskelser"
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Modernisme og reflekterende artikel

I forlængelse af et forløb om realisme i litteraturhistorien arbejder klassen med modernisme som en sideløbende strømning/retning i litteraturen. Modernistiske tekster har tidligere været arbejdet med. Forløbet tager afsæt i en distinktion mellem modernisme og realismen og behandler centrale kendetegn ved modernistiske tekster.

Tekster behandlet:
- Broby-Johansen: ODALISK-SKØNHED (1922)

Der er ikke knyttet en skriftlig opgave til forløbet, men den reflekterende artikel, som holdet skriver, indeholder en modernistisk tekst af Broby-Johansen, hvor eleverne kan gøre brug af deres faglige viden fra forløbet.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Eksistentialisme - Værklæsning: Carls Bog

Forløbet omhandler eksistentielle temaer i litteratur og medier. Forløbet indledes med en præsentation af analysetilgange til eksistentialistiske tekster og undervejs inddrages filosofiske perspektiver af Kierkegaard, Sartre og Nietzsche.

Første del forløbet kredser om identitet og valg i livet, mens anden halvdel af forløbet fokuserer på sorg og krise. I sidstnævnte sammenhæng læses Naja Marie Aidts "Har døden taget noget fra dig så giv det tilbage" som værk.

Forløbet har materialemæssigt taget afsæt i begreber og teori fra bogen "Eksistentialisme i dansk" (Liselotte Henriksen) og senere inddrages tematiske og litteraturhistoriske perspektiver fra "5 års litteratur".

Tekster behandlet:
* Peter Seeberg: "Patienten"
* Martin A. Hansen: "Agerhønen"
* Karen Blixen: "Ringen"
* Karl Ove Knausgård "Min kamp" (uddrag fra første kapitel)
* Svend Brinkmann - "Tale til årets studenter"
* "Når Sabbathår er fucked" (DR)
* Naja Marie Aidt: "Har døden taget noget fra dig så giv det tilbage"

Andet materiale:
* Eksistentialisme i dansk
* Håndbog til dansk
* 5 års litteratur
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Reality-tv

Forløbet undersøger reality-tv i et medieanalytisk perspektiv. Undervejs undersøges formatet først i et genremæssigt perspektiv (herunder undergenrerne reality-gameshow, reality-dokumentar og reality-magasin), dernæst i relation til balancen mellem fakta og fiktion og grænserne mellem en privat og det offentlig sfære.

Der arbejdes i sidste halvdel af forløbet casenanalytisk med DR-programmet "Gift ved første blik". I denne sammenhæng undersøges seriens byggeklodser, filmiske udtryk og virkemidler først fra forskellige analytiske vinkler. Til sidste i forløbet var der Q&A med Michael fra Gift ved første blik.

Reality-programmer, der bl.a. behandles:
* Gift ved første blik - femte sæson (DR) - udvalgte afsnit og mindre uddrag.
* Den store bagedyst (DR)
* X Factor (DR / TV2)
* Paradise Hotel  (TV3)
* Ku' Godt, Må Godt (DR)
* FBOY Island (MAX)
* Matchet på Mælkevejen (DR)
* Robinson Ekspeditionen (TV3)

Teoretisk bygger forløbet bl.a. på materiale fra bøgerne:
* Håndbog til dansk
* Fokus
* Se Mig!
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer