Holdet 2023 DA/c - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Tørring Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Anne Stubberup Nabe-Nielsen, Katrine Bastholm
Hold 2023 DA/c (1c DA, 2c DA, 3c DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Kommunikation og SKAM
Titel 2 Middelalder og Oplysningstid
Titel 3 DHO - Romantikken
Titel 4 Journalistik og klima
Titel 5 Digt og identitet
Titel 6 Dokumentarens iscenesættelse af virkeligheden
Titel 7 Krig og menneske
Titel 8 Værklæsning: Den kroniske uskyld af Klaus Rifbjerg
Titel 9 Kritiske stemmer i litteraturen dengang og i dag
Titel 10 Sprogets magt
Titel 11 Skriftlighed: den reflekterende artikel
Titel 12 Værklæsning "Tyverier"
Titel 13 Når litteraturen provokerer
Titel 14 Vi runder af og samler op

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Kommunikation og SKAM

Eleverne introduceres for de forskellige analysetilgange inden for kommunikationsanalysen. Vi bruger den norske serie SKAM, sæson 1, af Julie Andem (2015) som analyseobjekt.

Analysetilgange og vigtige fagbegreber:

KOMMUNIKATIONSSITUATIONEN
Relationen mellem afsender og modtager
Komplementære og asymmetriske roller
symmetrisk og asymmetrisk styrkeforhold
Turtagning
Gambitter

SPROGHANDLINGER
Følelses- og holdningsudtrykkende sproghandling
Handlingsregulerende sproghandling
Informationsudvekslende sproghandling
Rituel sproghandling
Samtale og kontaktskabende sproghandling
Indirekte sproghandling

SAMARBEJDSPRINCIPPET
sandhedsmaksimen
kvantitetsmaksimen
Relevansmaksimen
Klarhedsmaksimen

HØFLIGHEDSPRINCIPPET
Vær hensynsfuld
vær gavmild
vær positiv
vær beskeden
vær enig

FACEWORK
Positivt selvbillede
Face
Ansigtstruende handling
Strategier ifm ansigtstruende handling

TRANSAKTIONSANALYE
3 egotilstande (forælder-, voksen-, barnejeg)
Komplementære transaktioner
simple transaktioner

Den samlede teori udgør siderne 176-195 i "Håndbog til dansk", 2. udgave.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Kommunikation og SKAM 1 26-11-2023
Kommunikation og SKAM 2 17-12-2023
Analyserende artikel: Evas opgør 04-02-2024
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 15,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Middelalder og Oplysningstid

Som optakt til DHO og Romantikken får eleverne et indblik i tiden omkring middelalderen (1000-1500) og 1700-tallets Oplysningtid.

Middelalder:
Om middelalderen som periode og folkevisen som genre. Vi snakker om slægtens betydning for individet. (kollektivistisk livsform vs. individualisme).
Vi læser folkevisen "Harpens kraft" og der er fokus på kompositionsanalysens hjem-ude-hjemme. Eleverne arbejder med den symbolske betydning i folkevisen og hvordan den kan læses som en overgang fra ung til voksen.
Vi taler om de implicitte kønsroller i folkevisen og perspektiverer til i dag.

Oplysningstid:
Eleverne arbejder selv med perioden og besvarer spørgsmål med udgangspunkt i citater fra "En kongelig affære".
De arbejder med Holbergs epistel 91 med fokus på argumentation og retorik.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 DHO - Romantikken

Eleverne lærer om Romantikken som periode med særligt fokus på strømningerne Nationalromantik, Biedermeier og Romantisme.
Eleverne læser:

Nationalromantik:
Adam Oehlenschläger: Der er et yndigt land
N.F.S. Grundtvig: Danmarks Trøst
H.C. Andersen: "I Danmark er jeg født"


Biedermeier:
Thomasine Gyllembourg: “Den lille Karen”
H.C. Andersen: Moderen med barnet  (ironi over Biedermeier).

Romantisme:
Emil Aarestrup: Angst
Emil Aarestrup: Paa Sneen

Metode: Eleverne laver skønlitterær analyse med fokus på semantik, billedsprog, sproglige figurer og tematik


* Tale af Orla Lehman: "Casinomødet" fra 1848
fokus på retorisk analyse af ordvalg og appelformer.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 7,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Journalistik og klima

Eleverne arbejder med journalistikken med fokus på konstruktiv journalistik. En del af forløbet er tværfagligt med samfundsfag og foregår i samarbejde med "Ryk klimaet", som i form af to journalister; Simone Terndrup Kristensen og Kamilla Gamborg Isaksen, afholder en workshop med eleverne. Her skal eleverne selv producere nyhedshistorier om klima i video/fotoformat. Forløbet kulminerer i et besøg på
Klimafolkemødet i Middelfart den 29.-31. august.

Formål med forløbet:
At lade eleverne arbejde både teoretisk og praktisk med at blive bevidste om journalistikkens betydning for samfundsmæssige problematikker (herunder klimaet).
At lære om argumentation og retorik
At arbejde skriftlige øvelser, der peger hen mod den debatterende artikel.

Fokusområder og fagbegreber:
- Nyhedskriterierne
- Journalistiske genrer: Forskellen på den klassiske nyhedsartikel og
   reportagen
- I tilknytning til reportagen som genre læses Herman Bangs reportage "Branden". Eleverne lærer i forbindelse med dette om fremstillingsformerne 'beretning', 'beskrivelse' og 'replik' samt historisk præsens og metaforteori.
- Konstruktiv journalistik og de tre faser: Breaking news, Undersøgende
  journalistik og Konstruktiv journalistik
- Vinkling og tilstræbt objektivitet
- Nyhedskompasset og journalistens rolle (vagthund, jagthund, hyrdehund,
  redningshund)
- Nyheder på nettet: fake news og clickbait
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16,01 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Digt og identitet

Eleverne klædes på til digtanalyse med fokus på:
- forskel på det traditionelle og det moderne digt
- sproglige virkemidler i digtet
- sammenhæng mellem form og indhold

Der læses en række modernistiske digte, der spænder over en stor del af litteraturhistorien, og som alle kredser om den overordnede tematik "Identitet".
Vi slutter forløbet af med at læse Guldimunds album "Jeg venter i lyset" som lyriksamling og værk.
I forbindelse med læsning af "Jeg venter i lyset" introduceres eleverne for den nykritiske og den biografiske metode i dansk.

• Johannes V. Jensen: ”Interferens” i Digte (1906)
• Klaus Rifbjerg: ”Livet i badeværelset” i Konfrontation (1960)
• Michael Strunge: ”REBEL” i Skrigerne (1980)
• Maja Lee Langvad: uddrag af værk: Find Holger Danske (2006)
• VÆRK: Guldimund: "Jeg venter i lyset (album), (2023)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Dokumentarens iscenesættelse af virkeligheden

Formål:
- at kunne forholde sig kritisk til dokumentaren som en faktagenre, og kunne forstå, at der altid er tale om iscenesættelse, når man laver en dokumentar.
- at forholde sig til dokumentarens ønske om henholdsvis at skabe autencitet og troværdighed på den ene side, og indlevelse og fremdrift på den anden side.
- at kunne skelne mellem dokumentarfilmen og tv-dokumentaren gennem analyse
- at arbejde praktisk med produktion af dokumentar med forskellige benspænd

FOKUS og FAGBEGREBER:
- faktakontrakten
- autencitetsmarkører
- filmsproglige virkemidler
- dokumentar og etik
- tv-dokumentaren som genre - vi ser her "Den sorte svane" afsnit 1.
- dokumentarfilmen som genre - vi ser her "Act of Killing"
- fortælleformer: den observerende, den autoritative og den poetiske fortælleform
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Krig og menneske

Formål:
At vise hvordan litteratur og film kan udtrykke, hvordan det er at være menneske i krigstid. Forløbet indledes med læsning af Martin A. Hansens "Agerhønen", hvor der arbejdes med fortælleforhold og fremstillingsformer.
Dernæst er der fokus på vidnesbyrdlitteraturen og fremstillingen af livet i KZ-lejren Auswitch under 2. verdenskrig. Forløbet knytter sig til studieturen til henholdsvis Berlin og Krakow (herunder besøg i KZ-lejren Auschwitz).


Centrale omdrejningspunkter:
eksistentialismen: hvad er et menneske?
eksistentiel læsning og eksistentielle grundbegreber og temaer
Albert Camus
Svend Brinkmann
Teori om fortælleforhold og analyse af fortælleforhold
Vidnesbyrdlitteraturen som genre:
   - Virkemidler, fortælling og sprog
   - Dehumanisering som tema
   - Indenfor/udenfor-konflikten
Skriftlighed: den reflekterende og sansende stemme

Til elever: husk også at orientere jer i vores mappe på drev.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Værklæsning: Den kroniske uskyld af Klaus Rifbjerg

Lektionsplan: Den kroniske uskyld (roman) af Klaus Rifbjerg, 1958

Formål:
- Uanset om der undervises i dokumentar, læser en folkevise eller en roman, er det overordnede formål ALTID at give dig som elev et vindue ind i et andet menneske, et andet liv. Vi har lige lært med vores eksistentialismeforløb, hvor vigtigt det er. Lær hvad det vil sige at være menneske, samtidig med, at du lærer dig selv at kende. Det er en evig proces!
Med denne roman er det særskilt formålet at give jer et indblik i en ungdom i 1950’erne som måske - måske ikke - er så forskellig fra jeres.

- at give mulighed for at fordybe sig individuelt og styrke læsningen af en klassisker inden for dansk litteratur

- at blive mere fortrolig med analyse af fortællerforhold, herunder den upålidelige fortæller

- at styrke jeres bevidsthed om faglig argumentation, og på den måde understøtte kravene for den analyserende artikel.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Kritiske stemmer i litteraturen dengang og i dag

Formål:
I skal læse tekster, der ønsker at ændre det samfund, de udspringer af. Teksterne vil centrere sig omkring 3 litteraturhistoriske neddyk:

1) Det Moderne Gennembrud (ca.1871-1900)
2) Det Folkelige Gennembrud (ca. 1900-1914)
3) 1960’ernes modernisme (ca. 1960-1970)

Til hvert litteraturhistoriske neddyk knyttes en nutidig tekst, der sætter den samme problematik i perspektiv.

I skal fortsat arbejde med at arbejde nuanceret med sproglig karakteristik og tematisk analyse.

I vil i grupper få ansvaret for en konkret tekst, som I skal undervise de andre i.

Sproglig karakteristik, værkstedet:
I skal arbejde med sproglig karakteristik, som også kaldes stilistisk analyse.
Fokus: ordklasser: verber, adjektiver, substantiver

Litteraturhistorie - teorilokalet:
Om Det Moderne Gennembrud
Georg Brandes
realisme og naturalisme (arv og miljø)

Tekster:
Henrik Pontoppidan: ”Naadsensbrød”, 1885
Perspektivtekst: Yayha Hassan: ”Jetlagsformørkelse”, 2013

Olivia Levison: ”Støv”, 1885
Perspektivtekst: Mette Moestrup: ”Min kittel er for kort”, 2012

Martin Andersen Nexø: af Pelle Erobreren, ”Barndom”, 1906-10
Perspektivtekst: Morten Pape: af Planen, 2015

Peter Seeberg: ”Hvile”, 1962
Perspektivtekst: Anna Juul: af Superskurk, 2023
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Sprogets magt

Formål: At undersøge forskellige perspektiver på den magt, der kan ligge i sproget.
Vi skal undersøge:
- når der ligger en holdning/betydning i det enkelte ord
(værdiladning, ordvalgsargumentet, denotation og konnotation)
Vi har her fokus på det kønnede udtryk og lugter lidt til Judith Butler og hendes teori bag 'sex' og 'gender'.

- når ord og sprog viser status
(kulturel kapital, gruppesprog og kodeskift, høj og lav stil)
Vi læser/arbejder med følgende tekster:
Tove Ditlevsen af ”Det tidlige forår”, 1967 (Erindringsbog)
Ludvig Holberg af Erasmus Montanus (1723), anden akt, scene 2
Prinsesserne fra blokken, DR3, afsnit 4, 2016
Udvalgte digte af Haidar Ansari fra værket "Institutionaliseret", 2022

- Når en politisk afsender ønsker at påvirke gennem bestemte mønstre i sproget
(diskursanalyse).
Alex Vanopslaghs tale ved Ungdommens Folkemøde 2022
Selvvalgt empiri (politisk kommunikation).
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 12 Værklæsning "Tyverier"

Formål:
Eleverne skal lære Thomas Korsgaard som forfatter at kende, de typiske temaer han kredser om i sin litteratur og specifikt i Tyverier.
De skal arbejde med analyse af fortælleforhold, komposition og sprog - både i en styret form hvor de afleverer et produkt via Slides, men også i en friere form, hvor eleverne i læsegrupper stiller spørgsmål til hinanden med udgangspunkt i de forskellige noveller.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Delopgave 1 reflekterende artikel 14-12-2025
Reflekterende artikel færdig 11-01-2026
Terminsprøve dansk 05-02-2026
Evaluering af egen indsats 18-02-2026
Analyserende artikel, Tyverier 08-03-2026
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Når litteraturen provokerer

Formål med forløbet
- at få kendskab til hvordan (kunst) litteratur kan skubbe til læserens følelser, sanseapparat og normopfattelse

- at eksperimentere med den affektive læsning som metode, hvor der er  fokus på de følelser, der er på spil i tekstens indhold, måden teksten er skrevet på og læserens reaktion.
Vi stiller ved affektiv læsning følgende spørgsmål til teksten:
                   Hvordan reagerer jeg som læser på tekstens virkemidler?
                   Hvilke følelser er på spil i teksten?
                   Hvilke virkemidler anvendes til at udtrykke følelserne?


- at få kendskab til Mellemkrigstiden som periode og den modernistiske skrivestil der bl.a. er kendetegnet ved den ekspressionistiske stil.

TEKSTER
Mellemkrigstid og ekspressionisme:
Rudolf Broby Johansen: “BORDELPIGE DRÆBER UFØDT” i Blod, 1922
Rudolf Broby Johansen: “STRIDSMÆND FOR DET, VI ELSKER” i Blod, 1922
Emil Bønnelycke: “Aarhundredet” i Asfaltens Sange, 1918
Tom Kristensen: “Landet Atlantis” fra Fribytterdrømmer, 1920
Tom Kristensen: “Det er Knud, som er død” fra Mod den yderste Rand, 1936

Følgende tekster er ikke knyttet til det litteraturhistoriske fokus på mellemkrigstid:
Steen Steensen Blicher: ”Præludium” i Trækfuglene, 1838 (læses i forbindelse med en skriveøvelse, hvor Blichers digt omskrives til ekspressionistisk stil).

Vladimir Nabokov: af Lolita (roman), 1955.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 7,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Vi runder af og samler op

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer