Holdet 3a HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Tørring Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Sasha Kordic
Hold 2023 HI/a (1a HI, 2a HI, 3a HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Vikingetiden
Titel 2 DHO - Danmark i 1800
Titel 3 Antikkens grækenland
Titel 4 Lov og straf fra middelalder til velfærdsstat
Titel 5 Erindringshistorie
Titel 6 Politiske og sociale revolutioner
Titel 7 Det osmanniske imperium
Titel 8 Første Verdenskrig
Titel 9 Fredsslutninger
Titel 10 Menneskerettighedernes historie

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)


Titel 3 Antikkens grækenland

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Lov og straf fra middelalder til velfærdsstat

Vi arbejdede med udviklingen af danske straffelove gennem ca. 800 år.

Vi analyserede både love og straffe, og overvejede de åndelige og etiske påvirkninger af lovgivningen som gennem tiden er kommet til det danske rige udefra, som konsekvens af f.eks. reformationen og oplysningstiden.

Gennem komparative analyser og vurderinger af de enkelte straffelove forsøgte vi at nå frem til en forståelse af verdenssynet i forskellige historiske perioder og under forskellige politiske styreformer gennem tiden, som f.eks. enevælde og demokrati.

Vi arbejdede med middelalderens Jyske Lov, enevældens Danske Lov, og de to straffelove fra hhv. 1866 og 1930. I arbejdet med lovene undersøgte vi hvordan straffene for drab, vold, tyveri og sædelighedsforbrydelser har udviklet sig frem til i dag.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Erindringshistorie

Forløb med fokus på kampen om mindesmærker og historiebrug. Eleverne blev også introduceret til museers meget forskellige principper for formidling af historie.

Undervejs diskuterede vi historiebrugen i hhv. Ukraine og Rusland i de senere år.

Vi er løbende vendt tilbage til forløbet i forbindelse med både studieturen i 2g og tredagesekskursionen i 3g til Belgien, hvor vi undervejs analyserede erindringssteder, museer og mindehøjtideligheder.

Som baggrundsmateriale brugte vi Kristian Iversen & Ulla Nedergård Pedersen: "Danmarkshistorie mellem erindring og glemsel" (Columbus 2014), kapitlet "Erindringshistorie - en teoretisk ramme", s. 12-21.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Politiske og sociale revolutioner

Forløb om tre forskellige revolutioner: Den franske, den industrielle og den russiske (ca. fire moduler til hver).

Vi sammenlignede aspekter af den franske og den russiske revolution ved hjælp af bl.a. James Davies' "J-kurve" over hvornår en revolution udbryder. Vi undersøgte også i hvor høj grad man kan bruge teorier om hvordan politiske revolutioner udvikler sig (gennem Lyford Edwards og Crane Brinton og deres ideer om at revolutioner gennemgår bestemte faser).

I forløbet om den industrielle revolution undersøgte vi både hvad der var revolutionerende ved den tidlige udvikling i England og vi arbejdede med udviklingen i Danmark (Horsens i 1870'erne).

Hele forløbet præsenterede også ideologierne liberalisme, konservatisme og socialisme.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Det osmanniske imperium

Klassen var på studietur i Sofia, Bulgarien. Området var i mange år en del af det osmanniske imperium, så vi undersøgte Osmannerrigets ekspansion, dets samfundsopbygning, og den lange nedgangstid efter 1683.

Som baggrundsmateriale om det osmanniske imperium brugte vi Lene Jeppesen & Peter Seeberg: "Mellem øst og vest. Fra Osmannerriget til det moderne Tyrkiet" (Munksgaard 1998) s. 12-20, 50-53.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 9 Fredsslutninger

Et forløb om nogle af de store fredsslutninger gennem tiden.

Vi arbejdede med Den Westfalske Fred (1648), Wienerkongressen (1814-15), Fredsslutningerne efter 1. verdenskrig (1919-23), Jalta- og Potsdam-aftalerne (1945) og de senere års problemer f.eks. i form af krigen i Ukraine og USA's ændrede forhold til tidligere allierede.

Vi undersøgte hvilke styrker og svagheder som de enkelte fredsslutninger har haft.

Vi har inddraget eksempler på hhv. "idealistiske" og "realistiske" forklaringer på udviklingerne.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Menneskerettighedernes historie

Et forløb om udviklingen af ideen om menneskerettigheder.

Vi arbejdede med en ide om tre generationer af menneskerettigheder:
1) de liberale rettigheder som opstod i løbet af oplysningstiden
2) de sociale rettigheder som opstod som modstand mod klassesamfundet
3) de universelle rettigheder som opstod efter 2. verdenskrig og Holocaust.
Og vi undersøgte den modstand og modspil som menneskerettighederne altid har fået - også i nyere tid med f.eks. Koranlovens begrænsning af ytringsfrihed.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer