Holdet 3b HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Tørring Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Merete Mejer Lehmann
Hold 2023 HI/b (1b HI, 2b HI, 3b HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Antikkens Verden - demokrati og kropskultur
Titel 2 Europæiske middelalder & korstog
Titel 3 DHO-forløb: Danmark 1800-1870
Titel 4 Renæssance&Reformation
Titel 5 Folkedrab
Titel 6 Oplysningstid & Revolutioner
Titel 7 De store opdagelser, kolonisering og kulturmøder
Titel 8 Første verdenskrig & genforeningen i 1920
Titel 9 Israel/Palæstina konflikten
Titel 10 Velfærdsstatens historie
Titel 11 Kronologiforløb

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Antikkens Verden - demokrati og kropskultur

Forløbet har fokus på det gamle Grækenland ca. 1600 fvt. - 300 fvt.: med fokus på Grækenland som udgangpunkt for moderne europæisk civilisation.

I forløbet har eleverne beskæftiget sig med følgende:

Mykensk tid, Den græske polis, samfundet i Athen og Sparta, kvindens stililing i samfundet. Styreformer i Grækenland med fokus Athens demokrati med læsning af kilden "Perikles' tale om Demokrati". Perserkrigene og den Peloponnesiske Krig. Forløbet fokuserede endvidere på den græske kropskultur og sportens betydning i samfundet.

Kobling til nutiden: Eftertidens syn på det antikke Grækenland. Læsning af nutidig artikler mm.  Eleverne har skrevet den første skiftlige opgave om Spartas samfund som forberedelse til DHO.

Ordnet.dk

Fremstillingsstof og kilder:

Carl-Johan Bryld: Verden før 1914, Systime; sider: 9-30, 32-34
Peter Frederiksen: Grundbog til historie - fra oldtid til enevældens, s. 59-61
Johnny Thiedecke, Ansigt til ansigt med grækerne (1996) Pantheon; s.: 66-68, 100-106
OL i antikken - krop og samfund.pdf
Hans Bonde, Med kroppen ind i kulturen, Syddansk universitetsforlag; sider: 69-72, 77-83
Artikel fra Kristeligt-dagblad.dk: https://www.kristeligt-dagblad.dk/ide-tanke/nutidens-demokrati-kan-laere-meget-af-oldtidens-athen

Samlet sidetal læst: ca. 48 ns.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Europæiske middelalder & korstog

Dette forløb fokuserer på kirkens rolle i samfundet og feudalisme i europæisk middelalder. Endvidere arbejdes i forløbet med korstogene og europæernes dragen mod Jerusalem. Herunder med fokus på: Hvorfor drager europæerne afsted og hvad er forholdet mellem de kristne og muslimerne? Derudover trækker vi linjer til dansk middelalder og op til nutidens brug af Tempelridderne - f.eks. Anders Behring Breivik. Dvs. et fokus på historiebrug.

Derudover har eleverne set filmen "Kingdom of heaven" - foretaget en filmisk analyse med henblik på at reflekstere over filmens anvendelighed som historisk kildemateriale.

Fremstillingsstof og kilder:

Carl-Johan Bryld: Verden før 1914, Systime; sider: 69-91, 117-120
Lars P. V. Hansen, Korstogene - Idé og virkelighed, Systime; sider: 7-14, 60-70, 86-93
HelligKrig6-13.pdf
Johnny Thiedecke, Hellig Krig - korstog og kulturmøder i Middelalderen, 1999, Phantheon; sider: 9-13
Henrik Skovgaard Nielsen, Korstog og jihad? Kulturmøder mellem Europa og islan ca. 600-ca.2000, s. 50-51
Peter Frederiksen, Grundbog til historie - fra oldtiden til enevældens samfund, d. 128


Læst ca. 60 ns.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 DHO-forløb: Danmark 1800-1870

Samarbejde med dansk - optakt til DHO. Danmark 1800-1870 med fokus på nationalisme, demokratisering processen og familieforhold.

Forløbet er rettet mod den tværfaglige opgave, DHO som eleverne skriver (to skrivedage).

Fokus i forløbet ligger på Danmark i perioden 1800-1870. Der er afstikkere til hhv før og efter som det passer sig. Der tages således også udgangspunkt i centraleuropæiske udviklingslinjer som forståelse for udviklingen i Danmark i perioden.

Emnemæssige nedslag i perioden: Det nationale spørgsmål, nationalisme, fædrelandskærlighed, national identitet, demokratisering, køn, kærlighed og seksualitet, socialhistorisk rids af samlivsformer og værdier i forskellige dele af samfundet - primært den bybaserede borgerklasse og den landbaserede gårdmandsklasse.

Et centralt element i forløbet har været omsætningen af den opsamlede viden til skriftlighed i forskellige former. Der har været fokus på at indsamle og overskue et stort og mangeartet kildemateriale.

Forløbet suppleres af to workshops om hhv. formalia og humanistisk metode. Alle elever gennemgår disse workshops

Fremstillingsstof og kilder:
- Adriansen, Inge m.fl. "Fra oplysningstid til imperialisme" Fokus 2, Kernestof i historie. 2008, Gyldendal
- Jacobsen, Anette Faye og Løkke, Anne "Familieliv i Danmark 1600-1980'erne", 1986, Systime
- Nyrup Madsen, Ryg Olsen og Ravn "Dansk historie og litteratur - fællesfagligt forløb om familie, ægteskab og seksualitet", 2010, Systime.
- Olesen Møller, Merete og Vollmond, Christian "Overblik og Sammenhæng, 2011, Gyldendal
- Friisberg, Claus "kilder til verdenshistorie før 1750, 1988, Forlaget Marko.
- Rasmussen, Martin Cleemann, "Danmarkshistorie, 2014, Lindhardt og Ringhof

Samlet læst ca. 51 ns.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 9,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Renæssance&Reformation

Forløbet beskæftiger sig med Europa i opbrud i perioden ca. 1400 - 1660 med fokus på renæssance og reformation.
- Overordnet: Hvad er renæssance og reformation, og hvilken betydning har det for os i dag?
- De første par moduler arbejdede eleverne med renæssance med udgangspunkt i humanisme, nyt menneskesyn,  kunst og kultur - herefter fokuserede vi på naturvidenskabens gennembrud i perioden.
- Derefter fokus på svækkelsen af pavekirken, Luthers rolle og budskaber, bøndernes fortolkning af Luthers budskaber, reformation og modreformation. Endvidere arbejdede eleverne med reformationens følger herunder det kaos, der opstår i Europa med fokus på religionskrige og storpolitiske magtkampe fra ca. 1500-1600.

Fremstillingsstof og kilder:
Carl-Johan Bryld: Verden før 1914, systime, s. 123-154
Peter Frederiksen, Grundbog til historie - fra oldtiden til enevældens samfund, s. 183-184
Claus Friisberg, Slå de gale hunde, bønderne, ned. Af Martin Luther: Imod bøndernes røver- og moderbande, 1525, s. 173-175
https://amnesty.dk/vores-arbejde/fns-verdenserklaering-om-menneskerettigheder/
https://videnskab.dk/kultur-samfund/5-ting-du-skal-vide-om-reformationens-konsekvenser/

Læst ca. 38 ns.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Folkedrab



Dette forløb fokuserer på folkedrabet i Rwanda og Holocaust. Vi har mere generelt forsøgt at definere, hvad er folkedrab er og hvorfor de opstår. Som teoretiske ramme har vi arbejdet med Stantons 10 trinsmodel og set på FN's definition på folkedrab.

Vi har set på hvorfor blev folkedrabet i Rwanda ikke stoppet - og set filmen Hotel Rwanda, hvortil eleverne skulle formulere relevante problemstillinger.  Afslutningsvis har eleverne spillet dilemmasspillet: Folkedrabet på Bantikka.  

Faglig mål:
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Oplysningstid & Revolutioner


Formålet med forløbet er først og fremmest at gøre eleverne bekendte med revolutionsbegrebet som helhed. Herefter vil vi kortfattet gå tilbage til 1600-tallet og beskæftige os med enevælde og tiden før revolutionerne. Herefter lægges der vægt på at inddrage oplysningstiden, for at gøre eleverne bevidste om oplysningstidens betydning for revolutionerne og den efterfølgende periode. I forløbet præsenteres eleverne for ideologierne: liberalisme, konservatisme og socialisme i form af oplæg fra eleverne.

I forløbet vil eleverne bl.a.:
- Arbejde grundigt med den franske revolution og den industrielle revolution
- Arbejde med en ”mini”-komparativ-analyse af disse to revolutioner, og med deres viden i bagagen foretage en sammenligning på tværs af tid og sted med udgangspunkt i forskellige parametre.
- Eleverne bliver endvidere præsenteret for forskelligartet kildemateriale, og skal bl.a. beskæftiges med både billede-analyse og skriftlige kilder.
- Eleverne skal i mindre grupper på skift lave elevoplæg/fremlæggelser med udgangspunkt i udvalgte kilder om bl.a. ideologier.

Fremstillingsstof og kilder:

Carl-Johan Bryld: Verden før 1914, Systime; sider: 181-189, 192-202, 205, 211-230, 237, 241-260, 266-280
Anders Hassing & Christian Vollmond: Fra fortid til historie (1. udgave), Columbus; sider: 116-117
https://www.information.dk/udland/2012/05/forsoemte-arabiske-foraar
Inge Adriansen m.fl, Fra oplysningstid til imperialisme, s. 161-167

Kilder læst ifb. med et gruppearbejde med efterfølgende oplæg (dvs eleverne har læst 1 af følgende)

Peter Frederiksen, grundbog til historie - verdenshistorien 1750-1945, s. 53-59, 93-85
- Økonomiske liberalisme (uddrag fra Smith og Bentham)
- Politiske liberalisme (uddrag fra Montesquieu
- Konservatisme, (uddrag fra Burke)
- Socialisme (uddrag fra Marx og Engels)
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/fabriksloven-af-23-maj-1873. E. Hornemann: Om børns anvendelse i fabrikker, 1872.


Læst ca. 85 ns.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 De store opdagelser, kolonisering og kulturmøder

De store opdagelser, kolonisering og kulturmøder.

Faglig fokuserer forløbet på europæernes erobringer og koloniseringer, herunder Portugal og Spanien, og deres rolle i koloniseringen af verden - og årsagsforklaringer af, hvorfor det lykkedes europæerne at kolonisere verden. Derefter lægges vægt på kulturmødet i den danske kolonihistorie og koloniseringen af de Vestindiske øer. Her analyserer eleverne forskellige kilder om slaveriet, slavetranporten og kulturmødet mellem hvide og sorte. Bl.a. kilder af lægen Paul Isert. Derefter beskæftigede eleverne sig med ophøret af slaveriet, hvor vi trak tråde til nutiden og diskuterede nutidens syn på Danmarks kolonitid.
Derefter så vi mod englænderenes imperialisme og deres rolle i Indien.

Metodemæssigt vil i både stifte bekendtskab med postkolonial historieskrivning samt analyse af erindringssteder. Forløbet skal ligeledes klæde jer på til studieturen til Lissabon mhb. portugisernes rolle som foregangsland i de store opdagelser.

Afslutningsvis trækker vi trådene op til et mere nutidigt syn på globalisering.

Der arbejdes i forløbet bl.a. med følgende faglige mål og kernestof:

Remediering af historiske problemstillinger, centrale udviklingslinjer i Europas og Verdens historie, sammenhænge mellem den nationale, europæiske og globale udvikling. Desuden har forløbet fokus på formidling, formativ evaluering og digital dannelse.

I et størregruppe har eleverne læst en af de følgende kilder og efterfølgende holdt oplæg for klassen:

Paul Isert kilder: bl.a. fra EMU'en m.fl.
- Kulturmøde - forældre og børn
- Det 8., og 9. brev om europæerne
- Mellempassagen og slaveoprør på skibe
- Om auktioner og plantager
Prams breve, Magazin For Rejseiagttagelser, udgivet 1825.
Daniel of Estate Hope, 1843, Rigsarktivet - West indian local Archives.
Olaudah Equianos erinderinger, 1789, i Rikke Lie Halberg og Bertha Rex Coley: Dansk Vestindien, Frydenlund; sider: 32-34

Læst ca. 85? ns
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Første verdenskrig & genforeningen i 1920

Forløbet fokuserer på forløbet op til udbruddet af krigen, hvorfor krigen bryder ud, krigens forløb samt livet ved fronten og i skyttegravene. Derudover vendes blikket ind mod egne grænser med fokus på krigens betydningen for de dansksindede i Slesvig. Didaktisk sigter forløbet mod at eleverne af flere gange skal arbejde både selvstændigt, men også gruppeorienteret i form af rollespil om Freden i Versailles.

Endvidere skal eleverne arbejde projektorienteret med erindringshistorisk metode i form af analyse af selvvalgte erindringssteder fra enten første verdenskrig eller fra genforeningen i 1920.

Fremstillingsstof og kilder:
Carl-Johan  Bryld: Verden efter 1914, Systime; sider: 22-28, 31-56
Uddrag af Østrig-Ungarns ultimatum og Serbiems svar, juli 1914 fra: https://www.his2rie.dk/kildetekster/1-verdenskrig/tekst-26/
Birgitte Thomassen, 1. Verdenskrig, 2013, Frydenlund; sider: 150-163, 213-217
Lenin, Om årsagerne til 1. verdenskrig, Sotsial-Demokrat, nr. 33, 1. nov 1914
Anders Hassing og Christian Vollmond, Fra fortid til historie, s. 133-138
Den Gamle By, Introduktion til Slesvigs historie 1848-1920, s. 11-15.


Læst ca. 64 ns.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Israel/Palæstina konflikten


Overordnede fokus i forløbet: Hvorfor er der konflikt mellem Israel og Palæstina?

Forløbet har haft fokus på etableringen af staten Israel og konflikterne mellem palæstinenserne og israelerne. Der er arbejdet på at klarlægge nogle af de historiske, politiske og religiøst aspekter i konflikten mellem Israel og Palæstina. Hvem har retten til hvilke landområdet, hvorfor er konflikten opstået og hvor freden samtidig virker uopnåelig.

Forløbet indledtes med at se filmen "No Other Land" og en samtale om forskellige former for zionisme. Efterfølgende er det gjort forskellige nedslag i perioden omkring 1945, 1967 og 1990'erne samt set på konflikten i dag.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Velfærdsstatens historie

Formål med forløbet:

Formålet med forløbet er at arbejde med begrebet og få viden om Velfærdsstatens opståen og udvikling i DK. Eleverne vil starte i slutningen af 1800-tallet med udgangspunkt i fattighjælp og indførelsen af alderdomsunderstøttelse, hvorefter forløbet viderebygges op i 1900-tallet med fokus på, hvordan tankerne om velfærdsstaten opstod, hvordan velfærdssamfundet udvikledes,  hvem var drivkraften bag, hvilke politiske, sociale og økonomiske udfordringer opstod i perioden ca. 1914-1990, samt hvilke udfordringer og trusler står velfærdsstaten overfor i dag, og hvor er vi på vej hen?  

Eleverne skal metodisk stifte bekendtskab med Reinhard Kosellecks begrebshistorie, hvor eleverne skal forholde sig til, hvordan ”velfærdsstaten” som historisk grundbegreb ændrer betydning i samspil med den historiske udvikling.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Kronologiforløb

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer