Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2023/24 - 2025/26
|
|
Institution
|
Tørring Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Matematik A
|
|
Lærer(e)
|
Frederik Stefan Nielsen
|
|
Hold
|
2023 MA/ac (1ac MA, 2ac MA, 3ac MA)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Andengradsligningen og andengradspolynomiet
For at skabe bevidsthed om matematiske metoder arbejdes der med andengradsligningen på en måde hvor begrebsafklaring, notation, teorifremstilling, sætning, bevis og eksempler spiller en central rolle. I den forbindelse bevises diskriminantmetoden til løsning af andengradsligninger.
Efterfølgende behandles andengradspolynomiet: forskrift, graf, koefficienternes og d's betydning for parablens udseende, toppunktsfomlen (som bevises) samt bestemmelse af eventuelle rødder vha. diskriminantmetoden.
Videre arbejdes der med parallelforskydning af parabel lodret og vandret, hvilket fører til forskriften f(x) = a(x-h)^2+k.
Desuden arbejder vi med faktoropløsning.
Polynomier af højere grad end to undersøges ved graf-eksperimenter i Maple. Polynomiumsregression indføres gennem eksempler.
Desuden deltager klassen i Georg Mohr-konkurrencens første runde.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Matematiske metoder og andengradsligningen.pdf
-
Læs s. 1-9 i noten "Matematiske metoder og andengradsligningen" (udleveret og vedhæftet som pdf her på lektionen)
-
Læs s. 11 i noten om andengradsligningen grundigt. Fokuser på at forstå, hvad der sker i de enkelte trin i beviset. Hvis der er trin, du ikke er med på, så noter ned, hvor de er.
-
Note om andengradspolynomiet.pdf
-
Læs s. 1-4 i noten om andengradspolynomiet (som er vedhæftet her)
-
Læs s. 5-8 i noten om andengradspolynomiet
-
Læs s. 9-10 i noten om andengradspolynomiet. Opgaven øverst på s. 10 skal du ikke lave. Prøv at forstå, hvordan toppunktsformlen bruges (eksempel 2, s.10). Og prøv at se, om du kan følge de enkelte trin i beviset for toppunktsformlen. Noter de trin,
-
Parallelforskydning af grafer (1ac MA).mw
-
Læs s. 11 i noten om andengradspolynomiet. Det handler om rødder, som vi tidligere har arbejdet med på klassen.
-
Læs s. 12-15 i noten om andengradspolynomiet. Det handler om faktoropløsning, som vi arbejder med i lektionen. Beviset for sætning 4 s. 13-14 behøver du ikke at læse.
Supplerende stof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Georg Mohr-konkurrencen
|
21-11-2023
|
|
Matematikaflevering 1
|
29-11-2023
|
|
Matematikaflevering 2
|
13-12-2023
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
9,00 moduler
Dækker over:
13 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Funktioner
I dette forløb udvides elevernes viden om funktioner fra grundforløbet:
- Gaffelforskrift (stykkevist defineret funktion)
- Reciprokfunktionen, kvadratfunktionen og kvadratrodsfunktionen
- Regning med funktioner (sum-, differens-, produkt-, og kvotientfunktioner)
- Sammensætning af funktioner (herunder opløsning af sammensat funktionsudtryk)
- Omvendt funktion (herunder eksistens af omvendt funktion, regneforskrift for omvendt funktion og omvendte funktioners grafer)
- Kort introduktion til funktioner af flere variable.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Matematikaflevering 3
|
17-01-2024
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
5,00 moduler
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Rødder og potenser
Begreberne rod, rodeksponent og radikand indføres. Derefter defineres den n'te rod af a for a>0 og a=0. Hvis a<0, er den n'te rod af a kun defineret for ulige tal n.
Potensudtryk x^a og begreberne grundtal og eksponent indføres. Herefter opdages potensregneregler induktivt af eleverne. I den forbindelse defineres a^0, og reglen a^(-n)=1/a^n opdages. Endvidere indses det, at a^(1/n) svarer til den n'te rod af a, og a^(p/q) defineres også. Til sidst udvides potensudtryk til a^x hvor x er et reelt tal.
Der arbejdes også med løsning af ligninger der involverer rødder og potenser.
Desuden ser vi på Fermats store sætning. I denne forbindelse indgår lidt indledende overvejelser over matematisk metode og matematikkens opbygning (fx med forskellen på en formodning og en sætning). Vi ser BBC-dokumentaren "Fermat's last Theorem" om Andrew Wiles' arbejde med at bevise sætningen.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Matematikaflevering 4
|
08-02-2024
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
3,00 moduler
Dækker over:
2 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Procent- og rentesregning samt annuiteter
- Procentregning
- Renteformlen
- Effektiv rente
- Gennemsnitlig rente
- Annuitetsopsparing
- Annuitetslån
- Projekt om annuiteter, hvor eleverne forholder sig til fx kviklån
- Indekstal
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Logaritmer
- Definition af titalslogaritmen og den naturlige logaritme
- Logaritmefunktionen log(x) (defineres som omvendt funktion til 10^x)
- Den naturlige logaritmefunktion ln(x) (defineres som omvendt funktion til e^x)
- Regneregler for logaritmer (med beviser)
- Ligninger med logaritmer
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
3,00 moduler
Dækker over:
3 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Eksponentialfunktioner
Med afsæt i en generalisering af renteformlen indføres og defineres eksponentialfunktioner f(x)=b*a^x, også kaldet eksponentielle udviklinger. Begreberne fremskrivningsfaktor/grundtal, vækstrate og begyndelsesværdi trænes, og graferne for eksponentialfunktionerne undersøges, bl.a. mht. definitionsmængde, monotoniforhold, skæring med y-aksen, værdimængde og x-aksen som vandret asymptote.
Den naturlige eksponentialfunktion, f(x)=e^x, genopfriskes, og sammenhængen mellem skrivemåderne f(x)=b*a^x og f(x)=b*e^(kx) behandles.
Videre arbejdes der med vækstegenskab for eksponentialfunktioner, og det bevises at når x vokser med h, så ændres f(x) med en faktor a^h.
Formlerne for fordoblings- og halveringskonstant bevises (ud fra udleveret note), og topunktsformlen for a udledes sammen med formlen for b: b=y1/a^x1.
Lineær regression og residualplot genopfriskes, og der arbejdes videre med eksponentiel regression.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Matematikaflevering 6
|
21-03-2024
|
|
Matematikaflevering 7
|
18-04-2024
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Gruppearbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
|
|
Titel
7
|
Potensfunktioner
Potensfunktioner, f(x)=b*x^a, og deres grafer.
Vækstegenskab for potensfunktioner (procent-procentvækst)
Bestemmelse af a og b ud fra to punkter på grafen (topunktsformlerne bevises)
Potensregression.
Omvendt proportionalitet.
Opsamling på vækstmodeller, herunder vækstegenskaber.
Dataimport fra Excel til Maple og regressionsanalyse genopfriskes.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Matematikprøve 2
|
01-05-2024
|
|
Matematikaflevering 8
|
05-05-2024
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
5,00 moduler
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Vektorer 1 – regning med vektorer
Definition af vektor
Diverse begreber: længde, enhedsvektor, modsat vektor, parallelitet og ortogonalitet, ensrettede og modsatrettede vektorer, nulvektor, egentlig og uegentlig vektor.
Indskudsreglen.
Vektorkoordinater.
Vektoraddition, subtraktion og multiplikation med tal (grafisk og algebraisk)
Stedvektor.
Formel for længde af vektor (bevises)
Afstandsformlen (bevises)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Matematikaflevering 9
|
22-05-2024
|
|
Matematikaflevering 10
|
05-06-2024
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
5,00 moduler
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
Vektorer 2 – retvinklede trekanter
Sinus, cosinus og tangens defineres
Grundrelationen
Formler i den retvinklede trekant (bevises)
Ligebenede trekanter
Retningsvinkel og polære koordinater.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Matematikaflevering 1 (2ac MA)
|
29-08-2024
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
10
|
Vektorer 3 – afstand, vinkel og areal
Skalarprodukt (herunder kriterium for ortogonale vektorer)
Vinkel mellem vektorer (sætning bevises)
Cosinus- og sinusrelationerne samt de fem trekantstilfælde
Projektion af vektor på vektor (bevises)
Tværvektor
Determinant (herunder areal af parallellogram og trekant samt kriterium for parallelle vektorer, begge dele bevises)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Matematikaflevering 2 (2ac MA)
|
12-09-2024
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
7,00 moduler
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
11
|
Deskriptiv statistik
– simple statistiske metoder til håndtering af diskret og grupperet datamateriale, grafisk præsentation af statistisk materiale, stikprøve og empiriske statistiske deskriptorer.
– bearbejdning af autentisk datamateriale
- Ugrupperede observationer: hyppighed, frekvens, kumuleret frekvens, stolpediagram, fraktiler, (udvidet) kvartilsæt (ud fra de kumulerede frekvenser og ud fra "tællemetoden"), boksplot, middelværdi, varians og spredning, outliers.
- Grupperede observationer: intervalhyppighed, intervalfrekvens, kumuleret intervalfrekvens, histogram, sumkurve, fraktiler, kvartilsæt, middelværdi, varians og spredning.
- Statistiske undersøgelser: population og stikprøve, repræsentativitet, systematiske fejl, baggrundsvariable.
Desuden ser vi BBC-dokumentaren "The Joy of Stats" (2010)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Matematikaflevering 3 (2ac MA)
|
24-09-2024
|
|
Matematikaflevering 4 (2ac MA)
|
10-10-2024
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
12
|
Valgmatematik
Forløb om mandatfordelingsmatematik i forbindelse med studieretningsdag om det amerikanske valg.
Teorien bygger på en note lavet ud fra Ebbe Thue Poulsens "Matematik og retfærdighed – mandatfordelingsproblemet"
|
|
Indhold
|
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
3,00 moduler
Dækker over:
2 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
13
|
Differentialregning
- Definition og fortolkning af differentialkvotient, herunder væksthastighed.
- Afledet funktion for de elementære funktioner.
- Regnereglerne for differentiation af sum, differens og produkt af funktioner samt differentiation af sammensat funktion.
- Monotoniforhold, ekstrema og optimering samt sammenhængen mellem disse begreber og begrebet differentialkvotient.
Differentialkvotienten f'(x0) indføres som hældningen på tangenten til grafen for f i (x0, f(x0)), og tangenthældningen bestemmes som grænseværdien for sekanthældninger.
Der arbejdes derpå med tretrinsreglen og dennes tre trin: 1)funktionstilvækst, 2) differenskvotient (sekanthældning) og 3) grænseværdibestemmelse for differenskvotienten, dvs. bestemmelse af eventuel differentialkvotient.
Tretrinsreglen anvendes dels til at udlede differentialkvotienten for en række simple funktioner såsom ax+b, x^2, "kvadratrod x", 1/x og ax^2+bx+c og dels til at bevise de tre differentialregningsregneregler: differentiering af f+g, f-g og k*f.
I samarbejde med cas-værktøjet bruges tretrinsreglen også til at udlede differentialkvotienten for a^x og for ln(x).
Regnereglerne for differentiation af produkt og brøk opskrives og anvendes. Produktreglen bevises, hvorimod brøkreglen anvendes uden bevis.
Produktreglen anvendes bl.a. til at udlede differentialkvotienten for x^n hvor n er et helt positivt tal mens brøkreglen anvendes til at udlede differentialkvotienten for x^n hvor n er et helt negativt tal. I den forbindelse nævnes induktionsbeviset kort som vejen til at formalisere ideen bag udledningen af differentialkvotienten for x^n hvor n er et positivt helt tal.
Undervejs i forløbet udledes tangentens ligning.
Endelig arbejdes der med anvendt differentialregning dels i form af undersøgelse af funktioners monotoniforhold ved hjælp af beregning af steder med vandrette tangenter og opstilling af en fortegnslinje for f'(x) og dels i form af løsning af en række optimeringsproblemer.
Holdet deltager desuden i Georg Mohr-konkurrencen i løbet af dette forløb.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Matematikaflevering 5 (2ac MA)
|
31-10-2024
|
|
Matematikaflevering 6 (2ac MA)
|
11-11-2024
|
|
Matematikprøve 1 (2ac MA)
|
19-11-2024
|
|
Matematikaflevering 7 (2ac MA)
|
26-11-2024
|
|
Matematikaflevering 8 (2ac MA)
|
05-12-2024
|
|
Matematikaflevering 9 (2ac MA)
|
16-01-2025
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
15,00 moduler
Dækker over:
23 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
14
|
Trigonometriske funktioner
- radianer og grader
- funktionerne sinus og cosinus, herunder periodicitet og sammenhæng mellem graferne for sin(x) og cos(x)
- trigonometriske grundligninger
- funktionen tan(x)
- differentiation af de trigonometriske funktioner, herunder bevis for afledet funktion for sin(x), cos(x) og tan(x)
- harmoniske svingninger f(x)=a*sin(bx+c)+k, herunder betydning af konstanterne, amplitude, periode (svingningstid), frekvens, faseforskydning
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Matematikaflevering 10 (2ac MA)
|
29-01-2025
|
|
Matematikaflevering 11 (2ac MA)
|
19-02-2025
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
15
|
Vektorer 4 – Linjer og cirkler
Linjer på formen ax+by+c=0
Linjens parameterfremstilling
Skæring mellem linjer
Ortogonale linjer
Vinkler mellem linjer
Afstand mellem punkt og linje
Cirklens ligning
Skæring mellem cirkel og linje
Cirkeltangent
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Matematikaflevering 12 (2ac MA)
|
05-03-2025
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
7,00 moduler
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
16
|
Sandsynlighedsregning og kombinatorik
– kombinatorik, grundlæggende sandsynlighedsregning, sandsynlighedsfelt og stokastisk variabel, binomialfordeling samt anvendelse af normalfordelingsapproksimation hertil, konfidensinterval og hypotesetest i binomialfordelingen
– begreber og metoder fra diskret matematik
- Sandsynlighedsfelt med udfaldsrum og sandsynlighedsfunktion
- Sandsynlighedsfordeling (tabel)
- Hændelse
- Symmetrisk sandsynlighedsfelt
- Multiplikationsprincippet og additionsprincippet
- Fakultet
- Permutationer
- Kombinationer
- Binomialkoefficient
- Uafhængighed
- Stokastisk variabel: definition, sandsynlighedsfordeling og stolpediagram, middelværdi, varians og spredning
- Binomialforsøg
- Binomialfordelingen og binomialsandsynligheder (punktsandsynligheder og kumulerede sandsynligheder)
- Middelværdi varians og spredning for binomialfordelt stokastisk variabel
- Approksimation med binomialfordelingen
I løbet af forløbet ser vi BBC-udsendelsen "Tilfældighedens anatomi" ("The Joy of Chance)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Matematikaflevering 13 (2ac MA)
|
20-03-2025
|
|
Matematikaflevering 14 (2ac MA)
|
23-04-2025
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
17
|
Statistiske tests
- Stikprøve og population
- Hypotesetest: nulhypotese, stikprøve, teststørrelse, signifikansniveau, kritisk mængde
- Tosidet, venstresidet og højresidet binomialtest
- Fejl af 1. art og fejl af 2. art
- 95%-konfidensinterval
Læreplanen:
– kombinatorik, grundlæggende sandsynlighedsregning, sandsynlighedsfelt og stokastisk variabel, binomialfordeling og normalfordeling, konfidensintervaller, hypotesetest i binomialfordelingen
– simulering af nulhypotese
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Matematikaflevering 15 (2ac MA)
|
07-05-2025
|
|
Matematikprøve 2
|
15-05-2025
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
18
|
Opsamling og forberedelse til årsprøver
Opsamling og forberedelse til mundtlig og skriftlig årsprøver.
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
3,00 moduler
Dækker over:
3 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
19
|
Lineær regressionsanalyse
– anvendelse af lineær, eksponentiel, potens og polynomiel regression, herunder usikkerhedsbetragtninger og residualplot.
- Genopfriskning af lineær regression, dataimport fra Excel til Maple, mindste kvadraters metode og residualer/residualplot.
- Vurdering af, om residualerne er normalfordelte (histogram og graf for frekvensfunktion, QQ-plot)
- Bestemmelse af konfidensinterval for hældningskoefficienten i en lineær model (black box) (til dette anvendes ibogen PLUS A2 stx afsnit 4.7.1)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Matematikaflevering 1
|
20-08-2025
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
4,00 moduler
Dækker over:
4 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
20
|
Fordelinger (med fokus på normalfordelingen)
- Frekvensfunktion og fordelingsfunktion
- Diskret og kontinuert stokastisk variabel
- Normalfordelingen (herunder frekvensfunktion og fordelingsfunktion for normalfordeling, beregning af normalfordelingssandsynligheder, undersøgelse af bestemte arealer under grafen for frekvensfunktionen for N(middelværdi,spredning) vha. integralregning, normale og exceptionelle udfald, QQ-plot, bevis for at grafen for frekvensfunktionen har maksimumssted i x=middelværdi).
- Normal- og binomialfordelingen (normalfordelingsapproksimation omtales gennem eksempler)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Matematikaflevering 2
|
03-09-2025
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
5,00 moduler
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
21
|
Integralregning
Stamfunktion for de elementære funktioner
Ubestemte og bestemte integraler
Sammenhængen mellem areal og stamfunktion
Regneregler for integration af sum og differens af funktioner samt af en funktion gange en konstant
Integration ved substitution (ubestemte og bestemte integraler)
Anvendelser af integraler: arealbestemmelse, rumfang af omdrejningslegemer (uden bevis), kurvelængde (uden bevis)
Rumfang af cylinder, kegle og kugle bevises vha. sætningen om rumfang af omdrejningslegemer.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Matematikaflevering 3
|
17-09-2025
|
|
Matematikaflevering 4
|
08-10-2025
|
|
Matematikaflevering 5
|
29-10-2025
|
|
Matematikprøve 1
|
05-11-2025
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
13,00 moduler
Dækker over:
15 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
22
|
Differentialligninger
- Begyndelsesbetingelse og begyndelsesværdi
- Differentialligning, løsningskurve, partikulær/fuldstændig løsning, orden af differentialligning
- Afgøre om funktion er løsning til en differentialligning
- Væksthastighed og tangentligning i punkt ud fra differentialligning
- Linjeelementer og hældningsfelt
- Differentialligninger af typen y’=f(x) [behandles ikke i bogen]
- Differentialligninger af typen y’=ky
- Differentialligninger af typen y’=b-ay (fuldstændig løsning bevist)
- Differentialligninger af typen y’+a(x)y=bx
- Logistisk vækst (fuldstændig løsning bevist)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Georg Mohr-konkurrencen
|
25-11-2025
|
|
Matematikaflevering 6
|
03-12-2025
|
|
Matematikaflevering 7
|
18-12-2025
|
|
Matematikaflevering 8
|
14-01-2026
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
14 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
23
|
Funktioner af to variable
I forløbet anvendes forberedelsesmaterialet om funktioner af to variable stx131-MATn/A-06052013 (fra mandag d. 6. maj 2013 til de digitale eksamensopgaver med adgang til internettet). S. 9-11 om tangentplaner springes over.
- Forskrift og definitionsmængde for funktioner af to variable
- Graf for funktioner af to variable
- Niveaukurver
- Snitkurver og snitfunktioner
- Partielt afledede
- Gradient
- dobbelt afledede og blandede afledede
- Stationære punkter (saddelpunkter og lokale ekstremumspunkter)
- Anvendelser
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Terminsprøve skriftlig matematik
|
03-02-2026
|
|
Matematikaflevering 9
|
25-02-2026
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
7,00 moduler
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
24
|
Vektorfunktioner
Dette forløb tager udgangspunkt i forberedelsesmaterialet om vektorfunktioner fra 2. maj 2019 (stx, mat A, forberedelsesmateriale til digital eksamensopgave), s. 1-16. Desuden læses MAT A3 stx-bogens s. 211-212 (Eksempel 2 om cirklens parameterfremstilling) og s. 214-217 (om elimination af parameter).
- Definition af vektorfunktion, parameter, koordinatfunktioner, banekurve osv.
- Forskellige repræsentationsformer for vektorfunktioner: forskrift, banekurve, tabel.
- Skæring med koordinatakserne
- Undersøge om punkt ligger på banekurve
- Parameterkurvens retning
- Dobbeltpunkter (når t-værdi eller en af dobbeltpunktets koordinater er kendt)
- Differentiabilitet, tangentvektor og tangent (herunder lodrette og vandrette tangenter)
- Hastighed og acceleration
- Cirklens parameterfremstilling
- Omskrivning af parameterfremstilling til ligning i x og y (elimination af parameter), herunder bevis for omskrivning af cirkels parameterfremstilling til cirklens ligning.
- Bevis for, at hastighedsvektor og accelerationsvektor er ortogonale i ethvert punkt på cirkelperiferien.
- Anvendelse: Vektorfunktioner i forskellige modelkontekster, herunder forskellige objekters bevægelse
Fra vejledningen:
I arbejdet med vektorfunktioner indgår naturligt begreber og procedurer fra funktioner og fra vektorregningen, og der dannes hermed en ’bro’ mellem disse to ’søjler’.
Eleverne skal have kendskab til vektorfunktioners forskellige repræsentationsformer og kunne skifte mellem disse. I arbejdet med vektorfunktioner skal eleverne kunne bestemme skæringspunkter med akserne, dobbeltpunkter (når en parameterværdi er kendt) samt retningsvektor for tangent og tangentligning, herunder ligning for vandret og lodret tangent.
Til anvendelser hører modeller beskrevet ved vektorfunktioner, herunder at eleverne kan håndtere problemstillinger i relation til et objekts bevægelse, hvor tiden er input og stedkoordinaterne er output, og at de kender betydningen af begreberne hastigheds- og accelerationsvektor.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Matematikaflevering 10
|
08-04-2026
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
7,00 moduler
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
25
|
Forberedelsesmateriale: Polære funktioner
Vi arbejder med årets forberedelsesmateriale om polære funktioner.
- polære koordinater
- omskrivning fra polære til rektangulære koordinater
- polære funktioner og polære grafer
- afstand til origo
- skæringspunkter mellem grafer for polære funktioner
- areal og polære funktioner (areal af område udspændt af polær funktion og areal af område udspændt af to polære funktioner)
- kurvelængde af polær graf
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
4,00 moduler
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
26
|
Integralregning II
Vi vender kort tilbage til anvendelse af integralregning til bestemmelse af normalfordelingssandsynligheder.
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
2,00 moduler
Dækker over:
1 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
27
|
Repetion og hængepartier
Vi samler op på pensum.
|
|
Indhold
|
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/208/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d62730211526",
"T": "/lectio/208/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d62730211526",
"H": "/lectio/208/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d62730211526"
}