Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
|
2024/25
|
Institution
|
Tørring Gymnasium
|
Fag og niveau
|
Naturgeografi C
|
Lærer(e)
|
Britt Dige Toft
|
Hold
|
2024 3g ng (3g ng)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel
1
|
Istider
Hvor kommer de sten fra vi finder i jorden? Hvad er grundstoffer, mineraler og bjergarter? hvordan dannes magmatiske, metamorfe og sedimentære bjergarter? Hvad er forskellen på de sedimentprøver vi indsamlede på marken oven for TG og de sedimentprøver vi indsamlede nede ved Gudenåen og hvad fortæller det om hvordan de respektive landskaber er dannet? Hvordan har isen fra de to sidste istider skabt det det danske landskab? Hvad kan borekerner fra Grønland og Antarktis fortælle om klimaændringer under istiderne. Hvilken betydning har hhv. CO2 indholdet i atmosfæren, jordens bane omkring solen for klimaændringer i kvartæret samt ændringer i de globale havstrømme? Hvad skyldes den aktuelle globale opvarmning?
Eksperimentelt arbejde
Teksturanalyse af jordprøver fra mark oven for TG og jordprøve fra brink ved Gudenåen
Modelforsøg af dødisdannelse ved hjælp af isterninger dækket med sand i cylinderglas
Modelforsøg med nedsynkning af koldt hhv. salt vand til illustration af Grønlandspumpen
Undersøgelse af drivhuseffekten med infrarødt kamera
Små forsøg om istidslandskaber
|
Indhold
|
Kernestof:
-
konto.systime.dk
-
Først installerer I i-bogen "Naturgeografiportalen"
-
Tirsdags-sekretærene (Anne, Clara, Julie og Liva) skriver en note til sidste time som I lægger ind på jeres Google site. I har adgang nu:-)
-
1.3.1 Grundstoffer, mineraler og bjergarter
-
Ledeblokke. Kort over danske ledeblokke, deres oprindelsessteder og bevægelsesretningerne for de gletsjere, der har ført dem til Danmark fra forskellige dele af det skandinaviske område.
-
Iskerner og fortidens klima - 2. Vostok iskernen
-
Iskerner og fortidens klima - 1. Introduktion
-
Grønlandske iskerner afslører fortidens varme klima.docx
-
Stigning i temperatur og CO2 fulgtes tæt i klimaændring.docx
-
Facit iskerner.pptx
-
Studier af iskerner viser, at der en tæt sammenhæng mellem CO2 indhold og temperatur i fortiden. Temperaturen får CO2 koncentrationen til at stige, hvilket igen får temperaturen til at stige endnu mere. Det er en selvforstærkende effekt, eller en såk
-
klima.pdf
-
Arbejsspørgsmål Istider.docx
-
Vi går en tur ned til gudenåen. Husk vandtæt tøj og sko.
-
1.7.2 Glacialmorfologi og istidslandskaber
-
Lektie: Dagens sekretærer lægger foto ind af prøvested og et kortudsnit fra Google maps, med markering af hvor prøven blev taget. Sekretærene skriver desuden lidt om hvordan gudenå dalen er dannet, som I talte om undervejs og som jeg samlede op på da
-
C tekstur 2021.docx
-
Tekstur.xls
-
1.7.3 Danmark isdækket
-
1.7.4 Den glaciale landskabsserie
-
1.7.5 Isostasi og eustasi
-
alverdens_222_292.pdf
-
1.7.6 Vinden former landskabet
-
Istider 4.docx
-
Arbejdsseddel Grønlandspumpen.docx
-
Læs om grønlanlandspumpen i vedhæftede dokument.
-
Grønlandspumpen 2024.pdf
-
Verdenskort.docx
-
I læser hele kapitel 2 i Naturgeografiportalen om drivhuseffekten.
-
Inden timen færdiggør i desuden arbejdssedlen fra sidste gang - Grønlandspumpen. Dvs. opgaverne der hedder Konsekvenser og Dansgaard-Oeschger-begivenheder
-
2.4 Drivhuseffekten
Skriftligt arbejde:
Titel |
Afleveringsdato |
Teksturanalyse
|
11-10-2024
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
11 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Eksperimentelt arbejde
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Pararbejde
|
Titel
2
|
Den grønne omstilling
Problemstillingen for forløbet er at den globale opvarning skyldes at et stort og stigende energiforbrug er baseret på fossile brændsler. Hvordan skal vi lave en omstilling til et bæredygtigt energiforbrug?
I forløbet har eleverne udviklet et energispil, dvs. et alternativt matadorspil, hvor valutaen er kilowatttimer istedet for kroner. I spillet gælder det om at producere grøn energi som erstatning for fossile brændsler.
Eleverne har arbejdet med følgende energiteknologier:
Power-to-X
Carboncapture
Varmepumper
Vindenergi
Solenergi
Atomkraft
Vandkraft
Undervisningen har været baseret gruppearbejde. Eleverne har undersøgt hvordan bæredygtige energiformer fungere i praksis på Energimuseet i ved Tangeværket.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
9 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
3
|
Vejr og Klima
I dette emne vil vi lære hvorfor vindene bevæger sig på hele jordkloden. Vil vil derefter kunne forklare hvorfor vejret er så forskelligt på jorden, og hvilke udfordringer det kan give lokalt.
Vi lærer hvordan nedbør dannes, herunder de tre processer: konvektions-, stignings- og frontnedbør.
Vi dykker lokalt ned forskellige steder i verden og analyserer frem til hvilke processer der styrer vejret, og hvorfor det kan give udfordringer. Vi ser også på det vilde vejr i verden og analyserer på udvikling af vejret gennem tiden.
EKSPERIMENTELT ARBEJDE:
Dannelse af nedbør.
Ballonforsøg til at illustrere lufttryk
Forskelle på opvarmning af sand og vand (som vi arbejdede med i NV forløbet)
Dannelse af stigningsnedbør. Tegn et bjerg og analyser på hvordan der ændres på luftfugtighed og temperatur.
Hvordan falder regnen i Afrika? Analyse af hydrotermfigurer nord-på-syd for ækvator.
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
Titel |
Afleveringsdato |
Tjek på Vejr og Klima
|
16-03-2025
|
|
Omfang
|
Estimeret:
12,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Eksperimentelt arbejde
-
Gruppearbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
|
Titel
4
|
Pladetektonik
I forløbet vil vi få dybere kendskab til hvad der er styrende for jordskælv og vulkaner i verden.
Vi ser på mere detaljerede forskelle på pladetektonik i verden, og vi bliver i stand til at genkende forskelle på jorden, herunder forskellige pladerande og forskellige typer vulkaner.
Vi laver forsøg så vi forstår hvorfor vulkaner har forskellige udseende og udbrudskarakterer. Her bruger vi Google Earth til at analysere på de rumlige mønstre vi ser ved pladerandene.
Når teorien er på plads, arbejder vi med rigtige cases fra verden, og analyserer på rigtige historiske begivenheder, fx. Sumatrajordskælvet, Vesuv udbrud 79 e.kr.,
Eksperimentelt arbejde:
Øvelse med et virtuelt jordskælv
OREO øvelse om pladerande
Havregrynsforsøg for at påvise Vulkaner
Empiribaseret arbejde:
Jordskælv i et rigt vs. fattigt land
Øvelser i Google Earth, hvor vi laver vores egne tværsnit og derefter analyse af rumlige mønstre for at forstå dannelse af områder i verden
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
Titel |
Afleveringsdato |
Jordskælv ved et kontinent
|
11-05-2025
|
|
Omfang
|
Estimeret:
11,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/208/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64495790505",
"T": "/lectio/208/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64495790505",
"H": "/lectio/208/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64495790505"
}