Holdet 2a3g ps (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Tørring Gymnasium
Fag og niveau Psykologi C
Lærer(e)
Hold 2025 2a3g ps (2a3g ps)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Ondskab
Titel 2 Udvikling og livsforløb
Titel 3 Læring og tænkning
Titel 4 Kærlighed

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Ondskab

Hvorfor bliver nogle mennesker onde? Hvorfor kan vi blive tilbøjelige til at udsætte andre for grusomme ting? Dette forløb undersøger ondskab som psykologisk fænomen. I forløbet udforsker vi teoretisk forskellige forklaringer på ondskab - herunder  evolutionære, genetiske, opvækstmæssige, gruppepsykologiske og eksistentielle. Forløbet har haft hovedvægt på socialpsykologien, som er også er blevet introduceret som psykologisk retning.

Materiale:

- Evolutionære perspektiver på ondskab (Konrad Lorenz. Kernebegreber: "Den medfødte og spontane aggressionsdrift" fra bogen "Det såkaldte onde" 1963), PV: 461-463.

- Opvækstmæssige perspektiver på ondskab (Carl Goldberg. Fem faktorer for udvikling af destruktiv adfærd: 1) Sårbarhed over for oplevelsen af skam 2) Omsorgspersonernes ligegyldighed 3) Manglende evne til at føle sorg 4) Sproglige vanskeligheder ved at udtrykke følelser 5) Omsorgspersoner som rollemodeller). PV: 464-465.

- Opvækstmæssige perspektiver på ondskab (Michael R. Gottfredson og Travis Hirschi - bogen "A General Theory of Crime", 1990. Ondskab som resultat af lav selvkontrol).PV: 468-470.

- Genetiske og opvækstmæssige perspektiver på ondskab (Simon Baron-Cohen. Tese: Ondskab er forbundet med fravær af empati. Alle mennesker er på et 'empatispektrum'. Rod i opvækst eller neurologiske og genetiske forhold). PV: 465-467

- Socialpsykologiske perspektiver på ondskab (Stanley Milgram, 1960'erne. "Lydighedens dilemma". Lydighed over for autoriteter. Lydighedseksperiment. Kernebegreber: Ansvarsforskydning, den instrumentale tilstand, lydighedens dilemma). Pv: 470-474.

- Socialpsykologiske perspektiver på ondskab (Philip Zimbardo, 1971: Stanford fængselseksperiment. Betydningen af den sociale situation, sociale roller og gruppepsykologisk påvirkning. Deindividualisering og dehumanisering). PV: 474-477.

- Socialpsykologisk og kognitivt perspektiv på ondskab (Albert Bandura. Retfærdiggørelse af ondskab gennem "Moralsk frakobling". 6 typer af moralsk frakobling). PV: 477-481.

- Eksistentielle perspektiver på ondskab (Lars Fr. H. Svendsen, Ondskabens filosofi, 2001. "Det naturligt onde" og "Det moralsk onde". Forståelsen af individet som en "fri aktør", når det gælder moralsk ondskab). PV: 481-486.

Introduktion til socialpsykologien:
- Psykologiens veje 375-377 (Introduktion til socialpsykologi, massehypnose)
- Psykologiens veje 378-379 (Hvad definerer en gruppe)
- Psykologiens veje 380-381 (Indgrupper og udgrupper)
- Psykologiens veje 385-387 (Gruppetænkning, gruppepolarisering, filterbobler og ekkokamre)
- Læreroplæg om "Konformitet", gruppepres og Solomon Asch' konformitetseksperiment fra 1950'erne. PV: 382-384.

Andre undervisningsmaterialer:
- Armadillo, Janus Metz Pedersen, 2010 (forskellige uddrag fra filmen).
- Menneskedyret, 2005 (forskellige korte uddrag fra programmet).
- Facebookopslag: Den korte avis og personlig side for Lars Bøje Mathiesen.
- The Guardians artikel med udsagn af Anders Breivik: https://www.theguardian.com/world/2012/apr/17/anders-behring-breivik-claims-victims-not-innocent  (oversat til dansk ved brug i undervisningen).
- Prøveeksamensspørgsmål som afslutning på forløbet: "Unge vil forsvare gruppen med deres liv" (Videnskab.dk, 2009).

Omfang cirka: 47 normalsider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Udvikling og livsforløb

Hvem er du, og hvordan er du blevet til den, du er? Hvorfor sidder du her i dag? Er din personlighed medfødt? Er dit intelligensniveau medfødt? Hvornår stopper du med at udvikle dig? Er din udvikling bestemt af arv eller miljø? Det er nogle af de spørgsmål, vi tackler og undersøger i dette forløb om udvikling og livsforløb.

Materiale:

- Ramme for udvikling (Dion Sommer: Den dynamiske systemteori. Systemniveauer med gensidigt påvirkningsforhold). PsykC, 42-47.

- Naturvidenskabeligt perspektiv på udvikling (Biologiske modningsprocesser i hjernen, genetiske dispositioner og programmering med undersøgelse af Wedeking, Seebeck, Bettens og Paepke om duftes betydning for partnervalg. Til slut introduktion til epigenitik. PsykC 48-50 og 55.

- Personlighedspsykologiske perspektiver på udvikling: Personlighed mellem arv og miljø. Femfaktormodellen: Åbenhed, samvittighedsfuldhed, ekstroversion, venlighed, neuroticisme med omtale af tvillingestudier af Lang, Livesly og Vernon. PsykC 51-54.

- Meget kort Introduktion til Eriksons udviklingspsykologi med fokus på tanken om udviklingsfaser. Holdt op imod Freuds psykoanalyse og astrologiens hverdagshoroskoper. Kritisk refleksioner over disse tilgange til at forstå udvikling. Cirka 3 normalsider.

- Opvækstmæssige perspektiver på udvikling (Bowlby om tilknytning: Tryg, ængsteligt-afvisende, ængsteligt ambivalent og suppleret med desorganiseret tilknytning). PsykC 57-59.

- Opvækstmæssige perspektiver på udvikling (Daniel Stern om betydningen af de nære omsorgspersoner, begreber: 'vitalitetsfølelser', 'kerneselv', 'ansigtsduetter', 'intersubjektivt rum' og 'affektiv afstemning' med omtale af Tronicks 'still face experiment' fra 1970'erne). PsykC 60-67.

- Kort berøring af børns liv i institutioner. Begreb om 'dobbeltsocialisering' og indsats over for socialt udsatte børn. PsykC 68-70.

- Gruppepsykologiske perspektiver på udvikling (Erik Erikson om identitet som rummende et 'socialt' og et 'personligt' aspekt). PsykC 73-74.

- Gruppepsykologiske perspektiver på udvikling (Tajfel og Turners 'sociale identitetsteori' fra 1970'erne med begreberne: 'kategorisering', 'identifikation', 'selvværd' og 'sammenligning' - herunder 'indgrupper' og 'udgrupper med undersøgelse af Caroline Howarth om unge i Brixton, 2002). PsykC 74-77.

- Gruppepsykologiske perspektiver på udvikling (Betydningen af venskaber og sociale bånd med undersøgelser af Vanessa Boute, 2007 og Sheldon Cohen, 2005).

- Gruppepsykologiske perspektiver på udvikling (Banduras social-kognitive læringsteori. Imitation af rollemodeller, som fører til reproduktion ud fra fire faktorer: Opmærksomhed, hukommelsesmæssig fastholdelse, nødvendige færdigheder og motivation (herunder begreber selv-efficacy og undersøgelse af Speizer, Tambashe og Tegang om præventation og indflydelsen af jævnaldrende rollemodeller). PsykC 91-93.

- Kønsmæssige perspektiver på udvikling (Lærermæssig introduktion til Judith Butlers skel mellem biologisk og kulturelt køn. Omtale af diskurser og kulturel påvirkning): PsykC 81-82, 88-90.

- Kulturelle perspektiver på udvikling (Hofstedes teori om kulturelle dimensioner. 6 skalaer, man kan score en kultur på: 1) Magtdistance 2) Kollektivisme over for individualisme 3) Motivation ift. præstation og succes 4) Usikkerhedsundvigelse 5) Langtidsorientering over for kortidsorientering 6) Hedonisme over for mådeholdenhed. Kort berøring af Brinkmanns begreb om 'den accelererende kultur'. PsykC 84-87.

Eksistentialistisk perspektiv på udvikling (Sartres tanke om frihed og 'de eksistentielle valg'). PV 293-297.

- Individuel modstandsdygtighed (Sårbarhed og resiliens på individplan og kulturelt plan). PsykC 94-98.

Andet materiale i forløb:
- Eleverne tager en personlighedstest. Kritisk refleksion over testmetoden. Link: https://www.idrlabs.com/dk/femfaktor-personlighedstest/test.php
- "Er du mors lille dreng" (1998, TV2).
- Case om Stine, der er født med træk fra mænd og kvinder. PsykC 89-90.
- "Menneskedyret" (2005, TV2, afsnit 2 om forskellen på mænd og kvinder).

Omfang: Cirka 51,3 normalsider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Læring og tænkning

Hvordan lærer vi noget? Hvilken betydning har digitale medier for indlæringsprocesser? Hvordan fungerer vores hukommelse? Hvilke individuelle og kulturelle forhold påvirker vores måde at tænke på? Hvad kan forklare, at vi tager fejl af noget, vi er overbevist om er rigtigt? Det er nogle af de spørgsmål, vi tackler i dette forløb om læring og tænkning.

- Om opmærksomheds betydning for læring i en digitaliseret verden (Begreberne: Fokuseret/selektiv opmærksomhed, delt opmærksomhed, ''automatiske processer' og switchtasking' vs 'multitasking'. Gorilla-eksperiment af Simons og Chabris' om selektiv opmærksomhed. PsykC 101-107.

- Kort introduktion til 'behaviorisme' og 'kognitionspsykologi' som psykologiske retninger med centrale begreber såsom 'stimuli', 'respons' og 'forstærkning'. Omtale af eksperimenterne kendt som 'Skinner's box', "Little Albert" og 'Pavlovs hunde'. Refleksioner over læringstilgange i gymnasiet. PV 17-18.

- Generelt om hukommelse (Model over hukommelsessystemet: stimulus, sansehukommelse, arbejdshukommelse, langtidshukommelse - herunder eksplicit og implicit. George Millers tese om hukommelseskapacitet bestående af 7+/-2 enheder - vi efterprøver den sammen og begrebet 'chunking' (på dansk klumpning). Hukommelse som rekonstruktion. PsykC 108-115 og 118-122.

- Hukommelsens upålidelighed med blik på 'falske erindringer' og 'vidnepsykologi' - case fra Reddit og artikel fra Zetland (se i andet materiale).

- Læring som situeret (Lave og Wenger: Læringsfælleskaber, hvor deltagerne har forskellig grad af mestring). PsykC 123.

- Om motivations betydning for læring (Selvbestemmelsesteorien af Ryan og Deci – engleks: self-determination theory): Man kan være motiveret til at gøre ting på grund af 'ydre motivation' eller 'indre motivation'. 'Motivationsspektrum': Ikke-motivation - Ydre motivation (straf/belønning) - Meningsfuldt mål - Indre motivation. Betingelser for indre motivation udgjort af tre grundlæggende behov: Tilhørsforhold, autonomi og kompetence). PsykC 124-126.

- Om betydningen af mestringsfornemmelse for motivation (Banduras teori om 'Self-efficacy':Behov for mestringsfornemmelse – har jeg tiltro til at kunne udføre opgaven? Jo større mestringsfornemmelse, jo større motivation). PsykC 126-128.

- Om klassisk tænkning (Blooms model over taksonomiske niveauer, Piagets stadietænkning og 'kognitve skemaer' og Vygotskys 'zone for nærmeste udvikling', Kahnemans 'dobbeltprocesteori' med system 1 og 2). PsykC 130-134.

- Fejltænkning (Kognitive bias, Kognitiv dissonans. Herunder arbejde med Festingers feltstudie i 1950'erne om fejlslagne dommedagsteorier, "When profecy fails (1956). PsykC 134-137. Fra Celle til Selfie (2 sider om 'kognitiv dissonans').

- Kulturelle forskelle i kognition - forskelle mellem individualistiske og kollektivistiske samfund med undersøgelser af Majid og Burenholt, 2014 og Masuda og NIsbett, 2001. Kort læreroplæg om sprog med introduktion til Noah Chomsky - er udviklingen af sprog betinget af arv eller miljø?. PsykC 140-144.

- Individuelle forskelle i kognition med fokus på intelligens (Herunder IQ og IQ-test, hvor vi laver kritisk metoderefleksion og studerer tvillingundersøgelser af Bouchard og berører begrebet 'Flynn-effekten'). "Fra Celle til Selfie", 3 normalsider.

- Om stress og coping (akut og kronisk stress, copingmekanismer- og strategier. Faglig diskussion om årsager til stress med inddragelse af artiklen: "Det er en myte, at stress rammer perfektionister" PV 164-173 og artikel (se andet materiale).

Andet materiale:
- Gorilla-eksperiment af Simons og Chabris' om selektiv opmærksomhed (https://www.youtube.com/watch?v=vJG698U2Mvo)
- Case om elevers hukommelses og træningen heraf, Kristeligt Dagblad, 2011, uddrag i PsykC, s. 115).
- "Du husker det tydeligt, men måske er det aldrig sket. Din hukommelse snyder dig", Zetland-artikel fra 2017, om falske erindringer og vidnepsykologi: https://www.zetland.dk/historie/seAV1YmZ-ae2KvJdE-fcbbd?fbclid=IwY2xjawPUeL1leHRuA2FlbQIxMABicmlkETBFcExYN3hTbkhFV3NQQVlKc3J0YwZhcHBfaWQQMjIyMDM5MTc4ODIwMDg5MgABHksw_6617e4dbWoVz01yc772OtgSdNxVqpsj6Yy_BAwtUeGhrACwKb7o6wf__aem_ls-A9ofU1RQt4jVdefMgSg
- Video fra Reddit brugt som case til vidnepsykologi: https://www.reddit.com/r/PublicFreakout/comments/1jnkf80/smash_burger_brawl_in_nyc_over_a_bathroom/ (2026).
- Case om Hørup Centralskoles eksperiment med udeskole på tværs af klassetrin (Uddrag af artikel fra JydskeVestkysten, 2019, i PsykC).
- "Det er en myte, at stress rammer perfektionister" (Kristeligt Dagblad, 2015, 4 sider)

Omfang: Cirka 49,1 normalsider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Kærlighed

Forløber undersøger romantisk kærlighed som psykologisk fænomen. Hvad afgør, hvem vi bliver forelskede i? Er vi kodet til bestemte måder at tilgå vores kærlighedsliv? Hvorfor er monogame og selvvalgte kærlighedsrelationer mest udbredte?

Materiale:

- Tiltrækningsteori med både kognitive, evolutionære og socialpsykologiske perspektiver (1: Nærhedattraktion med omtalt undersøgelse af Festinger, Schatter og Back. 2: Kendskabsattraktion med Zajonc begreb 'eksponeringseffekt' og omtalt undersøgelse af Moreland og Beach. 3: Lighedsattraktion med Bourdieus begreb 'klasse-habitus' og omtalt undersøgelser af Thomsen og Andrade & Humbad. 4: Fysisk attraktion med evolutionære perspektiver om 'ungdommelighed', 'gennemsnitlighed', 'symmetri' og 'kønstypiske træk' med omtalte undersøgelser af Hakim og Rhodes og kulturelle perspektiver om socialt konstruerede skønhedsidealer. Herunder også begrebet 'halo-effekt-, som er en kognitiv bias og knytter til en undersøgelse af Walster. 5: Social og emotionel attraktion. Omfang: 8,8 normalsider. Fra kompendium, PV.

- Den biologiske forklaring på kærligheden. Hormonelle forklaringer på forelskelse, tilknytning og kærlighed. Berøring af hormonerne 'oxytocin', 'vasopression', 'noradenalin', 'dopamin' og 'serotonin' og feromoner  (https://udforsksindet.dk/den-biologiske-forklaring-paa-kaerligheden/#google_vignette, 2,3 normalsider). Omtale af 'vabbing' som trend, 'feromonparfume', molekyleparfurmer.

- Forelskelse som lykke og bekymring, hvor individets mister fodfæste og ens autonomi sættes på spil med undersøgelser af Tennov & Jankowiak og Fisher. Forelskelse som spejling (6,4 normalsider, PV).

- Opvækstmæssige perspektiver på kærlighed. Bowlbys tre tilknytningsmønstre (tryg, utryg-undgående, utryg-ængstelig) suppleret af Main og Solomons 'desorganiseret tilknytning'. Hazan og Shavers undersøgelse mellem tillide tilknytningsmønstre og senere kærlighedsrelationer. Tilknytningstilens betydning for jalousi. PV, PsykC, PsykB. 6,4 normalsider.

- Eksistentielle og humanpsykologiske perspektiver på kærligheden som flugt fra ensomhed og isolation. Fromms udsagn om 'menneskets ekstientielle alenehed' og Yaloms 'eksistentielle isolation', kærlighed som middel til at afhjælpe det. PV. 2,8 normalsider.

- Socialpsykologiske perspektiver på parforhold og kærlighed fra 1700-tallet til nu. Den romantiske kærlighed med skiftende samfundsstrukturer, kønsnormer og ægteskabsidealer. Herunder skilsmisseprocenter. Forskelle mellem vestens individualistiske kultur og østens kollektivistiske kultur. Sternbergs begreb om 'kærlighed som fortælling' PV og PsykB 4,6 normalsider.

- Monogami eller non-monogami i parforholdet: Kærlighedens tre komponenter. Sternbergs begreb ' den ægte kærlighed': Intimitet, passion og forpligtelse. Evolutionære baggrunde for monogami og jalousi med undersøgelser af Buss, Bendixen, Kennair (kønsforskelle i oplevelsen af Jalousi). Non-monogami undersøges med inddragelse af  artiklen "Undersøgelse viser, at folk i åbne parforhold er lykkeligere end folk i monogame" (Woman.dk, 2017) og undersøgelserne af Clark og Hatfield (om uforpligtende sex, 1978) og Hald og Høgh-Olesen (dansk pendant, 2010). 10,4 normalsider, PsykB, PV, webartikel.

- Årsager til utroskab. Statistikker og årsager med den store danske undersøgelse fra SEXUS. Bowlby: Mulig uoverensstemmelse mellem tre medfødte systemer: Tilknytningssystemet, omsorgssystemet og seksualitetssystemet. PV. 3,3 normalsider.

- Evolutionære og kulturelle perspektiver på seksualitet. Fishers tese om menneskers seksuelle lyst som evolutionær tilpasning med forplantning som formål. Giddens begreb om 'Den plastistiske seksualitet' og seksualitetens ophøjede plads i parforholdet med undersøgelse af SEXUS fra 2017 om udviklingen i seksuel lyst. PV. 4,6 normalsider.

Andet materiale berørt eller analyseret:
- Arthur Aarons kærlighedsundersøgelse (36 spørgsmål, der leder til forelskelse, uddrag)
- "Morderen på den hvide hest" (DR, om Mariann Poulsens forhold til moderen Peter Lundin, uddrag)
- Case om "Den ulykkelige forelskede", Femina.dk, 2021
- "Jeg fik en øjenåbner. Burde flere af os gøre som i Gift ved første blik?" (alt.dk, 2021)
- "Gift ved første blik"  med fokus på parret Otto og Amalie og programmets formidling af deres relation (DR 2025, sæson 11, afsnit 1, uddrag).
- 'Døm vores forhold", (DR, sæson 3, 2025, uddrag)
- "Ku godt, må godt - fortællinger fra et åbent forhold" (DR, 2018, uddrag).
- Podcast: Genstarts afsnit 'Velkommen til Manosfæren": https://www.dr.dk/lyd/special-radio/genstart/genstart-2025/velkommen-til-manosfaeren-11802550155, Uddrag.
- "Jomfruer, drab og krav om sex: Sådan voksede kvindehadsk incel-kultur frem" (artikel om incelkultur, DR, 2020): https://www.dr.dk/nyheder/indland/jomfruer-drab-og-krav-om-sex-saadan-voksede-kvindehadsk-incel-kultur-frem
- "Adolescence" (Netflix, 2025, uddrag fra åbningsscenen, brugt til tematisk rammesætning, ikke analyse).

Samlet omfang: Cirka 49,6 normalsider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer