Holdet 3g fi (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Tørring Gymnasium
Fag og niveau Filosofi C
Lærer(e)
Hold 2025 3g fi (3g fi)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Frihed og ansvar
Titel 2 Det overvågede samfund
Titel 3 Moral og ondskab
Titel 4 Den retfærdige stat

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Frihed og ansvar

Vi har i forløbet arbejdet med det centrale spørgsmål om, hvorvidt mennesket er i besiddelse af en fri vilje eller om det er determineret af en eller flere faktorer. Vi har ligeledes arbejdet med, hvilke implikationer det har for den enkelte med henblik på ansvaret. Vi har ligeledes arbejdet med, hvilke konsekvenser det kunne have for det gældende retssystem, hvis mennesket frakendes enhver form for fri vilje.

EKSAMENSEMNE

Kernestof:
Fra; Niels Arne Nielsen "Frihed og ansvar", systime, 1990
d'Holbach: Naturens system
Hospers: Hvad er frihed?
Sarttre: Eksistentialisme er humanisme

fra; Astrid Holm "Fire menneskesyn", systime, 1996
Kierkegaard: Frygt og bæven

Kierkegaard: Ligevægten mellem det Æsthetiske og Ethiske i Personlighedens Udarbeidelse

Supplerende stof:
Udvalgte sekvenser af The Matrix, første del.

Thomas Falk Larsen & Michael Rasmussen "Refleksion" Gyldendal, 2017
Kierkegaards stadier på livets vej

Keld B. Jessen "Filosofi. Fra antikken til vor tid", systime, 1999
siderne 148-156 (Kierkegaard), 212-217 (logisk positivisme), 258-271 (Sartre)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Søge information
  • Diskutere
  • Projektarbejde
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvtillid
  • Ansvarlighed
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • Åbenhed og omgængelighed
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Det overvågede samfund

Dette emne handler om overvågning som filosofisk problem og ikke om overvågning som praktisk problem. Vi skal læse en lille række tekster med forskellig indgang til emnet. Indledningsvis præsenteres
en række eksempler på overvågningssamfund. Derefter beskæftiger vi os med filosofiske tanker om overvågning: bl.a.  Jeremy Benthams panoptikon, Michel Foucaults panoptisme, B.F. Skinners behaviorisme og Shoshana Zuboffs overvågningskapitalisme. Vi ser til slut på John Lockes tanker om frihedsrettigheder og g knytter disse til emnet overvågning.

Omfang - ca 30 NS

EKSAMENSEMNE

Kernestof:
fra; Mikkel Guldhammer Sparsø: "Teknologi og filosofi 3", systime, 2021
Bentham: Panoptikon eller opsynshuset

Foucault: Overvågning og straf

Zuboff: Overvågningskapitalismens tidsalder

Skinner: Har vi råd til frihed?

Locke: Anden afhandling om styreformen

Supplerende stof:
Siderne 7-17, 26-29, 39-4769-73, 80-86 i "Teknologi og filosofi 3"
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Moral og ondskab

I forløbet vil vi se nærmere på de fremherskende moralske positioner og overveje hvilke fordele og problemer der er forbundet med positionerne. Vi tager udgangspunkt i udsendelsen/dramaet "Terror" af Ferdinand von Schirach og diskutere de tre grundpositioner, der kommer frem i dramaet.
Efterfølgende vil vi se nogle af de filosofiske positioner knyttet til moral.
Endelig vil vi se på, hvorfor der er afvigelser fra en moralsk grundholdning, der fører til ondskab, for er alt, hvad vi umiddelbart betegner som ondskab et resultat af en forkert moralopfattelse?

Omfang ca. 45 NS

EKSAMENSEMNE

Kernestof

fra; Bjarne Troelsen "Moralen og dens begrundelse", systime, 1995
Bentham: En indføring i principperne for moral og lovgivning
Kant: Grundlæggelse af moralens metafysik
Nietzsche: Moralens genealogi
Løgstrup: Norm og Spontaneitet
Løgstrup: Etiske begreber og problemer

Fra Maline Gehrt-Bendixen og Uffe Agergaard Hansen "Tanker om ondskab", systime, 2018
Ahrendt: Eichmann i Jerusalem - en rapport om ondskabens banalitet
Lars Fr. H. Svendsen: Ondskabens filosofi


Supplerende stof:
Terror - tysk film om det etiske dilemma, om man skal ofre få for at redde mange.

Fra Maline Gehrt-Bendixen og Uffe Agergaard Hansen "Tanker om ondskab", systime, 2018, siderne: 5-9, 67-72, 109-113, 133-136.

Keld B. Jessen ”Filosofi. Fra antikken til vor tid”, systime, 1999
siderne 40-49 (Aristoteles), 108-111 (Bentham), 128-132 (Kant), 184-194 (NIetzsche),
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Den retfærdige stat

Vi beskæftiger os med politisk filosofi, statsdannelse og retfærdighed.
Emnet skal give eleverne et indblik i forskellige styreformer og begrundelser for disse. Forskellige menneskesyn og opfattelser af begrebet retfærdighed vil også blive behandlet.

Omfang: 25 NS

EKSAMENSEMNE

Kernestof:

fra; Hans Fink "Social ulighed", systime, 1983
Platon: Staten (uddrag)

fra; Knud Michelsen "Politisk filosofi", Gyldendal, 1999
Hobbes: Leviathan
Locke: Anden afhandling om styreformen
Rawls: En teori om retfærdighed

Supplerende stof:
Keld B. Jessen ”Filosofi. Fra antikken til vor tid”, systime, 1999
siderne  26-37 (Platon), 85-88 (Hobbes), 101-102 (Locke),  307-312 (Rawls).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer