Tørring Gymnasium
lan
Hovedmenu
history
Versionsinformation
Tørring Gymnasium
Hovedmenu
Log ind
keyboard_arrow_down
login
Brugernavn
login
MitID
Kontakt
Hjælp
Hjælp
Holdet 1g2 nv (2026/27) - Undervisningsbeskrivelse
menu
document_scanner
Vis udskrift
print
Udskriv i A3-format
print
Udskriv i A4-format
Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
2026/27
Institution
Tørring Gymnasium
Fag og niveau
Nat. grundf. -
Lærer(e)
Hold
2026 1g2 nv (
1g2 nv-bi
,
1g2 nv-fy
,
1g2 nv-ke
)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1
Stråling og DNA
Titel 2
Chili
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1
Stråling og DNA
I biologi er der fokus på:
- Forskellige celletyper, prokaryote- og eukaryoteceller, herunder forskellige organeller.
- Opbygningen og funktion af DNA, herunder baseparringsprincippet
- Mutationer i DNAet og konsekvenserne
- Stråling og mutationer: Forsøg med UV-perler og variabelkontrol (kvalitativt)
- Stråling og celler: Forsøg med bestrålet gær og balloner (kvantitativt)
I fysik er der fokus på:
- Brainstorm over henholdsvis stråling og energi
- Forskellige typer af stråling: Partikelstråling (alfa og beta), samt elektromagnetisk stråling, især gamma og UV
- Der fokuseres ikke på strålingens oprindelse, men på en simpel beskrivelse af hvordan strålingen absorberes.
- UV-strålingen og ozonlagets betydning, relateret til FNs verdensmål
Eksperimentelt arbejde:
Absorption af synligt lys gennem plastik (lysintensitet som funktion af antal lag)
Bestråling af gær - hver gruppe vælger to typer bestråling (alfa, beta, gamma, UV) og vælger at variere enten strålingstype, afstand til kilde eller bestrålingstid.
Absorption af gammastråling gennem forskellige materialer (bly, beton og mariekiks (minder mest om tørgær i struktur))
Kvalitativ demo af synligt lys og farver
UV-strålingen og ozonlagets betydning, relateret til FNs verdensmål
Indhold
Kernestof:
Velkommen til jeres første NV-time! I timen introducerer jeg jer til faget, og så skal vi ellers bare i gang med vores første biologitime og de første forsøg. Det kommer til at handle om celler.
Naturvidenskabeligt Grundforløb - præsentation 2026.pdf
description
I timen skal vi arbejde med DNA og hvordan det er opbygget.
Medbring kompendium og den grønne portfoliomappe.
I timen skal vi arbejde med mutationer. Det handler om, hvad der sker, når vores DNA ændres.
I skal sætte jer i jeres studiegrupper i N1.
Vi samler op på forsøget fra sidste uge. Den første del af fysiknoterne er vedhæftet her. Hvis I var fraværende kan I med fordel læse det igennem, så I ved hvad vi arbejdede med. I skal sætte jer i studiegrupperne.
I timen arbejder vi med stråling og mutationer. I skal designe et forsøg med UV-perler, der undersøger, hvordan man kan beskytte sig imod stråling.
Overvej inden timen, hvordan man kan beskytte sig imod UV-stråler.
I timen skal vi lave et forsøg med bestrålede gærceller.
Stråling og gærceller (ballonudvidelse) - databehandling.xlsx
description
Vi starter med at jeg stiller spørgsmål til det I læste i sidste lektion (mens I ventede på bestrålingen)
I timen samler vi op på forløbet og laver jeres portfoliomappe færdig.
Sørg for at alle i studiegruppen har resultaterne fra perleforsøget og ballonforsøget. Jeg kan hjælpe jer med at printe i timen.
Vi afslutter fysikdelen af "stråling og DNA"Kig fysikindlæggene i dit portfolio igennem og se om du har nogenlunde tjek på det :)
I timen samler vi kort op på biologi og fysik (stråling og DNA), inden vi i næste uge begynder på det næste forløb med kemi. Der bliver også tid til at lave lidt biologi. Vi skal arbejde med blodtypebestemmelse.
Video: Sådan bruger du et Eldonkort
Omfang
Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 14
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2
Chili
I biologi er der fokus på:
- opbygning af celler og menneskets smagssans,
- mikroskopering af forskellige celletyper, herunder fokus på forskellige cellebegreber som organeller, cellemembran, cellekerne, dyre- og planteceller,
- undersøgelse af tætheden af smagsløg og sammenhæng med hvilken smagstype man er: supersmager, moderat- eller ikke smager.
- evolution og chili, med fokus på den hierarkiske inddeling.
- genetik og hvorfor nogle kan smage mens andre ikke kan. Her med fokus på PTC og genotyper, fænotype, alleler, DNA og arvemateriale, feltundersøgelse.
I kemi er der fokus på:
Grundstoffernes periodesystem
Elektronparbindinger
Rumlig opbygning, elektronegativitet, polær og upolær molekyler, hydrofile og hydrofobe grupper. Polær og upolær farvestoffer fra gulerod og rødbede.
Capsaicin og scovilleværdi.
Hvorfor laver Chiliplanten capsaicin molekyler?
Indhold
Kernestof:
I timen begynder vi på det næste (og sidste) forløb i NV, der handler om chili.
I timen arbejder vi med smagsløg og lugtesansen.
Medbring chilibogen.
Jeg tager kage med, så vi skal vi spise kage og arbejde med chilivarianter og slægtskab.
Henrik A. Neubauer & Jens Chr.T. Weibel: Chili, Nucleus; sider: 13-24, 33-38, 41-43
I timen skal vi se på, hvordan (chili)arter kan opstå og arbejde med side 37-38. Det handler om chilis styrke og vækstfaktorer.
I timen skal vi arbejde med smag og genetik (side 39-41).
Vi samler op på forløbet og får styr på jeres portfolio.
Feltundersøgelse - smag på koriander.docx
description
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 14
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb
lan
Hovedmenu
login
MitID
login
Brugernavn
more_horiz
Mere
{ "S": "/lectio/208/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d80528896027", "T": "/lectio/208/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d80528896027", "H": "/lectio/208/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d80528896027" }