|
Titel
13
|
Globalisering og kulturmøder (Flerfagligt forløb)
Forløbet "Globalisering og kulturmøder" er med fokus på udvandring til Amerika og indvandring til DK efter 1945 samt på USA's indflydelse på DK.
SAMFUNDSFAG
Formålet i samfundsfagsdelen af KS-forløbet er, at undersøge politiske og sociologiske perspektiver på indvandringsudfordringer og –problemstillinger i nutidens Danmark.
Forløbet ligger ud med at undersøge forskellige årsager til at befolkningsgrupper emigrerer, og arbejder med forskellige definitioner af indvandring, efterkommere, etc.
Vi undersøger desuden partierne standpunkter i udlændingepolitikken. Centrale begreber som ideologi, fordelingspolitik og værdipolitik anvendes til forstå hvilke konkrete integrationsstrategier de danske partier abonnerer på, og Molins model anvendes til at forklare ændringer i partiernes standpunkter.
Derudover undersøger vi sociologiske perspektiver på identitetsdannelsen for indvandrere og etniske danskere. Vi undersøger hvilken betydning socialisering og dobbeltsocialisering har for personer, der kommer fra andre kulturer end den danske. Vi undersøger desuden hvilke betydning stereotyper og fordomme har for en god integrationsproces. Slutteligt undersøger vi desuden hvordan modborgerskab og radikalisering blandt indvandrere kommer til udtryk, samt hvordan man med Honneths teori om anerkendelse kan bekæmpe modborgerskab blandt indvandrere.
Grundbog: Thorndal, Morten Hansen (2020). "Ærkedansker, perkerdansker.", 2. udg. forlaget Columbus.
Sekundært materiale:
Artikel:
Video:
Diverse statistikker.
RELIGION
Islam og globalisering
I religionsdelen er vi startet året ud med at diskutere, hvad en religion overhovedet skal indeholde, og hvorfor nogle tilhører/følger en religion. Med udgangspunkt i det har vi diskuteret, hvad USA's indflydelse med teknologier som AI og ChatGPT kan medføre, og om teknologierne kan erstatte Gud. På baggrund af det har eleverne udformet deres egne AI-genererede religioner.
Videre i forløbet har vi arbejdet med, hvad muslimer tror på, og hvordan troen praktiseres.
Eleverne har lavet brevkassesvar om de fem søjler, hvor de har suppleret deres baggrundsviden med relevante tekstnedslag fra koranen.
I forløbet har vi talt om, hvordan man kan være muslim på mange forskellige måder i det senmoderne samfund med inddragelse af Jan Hjärpes model, og vi har set forskellige eksempler på personer, der vælger at konvertere til islam. Vi har fællesfagligt undersøgt, hvorfor det er så svært at blive integreret i Danmark og i denne forbindelse talt om, hvilken indflydelse religionen kan spille.
Baggrundslitteratur:
- ”Grundbogen til religion c” side 123-129
- ”Grundbogen til religion C” s. 333 – Jan Hjärpes model + side 330 – indefra/udefra + 335-336 Ninian Smarts model
- ”Grundbogen til religion c” side 314-316 (om vedligeholdelsesritualer + overgangsritualer)
- Konvertitter – at vælge islam. Om Rambos 7-trins model
Fra onlineudgaven af: ”Klassisk og moderne islam”, 2019, Systime
Videoklip:
- ”Religionsnørden” med fokus på: Arvesynd, menneskesyn, gudsopfattelse, Muhammed, Koranen, jihad, de fem søjler, de seks trosartikler og teodicéproblemet.
- "Kan kunstig intelligens blive den nye Gud?" (2024), TV MIDTVEST
- "Nadia konverterede til islam og blev muslim", 31. januar. 2024. TV2 Østjylland. Anne Troensegaard Bentsen, Christine Vestergaard et al.
https://www.youtube.com/watch?v=MNmmKr-1VkQ
Film:
”Når naboens datter bliver muslim” (2017), DR
”Hajj – pilgrimsrejsen til Mekka” (2003), DR2
Klassiske tekster til islam
- Sura 1: Åbningen (gudsopfattelse + menneskeopfattelse)
- Korantekster til de 5 søjler: Sura 57 ”Jernet” (om Allah og trosbekendelse), sura 4 ”Kvinderne”, sura 5 ”Bordet”, sura 17 ”Natterejsen” (om bøn), sura 2, vers 177-186 ”Koen” (almisse), sura 2, vers 183-198 ”Koen” (faste), sura 2, vers 196-102 ”Koen” (valfart)
- Sura 56: Det uafvendelige (om paradisopfattelse)
Artikler:
Fokuspunkter:
- Muhammed
- Monoteisme
- Koranen
- Sura
- De seks trosartikler
- De fem søjler
- Sharia
- Jihad
- De fire kilder Sharia bygger på
- Gudsopfattelse: Herunder bl.a. transcendent, omnipresent, omnipotent og omniscient
- Menneskeopfattelse
- Paradisopfattelse
- Jan Hjärpes model: Sekularisme, Modernisme, Traditionalisme, Fundamentalisme/islamisme
- Maksimalisme vs. minimalisme
- Rambos 7-trins model
- Vedligeholdelsesritual: Det rituelle plan – det mytiske plan – virkningens plan
- Overgangsritual: Ekskoporationsfasen – den liminale fase – Inkorporationsfasen
- Karakteristik af tekster: indefra/udefra, klassisk/repræsentativ, religiøst engagement, Ninian Smarts dimensioner
Faglige mål:
- At I kan forklare gudsopfattelse, menneskeopfattelse og paradisopfattelse i islam
- At I kan forklare, hvad muslimer tror på (herunder inddragelse af de fem søjler)
- At I kan forklare, hvordan man kan være muslim på mange forskellige måder i det senmoderne samfund (herunder inddragelse af Jan Hjärpes model).
- At I kan analysere både et vedligeholdelsesritual og et overgangsritual ud fra de to modeller
- At I kan analysere et konversionsforløb ud fra Rambos 7-trins-model
|