Holdet 2q ks (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Y - Kalundborg Gymnasium og HF
Fag og niveau K og S faggrup. -
Lærer(e) Amalie Norup Hansen, Lotte Ankjer Vestermarken, Rasmus Stobberup, Signe Østergaard Nielsen
Hold 2024 ks/q (1q ks, 1q ks hi, 1q ks re, 1q ks sa, 2q ks, 2q ks hi, 2q ks re, 2q ks sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Hvad er historie? (enkeltfagligt hi)
Titel 2 Egypten til Vikinger (enkeltfagligt hi)
Titel 3 Vikingerne (enkeltfagligt hi)
Titel 4 Folkedrab (enkeltfagligt hi)
Titel 5 Dansk identitet 1750-1914 (enkeltfagligt hi)
Titel 6 Hvad er religion? (enkeltfagligt re)
Titel 7 Identitetsdannelse, trad., mod. og senm (fælles)
Titel 8 Tre religioners legender (enkeltfagligt re)
Titel 9 Demokrati (fællesfagligt forløb)
Titel 10 Demokrati og politik.
Titel 11 Globalisering og kulturmøde (Fællesfagligt)
Titel 12 Aarhus Studierejse (fællesfagligt)
Titel 13 Folkedrab II (HI)
Titel 14 Kristendom (enkelt RE)
Titel 15 Det gode samfund (fællesfagligt)

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 2 Egypten til Vikinger (enkeltfagligt hi)

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer



Titel 5 Dansk identitet 1750-1914 (enkeltfagligt hi)

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Hvad er religion? (enkeltfagligt re)

En introduktion til faget, begreber, teorier, teoretikerer, arbejdsmetoder og arbejdsområder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Identitetsdannelse, trad., mod. og senm (fælles)

Overordnet formål:
Eleverne arbejder med identitetsdannelse i det senmoderne samfund, med udgangspunkt i samfundsfaglige teorier, modeller og begreber. Første del af forløbet introducerer eleverne for grundlæggende sociologiske begreber der undersøger socialiseringen, samt identitetsdannelsen.
Derefter undersøger eleverne de tre forskellige samfundstyper (hhv. det traditionelle, det moderne og det senmoderne samfund), samt hvilke effekter de forskellige samfundsformer har på socialiseringen af individet. Forløbets sidste del omhandler det senmoderne samfund, herunder en sociologisk forståelse af denne. Til sidst kombineres de to overordnede temaer i forløbet i en undersøgelse af hvordan træk i det senmoderne samfund udfordrer identitetsdannelsen i det senmoderne samfund - herunder effekterne af sociale medier.

Faglige mål:
- at eleverne introduceres for fagets overordnede metoder
- Arbejde med statistikk figurer og tabeller der karakteriserer det senmoderne samfund - arbejde med fortolkning af selv samme.
- At eleverne skal forstå og kunne anvende begreber ( om socialisering, identitetsdannelsen samt det senmoderne samfund) - till at kunne forstå fortolke og analysere relevante bilag (tekster, tabeller mm.)
- At eleverne prøver at udarbejde en synopsis - Problemformulering, underspørgsmål med bilag der taler ind i temaets overordnet problemstillinger og problematikker.

Kernebegreber:
- Socialisering (primær, sekundær og multisocialisering)
- Det traditionelle, det moderne, det senmoderne
- Giddens (aftraditionalisering, individualisering, øget refleksivitet, adskillelse af tid og rum, ontologisk sikkerhed, udlejring af sociale relationer)
- Goffman (face, setting, frontstage, backstage)

Lærerbøger:
I-bog:

Victor Bjørnstrup, Tobias Matthiesen, Oliver Boserup Skov. Identitet og senmodernitet - med stress som case . (Kap. 2.1, 2.2, 2.3, 2.6) Samfundsforandringernes betydning for individ og identitet.Systime A/S. 2013.

Peter Brøndum og Thor Banke Hansen Luk samfundet op. kap. 3.3: Anthony Giddens - refleksivitet i det senmoderne samfund. Columbus. 2025.

Peter Brøndum og Thor Banke Hansen Luk samfundet op. kap. 2.6: Face, setting, frontstage og backstage - identitetsdannelsen rykker ud på nettet. Columbus. 2025.

Andet:
https://www.buzzsprout.com/2367406/episodes/15862805-ungdomsliv-noemi-katznelson-vores-samfund-kapitel-2?t=0

https://nyheder.tv2.dk/tech/2017-02-01-test-dig-selv-er-du-afhaengig-af-din-mobiltelefon

Udsendelser:
teenagedyret. Episode 3: Identiteten. Dr.dk (2016)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 36 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 9 Demokrati (fællesfagligt forløb)

HISTORIE (LY):
Det græske demokrati, folketinget, Grundtvig, nedbrydende og styrkende faktorer i et demokrati, kanslergadeforliget, de fire gamle partier, nazisme og fascisme, det autoritære styre i dag.

Stikord og begreber:
Magtens tredeling, typen af demokrati i DK, regentens magt, (negativ) parlamentarisme, frihedsrettigheder, grundlovsændringer, demos/folk, enevælde og feudalstyre, suverænitet, nationalstat, N. F. S. Grundtvig, pøbelvælde, kanslergadeforliget, autoritært styre

Fremstillinger:
- Partiernes historie: https://www.ft.dk/da/partier/om-politiske-partier/partiernes-historie#CA57EF6ED9484145A270F1703CDF1FFD
- Ove Korsgaard: Demokratiets historie s. 1
- Om Grundloven: https://www.ft.dk/da/folkestyret/grundloven-og-folkestyret/grundloven-og-det-danske-demokrati
- Historien om Danmark: ”Det svære demokrati”
- DR2: Nazisternes vej til magten  (2022): ”Det politiske spil” (S1E1) og ”De første seks måneder” (S1E2)
- Om det amerikanske demokrati og bevægelsen mod det autoritære: https://www.dr.dk/drtv/episode/trumps-usa_-er-demokratiet-i-fare_518906
- Podcast: ”Demokratiets modstandere tryktestede grundloven: https://mobiltv.ft.dk/podcast/grundloven/6

Kilder:
- Grundloven 1953
- Kanslergadeforliget


SAMFUNDSFAG:



RELIGION (SN):
7 moduler.


Vi har i dette fællesfaglige forløb fokuseret på forbindelsen mellem demokrati og religion.

Indledningsvis har eleverne på walk and talk talt om, hvad de mener er et demokrati, hvordan de oplever eller ikke oplever demokrati i deres hverdag, samt hvilken forbindelse de tænker, demokrati har med religion. Dertil har vi diskuteret to artikler, der fremhæver forskellige pointer om forholdet mellem religion og demokrati.

Vi har arbejdet med Martin Luther og reformationen, herunder dens betydning for religion- og samfundsudviklingen i Danmark, og hvordan den muligvis skubber til en sekulær/demokratisk retning. I forlængelse af dette har eleverne arbejdet mere dybdegående med sekularisering og afsekularisering som begreber, da vi bl.a. har talt om religionens tilstedeværelse i grundloven (§4: Evangelisk-luthersk og §67: Religionsfrihed(lighed?)), folkekirkens forbindelse til staten og danskernes forhold til den kristne tro. Klassen har ligeledes arbejdet med demokratiet ”indenfor” folkekirken og øvet begrebsbrug i en analyse af ”De unge præster”. Hertil har eleverne perspektiveret til udsendelsen ”Langt fra borgen -  Er danskheden truet” med fokus på begreber som eksklusiv/inklusiv, dem/os, demokrati/demokratiske værdier og religionslighed.

Klassen har ligeledes arbejdet med sharia, halal, haram, Jan Jhärpes model, wahabisme og euroislam, og diskuteret hvordan disse begreber og eksempler på synspunkter passer/ikke passer med vestens forståelse af et demokrati. Afslutningsvis har vi øvet at stille problemstillinger til tekster indenfor faget som en øvelse til KS-eksamen.

Eleverne har arbejdet individuelt og i grupper, og arbejdet er blevet gennemgået ved fælles gennemgange og udfyldning af tavler.



Tekster:

- Madsen, Lene et al. 2016. Grundbogen til Religion C. Danmark: Systime.
o Side 330-336
o Side 110-111
o Side 116-118

- Madsen, Maria et al. 2018. KS-bog. Danmark: Columbus. 2. Udgave.
o Side 295-304
o Side 307-310

- Carlsen, Erik. 2016. ”Religion kan være demokratiets allierede” fra kristeligt-dagblad.dk https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/religion-kan-vaere-demokratiets-allierede
- Nielsen, Peter. 2023. ”Religion er til skade for demokratiske rettigheder, konkluderer nyt studie” fra Altinget.dk. https://www.altinget.dk/artikel/religion-er-til-skade-for-demokratiske-rettigheder-konkluderer-nyt-studie
- Tekst 4: Moustapha Kassem m.fl.: Vi tror på en sekulær islam – Politiken 08.02.08.
- Tekst 5: Hizb ut-Tahrirs mål – hizb-ut-tahrir.dk 02.03.11
- Kastrup, Mads. 2014. ”Det er min pligt som muslim” fra Berlingske.dk https://www.berlingske.dk/samfund/det-er-min-pligt-som-muslim


Udsendelser:

- Fem skarpe med Luther:
https://www.dr.dk/studie/religion/5-skarpe-om-kristendommen
- MitCFU: Langt fra Borgen – Er danskheden truet?
- DR1 – De unge præster afsnit 1:
https://www.dr.dk/drtv/se/de-unge-praester_52117
- Mig og Naser hvor svært kan det være?
https://filmcentralen.dk/grundskolen/film/mig-og-naser-hvor-svaert-kan-det-vaere?unilogin=1

Lyd:

- Podcast - Forstå forholdet mellem demokrati og religion med Svend Brinkmann: https://emu.dk/digitale-gaestelaererforloeb/eud/podcast-din-digitale-gaestelaerer?b=t5-t11-t41


Begreber:
- Indefra/udefra
- Maksimalisme/minimalisme
- Elite/mainstream
- Inklusiv/eksklusiv (dem/os)
- Ninian Smart
- Jan Jhärpe
- Reformationen (1536)
- Martin Luther
- Folkekirken
- Believing og beloning
- Kirkekristne
- Kulturkristne
- Kirkefremmede
- Sekularisering/afsekularisering
- Fuld sekularisme
- Det fortryllede-, affortryllede og genfortryllede samfund
- Individualisering
- Ny-ritualisering
- Synkretisme
- Demokrati
- Teokrati
- Sharia
- Haram og halal
- Jihad
- Euroislam
- Modernisme
- Traditionalisme
- Sekularisme
- Fundamentalisme
- Wahabisme
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 29 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Demokrati og politik.

Overordnet formål:

Forløbet er todelt, hvoraf den første del er målrettet den fællesfaglige del med fokus på demokrati. Forløbets anden del er en grunlæggende introduktion til dansk politik, herunder de politiske ideologier og de danske partiers placering i det politiske kompas.

I forløbets første del introduceres eleverne til grundlæggende demokratiske begreber, og politisk deltagelse. Gennemgående forholder eleverne sig til hhv. konkurrrence og deltagelsesdemokrati som to forskellige demokratiidealer.

Faglige mål:
- Med udgangspunkt i elevernes egen demokratiopfattelse anvender og vurderer eleverne forskellige idealer for demokratiet

- Eleverne bruger demokratibegreber i en undersøgelse af nære demokratisk fællesskaber

- Eleverne Udarbejder oplæg der præsenterer danske partier og deres vælgere (med anvendelse af de forskellige politise akser og det politiske kompas)

Kernebegreber:
- magtens tredeling
- repræsentativt >< direkte demokrati
- Konkurrence- >< deltagelsesdemokrati
- Retssikkerhed
- Liberalt Demokrati vs. Autokrati
- Rettigheder og pligter i et demokrati
- Medborgerskab >< Medborgerskab
- Eastons definition af politik + det politiske system
- Flertalsregering >< mindretalsregering
- Ideologierne (socialisme, liberalisme og konservatisme)
- Molins model

Lærerbøger:
(E-bog)

Kåre Blinkenberg og Jens Breindahl. Samfundsfag til HF. Kap. 16. Politisk deltagelse. Systime A/S. 2025.

Christian Bader Jørgensen og Morten Hilligsø Munk. Kap. 1: Medborgerskab. Systime A/S. 2023

Peter Brøndum og Thor Banke Hansen. Luk samfundet op. Kap. 5: politiske ideologier. Columbus. 2019.

Andet:
https://duf.dk/fileadmin/user_upload/Editor/Demokratianalysen_2024-6-23.pdf

Artikler:
https://journalisten.dk/ytringsfriheden-er-vigtig-siger-danskerne-isaer-journalisterne/
https://www.justitsministeriet.dk/pressemeddelelse/ytringsfrihedskommissionen-afleverer-betaenkning/
https://menneskeret.dk/nyheder/uklarhed-offentligt-ansattes-ytringsfrihed
https://www.information.dk/debat/2010/06/demokrati

Udsendelser:
Balladen om kolonihaven. sæson 1, afsnit 1. tv2.dk.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 33 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Globalisering og kulturmøde (Fællesfagligt)

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer