Holdet 2p ks (2026/27) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26 - 2026/27
Institution Y - Kalundborg gymnasium og HF
Fag og niveau K og S faggrup. -
Lærer(e) Gina Labovic Aaen, Julie Westergaard, Lotte Ankjer Vestermarken, Winnie Trankjær
Hold 2025 ks/p (1p ks, 1p ks hi, 1p ks re, 1p ks sa, 2p ks, 2p ks hi, 2p ks re, 2p ks sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Hvad er Historie?
Titel 2 Europa i lange linjer fokus på Rom
Titel 3 Vikinger
Titel 4 Dansk identitet og historieopgave
Titel 5 Hvad er religion?
Titel 6 Hvad er samfundsfag?
Titel 7 Identitetsdannelse
Titel 8 Identitetsdannelse, Trad. Mod. og senmo. fælles
Titel 9 Demokrati fælles
Titel 10 Religon og demokrati
Titel 11 Valgklar!
Titel 12 Grønland fælles
Titel 13 Politik, ideologier og vælgere
Titel 14 Legender i Buddhisme, Kristendom og Islam
Titel 15 Folkedrab historie enkeltfagligt
Titel 16 Økonomi og velfærd
Titel 17 Aarhus i det trad., mod. og senm. (fælles)
Titel 18 Det gode samfund (fælles)

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Hvad er Historie?

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Europa i lange linjer fokus på Rom

Vi får et overblik over Europas udvikling og træner kildelæsning, fremstillinger og formidling på Vesus udbrud.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 4 Dansk identitet og historieopgave

Danmark fra 1700-1950
Fra landbrugsland til industriland og dennes udviklings betydning for familielivet.
Også optakt til fællesfagligt Identitetsdannelses forløb.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 6 Hvad er samfundsfag?

Hvad er samfundsfag?
Formålet med forløbet ”Introduktion til samfundsfag” er at give eleverne en grundlæggende forståelse for samfundsvidenskabens tre hovedområder - politologi, økonomi og sociologi – samt at udvikle deres evne til at undersøge, reflektere og diskutere samfundsmæssige problemstillinger.

Forløbet skal styrke elevernes forståelse af, hvordan magt, ressourcer og sociale strukturer former det samfund, de selv er en del af. Gennem interaktive opgaver, casearbejde og analyser har eleverne arbejdet med centrale samfundsfaglige begreber og afprøvet dem i praksis.

Inden for politologi har eleverne opnået indsigt i, hvad politik er, og hvad det handler om på lokalt, nationalt og globalt niveau. Desuden blev politiske processer i overordnet forstand samt hvem der har indflydelse på den politik, der bliver lavet diskuteret. Afslutningsvis arbejdede eleverne i grupper, hvor de skulle finde en artikel, analysere den og præsentere dens politiske relevans for klassen

Inden for økonomi har eleverne arbejdet med grundlæggende økonomiske problemstillinger som knaphed og prioritering, samt forskellem mellem privat, national og global økonomi. Gennem rollespil som ”finansminister” har eleverne, forhandler og argumenteret for økonomiske prioriteringer i velfærdsstaten og reflekteret over samfundsøkonomiske dilemmaer.

Inden for sociologi har eleverne undersøgt, hvordan individet formes gennem socialisering, normer, roller, social arv og social mobilitet. Gennem refleksionsopgaver og casearbejde har de relateret sociologiske begreber til egne erfaringer.

Samlet set har forløbet haft til formål at give eleverne et fagligt fundament og et første indblik i, hvordan samfundsfag kan hjælpe dem med at forstå både deres egen hverdag og større samfundsmæssige sammenhænge.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Identitetsdannelse

Formål:
Sociologiforløbet ”Identitetsdannelse” har til formål at skabe en forståelse for grundlæggende sociologiske teorier om socialisering, identitetsdannelse, kultur og samfund hos eleverne.

Forløbet skal styrke elevernes evne til at anvende sociologiske teorier og begreber til at undersøge, forklare og diskutere både egne erfaringer med identitetsdannelse og samfundsmæssige problemstillinger relateret til sociologien.

Eleverne har arbejdet med centrale sociologiske begreber såsom roller, normer, sanktioner og social kontrol og har brugt både kvalitativ og kvantitativ empiri til at analysere, diskutere og perspektivere disse. Gennem refleksionsopgaver har eleverne forholdt sig til egen identitetsdannelse og udforsket, hvordan sociale arenaer – både fysiske og digitale – påvirker den måde, mennesker præsenterer sig selv på.

Forløbet har introduceret eleverne til forskellige identitetsforståelser, herunder betydningen af idealer, fællesskaber og identitetsniveauer. Derudover har eleverne undersøgt, hvordan individets muligheder og livsbaner påvirkes af strukturelle forhold som social arv, social mobilitet samt Pierre Bourdieus begreber om habitus og kapital.

Der er desuden arbejdet med samfundstyper (traditionelle, moderne og senmoderne samfund) for at give eleverne en forståelse af, hvordan samfundsudviklingen historisk har påvirket identitetsdannelse og individets handlemuligheder.

Endelig har forløbet haft fokus på kulturens betydning for identitet, herunder integration, kulturelle møder og værdier. Gennem analyser af forskellige medier har eleverne undersøgt, hvordan kulturformer og integration kan præge individets identitet og selvforståelse.

Kernestof:
• Identitetsdannelse og socialisering
• Sociale og kulturelle forskelle
• Kvantitativ og kvalitativ metode

Vigtige begreber:
• Socialisering (primær, - sekundær, - dobbelt- og multisocialisering)
• Normer
• Roller
• Sanktioner (positive og negative)
• Social kontrol
• Identitet
• Identitetsniveauerne (jeg, personlig, social og kollektiv identitet
• Erving Goffman (Face, setting, frontstage og backstage)
• Samfundstyper (Det traditionelle samfund, Det moderne samfund, Det senmoderne samfund (Giddens, Ziehe og Beck))
• Kultur og subkultur
• Integration, nationalitet, national identitet og nationalisme
• Den rene identitet, bindestregsidentitet og kreolsk identitet
• Pierre Bourdieu (habitus og kapitalerne)
• Social mobilitet
• Social arv
• Mønsterbrydere

Primære faglige mål fra lærerplanen:
• Eleverne opnår forståelse af samspillet mellem individ og samfund set fra det enkelte individ (identitetsdannelsen) og samfundet (socialisering).
• Undersøge samfundsmæssige sammenhænge, mønstre og udviklingstendenser med brug af begreber samt kvalitative og kvantitative data

Materiale:
Lærebøger:
o Peter Brøndum, Thor Banke Hansen: Luk samfundet op 3. Udg. 6A, Colombus: 30-38, 53-60, 67-74
Artikler:
o Niels Ulrik Sørensen: ”Professor: Unge mænd skal finde deres identitet midt i en skyttegravskrig”, Altinget, 15/06-2024
o https://www.digmin.dk/digitalisering/nyheder/nyhedsarkiv/2025/okt/regeringen-boern-og-unge-under-15-aar-skal-ikke-have-sociale-medier-
Statistik og grafer:
o https://www.digmin.dk/Media/638954161947353382/Publikation%20-%20En%20tryg%20barndom%20i%20en%20digital%20virkelighed.pdf , Figur 1: Daglig tid i timer brugt på sociale medier fordelt på køn og alder (s. 8), Figur 3: Unges møde med ubehageligt indhold online (s. 19)
o Peter Brøndum, Thor Banke Hansen: Luk samfundet op 3. Udg. 6A, Colombus: 71, tabel 3.3
Andet:
o Dokumentar: Skolens tabte børn. Afsnit 1: Første skoledag. DR1. 2025.
o Podcast: Fædreland. Afsnit 3: Kunsten at rumme to fædrelande. DR P1. 2022.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 49 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Identitetsdannelse, Trad. Mod. og senmo. fælles

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 43 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Demokrati fælles

I forbindelse med valget arbejder vi med Det danske demokrati og dets udvikling.

Vi starter i Athen- og går hurtigt videre til Grundloven 1849- og dens revideringer indtil 1953`udgaven og læser denne.
Vi arbejder med partisystemests opståen og de fire gamle partier.
I forbindelse med Kanslergadeforliget, tager vi en afstikker til udviklingen i Tyskland.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 11 Valgklar!

Valgklar
Formål:
Dette forløb har til formål at introducere eleverne til Folketingsvalget 2026 og give eleverne en grundlæggende forståelse for dansk politik.

Forløbet skal styrke elevernes politiske dannelse og give dem redskaber til at forstå og forholde sig kritisk og reflekteret til valg, partier og politiske skillelinjer.

Eleverne har forholdt sig til begreber som medborgerskab, rettigheder og pligter, samt betydningen af politisk deltagelse. Gennem klassediskussioner af aktuel empiri har de undersøgt, hvorfor vælgerdeltagelse er central for et velfungerende demokrati, og hvilke konsekvenser lav valgdeltagelse kan have.

Gennem refleksionsøvelser har eleverne taget stilling til, hvilke politiske temaer der betyder mest for dem, og hvad der ligger til grund for deres politiske prioriteringer. De har afprøvet kandidattests og diskuteret både styrker og begrænsninger ved sådanne værktøjer.

Forløbet afsluttedes med gruppearbejde, hvor eleverne fordybede sig i et politisk parti og analyserede partiets holdninger inden for udvalgte temaer som økonomi, familiepolitik, unges vilkår samt sundhed og hospitaler. Arbejdet blev afrundet med præsentationer, som styrkede elevernes evne til at formidle politiske budskaber og vurdere partiernes positioner i forhold til deres egne værdier.

Sammenlagt har forløbet givet eleverne et fagligt grundlag for at forstå og navigere i det danske demokrati samt træffe reflekterede vurderinger af politiske spørgsmål. Forløbet blev indskudt midt i sociologiforløbet Identitetsdannelse på grund af valgudskrivelsen, og vil senere blive fulgt op af et større demokratiforløb, hvor politologiske begreber uddybes yderligere.

Kernestof:
• Politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund
• Kvantitativ og kvalitativ metode

Vigtige begreber:
• T.H. Marshalls medborgerskabsbegreb
• Rettigheder (Civile, politiske og sociale)
• Pligter (formelle og uformelle)
• Deltagelsesmuligheder

Primære faglige mål fra lærerplanen:
• I forbindelse med ”rettigheder og pligter” opnår eleverne kendskab til både de rettigheder og pligter, der følger af at leve i et demokratisk samfund.

Materiale:
• Elevernes selvfundne materialer til at undersøge de danske politiske partier
• Valgdeltagelse: https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/borgere/demokrati/folketingsvalg (læst 09/03-2026), stemmeprocent ved folketingsvalget 2022.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Grønland fælles

I samfundsfag har vi arbejdet med begreberne
* Kultur
* Kulturel kode
* Sociale normer
* Scheins kulturmodel
* Kulturelle forskelle
* Geert Hofstedes seks kulturdimensioner
* Kulturmøde
* Etnocentrisme
* Kulturel blindhed
* Integration (pluralistisk og smeltedige), segregering og assimilation
* Diplomati
* Suverænitet
Vi har arbejdet med dokumentaren “Kampen om Grønland” (DR, 2020) og podcasten “Spiralkampagnen - “Man formerer sig bare”” (DR, 2022). Vi afsluttede forløbet med en diskussion om den nuværende situation mellem Grønland, Danmark og USA.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Politik, ideologier og vælgere

Formålet med forløbet er at give eleverne en grundlæggende forståelse af det danske demokrati og den parlamentariske styringskæde.

Eleverne har arbejdet med centrale politologiske modeller og begreber til at analysere magt, ideologier, partier og vælgeradfærd.
Gennem arbejdet med partiadfærdsmodeller (Downs, Molin og Strøm) og vælgermodeller (nærheds-, retnings- og Minervamodellen) har eleverne undersøgt, hvorfor partier og vælgere handler, som de gør.

Dette forløb skal desuden ses i forlængelse af forløbet “Valgklar!” I marts 2026.

Kernestof
* politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund
* politiske beslutninger i Danmark i en global sammenhæng
* velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund

Vigtige begreber
• Eastons model
• Magtens tredeling
• Ideologier (Liberalisme, socialisme, konservatisme, socialliberalisme og nationalisme)
• Habermas’ velfærdstrekant
• Den parlamentariske styringskæde
• Lovgivningsprocessen
• Fordelings- og værdipolitisk skala
• Blokfordeling
• Partityper (pragmatiske, catch-all, enkeltsagspartier og markedspartier)
• Partiadfærdsmodeller (Downs, Molins og Strøms model)
• Vælgertyper (Class voter, kerne- og marginalvælger, issue voter (nærheds- og retningsmodellen))
• Minervamodellen

Faglige mål fra læreplanen
* kritisk indsamle, udvælge, analysere og anvende forskelligartede materialetyper, herunder tekster, statistik materiale og billedmateriale
* formidle faglige sammenhænge både mundtligt og skriftligt på fagenes taksonomiske niveauer med anvendelse af faglig terminologi”
* argumentere for et synspunkt på et fagligt grundlag og kunne indgå i en faglig dialog * kunne indgå i en demokratisk debat og diskutere konsekvenserne af forskellige synspunkter”

Materiale
Lærebøger
* Peter Brøndum, Thor Banke Hansen: Luk samfundet op 3. Udg. 6A, Colombus: 108-115, 122-123, 133-139
* Uddrag: Den parlamentariske styringskæde – kapitel 13.1 fra bogen ”Politikkens kernestof"
* Uddrag: Minervamodellen - uddrag fra bogen "Sociologi"
Artikler
* Udlændingepolitik har altid splittet Socialdemokratiet (https://baggrund.com/2024/05/22/udlaendingepolitik-har-altid-splittet-socialdemokratiet/#:~:text=Udlændingepolitik%20–%20et%20evigt%20stridspunkt%20Konflikterne%20om,når%20tonen%20i%20Folketinget%20bliver%20for%20hård.)
Andet
• Video: Ideologier, Forlaget Plenum, 14/06-2021, https://vimeo.com/562718575
• Video: Den parlamentariske styringskæde, Forlaget Plenum, 15/02-2021, https://vimeo.com/512551001
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Legender i Buddhisme, Kristendom og Islam

Vi ser på de tre religioners legende fortællinger og behandler dem fænomenologisk, ved hjælp af analyserne bliver vi klogere på religionernes verdensopfattelse.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Folkedrab historie enkeltfagligt

Vi skal definerer fænomenet "Folkedrab" og hvilke teorier der kan bruges til at analysere fænomenet.
Vi bruger Holocaust som 1. eksempel og vender tilbage til "Folkedrab" i forløbet om det gode samfund.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 Økonomi og velfærd

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 18 Det gode samfund (fælles)

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 33 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer