Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2017/18 - 2019/20
Institution Nørre Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e)
Hold 2017 HI/u (1u HI, 2u HI, 3u HI)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Familieliv i Danmark - introforløb til historie
Titel 2 Romerriget
Titel 3 Middelalderen
Titel 4 USA fra koloni til selvstændighed
Titel 5 Den amerikanske borgerkrig
Titel 6 Den amerikanske velfærdsstats grundlæggelse
Titel 7 Den kolde krig
Titel 8 Indien, imperialisme og afkolonisering
Titel 9 Det arabiske forår
Titel 10 Pandemier

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Familieliv i Danmark - introforløb til historie

Indhold:

Eleverne skal indsamle og formidle viden om deres egen families historie i 3-4 generationer tilbage. Sideløbende med elevernes individuelle arbejde læses materiale om Danmark efter 1945: Økonomisk opsving, urbanisering, nye familiemønstre, kartoffelkur mv.
De får udleveret et spørgeskema, som de sideløbende skal udfylde sammen med deres familie. Dertil må de meget gerne grave efter gode anekdoter og i det hele taget være nysgerrige efter familiens egen historie.

Forløbet ligger sig indenfor kernestofområdet tiden efter 1900 vil tage udgangspunkt i Danmarks historie, og vil særligt berøre følgende kernestoftematikker:

̶ hovedlinjer i Danmarks,, Europas og verdens historie fra antikken til i dag

̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne

̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer

̶ stats - og nationsdannelser, herunder Danmarks

̶ politiske og sociale revolutioner

̶ demokrati,, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv

̶ politiske ideologier,, herunder ideologiernes kamp i det 20.. århundrede

̶ historiebrug og - formidling

̶ historiefaglige teorier og metoder..  


Faglige mål:

- Eleverne får koblet sig selv ind i historieundervisningen og får en fornemmelse af sammenhængen mellem familiehistorien og den ”store” historie. De trænes i at se årsagssammenhæng. Efter et antal fremlæggelser vil de store historieske konturer blive tydelige gennem oplæggene.
- At eleverne får præsenteret sig for hinanden og de får øvet sig i at give formativ feedback til hinanden, særligt ved hjælp af programmet peergrade. En vigtig sidepointe er, at tosprogede elever får lejlighed til at vise hvordan deres baggrund er en helt andet og fx fortælle historien om, hvordan og hvorfor de er havnet i Danmark.  

Derudover skal eleverne kunne:

̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker,, natur,, kultur og samfund gennem tiderne

̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper

̶ reflektere over samspillet mellem fortid,, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende

̶ anvende en metodisk - kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale,, herunder eksempler på brug af historie

̶ opnå indsigt i , hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden

̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid

̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg

̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag

̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder..

Produkt:
En artikel. Eleverne trænes i at skrive i historie og formidle årsagssammenhæng.

Materiale:
- ”Familieliv i Danmark” (2000) p. 95-118
- Spørgeskema til eleverne (frit efter ”Familiens urbanisering” Arkitekten, 1972)

Evaluering:

Elevernes oplæg/artikler vil danne baggrund for en evalueringssamtale i uge 3-4. Samtalen vil gøre det ud for første standpunktskarakter.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Familiehistorie 14-12-2017
Foreløbig beretning 25-01-2018
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Romerriget

Bystaten Rom udviklede sig i århundrederne op til Kristi fødsel til en regional stormagt og dernæst til et verdensrige, et imperium, der omfattede hele Middelhavsområdet, og som i sin største udstrækning nåede fra Skotland i nord til Sahara i syd og fra det nuværende Irak i øst til Atlanterhavet i vest. I modsætning til Aleksander den Stores rige, der opløstes ved hans død, eksisterede romerriget mere end 500 år. Hvad er forklaringen på romernes forbløffende militære og politiske succes? Hvordan kunne man holde sammen på så vidtstrakt og sammensat et rige i så lang tid?
Forvandling fra bystat til imperium fik følger for Roms styreform. Det begyndte som en republik med demokratiske træk, men blev til et autoritært kejserdømme.Hvorfor skete denne forvandling?
Det var også i romerriget, at kristendommen voksede frem – først i konflikt med det romerske kejserdømme, senere i samarbejde med det, sådan at den romerske kejser blev en kristen kejser. Men hvorfor sejrede netop kristendommen over alle de andre religioner i romerriget?
Romerriget gik til sidst under i 400-tallet, men det efterlod en vældig arv til Europa. Romerriget overførte den græsk-romerske kultur til Central- og Vesteuropa, hvor latin blev det fælles skriftsprog. Det gav også Europa kirken og kristendommen og forestillingen om en universel, kristen enhed under en kejserlig ledelse.

Forløbet vil beskæftige sig med disse problemstillinger og spørgsmål. Forløbet vil fokusere specielt på tiden fra Julius Caesar (46-44 f.kr.) til Vespasian (69-79 e.kr.)

Forløbet ligger sig indenfor kernestofområdet tiden indtil 500. Undervejs vil det især være følgende kernestof temaer som vil være i fokus:

- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.

Forløbet vil også inkludere en ekskursion til Glyptoteket, med fokusset statuer og kommunikation.

Faglige mål:

- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder indenfor perioden romerriget med særligt henblik på republikkens undergang og kejsertiden.

I skal i særlig grad kunne redegøre for:

- Faserne i Roms udvikling fra bystat til stormagt i middelhavsområdet -500 til -146?
- Hvilke sociale skæld eksisterede i romerriget og hvordan var disse knyttet til den politiske magt?
- Hvilken status fik de erobrede områder i Italien og uden for Italien?
- Hvilke sociale og økonomiske konsekvenser fik den romerske ekspansion?
- Hvorfor brød den gamle republikanske styreform sammen?
- Hvorfor accepterede befolkningen Octavian i modsætning til hans forgænger Cæsar?
- Hvad er gladiatorer og hvorfor blev de såkaldte gladiatorkampe populære i det første århundrede e.kr.
- Hvordan udviklede det romerske kejserstyre sig fra 14 til 193?
- Hvordan udviklede det romerske imperium sig fra Augustus tid til 212?
- Hvilke indre og ydre forhold bragte imperiet i vanskeligheder fra ca. 200 og hvordan forsøgte kejseren at stabilisere riget?
- Hvorfor vandt kristendommen indpas?
- Hvorfor gik romerriget i opløsning?

Derudover skal i kunne:

- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper - reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende - anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til deres egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg - - behandle problemstillinger i samspil med dansk i relation til DHO
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.


Materiale:

Carl-Johan Bryld, "Verden før 1914", Systime, 2011 (s. 37-67)

Jesper Carlsen, ”Romerrigets historie – fremstillinger og kilder”, Systime, 2017 (ebog, afsnittene med titlerne "liv og død i Romerriget")


Kilder:

Alle kilder som der arbejdes med at vedhæftet modulerne.

Evaluering:

Forløbet vil blive evalueret med oplæg på Glyptoteket og en skriftlig test.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Middelalderen

”Middelalderen” kalder man det 1000-årige tidsrum efter romerrigets opløsning. Det er i denne periode, Europa bliver til som begreb. Af folkevandringstidens kaotiske omvæltninger voksede der helt nye riger frem, der danner grundlag for de europæiske stater, vi kender i dag. Selv om det middelalderlige Europa overtog store dele af romerrigets kultur – ikke mindst kristendommen – udviklede det samfundsformer, der var helt anderledes end dem, man havde kendt i antikken. Man kalder middelaldersamfundene feudale, fordi personlige relationer mellem herre og tjener var bærende, fordi hovedparten af det økonomiske liv fungerede som naturalieøkonomi uden brug af penge, og fordi byerne spillede så beskeden en rolle. Middelalderens Europa var politisk opsplittet, men alligevel opfattede de ledende lag det kristne Europa – hvilket først og fremmes vil sige Vesteuropa – som en enhed, holdt sammen af det religiøse fællesskab.

Hvordan blev dette middelalderlige Europa til? Hvordan var middelaldersamfundet bygget op, og hvordan fungerede det. Og ikke mindst: Hvilken rolle spillede kirken og troen i en tid, hvor samfund og kirke så at sige var ét, hvor det, vi kalder sekularisering – altså verdsliggørelse af samfundet - i bogstaveligste forstand var helt utænkelig.

Forløbet ligger sig indenfor tidsperioden "500-1500". Undervejs vil det især være følgende kernestof temaer som vil være i fokus:


- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- stats- og nationsdannelser , herunder Danmarks
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.

Forløbet vil også inkludere en ekskursion til indre København. Med henblik på at illustrere centrale kendetegn ved middelalderen gennem observationer af hvordan byen forandrede sig i middelalderen. Der vil også indgå en ekskursion til nationalmuseet med henblik på repetition af kildekritik.

Faglige mål:

- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder indenfor europæisk middelalder fra ca. 500-1500

I skal særlig grad kunne redegøre for:

Hvilke riger dannes i Vesteuropa efter romerrigets undergang?
Hvilken rolle spillede kristendommen?
Hvorfor var frankerriget interesseret i det danske område?
Hvorfor gik bykulturen i forfald ved overgangen til middelalderen?
Hvordan udviklede fæstesystemet sig, og hvorfor?
Hvad betyder begreberne herre, vasal, lensherre, lensmand?
Hvad var årsagerne til feudalsystemets fremvækst?
Hvorfor opstår der rivalisering mellem pave og kejsermagt?
Hvorfor vokser befolkningstallet fra 1000 til 1340?
Hvordan er byerne stillet i forhold til det feudale system?
Hvorfor indtræder der en befolkningskrise i 1300-tallet?

Samt

- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper - reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende - anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til deres egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Materiale:

Carl-Johan Bryld, "Verden før 1914", Systime, 2008 (s. 69-120)


Film:

Kingdom of Heaven

Kilder:

Beretninger om Saladins henrettelse af krigsfange efter slaget ved hattin 1187
    
Al-Athir og Al-Isfahani Saladin indtager Jerusalem

Flere kilder fremgår af modulerne.

Evaluering:

Formulere en historisk problemstilling til et udleveret kildemateriale og besvare denne via et mundtligt oplæg i grupper.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 USA fra koloni til selvstændighed

Indhold:

Faglige mål:

Materiale:

Carl Johan Bryld, Verden før 1914, Systime, 2008 (s. 172-179, 181-199, 205-211)

Øvrige kilder er vedhæftet modulerne

Evaluering:

De faglige mål vil blive sumativt evalueret via en multiple choice test i slutningen af forløbet.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Den kapitalistiske verden 15-05-2019
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Den amerikanske borgerkrig

Indhold:

Den amerikanske borgerkrig behandler den mest afgørende begivenhed i USA's historie. Uafhængiheden fra England skabte en republik af stater, men borgerkrigen samlede staterne til en sammenhængende nation. Borgerne krigen er ubetinget den historiske begivenhed der optager amerikanerne mest. Der findes mere end 50.000 titler om borgerkrigen og der kommer ca. 15 nye hver måned.

Forløbet vil være optaget af at behandle hele optakten til borgerkrigen, krigens forløb og hvilke grundlæggende forandringer krigen medfører for USA. Forløbet strækker sig over 7 moduler.

Forløbets hovedvægt ligger på tiden mellem 1500 og 1900, og behandler følgende kernestofområder:

- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- stats- og nationsdannelser
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.

Faglige mål:

- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i relation til Den amerikanske borgerkrig.

I skal særlig grad kunne redegøre for:

- Hvordan skildres de hvides syn på slaveriet i hhv. syd og nord.
- Hvilke muligheder ser Lincoln forud for krigen for slaveriets fremtid i USA, og hvordan forandres hans syn under borgerkrigen.
- Hvilken konsekvens har Dred Scott sagen ifølge Lincoln for slaveriets fremtid.
- Hvilken holdning har Buchanan til sydstaternes løsrivelsesplaner.
- Med hvilke argumenter begrunder South Carolina sin løsrivelse.
- Hvilken holdning har Lincoln til sydstaternes løsrivelse.
- Hvad er Lincolns mål med emancipationserklæringen.
- Hvilke fordele havde nordstatshæren igennem krigen
- Hvilke fordele havde sydstatshæren igennem krigen og hvad var årsagen til at krigslykken vendte.
- Hvilke forestillinger havde Lee og Grant om freden efter krigen.
- Hvad skal unionen sikre sig før oprørske stater igen bliver repræsenteret i kongressen.
- Hvilke muligheder har de hvide for at fastholde sorte i slavelignende forhold efter krigen.
- Hvordan sikre lov adskillelse mellem sorte og hvide.
- Hvad var formålet med oprettelsen af Ku Klux Klan.

Samt

- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper - reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende - anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie med særligt henblik på hvordan historien bruges i filmen Lincoln, og hvad og hvordan filmen kan bruges som kilde.
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til deres egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder, med særligt henblik på kildekritik.

Materiale:

Allan Ahle, "Den Amerikanske borgerkrig", Systime, 2001 (s. 11-193)

Steven Spielberg, Lincoln, 2012

Øvrige kilder er vedhæftet modulerne

Evaluering:

I vil løbende blive evalueret via de løbende dialoger i klassen, og via mindre gruppesamtaler.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Den amerikanske velfærdsstats grundlæggelse

Indhold:

Faglige mål:

Materiale:

Carl Johan Bryld, Verden efter 1914", Systime, 2008 (s. 110-119, s. 217-253)

Andreas Bonne Sindberg og Henrik Bonne Larsen, ”Det moderne USA”, Systime, 2017 (Kapitel 3)


Øvrige kilder er vedhæftet modulerne

Evaluering:

De faglige mål vil blive evalueret via besvarelse af en realistisk eksamensopgave med fokus på USA's økonomiske vækst efter 2. verdenskrig.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 22,00 moduler
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Den kolde krig

Indhold:

Efter Anden Verdenskrig var USA og Sovjetunionen langt stærkere end nogen af de øvrige tidligere stormagter. Derfor blev de kaldt supermagter.

I mere end fire årtier var verdenspolitikken domineret af modsætningen mellem disse to supermagter og de to store blokke, de stod i spidsen for, vestblokken og østblokken. Denne situation med to poler i verdenspolitikken kaldte man bipolaritet.

Modsætningen mellem supermagterne og deres blokke påvirkede så at sige alle internationale spørgsmål. Modsætningen var ideologisk såvel som magtpolitisk, det var en kamp mellem samfundssystemer og mellem stater.

Det kom ikke til krig, selv om begge parter oprustede massivt og udviklede de mest rædselsvækkende masseødelæggelsesvåben, verden endnu havde set. I modsætning til situationen omkring Første Verdenskrig endte kaprustningen altså ikke med en katastrofe. Krigen forblev "kold".

Men hvad var årsagerne til det voldsomme modsætningsforhold? Hvem bærer skylden for, at verden i det meste af et halvt århundrede levede under truslen om en altødelæggende atomkrig? Og hvorfor undgik man en sådan krig?

For Danmarks vedkommende betød den kolde krig en helt ny sikkerhedspolitisk situation. Neutralitetspolitikken blev forladt, og Danmark placerede sig i vestblokken. Hvad var årsagerne til dette skifte?

Forløbet ligger sig indenfor tidsperioden "tiden efter 1900". Undervejs vil det især være følgende temaer som vil være i fokus:

forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede

Forløbet vil udgøre et særligt omdrejningspunkt for efterårssemestret, i det forløbet kører parallelt med samme tema i samfundsfag, AT5. Det vil også være tanken at forløbet kan danne udgangspunkt for SRP. Forløbet vil også inkludere en ekskursion til Ejbybunkeren samt koldkrigsmuseet Peder Skram på Holmen.

Faglige mål:

- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder indenfor perioden 1945-1991 med særligt henblik på kapitalisme og kommunisme:

I skal særlig grad kunne redegøre for:

- Hvordan bar sovjetunionen sig ad med at skabe sin "østblok" og hvordan skabte USA sin "vestblok"
- Hvordan opfattede de to supermagter hinandens hensigter løbende fra 1945-1989?
- Hvorfor opgav DK sin neutralitetspolitik og tilsluttede sig NATO?
- Hvordan skete blokdelingen i Asien og hvorved adskilte det sig fra Europa?
- Hvilken betydning fik Koreakrigen for USA og deres udenrigspolitik?
- Hvem fik mest ud af Cuba-krisen og hvilken betydning fik den for forholdet mellem supermagterne?
- Hvorfor kunne USA ikke "vinde" Vietnamkrigen?
- Hvilken betydning fik Vietnamkrigen for USA's udenrigspolitik?
- Hvem bærer ansvaret for den kolde krig?
- Var blokdelingen uundgåelig?
- Hvordan udviklede det militære styrkeforhold sig mellem supermagterne fra 1945-1991?
- Hvilke holdninger var der i DK til NATO og til kernevåben?


- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper - reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende - - anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af - historie opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg - - behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Materiale:

Carl-johan Bryld og Harry Haue, Den Nye Verden 1945-2000, Systime 2000 (s. 9-29, 60-118)

Samt diverse kilder, fremgår af modulerne.

Evaluering:

Forløbet vil blive summativt evalueret med en test efter forløbet. Der vil desuden blive lagt vægt på evnen til at løse en række bundne opgaver undervejs i forløbet.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Indien, imperialisme og afkolonisering

Indhold:

Ved århundredskiftet syntes det britiske her­re­dømm­e i Indien at være mere sikkert end no­gen­sin­de, og den britiske u­den­rigs­po­li­tisk var indrettet således, at man Indien udgjorde den anden store base efter Stor­bri­tan­ni­en i det britiske verdensrige. Det britiske Imperiums "kronjuvel", som man betegnede Indien, var et britisk-indisk kej­ser­dømm­e og det blev styret af en vicekonge. I årene omkring 1900 var denne vicekonge Lord Curzon, der havde givet udtryk for, at briterne ikke havde i sinde at opgive her­re­dømm­et i Indien. Briterne i årtierne efter Sepoyopstanden skabt en effektiv for­valt­ning et om­fat­ten­de jernbanenet og opretholdt ro og orden ved deres militære til­ste­de­vær­els­e, hvilket var med til at stramme grebet om Indien. Na­tio­na­lis­men havde i­mid­ler­tid slået rod i Indien og det førte i det 19. årh­undr­ed­e til dan­nel­sen af det indisk-na­ti­o­na­le Kongresparti. I be­gyn­del­sen blev det ac­cep­te­ret, fordi de ville modernisere Indien, men partiet ud­vik­le­de sig hurtigt til en trussel mod det britiske her­re­dømm­e og ansporede til uorden og anarki.

Det er denne periode forløbet kommer til at beskæftige sig med og ikke mindst spørgsmålene: Hvornår bliver England en kolonimagt? Hvor, hvordan og hvorfor? Hvorfor er det særligt England? Hvad er forskellen på koloniseringen og imperialismen? Hvorfor bliver det lige Indien som kommer til at udgøre "kronjuvelen" blandt Englands kolonier. Hvorfor er det så vigtigt for England  og andre lande at herske over fjerntliggende lande? Hvorfor opgiver England sit overherredømme over Indien efter 2. VK. Hvilken rolle spiller Gandhi og Kongrespartiet i løsrivelsen.

Forløbet vil kører parallelt med et forløb i Engelsk som også fokuserer på Indien. De to parallelle forløb vil have det fælles fokus at ruste eleverne til at skrive SRP i engelsk og historie. Forløbet vil også indeholde et foredrag med Martin Lidegaard.

Forløbet er kernefaglige placeret indenfor perioden år 1500-1900, men vil også berøre tiden efter. Det vil særligt være følgende kernestofområder som vil være i fokus:

forandringer i levevilkår,
teknologi og produktion gennem tiderne
forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie,
stats- og nationsdannelser
nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
politiske og sociale revolutioner
demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
globalisering
historiebrug og -formidling
historiefaglige teorier og metoder.

Faglige mål:

Materiale:

Helle Folkersen, ”Det Britiske imperium”, Systime, 2019 (i-bog), Kapitel 3 og 4

Fokus 2, "Fra oplysningstid til imperialisme"


Evaluering:

Forløbet evalueres ved at udarbejde en populær videnskabelig artikel med fokus på et selvvalgt indenfor forløbet samt inddragelse af et litterært værk som er blevet gennemgået i engelsk.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Populærvidenskabelig artikel 16-12-2019
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Det arabiske forår

ndhold:

Ingen anden geografisk region har haft så central en placering i verdenspolitikken efter 1945 som Mellemøsten.

Dette geografiske begreb bruges her om regionen fra Ægypten i vest til Afghanistan i øst, fra Iran og Tyrkiet i nord til Yemen og Sudan i syd. Det er delvist sammenfaldende med den arabiske verden, der også omfatter Nordafrika, og det er kernen i den islamiske verden.

Hvad gjorde Mellemøsten til et centrum for de storpolitiske konflikter i anden halvdel af 1900-tallet og begyndelsen af 2000-tallet? Det er der både økonomiske, ideologiske, geopolitiske og religiøse grunde til.

Mellemøsten rummer hovedparten af verdens olieforekomster. For den vestlige verden er olieforsyningen livsvigtig.

Mellemøsten er via Suezkanalen forbindelsesleddet mellem Middelhavet og Det Indiske Ocean, en vandvej, der ind til 1967 var en af verdens vigtigste.

I Mellemøsten stødte de europæiske og amerikanske jøders ønske om en jødisk stat i Palæstina sammen med arabernes krav om et arabisk Palæstina. Den konflikt havde voldsom indflydelse på forholdet mellem den arabisk-muslimske verden og Vesten. Samtidig blev konflikten også en del af den kolde krig.

I Mellemøsten voksede en islamisk-fundamentalistisk selvforståelse frem, der opfattede Vesten som sin absolutte hovedfjende og fortolkede nutiden og historien ud fra forestillinger, der syntes hentede fra middelalderens korsfarertid. Efter kommunismens sammenbrud fremstod modsætningen mellem Vesten og islamisk fundamentalisme som den vigtigste politisk-ideologiske konflikt i verden.

Disse problemfelter vil imidlertid ikke være forløbets centrale omdrejningspunkt, men vil snarere udgøre en historisk ballast, som er nødvendig for at kunne forstå og forholde sig til det som sker i 2010, nemlig det arabiske forår, som var en række folkelige opstande der rystede den arabiske verden og førte til præsidenters fald i Ægypten, Tunesien og Libyen og en stadig igangværende borgerkrig i Syrien.

Forløbets omdrejningspunkt vil være hvad som udløste det arabiske forår, hvordan opstandene forløber forskelligt særligt i Ægypten og Tunesien og hvordan konflikterne angribes forskelligt både internt politisk og af forskellige særligt vestlige lande herunder Danmark.

Forløbet vil munde ud i et projektarbejde som simulerer eksamen på den måde at der skal besvares problemstillinger til et kendt og ukendt kildemateriale i forbindelse med et mundtligt oplæg. Det kendte vil være teori, formuleret af Benedict Anderson, John Esposito, Ayan Hirsi Ali, Francis Fukuyama og Huntington, mens det ukendte skal være selv fundet med fokus på en bestemt region/land i Mellemøsten og Nord-Afrika.

Forløbet ligger sig indenfor kernestofområdet tiden efter 1900 og tager udgangspunkt i historiske udviklinger uden for Europa.


Faglige mål:

- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder indenfor den historiske udvikling i mellemøsten fra murens fald  og frem til i dag med særligt henblik på tiden fra 2010 og til i dag i landene Ægypten og Tunesien.

Derudover skal i kunne:

– dokumentere viden om forskellige samfundsformer
– formulere historiske problemstillinger og relatere disse til deres egen tid
– analysere samspillet mellem mennesker, natur og samfund gennem tiderne
– analysere eksempler på samspil mellem materielle forhold og menneskers forestillingsverden
– forklare samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
– reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
– indsamle og systematisere informationer om og fra fortiden
– bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk til eksempler på brug af historien
– formidle historisk indsigt på forskellige måder og begrunde dem
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder.


Materiale:

Jens Nauntofte, ”Verden og den arabiske udfordring”, Kapitel 1, Systime, 2017 (ibog)

Carl Johan-Bryld, ”Civilisationernes Verdenshistorie”, Kapitlerne med titlerne "Det arabiske forår og de arabiske borgerkrige" Systime, 2017 (ibog)

Henrik Bonne Larsen og Thorkil Smitt, "Verden i nyeste tid", Systime, 2010 (kap. 1, 8, 10)

Kilder:

De kilder som har været anvendt vil fremgå af modulerne.

Film:

Omar Shargawi, "1/2 Revolution", Globus, 2011

Evaluering:

Afslutningsvis i forbindelse med projektarbejdet skal der holdes mundtligt oplæg.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Pandemier

Indhold:

Vi undersøger Pesten i 1300-tallet, Den spanske syge samt Hong Kong influenzaen med henblik på at sammenligne menneskers måder at opfører sig på den og i dag.

Faglige mål:

Materiale:

Alle materialer og kilder vil fremgå af modulerne

Evaluering:

Har man ikke i forvejen fået 12 i standpunktskarakter, så vil man blive udsat for særligt fokus med henblik på at vise at man kan arbejde metodisk-analytisk med kilder og kan læse mulige problemstillinger ind i ukendt stof og svare på dem. Evaluering vil foregå via løbende mundtlig dialog i undervisningen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer