Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2017/18 - 2019/20
Institution Nørre Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e)
Hold 2017 HI/x (1x HI, 2x HI, 3x HI)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Vikingernes verden og skabelsen af Danmark
Titel 2 Europæisk middelalder
Titel 3 Renæssance, reformation og opdagelser
Titel 4 Optakt til DHO - Danmark ca. 1940 - 1975
Titel 5 Antikken - Romerriget
Titel 6 Danmark ca. 1849 - 1914
Titel 7 Enevælde, oplysning og revolutioner
Titel 8 Ideologiernes kamp (mellemkrigstiden)
Titel 9 Historier om Danmark ca. 1900 - i dag.
Titel 10 Kronologi og Repetition af 1.g/2.g-forløb
Titel 11 Kina efter 1949
Titel 12 Danmark i verden

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Vikingernes verden og skabelsen af Danmark


Introduktion, Vikingernes verden og Danmarks tilblivelse

Faglige mål:
At introdusere  eleverne til faget og fagets metoder.
At bibringe eleverne indsigt i Vikingetidens hovedtræk samt i Danmarks tilblivelse

Fagligt indhold:
Introduktion til den kildekritiske metode ved at arbejde i dybden med 2 udvalgte kilder fra Vikingetiden. Væsentlige træk af vikingetiden gennemgås: Samfundet, styreform, religion samt religionsskiftet, togterne osv.samt skabelsen af Danmark

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks historie
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ historiefaglige teorier og metoder.


Materiale:
Fredriksen m. fl: Grundbog til Danmarkshistorien - Systime s. 27 - 37
Kilder/Tekster: Fra samme kilderne 2,3 og 5
Ibn Fadlan om vikingerne (se nedenfor).

(Samlet omfang: ca. 30 sider)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Europæisk middelalder

Europæisk Middelalder.

Faglige mål:

At give eleverne indblik i og viden om denne periode. Der er specielt fokuseret på den politiske, økonomiske/sociale og den religiøse udvikling i perioden, samt kulturmødet mellem islam og kristendommen (korstog).

Fagligt indhold:
Feudalismen
Kirkens stilling og betydning
"Den sorte død"
Mødet mellem kristendommen og Islam - Korstog

Kernestof:
- hovedlinjer i Europas historie
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ historiefaglige teorier og metoder.


Material:
Bryld: Verden før 1914. s. 69 - 100 og 112 - 120.
Kilder/tekster:
- Fra Boccaccios: Decameron: Fortalen.(Pesten i Firenze) Taget fra H. Jensen: Den sorte død.
- Urbans tale fundet på http://centerforhistorieformidling.dk/korstogene-islam-kristendom/tekst155.html. Fulcher af Chartres version.
- Billede: "Gud indstifter de fire stænder": http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/forordning-om-stavnsbaandets-ophaevelse-20-juni-1788/

(Samlet omfang: ca. 50 sider)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Renæssance, reformation og opdagelser

Renæssance, reformation og opdagelser.

Faglige mål:
At give eleverne indblik i og viden om denne periode. Der er specielt fokuseret på Europæisk renæssance, reformationen i Danmark, dens baggrund og betydning,  overgangen til Enevælden, samt de store opdagelser

Fagligt indhold:
Europæisk renæssance
Baggrund for Reformationen
Grevens fejde - aktører, udfald og betydning.
Hvad betyd reformationen. politisk, religiøst og socialt ?
Hvorfor Enevælde?
De store opdagelser

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks og Europas historie
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ historiefaglige teorier og metoder.


Materiale:
Bryld: Verden før 1914. s,123 - 150, 157 - 171.
Fra systime.dk: En artikel om Portugal:https://verdenefterdestoreopdagelser.systime.dk/index.php?id=158&L=0
Fra systime.dk: En artikel om Portugals kolonisering af Brasilien:
Mirandola: Om menneskets værdighed: https://litteraturportalen.gyldendal.dk/en/Indgange/Forloeb/Det_menneskelige_drama/Renaessance_Dramaet_om_mennesket/TEKSTER/Pico_della_Mirandola_Om_menneskets_vaerdighed.aspx

(Samlet omfang: ca. 50 sider)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Optakt til DHO - Danmark ca. 1940 - 1975

Danmark ca. 1940 - 1975.  Optakt til DHO

Fagligt mål: At give eleverne indsigt i besættelsen af Danmark, efterkrigstiden og velfærdssamfundets etablering.

Fagligt indhold:
Der er arbejdet med besættelsestidens væsentlige problemstillinger. Såsom samarbejdspolitikken, folkelig modstand, modstandsgrupperne, retsopgøret. Efterkrigstiden problemer, den økonomiske udvikling ca. 1945 - 1975 med vægt på velfærdssamfundets etablering. Desuden er autoritetsoprørene blevet behandlet, såsom ungdomsoprør, studenteroprør samt kvindeoprør.

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks historie
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ historiefaglige teorier og metoder.

Materiale:
Kühle: Danmark - historie og samfund. s.159 - 164, 173 - 185, 190 -194 og 202 - 211.
Artikel fra danmarkshistorien.dk om velfærdssamfundet.
Kilder/tekster:
Fra danmarkshistorien.dk: Erik Scavenius tiltrædelsestale som udenrigsminister fra 8/7 - 1940
Fra samme: Anders F. Rasmussen tale om samarbejdspolitikken fra 29/8 - 2003
Fra Friisberg: Kilkder til det ny Danmark. Kilderne 58 og 59 (EF eller ej)
Fra sammen. Kilde 52 (Ebbe K.Reich: Langelandsmanifestet)

DHO
På baggrund af temaet har eleverne arbejdet individuelt eller i grupper med udleverede opgaveformuleringer og tekster.
Omdrejningspunkterne har været: Retsopgør, velfærdsstat og autoritetsoprør (ungdomsoprør og kvindeoprør).
Desuden har vi arbejdet med periodisering, kronologi samt historisk metode. Derudover er det at skrive en opgave blevet gennemgået.

(Samlet omfang: ca. 40 sider)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Antikken - Romerriget

Romerriget (antikken)

Fagligt formål: At give eleverne indsigt i og læring om antikkens (romernes) leveforhold og politiske forhold.

Fagligt indhold: Der er fokuseret på den romerske ekspansion og følgerne af denne. Republikkens politiske opbygning, samt årsagerne til republikkens fald. Desuden er der fokuseret på det romerske slaveri, Principatets opbygning, kristendommens fremmarch, og endelig det vestromerske riges sammenbrud.

Kernestof:
- hovedlinjer i Europas historie
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ stats- og nationsdannelser
̶ historiefaglige teorier og metoder.

Materiale:
Bryld: Verden før 1914. s.37 - 66
Carlsen m. fl. Slaver i Romerriget. s. 9-24
Sfinx (1979). Liv og død på Forum Romanum.

Kilder/tekster:
Fra Carlsen  m.fl: Spartacus opstanden s. 83 - 91

(Samlet omfang: ca. 60 sider)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Danmark ca. 1849 - 1914

Danmark ca. 1849 - 1914 samt industrialisering og arbejderbevægelse generelt i Europa.

Faglige mål: At give eleverne indblik i og viden om denne periode i Danmarkshistorien. Der er specielt fokuseret på den politiske, økonomiske og sociale udvikling i perioden. Desuden har vi indledt emnet med at fokuserer på den industrielle udvikling generelt i Europa samt på den internationale arbejderbevægelse.

Fagligt indhold:
Demokratiets indførelse og videre udvikling
Etablering af det partipolitiske system
Forfatningskampen
Systemskiftet – Parlamentarismens indførelse
industrialiseringen og dens baggrund. - Arbejderbevægelsen
Liberalismen som økonomisk system
De vigtigste ismer: Konservatisme – socialisme - liberalisme

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks og Europas historie
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale konflikter
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ politiske ideologier
̶ historiefaglige teorier og metoder.

Materiale:
Kühle: Danmark - historie og samfund. s. 88 -99, 105 - 127
Bryld: Verden før 1914. s. 241 - 260 og 267 - 275

Kilder/tekster:
Uddrag af 5/6 grundloven
Socialdemokratiets program af 1888
Næringsloven af 1857
Septemberforliget 1899
Kontrakt for Hjerdding andelsmejeri af 1882
Husorden fra Svendborg fattiggård af 1872

(Samlet omfang: ca. 90 sider)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Enevælde, oplysning og revolutioner

Enevælde, oplysning og revolution.

Formål: At give eleverne indsigt og viden om enevælden generelt, oplysningstiden og den amerikanske og franske revolution.

Fagligt indhold: Hovedtræk af den franske enevælde, indføring i oplysningstiden med fokus på Hobbes, Locke, Voltaire, Rousseau og Montesquieu (elevforedrag). Revolutionsbegrebet bearbejdes og den amerikanske revolution gennemgås.
Både oplysningens vigtigste filosoffer og revolutionerne er gennemgået via elevoplæg.

Kernestof:
- hovedlinjer i Europas og verdens historie
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ stats- og nationsdannelser
̶ nationale konflikter
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ historiefaglige teorier og metoder.

Materiale:
Bryld: Verden før 1914. s.181 - 189, 192 - 201, 205-211, 211-224. NB: 205-224 (den amerikanske hhv. franske revolution er behandlet som gruppearbejde, og eleverne har selv valgt sig ind på én af revolutionerne).
Kilder: Uddrag af Kongeloven af 1665.

(Samlet omfang: ca. 40 sider)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Ideologiernes kamp (mellemkrigstiden)

Ideologiernes kamp (1. verdenskrig og Mellemkrigstiden, med fokus på udviklingen i Tyskland.)

Fagligt formål: At give eleverne indsigt og læring om "den store krig". Om Versailles fredens væsentlighed. Om problemerne specielt i Tyskland efter krigen. Om den økonomiske verdenskrise i 1930 verne. Om NSDAP fremmarch og ideologi. Den spanske borgerkrig. Om årsager til 2. Verdenskrigs udbrud.

Fagligt indhold:
Vi har fokuseret på:
På årsagerne til 1. Verdenskrig, selve krigen samt følgerne af denne.
På udviklingen i Tyskland ca. 1918 - 39.
På årsagerne til nazismens fremgang og fremmarch.
På NSDAPs ideologi og metoder.
På krakkets i Wall streets betydning.
På årsagerne til 2. Verdenskrig.
Den spanske borgerkrig (gruppeprojekt).

Kernestof:
- hovedlinjer i Europas historie
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.

Materiale:
Bryld: Verden efter 1914. s. 46 - 56, 81-85, 89 - 110 og 121 - 131.
Kilder/tekster:
Fra Bender/Gade: Mellemkrigstiden og 2. Verdenskrig. Kilderne 1, 2, 4, 9, 11, 32,  35, 36, 37

Andet:
Uddrag af "Der Untergang"
Uddrag af "land and freedom"

(Samlet omfang: ca. 80 sider)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 19,00 moduler
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Historier om Danmark ca. 1900 - i dag.

Forløbet starter med et ”klassisk” forløb om den danske velfærdsstats historie. Her får eleverne viden om den danske velfærdsstats udvikling, ligesom vi analyserer forskellige opfattelser af velfærdsstaten og diskuterer historiske og aktuelle udfordringer.

Anden del af forløbet har fokus på historicitet, og vi diskuterer erindringsfællesskaber, historiebrug og historieformidling. Vi forholder os dels teoretisk til emnet og besvarer spørgsmål som f.eks: Hvordan forstår vi vores nære fortid? Hvilke erindringer er vi i klassen fælles om? Hvilke eksempler på erindringspolitik kan vi se i dag?
Men vi forholder os også praktisk til emnet, og eleverne giver hver især et bud på en historie om Danmark i perioden ca. 1900 til i dag. På den måde reflekterer eleverne over, at de er skabt af historien men også selv er medskabere. Vi skriver vores egen Danmarks historie – eller rettere Danmarks historier – og eleverne arbejder med sammenhængen mellem den lille og den store historie, da deres historie i løbet af forløbet sættes i forhold til den store, og da vi diskuterer, hvorvidt deres 29 historier om Danmark fortæller (nok) om Danmark i perioden.

I forløbet arbejder vi hovedsageligt med disse faglige mål:
• redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
• redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
• analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
• reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
• anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
• opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
• formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
• formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks historie
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige samfundsorganiseringer
̶ politiske ideologier
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.

Materiale:
- ”En bygning vi rejser”, maleri af Brostrup i socialdemokraternes gruppeværelse: http://www.brostrup.dk
- Grundbogsmateriale: ”Fra fattighjælp til velfærdsstat”, (Fokus 3: Fra Verdenskrig til Velfærd, Gyldendal 2006) s. 48-61
- Poul Møller: ”Velfærdsstaten sløver modstandskraften” (1956). Fra Fokus 3: Fra Verdenskrig til Velfærd, Gyldendal 2006.
- Statistikker over fremgang i levestandard: http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/statistik-forbrug-1947-2007/?no_cache=1&cHash=4a10a1b9e641e9cbf18aa4f615e799de og: http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/statistik-familieliv-1950-2007/?no_cache=1&cHash=ceb2a328bbc5777c7360c5353d1114bf
- Valgplakater fra socialdemokratiet i 1946, 1950m 1960: http://www.kvinfo.dk/kilde.php?kilde=620
- ”Bygget af velfærd. Brøndby Strand – den totalplanlagte by”: https://forstadsmuseet.dk/wp-content/uploads/2017/06/Den-generelle-tekst-BS.pdf
- Ekskursion til og rundvisning i Brøndby Strand.
- ”Socialdemokrat og arbejder, der nu stemmer liste Z”: http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/socialdemokrat-og-arbejder-der-nu-stemmer-liste-z/?no_cache=1&cHash=a18750b856cda9af2987d341329a43db
- ”Et glas vand til Johnny” (uddrag): http://www.dr.dk/bonanza/serie/dokumentar/valby_socialkontor.htm minuttal 15.28-20.39 + 35.41-42.00
- Velfærdstatsmodeller: http://www.faktalink.dk/titelliste/velfaerdsstaten/velfaerdsstatens-forskellige-varianter
- Uddrag af sidste udsendelse i serien ”Farvelfærd”, DR2, 18. december 2014.


2. del af forløbet:
- Iversen, Kristian og Ulla Nedergaard Pedersen: Danmarkshistorie – mellem erindring og glemsel, Columbus 2014, kap. 1: ”Erindringshistorie – en teoretisk ramme”.
- Introen til DRs ”Historien om Danmark”: https://www.dr.dk/tv/se/historien-om-danmark-tv/-/historien-om-danmark-enevaelde-og-oplysningstid#!/
- Udstillingen 99xVstgn på kroppedal museum: http://99xvstgn.dk/om-99xvstgn/ og http://99xvstgn.dk/
- Klassens egne biddrag til Danmarkshistorien: https://padlet.com/nw1/vn8yh88d7v2r

(Samlet omfang: ca. 60 sider)
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Skriveøvelse i modulet 20-09-2019
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Kronologi og Repetition af 1.g/2.g-forløb

Eleverne arbejder i grupper med at repetere og besvare centrale problemstillinger fra forløbene i 1./2.g, hvorefter de underviser hinanden.
Vi har fokus på alle faglige mål (i større eller mindre grad). Centralt i forløbet står dels at få genopfrisket forløb gennemgået med tidligere lærer, dels at få overblik over de lange linjer i historien med henblik på at få forståelse for og kunne diskutere periodiseringsprincipper og brud hhv. kontinuitet i historien.

(Samlet omfang: ca. 50 sider)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Kina efter 1949

Kina indtager en mere og mere dominerende rolle i verden, og forløbet søger derfor at give viden om Kinas historie – primært fra 1949 til i dag – og indsigt i, hvad der kendetegner landet.
Vi tager udgangspunkt i aktuelle begivenheder og konflikter, hvor Kina spiller en central rolle og kigger derefter tilbage for at få forståelse for landets udvikling i løbet af de sidste ca. 100 år. I et lærerforedrag gives et overblik over Kinas historie fra ca. midt 1800-tallet til etableringen af det kommunistiske Kina i 1949. Derefter arbejder eleverne med centrale problemstillinger i arbejdet med at få kendskab til Kina:   
- Hvilket styre etablerer Kinas Kommunistiske Parti (KKP)?
- Hvilke centrale kampagner igangsætter KKP, med hvilke formål og hvilke resultater?
- Hvordan er livet i Kina, og hvordan udvikler det sig fra 1949 til i dag?
- Hvilken slags leder var Mao og hvordan vurderes han i samtiden og eftertiden?
- Hvad dækker betegnelsen ”socialistisk markedsøkonomi” over?
- Hvad kendetegner forholdet mellem Kina og verden, og hvordan udvikler dette forhold sig?
- Hvordan kan vi forstå de seneste års udvikling af Kinas rolle i verdensøkonomien og -politikken?
- Bliver Kina demokratisk?

Vi arbejder særligt med disse faglige mål:
Eleverne skal kunne:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.


Kernestof:
- Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- Politiske og sociale revolutioner
- Demokrati og menneskerettigheder
- Politiske ideologier og ideologiernes kamp
- Globalisering
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige metoder

Materiale:
- Larsen, Henrik Bonne og Thorkil Smitt: ”Kina efter 1840”, Systime, 2010, s. 63-88, 93-118, 120 135-142, 144-151.
- Pandadiplomatiet: https://faktalink.dk/kina-dag
- Taiwan-kort-sagen: https://www.dr.dk/nyheder/indland/kina-fik-koebenhavns-zoo-til-bortredigere-taiwan-fra-verdenskort
- Mao Zedong: Om den kooperative omformning af landbruget, 31. juli 1955 (uddrag fra Helmer Jørgensen: Det ny Kina, Gyldendal 1989, s. 32ff).
- Det store spring fremad:https://www.youtube.com/watch?v=hlbB3cmgPmo
- ”Spurvejagt” (1958). Tekst 27: http://www.his2rie.dk/kildetekster/kina-fra-kejserdoemme-til-kapitalisme/
- ”Hungersnød i Hunan 1960-61”, Helmer Jørgensen: ”Det ny Kina”, Gyldendal 1989, s. 57.
- Statistik om kornproduktionen og kornforbrug: Helmer Jørgensen ”Det ny Kina”, Gyldendal 1989, s. 143.
- ”Den proletariske friskole i København”: https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/den-proletariske-friskole-1973-1980/
- ”Den røde garde i Canton”. In: Helmer Jørgensen: ”Det ny Kina”, Gyldendal 1989, s. 88f.
- Billeder fra offentlig udhængning og propagandabilleder (Larsen, Henrik Bonne et al: ”Kina efter 1840” s. 88, Helmer Jørgensen: ”Det ny Kina” s. 71 og 72).
- ”Et besøg i Dazhai” 1984. Helmer Jørgensen: ”Det ny Kina”, Gyldendal 1989, s. 129ff
- ”Åben erklæring om sultestrejke”, tekst 1 på his2rie.dk: http://www.his2rie.dk/kildetekster/kina-fra-kejserdoemme-til-kapitalisme/
- ”Deng Xiapeng om nedkæmpelsen af oprøret på Tian’anmen”, in: Larsen, Henrik Bonne et al: ”Kina efter 1840”, tekst 16.
- ”Kina har skrevet massakren på den himmelske freds plads ud af historiebøgerne”. 4. Juni 2019. https://www.dr.dk/nyheder/udland/kina-har-skrevet-massakren-paa-den-himmelske-freds-plads-ud-af-historieboegerne
- ”Verdens brændpunkter: Beijing 1989”. https://www.dr.dk/drtv/se/verdens-braendpunkter_-beijing-1989_49157
- Video om overvågning i Kina: https://faktalink.dk/kina-dag
- ”Kineserne klarer sig fint uden demokrati og ytringsfrihed. Er det et problem”? Kristeligt Dagblad 27.10.2017. https://www.kristeligt-dagblad.dk/debat/kineserne-klarer-sig-fint-uden-demokrati-og-ytringsfrihed-er-det-et-problem
- FNs menneskerettighedserklæring: https://www.ohchr.org/en/udhr/documents/udhr_translations/dns.pdf
- ”How Africa is Becoming China’s China”: https://www.youtube.com/watch?v=zQV_DKQkT8o
- “Kinas kommunistparti fejrer 70 år ved magten med militærparader og store ambitioner”. Information, 1. oktober 2019.

(Samlet omfang: ca. 90 sider)
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Kommentar skrevet i modulet 31-01-2020
Test 04-02-2020
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Danmark i verden

Eleverne skal i forløbet få indblik i og forståelse for Danmarks position i Europa og verden – især siden 2. verdenskrig.
Vi undersøger Danmarks udenrigspolitik og selvforståelse fra nederlaget i 1864 til aktuel deltagelse i internationale konflikter, og vi diskuterer, hvorvidt der i dansk udenrigspolitik er tale om brud eller kontinuitet som det dominerende.
Forløbet giver også et indblik i den kolde krig, og vi slutter af med at forholde os til, hvordan vi kan forstå den aktuelle verdensorden.

Faglige mål
Eleverne skal kunne:
– redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie, Europas historie og verdenshistorie, herunder sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
– formulere historiske problemstillinger og relatere disse til deres egen tid
– forklare samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
– reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
– indsamle og systematisere informationer om og fra fortiden
– bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk til eksempler på brug af historien
– formidle historisk indsigt på forskellige måder og begrunde dem
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
– bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk til eksempler på brug af historien

Kernestof:
hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag, nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer, politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede, globalisering, historiebrug og -formidling, historisk metode.

Materiale:
- Andersen, Lars et al: ”Fokus 3: Fra verdenskrig til velfærd”, Gyldendal 2006 s. 135-149.
- ”Med den ene fod på Danmarks fremtid”. Berlingske Tidende, 4. november 2003.
- ”Europa betalte prisen for vores egoisme”, Berlingske Tidende, 22. august 2004
- Kort over blokdelingen i Europa: http://www.pederskram.dk/den-kolde-krig.aspx
- Churchills ”Jerntæppetale”, 5. marts 1946.
- ”Statsminister Hans Hedtofts tale til Socialdemokratiets hovedbestyrelse” (1949). In: ”Fokus 3: Fra verdenskrig til velfærd”. Gyldendal 2006.
- ”HC Hansens notat til den amerikanske ambassadør 1957”: http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/hc-hansen-notatet-til-usas-ambassadoer-val-peterson-1957/?no_cache=1&cHash=606a1554bf362be34a6299ec3ce1f90f
- ”Fodnotepolitikken og det alternative sikkerhedspolitiske flertal”: http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/fodnotepolitikken-og-det-alternative-sikkerhedspolitiske-flertal/
- ”Danmark i Den kolde Krig”, afsnit 12: https://www.dr.dk/bonanza/serie/564/danmark-i-den-kolde-krig/1840/danmark-i-den-kolde-krig-1212-terrorbalancen
- "Berlinmurens fald, 9. nov. 1989. Ekstra TV-avis om DDR". https://www.youtube.com/watch?v=EV5gedHvuj8
- ”Danmark i krig 1991-2011: Den aktive krigsdeltagelse”: http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/danmark-i-krig-1991-til-2011-den-aktive-krigsdeltagelse/
- ”Anders Fogh Rasmussens tale vedr. Irak, 18. marts 2003”: http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/anders-foghs-tale-vedroerende-irak-180303/?no_cache=1&cHash=e28b87a56c20965c9ebdaaa8e0bfe062
- ”1864 sluttede i 2001”. Politiken 13.10.2014.
- Foto fra ”Nej til atom-våben-march” Holbæk-København 1960: http://denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Militær/ABC-våben/kernevåben
- Foto af dansk soldat i Irak: http://nyheder.tv2.dk/article.php/id-6497022%3Airak-f%25C3%25A5r-camp-danevang-af-danmark.html

(Samlet omfang: ca. 60 sider)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer